Stilhed, men ikke tavshed – ny blog om EUD og digitalisering

Der har længe været stille på bloggen her. Det skyldes først og fremmest, at vi er ved at være færdige med projektet. Vi forsøger i øjeblikket at finde tid og rum til at færdiggøre vores endelige rapport om projektet. Den vil naturligvis blive præsenteret her så snart det bliver muligt.

I mellemtiden er jeg (Marianne) begyndt at skrive lidt mere bredt om EUD og digitalisering på denne blog, som også kan følges via e-mail. Nogle af de seneste indlæg kan give en fornemmelse af de temaer, som jeg interesserer mig for der:

• Aktuelle digitaliseringsinitiativer på EUD området – 1/2 (om Regeringens strategi)

• Aktuelle digitaliseringsinitiativer på EUD-området – 2/2 (om UVM/STILs handleplan)

• STIL præsenterer ‘kompetence dashboard’ på Læringsfestivalen 2018

• Om behovet for dannelse og kreativitet i en ‘robottid’

• EUD Videnscentre – hvad er meningen?

Der sker rigtig mange ting på vores arbejdsplads i øjeblikket – ikke mindst grundet fusionen med UCC – og vi er usikre på, hvad det kommer til at betyde for vores forskningsmuligheder fremadrettet. Men hvis vi får mulighed for at starte et nyt projekt om koblingen mellem EUD og en eller anden form for digitalisering, så kommer der også en ny blog. Og vi tweeter stadig videre på @itieud under alle omstændigheder :-)

/Marianne

Ny viden om praksisinddragelse i EUD

Om antologien
Torsdag d. 5. oktober var jeg (Marianne) til reception i anledning af, at flere af mine NCE-kolleger har udgivet en antologi med titlen “Ind i praksis – praksisinddragelse og differentiering i erhvervsuddannelserne”.

Antologien er blevet til på baggrund af forskningsprojektet “Kompetenceløft i praksis“, der har haft som formål at skabe viden om de forskellige måder, hvorpå erhvervsskolelærere underviser eleverne i – og mod en given erhvervsmæssig praksis. Henrik Hersom, har været projektleder og herudover har Geert Allermand, Kjeld Sten Iversen, Claus Bo Jørgensen, Hans Jørgen Knudsen og Rene´Nordin Bloch deltaget. Endvidere har Peter Koudahl (tidligere docent i NCE) og Susanne Gottlieb (tidligere afdelingsleder i NCE) bidraget til antologien.

Ifm. recpetionen fortalte Hersom om projektets gennemførelse og antologiens tilblivelse, der på den redaktionelle side er sket i tæt samarbejde med Forlaget Praxis.

Hersom gav en kort opsummering af de vigtigste pointer fra hvert kapitel, der har følgende titler:

1. Indledning
2. Praksislæring i erhvervsuddannelserne
3. Midt i praksis
4. Hvad gør læreren, mens eleverne lærer? Lærerkompetencer i praksis
5. Fra uddannelsespolitiske intentioner til differentieret undervisning
6. Undervisningsdifferentiering i praksis
7. Lærerteam på erhvervsskoler – i praksis

I NCE, og mere generelt på Professionshøjskolen Metropol, skal vi bedrive “anvendt forskning og udvikling” (jf. Frascati), og i NCE betyder det, at der er en forventning om, at vores videnskabelse kan anvendes direkte ind i vores undervisning. Antologien er derfor skrevet med henblik på anvendelse på især Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, som er vores hoveduddannelse.

Om anvendelse af antologien i praksis
Min kollega, Peder Hjort-Madsen og jeg afvikler i øjeblikket valgmodulet “Praksisrelateret Undervisning“, hvor vi har valgt at anvende kapitel 2, som byder på udvikling af en model om praksislæring. Modellen er vokset frem af de empiriske fund, der er gjort i forskningsprojektet og er samtidig inspireret af Basil Bernsteins (1977, 1990, 2000) begreber om klassifikation og rammesætning. Modellen kaldes Praksislæringsmodellen og kan ses herunder:

Hersom (2017, s. 25)

De fire hjørner repræsenterer forskellige måder at inddrage praksis på og har vidt forskellige konsekvenser for elevernes læringmuligheder og tilrettelæggelsen af undervisning. I kapitlet, der er knap 50 sider langt, udfolder Hersom modellens forskellige begreber og kommer med eksempler på og fra praksis.

I vores undervisning, har vi inddraget modellen som et tænkeværktøj, der kan inspirere de studerende til at reflektere over egen (og andres) praksis. Det umiddelbare indtryk er, at modellen giver god mening, og at den er god til at fremme refleksion, men de studerende påpeger også, at det kan være vanskeligt at klassificere lære- og undervisningsprocesser på denne måde. Og den slags overvejelser fra de studerende er gode ift. diskussion af, hvad vi overhovedet skal/kan bruge teori, begreber og modeller til. Hersom selv påpeger, at modellen er analytisk, og at læringsformerne ikke nødvendigvis er konkret og fysisk tilstede i undervisningen (ibid.). Praksis er med andre ord ofte mere kompleks og dermed vanskelig at indfange i fastlagte kategorier, og som de studerende påpeger veksles der typisk mellem formerne afhængig af både formål, mål og undervisningens øvrige elementer.

Hvor man kunne forvente, at de studerende ville finde en sådan skelnen mellem forskellige praksislæringsformer en tand for “akademisk” og dekontekstualiseret (hvilket de studerende ofte påpeger ift. teori mm.), så ser det ud til, at modellen faktisk hjælper de studerende til at skærpe deres tænkning. Som sådan er den første (omend sparsomme) empiriske vurdering, at modellen udgør et væsentlig bidrag til erhvervskolelærernes pædagogiske-didaktiske værktøjskasse.

Vi har endnu ikke haft lejlighed til at nærlæse de øvrige kapitler, men det kan sagtens tænkes, at flere vil blive inddraget fremadrettet på modulet – eksempelvis har Allermand i sit kapitel 3 bla. fokus på “arbejdsinstruktioner i praksis” med henvisning til Sennett (2009), som vi i forvejen anvender på modulet. Hertil kommer inddragelse i undervisningen på de øvrige moduler, hvor antologien kan bidrage til at skabe et mere nuanceret billede af erhvervsrettet praksis – i praksis. Som Hersom påpeger afslutningsvis, så er et mere nuanceret billede væsentligt fordi:

Det har nemlig læringsmæssige, dannelsesmæssige og samfundsmæssige konsekvenser, om erhvervsskolelærerne og erhvervsskolerne arbejder med praksislæring på den ene eller den anden måde. (Hersom, 2017, s. 70)

/Marianne

Referencer

Bernstein, B. (2000). Pedagogy. Symbolic control and identity.

Bernstein, B. (1990).  Class, codes and control: Vol. 4 – The structuring of pedagogic discourse.

Bernstein, B. (1977). Class, codes and control: Vol. 3 – Towards a theory of educational transmissions.

Sennett, R. (2009). Håndværkeren. Arbejdets kulturhistorie, hånd og ånd.

Ny viden i, om og med EUD

Rambøll har netop udgivet rapporten “Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af EUD-reformen” (Rambøll, 2017). Rapporten er resultatet af et forsøgs- og udviklingsprogram igangsat under Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og er udarbejdet i samarbejde med VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) på Metropol. Med andre ord har kolleger fra NCE været med i projektet – dog ingen af os her på bloggen.

Formålet med forsøgs- og udviklingsprogrammet har været at udvikle konkrete forandringstiltag med afsæt i eksisterende viden om, hvad der virker i forhold til at understøtte vigtige dele af EUD-reformen, og der har været fokus på tre temaer:

1.  Erhvervsrettede læringsmiljøer for unge og voksne
2. Kobling mellem skole- og praktikperioder
3. Brug af resultater af realkompetencevurderinger i tilrettelæggelse og gennemførsel af erhvervsuddannelse for voksne.

I  forbindelse med programmet er der udarbejdet et såkaldt vidensnotat, der opsummerer aktuel viden inden for de tre temaer. Her i projektet er vi naturligvis nysgerrige på, hvad programmet er nået frem til især ift. koblingen mellem skole- og praktikperioder, hvilket jeg vil vende tilbage til i en senere blogpost.

Overordnet set fremhæves følgende hovedpointer fra programmet:

• Undervisningsministeriet har som led i programmet inviteret erhvervsskoler til at arbejde med udvalgte, reformrelevante temaer og har givet skolerne mulighed for at få indflydelse på de konkrete tiltag.

• Kombinationen af relevans og skolernes medindflydelse ift. udviklingen, oversættelsen og afprøvningen af konkrete tiltag har skabt en frugtbar ramme for programmets udfoldelse.

• Konkret er der udviklet en række anvendelige og realitetsafstemte tiltag, som i størstedelen af tilfældene er videreudviklingsmuligheder og/eller fortsat afprøvning af tiltag.

• Samlet set viser evalueringen, at forsøgs- og udviklingsprogrammet har opnået formålet om, at udvikle, tilpasse og afprøve konkrete tiltag med afsæt i den bedst tilgængelige viden på området.

• Tiltagende vurderes at kunne støtte skolerne i at nå EUD-reformens målsætninger og har potentiale for videre udvikling.

• Programmet synes at have skabt øget opmærksomhed på vigtige områder i reformen samt at have igangsat positive forandringsprocesser på skolerne både for elever og undervisere (kilde).

Rapporten og de tilhørende materialer (som ud over vidensnotatet omfatter forandringsteorier og onepagers) udgør således et godt bidrag til ny viden inden for de nævnte områder.

Det er imidlertid også interessant at læse om programmets vurdering af vidensbaseret arbejde, der fremhæves som en ny måde at udvikle og afvikle forsøgs- og udviklings- programmer, hvilket bla. har betydet, at skolerne selv har arbejdet med og taget stilling til vidensgrundlaget for deres konkrete tiltag. Det har ikke været uden udfordringer at arbejde på denne måde, hvilket bla. skyldes, at:

1. … den tilgængelige viden på erhvervsskoleområdet som helhed, herunder i relation til de tre temaer i programmet, på nuværende tidspunkt er begrænset. Det spinkle vidensgrundlag har bl.a. medført, at skolerne i programmet har stillet spørgsmålstegn ved både relevans og nyhedsværdi af den viden, de skulle arbejde med afsæt i. Fremadrettet kan det være relevant at inddrage viden fra andre uddannelsesområder og/eller at understøtte vidensudvikling på erhvervsskoleområdet – eksempelvis gennem forsøgs- og udviklingsprogrammer som det nærværende.
2. … vidensbaseret arbejde for mange erhvervsskoler er en ny dimension i kvalitetsarbejdet. Derfor kan der være behov for, som led i fx politiske initiativer, forsøgs- og udviklingsprogrammer og lignende, at arbejde aktivt med at understøtte skolernes kulturelle udvikling hen imod et større fokus på videnbasering. Det handler eksempelvis om at gøre det synligt for skolerne, hvad fordelene ved at arbejde vidensbaseret er. Desuden er det vigtigt at understrege, at vidensbaseret arbejde ofte kan være i tråd med skolernes allerede eksisterende praksis og således blot kan nuancere og understøtte denne. (Rambøll, 2017, p. 7 – mine fremhævelser).

Jeg har i flere sammenhænge peget på, at der mangler viden, hvad angår erhvervsskolernes anvendelse af it i undervisnings- og læreprocesser, men det synes at være et mere generelt problem inden for feltet. Der er i erhvervsskolesektoren en årelang tradition for at arbejde med forsøgs- og udviklingsprojekter. I mange år har disse projekter været udslagsgivende for skolernes lokale udvikling, men udfordringen var ofte, at resultaterne af disse forsøg kun vanskeligt lod sig generalisere og omsætte til andre kontekster/skoler.

Omkring 2013 (hvis jeg husker korrekt) besluttede UVM at stramme op og sikre bedre mulighed for vidensskabelse og vidensspredning, hvilket kom til udtryk i en ny strategi for forsøgs- og udviklingsprojekter og en egentlig programtænkning. Efterfølgende har der i UVMs forsøgs- og udviklingsarbejde været tilknyttet en ekstern institution (fx EVA, Rambøll eller Professionshøjskolerne), som har haft ansvar for at lede, støtte, opsamle og evaluere skolernes projekter – og det er, efter min mening, et rigtig godt og vigtigt tiltag ift. at sikre kvalitetsudvikling. Det er min erfaring, at skolerne generelt er meget udviklingsparate og videbegærlige, men som det altså også konkluderes i ovennævnte rapport, er vidensbasering ikke nogen nem sag.

Det er mit indtryk, at der i UVM er en generel anerkendelse af behov for ny viden inden for erhvervsuddannelserne. Senest (27.09.17) har UVM opfordret skolerne til at byde ind med nye forsøg inden for fire områder:

1. Større fleksibilitet i forhold til praktik
2. Forsøg med uddannelsernes struktur/studiemiljø
3. Forsøg med skolehjem
4. Forsøg med eux

At dømme ud fra udbudsmaterialet, lægges der igen op til, at der knyttes en ekstern institution som evaluator til programmet, og det er for så vidt fint. Det kunne imidlertid også være interessant, hvis den eksterne institution kunne være med til at hjælpe skolerne med at kvalificere deres ideer i den indledende projektudviklingsfase, da det jo er her fundamentet lægges. Men det kan være, at det også er meningen …

Som nævnt har der i mange år været kutyme for udbredt forsøgs- og udviklingsarbejde inden for erhvervsuddannelserne, men det slår mig igen, at der ikke har været investeret i de helt store forskningssatsninger i samme omfang, som vi har set på fx folkeskole- og gymnasieområdet. I det aktuelle udbud ovenfor lægges der vægt på, at skolerne selv kan byde ind, og det er også meget vigtigt, men det kan man nu også sagtens imødekomme gennem forskningsprojekter. I dag er det ikke usædvanligt, at forskning i, om og med praksis baserer sig på forskningstilgange som aktionsforsking og design-based-research, der netop kendetegnes ved høj deltagerindflydelse og fokus på, hvad der giver mening og dermed værdi og kvalitet i praksis .

/Marianne

Den Digitale Erhvervsskole 5.0 – ses vi?

For femte år i træk inviterer Praxis -Erhvervsskolernes Forlag i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -gymnasier, Uddannelsesforbundet og Handelsskolernes Lærerforening til konference om Den Digitale Erhvervsskole. Konferencen foregår 12.- og 13. oktober i Odense Congress Center. Invitation, inkl. program og workshopbeskrivelser kan ses her.

I år er konferencen en opfølgning på det materiale om Den Digitale Erhvervsskole, som Uddannelsesforbundet, HL og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier sendte ud til erhvervsskolerne i foråret. Materialet består bl.a. af en plakat, der visualiserer den digitale erhvervsskole. Plakaten er tænkt som et dialogværktøj, der kan bruges til at få sat diskussioner om centrale temaer igang mellem ledere og lærere indbyrdes. Plakaten kan downloades i stor størrelse her. Det er muligt at finde inspiration til de forskellige temaer i plakaten, hvis man scanner de forskellige QR-koder*.

Plakaten viser ialt 12 forskellige temaer, der kan tages op til diskussion, og på selve konferencen vil der være fokus på flere af temaerne. Jeg er selv inviteret til at holde 2 x workshop inden for temaet Samarbejde med virksomheder, hvor jeg vil sætte fokus på nogle af de erfaringer, som vi har gjort os i forskningsprojektet. I år er vi workshopholdere blevet bedt om at lave en ganske kort pitch om vores workshops, som deltagerne så kan vælge ud fra – og min kan ses herunder:

Ud over workshops med fokus på digitaliseringserfaringer fra mange forskellige erhvervsskoler, er Professor Ole Sejer Iversen (AU) inviteret til at holde plenumoplæg om  Digital dannelse i en erhvervsrettet kontekst. Iversen og to af hans kolleger, Christian Dindler & Rachel Charlotte Smith, er lige på trapperne med en ny bog om Digital teknologi og design i undervisningen. Bogen er, som jeg har forstået det, blevet til på baggrund af forskningserfaringer gjort ifm. Fablab@school projektet og er i udgangspunktet rettet mod Folkeskolen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at flere af de kortlagte erfaringer med fx digital fabrikation og design kan generaliseres, så jeg ser virkelig frem til at høre Iversens tanker omsat til en erhvervsrettet kontekst – måske ses vi?

Der er tilmeldingsfrist til konferencen d. 02. oktober, så det kan stadig nås – se mere her.

/Marianne

UPDATE: Her er de slides, som jeg brugte:

*) Alternativt kan man besøge DEGs hjemmeside om digitalisering, hvor der også er links til de 12 temaer:

1. Digital dannelse
2. Digital strategi
3. Samarbejde med virksomheder
4. Administrative værktøjer
5. Læring i praksis
6. Virtuelle læringsrum
7. Læringsplatforme
8. Erhvervs-, fag- og almenfaglige teknologier
9. Digitale læremidler
10. Faglig udvikling gennem teknologier
11. Digitale evalueringer
12. Digitale relationer

Til hvert tema er der formuleret en række spørgsmål, som kan hjælpe med at sætte diskussionerne i gang.

Behov for debat om dataetik – også i EUD

I relation til mit forrige indlæg, hvor jeg udtrykte en vis bekymring for anvendelse af digitale læringsplatforme, har Helene Ratner & Jeppe Bundsgaard (begge DPU) netop skrevet en kronik i Information om nogle af de andre nok så væsentlige udfordringer, der er forbundet med at stadig flere elevdata indsamles og søges anvendt – i dette tilfælde med udgangspunkt i Folkeskolen.

Ratner & Bundsgaard peger bla. på følgende opmærksomhedpunkter, som, efter min mening, også bør danne udgangspunkt for debat inden for EUD (og den øvrige uddannelsessektor):

• De data, der indgår i sådanne praksisser, skal være relevante, dækkende og af tilstrækkelig kvalitet
• Lærere og skoleledere skal være i stand til at tolke de data og analyser, som systemerne stiller til rådighed
• Inddeling af elever i “kasser” pba. indsamlede data kan resultere i stereotyper, som kan være vanskelige at se og handle ud over og kan dermed resultere i ensretning
• Registrering af elevers adfærd (fx åbning af dokumenter og kliks på videoer) indbyder til en påtrængende diskussion om elevers ret til privatliv – også når de er under formel uddannelse

Ratner & Bundsgaard fremhæver især lærernes fortolkningsevner som værende essentielle i arbejdet med elevdata fremover. Her kunne man spørge ind til, hvordan lærerne (og lederne) klædes på til at varetage dette fortolkningsarbejde, hvem bestemmer, hvilke data, der skal indsamles (udbyderen af platformen eller de fagprofessionelle?), og hvordan skal disse data anvendes i det pædagogisk-didaktiske arbejde?

Herudover bør der, efter min mening, også rettes opmærksomhed mod registrering af lærernes egen adfærd i de digitale platforme.

Alt i alt, er det en kort og velskrevet kronik som lægger op til en tiltrængt debat om især de etiske aspekter ved anvendelse af data – uden at det positive potentiale ved digitale platforme underkendes.

/Marianne