Den Digitale Erhvervsskole 5.0 – ses vi?

For femte år i træk inviterer Praxis -Erhvervsskolernes Forlag i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -gymnasier, Uddannelsesforbundet og Handelsskolernes Lærerforening til konference om Den Digitale Erhvervsskole. Konferencen foregår 12.- og 13. oktober i Odense Congress Center. Invitation, inkl. program og workshopbeskrivelser kan ses her.

I år er konferencen en opfølgning på det materiale om Den Digitale Erhvervsskole, som Uddannelsesforbundet, HL og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier sendte ud til erhvervsskolerne i foråret. Materialet består bl.a. af en plakat, der visualiserer den digitale erhvervsskole. Plakaten er tænkt som et dialogværktøj, der kan bruges til at få sat diskussioner om centrale temaer igang mellem ledere og lærere indbyrdes. Plakaten kan downloades i stor størrelse her. Det er muligt at finde inspiration til de forskellige temaer i plakaten, hvis man scanner de forskellige QR-koder*.

Plakaten viser ialt 12 forskellige temaer, der kan tages op til diskussion, og på selve konferencen vil der være fokus på flere af temaerne. Jeg er selv inviteret til at holde 2 x workshop inden for temaet Samarbejde med virksomheder, hvor jeg vil sætte fokus på nogle af de erfaringer, som vi har gjort os i forskningsprojektet. I år er vi workshopholdere blevet bedt om at lave en ganske kort pitch om vores workshops, som deltagerne så kan vælge ud fra – og min kan ses herunder:

Ud over workshops med fokus på digitaliseringserfaringer fra mange forskellige erhvervsskoler, er Professor Ole Sejer Iversen (AU) inviteret til at holde plenumoplæg om  Digital dannelse i en erhvervsrettet kontekst. Iversen og to af hans kolleger, Christian Dindler & Rachel Charlotte Smith, er lige på trapperne med en ny bog om Digital teknologi og design i undervisningen. Bogen er, som jeg har forstået det, blevet til på baggrund af forskningserfaringer gjort ifm. Fablab@school projektet og er i udgangspunktet rettet mod Folkeskolen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at flere af de kortlagte erfaringer med fx digital fabrikation og design kan generaliseres, så jeg ser virkelig frem til at høre Iversens tanker omsat til en erhvervsrettet kontekst – måske ses vi?

Der er tilmeldingsfrist til konferencen d. 02. oktober, så det kan stadig nås – se mere her.

/Marianne

UPDATE: Her er de slides, som jeg brugte:

*) Alternativt kan man besøge DEGs hjemmeside om digitalisering, hvor der også er links til de 12 temaer:
  1. Digital dannelse
  2. Digital strategi
  3. Samarbejde med virksomheder
  4. Administrative værktøjer
  5. Læring i praksis
  6. Virtuelle læringsrum
  7. Læringsplatforme
  8. Erhvervs-, fag- og almenfaglige teknologier
  9. Digitale læremidler
  10. Faglig udvikling gennem teknologier
  11. Digitale evalueringer
  12. Digitale relationer
Til hvert tema er der formuleret en række spørgsmål, som kan hjælpe med at sætte diskussionerne i gang.
Reklamer

Behov for debat om dataetik – også i EUD

I relation til mit forrige indlæg, hvor jeg udtrykte en vis bekymring for anvendelse af digitale læringsplatforme, har Helene Ratner & Jeppe Bundsgaard (begge DPU) netop skrevet en kronik i Information om nogle af de andre nok så væsentlige udfordringer, der er forbundet med at stadig flere elevdata indsamles og søges anvendt – i dette tilfælde med udgangspunkt i Folkeskolen.

Ratner & Bundsgaard peger bla. på følgende opmærksomhedpunkter, som, efter min mening, også bør danne udgangspunkt for debat inden for EUD (og den øvrige uddannelsessektor):

  • De data, der indgår i sådanne praksisser, skal være relevante, dækkende og af tilstrækkelig kvalitet
  • Lærere og skoleledere skal være i stand til at tolke de data og analyser, som systemerne stiller til rådighed
  • Inddeling af elever i “kasser” pba. indsamlede data kan resultere i stereotyper, som kan være vanskelige at se og handle ud over og kan dermed resultere i ensretning
  • Registrering af elevers adfærd (fx åbning af dokumenter og kliks på videoer) indbyder til en påtrængende diskussion om elevers ret til privatliv – også når de er under formel uddannelse

Ratner & Bundsgaard fremhæver især lærernes fortolkningsevner som værende essentielle i arbejdet med elevdata fremover. Her kunne man spørge ind til, hvordan lærerne (og lederne) klædes på til at varetage dette fortolkningsarbejde, hvem bestemmer, hvilke data, der skal indsamles (udbyderen af platformen eller de fagprofessionelle?), og hvordan skal disse data anvendes i det pædagogisk-didaktiske arbejde?

Herudover bør der, efter min mening, også rettes opmærksomhed mod registrering af lærernes egen adfærd i de digitale platforme.

Alt i alt, er det en kort og velskrevet kronik som lægger op til en tiltrængt debat om især de etiske aspekter ved anvendelse af data – uden at det positive potentiale ved digitale platforme underkendes.

/Marianne

 

Udfordringer ifm. selvevaluering gennem teknologi

22. og 23. august 2017, var min NCE-kollega, Ole Dibbern Andersen og jeg (Marianne) i Kristianssand, Norge for at deltage i en afslutningskonference i Nordplus-projektet “Elevens og Lærlingens EgenVurdering”. Især Ole har deltaget aktivt i ELEV-projektet sammen med Lisbeth Amhag (Malmö Högskola/Universitet) og Hilde Witsø (Universitet i Agder). I projektet har der været fokus på, hvordan erhvervsskoleelever og lærlinge kan anvende digitale teknologier til at skabe bedre læring gennem refleksion og selvevaluering* i og imellem skole- og virksomhedsperioder. I hhv. Sverige og Norge, har der også deltaget en række erhvervsskolelærere og -elever, mens det desværre i Danmark, af mange forskellige årsager, har været vanskeligt at finde deltagere.

Lisbeth, Ole og jeg ankom dagen før konferencen, hvor vi tog direkte ud på Universitetet i Agder (UiA) for at mødes med Hilde og planlægge de sidste detaljer ift. afslutningskonferencen.

Jeg havde aldrig været på UiA før og besøget var kort, men jeg må sige, at det virkede som et meget fint studie-, undervisnings- og forskningsmiljø i naturskønne omgivelser med masser af kunst på væggene, grupperum til de studerende, biblioteks- og it-faciliteter centralt placeret og enkeltm/k-kontorer til forskerne (sikke en luksus!).

 

Besøget i selve Kristianssand var desværre også meget kort, men byen viste sig fra sin smukkeste solskinsside og gave bestemt anledning til, at vi alle havde lyst til at komme tilbage. Aftenen før konferencen mødtes vi med en række deltagere fra projektet og spiste middag på Sjøhuset Restaurant, hvor vi også havde den dejligste udsigt.

 

Der var tilmeldt omkring 70 deltagere til konferencen, primært praktikere og programmet så således ud:

Ift. forskningsoplæggene, startede Per E. Garmannslund fra UiA ud med et spændende oplæg om lærings- og arbejdsvaner hos lærlinge, der gav en fin introduktion til begrebet “nudging”, der populært sagt handler om at give eleverne/lærlingene et kærligt puf i den rigtige (bedre) retning ved at arbejde med tydeliggørelse af valgmuligheder. Det interessante i denne sammenhæng er, hvordan lærere kan arbejde med vaner i undervisningen på baggrund af elevernes/ lærlingenes selvevalueringer eksempelvis fra virksomhedsperioderne. Som Per konkluderede, så er der ingen lette svar, men en vigtig del af arbejdet handler om at identificere de situationer, hvor lærlingene træffer uhensigtmæssige valg (fx ifm. sikkerhed) og så bruge disse som udgangspunkt for refleksion og dialog.

I næste oplæg fortalte, Lisbeth om de erfaringer og resultater, der var kommet ud af svenske erhvervsskolelærere og -elevers forsøg med at anvende bla. Google Drive og en nyudviklet app, kaldet YrkApp. Begge teknologier var tænkt som artefakter, der kunne anvendes til at skabe sammenhæng mellem læring i og imellem forskellige kontekster – især baseret på elevernes egen refleksion over opgaver og processer. Lisbeth har i sin analyse bla. været inspireret af Wenger (1998)’s fokus på mening, praksis, fællesskab og identitet og af Bain et al. (2002)’s fokus på refleksion gennem praksis, som det udtrykkes igennem 5 forskellige processer (The 5R framework). Der var mange interessante og væsentlige pointer i Lisbeths oplæg, og noget af det jeg tog med mig, var de udfordringer som eleverne havde med at reflektere på et kvalificeret niveau ift. Bain et al.’s taksonomi. Uanset teknologivalg skal eleverne lære at reflektere og lærerne skal lære at understøtte processen og give kvalificeret feedback. Som en del af projektet, har Lisbeth også publiceret en artikel vedr. arbejde med at klæde erhvervsskolelærerne på ift. anvendelse af teknologi.

Jeg holdt dernæst oplæg om nogle af vores resultater fra Ikt-projektet, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da Carsten, Anna og jeg i øjeblikket arbejder på vores afsluttende analyser og rapport i projektet, så der skal nok komme rig lejlighed til at præsentere vores resultater senere. Mine slides kan dog ses til sidst i dette indlæg.

Som en del af ELEV-projektet, har Hilde & Per undersøgt brugen af en digitalt teknologi, der hedder OLKWEB. Som vi fik præsenteret teknologien, mindede den mig mest af alt om det, som vi i Danmark i øjeblikket (i øvrigt noget misvisende) omtaler som læringsplatforme. Dvs. der er tale om en teknologi, som giver mulighed for – ofte mange – forskellige handlemuligheder. I OLKWEBs tilfælde lægger producenten især vægt på: dokumentation, opfølgning, administration og afrapportering.

Hilde & Per havde også en masse interessante pointer, og har bla. skrevet om deres fund i denne artikel. Det slog mig efterfølgende, hvor vanskeligt det generelt er at undersøge teknologiers rolle i samspillet med mennesker og på den baggrund konkludere noget substantielt. Som Hilde & Per pointerede, så er det vanskeligt at konkludere, om det reelt er den valgte teknologi, der har haft en særlig effekt. Andre teknologier kunne måske have haft en lignende effekt – og måske er det slet ikke teknologien, men snarere en ændret didaktik, der har haft betydning. I vores aktuelle forskningsprojekt, døjer Carsten, Anna og jeg med de samme spørgsmål, men hælder til at svaret ligger i en kombination.

OLKWEB var også i fokus i oplægget fra de efterfølgende praktikere som var både norske erhvervsskolelærere og -elever. Her havde både Ole og jeg dog nogle sproglige udfordringer, men umiddelbart virkede begge parter meget tilfredse med anvendelsen. Det var i hvert fald tydeligt at teknologien havde givet deltagerne mulighed for at kommunikere på en ny måde om elevernes læring og selvevaluering i og imellem kontekster.

Det var en rigtig fin konference som gave både ny inspiration og anledning til refleksion. På tværs af oplæg sad jeg dog tilbage med en bekymring ift. teknologianvendelsen. Målet i projektet har været at styrke elever/lærlinges selvevaluering, og refleksion var et gennemgående begreb i alle dagens oplæg. Men som vi så i især Lisbeths oplæg, så er der udfordringer ift. at få elever til at reflektere på et kvalificeret niveau. Mange af de eksempler vi så på elevernes anvendelse af teknologierne fik karakter af at være meget beskrivende, dvs. forholdsvis ureflekteret dokumentation og herudover virkede det som en meget tidskrævende og didaktisk udfordrende opgave for de involverede lærere at skulle forholde sig kritisk og konstruktivt til elevernes mange indlæg. Det skal ikke forstås som en kritik af de involverede deltagere, men snarere som en generel bekymring, der også er baseret på mine erfaringer her fra Danmark.

Sat på spidsen er der ved en meget instrumentel anvendelse af fx læringsplatforme en stor risiko for, at læreren bliver reduceret til en slags bogholder, der blot registrerer opnåelse af læringsmål, “liker” eller kommenterer nytteløst (i et lærings- og evalueringsperspektiv). Det fremstår for mig som en tydelig konklusion på projektet, at anvendelse af teknologi som artefakt, der kan mediere, skabe sammenhæng og samspil i og imellem kontekster, handlinger og mennesker, ikke kun kræver gode teknologi-kompetencer, men nok så vigtig, at både lærere og elever besidder et solidt didaktisk og læringsmæssigt repertoire. Denne observation peger også tilbage til, hvilken undervisnings- og læringsforståelse, der danner baggrund for arbejdet med teknologi. Endelig er det heller ikke ligegyldigt, hvilke handlemuligheder teknologien i sig selv indbyder til – og teknologier er aldrig pædagogisk-didaktisk neutrale!

/Marianne

*) Jeg vælger her at oversætte det norske begreb egenvurdering til selvevaluering, som jeg synes giver bedre mening i en dansk kontekst. Det er ikke uproblematisk, da forholdet mellem evaluering og vurdering er omdiskuteret, men eksempelvis Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) definerer evaluering således:

En evaluering er en særlig type undersøgelse, hvor man foretager vurderinger på baggrund af evalueringskriterier. Kilde.

 

Anvendelse af digitale læringsplatforme

I regi af Styregruppen for it i folkeskolen  igangsatte Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Digitaliseringsstyrelsen i efteråret 2016 et forskningsprojekt, som drejer sig om folkeskolers anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler.

Projektet ledes af Professor, Morten Misfeldt (AAU) og involverer forskere fra både AAU, SDU, UC Lillebælt, UC Sjælland, UC Syd og Alexandra Instituttet. Baggrunden for projektet er, at alle kommuner inden udgangen af 2017, som en del af digitaliseringen af den offentlige sektor, skal anskaffe og anvende en læringsplatform, som kan understøtte folkeskolernes arbejde. Anvendelsen af en læringsplatform er knyttet sammen med brugerportalsinitiativet (BPI), som KL og Staten indgik aftale om i forlængelse af folkeskolereformen, og skal sikre lærere, elever og forældre adgang til lokale pædagogiske it-systemer. Herudover bygger projektet videre på viden fra en undersøgelse Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) publicerede i 2016 om Implementering af digitale læringsplatforme. De første erfaringer. 

Det aktuelle forskningsprojekt er i sin afsluttende fase, og i den anledning er Misfeldt blevet interviewet til Folkeskolen.dk. En af de væsentligste pointer fra Misfeldt er, at anvendelse af digitale læringsplatforme kræver tid, dialog og samarbejde mellem alle aktører, og at arbejdet hermed tager udgangspunkt i den daglige pædagogiske praksis. Forskningsprojektet har været tilrettelagt med fokus på brugerinvolvering (bl.a. gennem fremtidsværksteder, designworkshops og igangsættelse af forskellige lokalt bestemte aktioner ude på skolerne), og jeg ser derfor frem til at læse den endelige rapport, som forventes at udkomme i maj måned.

I slutningen af marts, deltog jeg (Marianne) i den årlige NERA konference, hvor jeg havde mulighed for at høre en lang række meget spændende oplæg om foreløbige resultater fra de mange forskere involveret i projektet. I den forbindelse havde jeg en snak med Misfeldt om, at vi inden for erhvervsuddannelsessystemet også har brug for viden om implementering og anvendelse af digitale læringsplatforme. Vi har derfor aftalt at tales ved, når rapporten er udkommet for at kigge nærmere på, hvordan udvalgte resultater eventuelt kan omsættes og afprøves i EUD regi. Det kræver naturligvis finansiering at igangsætte et sådant projekt, men med tanke på, hvor meget implementering og anvendelse af digitale læringsplatforme også fylder på erhvervsskolerne, er der ingen tvivl om, at det ville være relevant.

Forskningsprojektet afsluttes med en konference d. 7. juni på AAU i Sydhavn. Konferencens første del er forbeholdt projektets deltagere, men om eftermiddagen åbnes der op for alle interesserede fra kl. 13:00-15:30. Tilmelding er gratis og kan ske her.

/Marianne