Den Digitale Erhvervsskole 5.0 – ses vi?

For femte år i træk inviterer Praxis -Erhvervsskolernes Forlag i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -gymnasier, Uddannelsesforbundet og Handelsskolernes Lærerforening til konference om Den Digitale Erhvervsskole. Konferencen foregår 12.- og 13. oktober i Odense Congress Center. Invitation, inkl. program og workshopbeskrivelser kan ses her.

I år er konferencen en opfølgning på det materiale om Den Digitale Erhvervsskole, som Uddannelsesforbundet, HL og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier sendte ud til erhvervsskolerne i foråret. Materialet består bl.a. af en plakat, der visualiserer den digitale erhvervsskole. Plakaten er tænkt som et dialogværktøj, der kan bruges til at få sat diskussioner om centrale temaer igang mellem ledere og lærere indbyrdes. Plakaten kan downloades i stor størrelse her. Det er muligt at finde inspiration til de forskellige temaer i plakaten, hvis man scanner de forskellige QR-koder*.

Plakaten viser ialt 12 forskellige temaer, der kan tages op til diskussion, og på selve konferencen vil der være fokus på flere af temaerne. Jeg er selv inviteret til at holde 2 x workshop inden for temaet Samarbejde med virksomheder, hvor jeg vil sætte fokus på nogle af de erfaringer, som vi har gjort os i forskningsprojektet. I år er vi workshopholdere blevet bedt om at lave en ganske kort pitch om vores workshops, som deltagerne så kan vælge ud fra – og min kan ses herunder:

Ud over workshops med fokus på digitaliseringserfaringer fra mange forskellige erhvervsskoler, er Professor Ole Sejer Iversen (AU) inviteret til at holde plenumoplæg om  Digital dannelse i en erhvervsrettet kontekst. Iversen og to af hans kolleger, Christian Dindler & Rachel Charlotte Smith, er lige på trapperne med en ny bog om Digital teknologi og design i undervisningen. Bogen er, som jeg har forstået det, blevet til på baggrund af forskningserfaringer gjort ifm. Fablab@school projektet og er i udgangspunktet rettet mod Folkeskolen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at flere af de kortlagte erfaringer med fx digital fabrikation og design kan generaliseres, så jeg ser virkelig frem til at høre Iversens tanker omsat til en erhvervsrettet kontekst – måske ses vi?

Der er tilmeldingsfrist til konferencen d. 02. oktober, så det kan stadig nås – se mere her.

/Marianne

UPDATE: Her er de slides, som jeg brugte:

*) Alternativt kan man besøge DEGs hjemmeside om digitalisering, hvor der også er links til de 12 temaer:
  1. Digital dannelse
  2. Digital strategi
  3. Samarbejde med virksomheder
  4. Administrative værktøjer
  5. Læring i praksis
  6. Virtuelle læringsrum
  7. Læringsplatforme
  8. Erhvervs-, fag- og almenfaglige teknologier
  9. Digitale læremidler
  10. Faglig udvikling gennem teknologier
  11. Digitale evalueringer
  12. Digitale relationer
Til hvert tema er der formuleret en række spørgsmål, som kan hjælpe med at sætte diskussionerne i gang.
Reklamer

Udfordringer ifm. selvevaluering gennem teknologi

22. og 23. august 2017, var min NCE-kollega, Ole Dibbern Andersen og jeg (Marianne) i Kristianssand, Norge for at deltage i en afslutningskonference i Nordplus-projektet “Elevens og Lærlingens EgenVurdering”. Især Ole har deltaget aktivt i ELEV-projektet sammen med Lisbeth Amhag (Malmö Högskola/Universitet) og Hilde Witsø (Universitet i Agder). I projektet har der været fokus på, hvordan erhvervsskoleelever og lærlinge kan anvende digitale teknologier til at skabe bedre læring gennem refleksion og selvevaluering* i og imellem skole- og virksomhedsperioder. I hhv. Sverige og Norge, har der også deltaget en række erhvervsskolelærere og -elever, mens det desværre i Danmark, af mange forskellige årsager, har været vanskeligt at finde deltagere.

Lisbeth, Ole og jeg ankom dagen før konferencen, hvor vi tog direkte ud på Universitetet i Agder (UiA) for at mødes med Hilde og planlægge de sidste detaljer ift. afslutningskonferencen.

Jeg havde aldrig været på UiA før og besøget var kort, men jeg må sige, at det virkede som et meget fint studie-, undervisnings- og forskningsmiljø i naturskønne omgivelser med masser af kunst på væggene, grupperum til de studerende, biblioteks- og it-faciliteter centralt placeret og enkeltm/k-kontorer til forskerne (sikke en luksus!).

 

Besøget i selve Kristianssand var desværre også meget kort, men byen viste sig fra sin smukkeste solskinsside og gave bestemt anledning til, at vi alle havde lyst til at komme tilbage. Aftenen før konferencen mødtes vi med en række deltagere fra projektet og spiste middag på Sjøhuset Restaurant, hvor vi også havde den dejligste udsigt.

 

Der var tilmeldt omkring 70 deltagere til konferencen, primært praktikere og programmet så således ud:

Ift. forskningsoplæggene, startede Per E. Garmannslund fra UiA ud med et spændende oplæg om lærings- og arbejdsvaner hos lærlinge, der gav en fin introduktion til begrebet “nudging”, der populært sagt handler om at give eleverne/lærlingene et kærligt puf i den rigtige (bedre) retning ved at arbejde med tydeliggørelse af valgmuligheder. Det interessante i denne sammenhæng er, hvordan lærere kan arbejde med vaner i undervisningen på baggrund af elevernes/ lærlingenes selvevalueringer eksempelvis fra virksomhedsperioderne. Som Per konkluderede, så er der ingen lette svar, men en vigtig del af arbejdet handler om at identificere de situationer, hvor lærlingene træffer uhensigtmæssige valg (fx ifm. sikkerhed) og så bruge disse som udgangspunkt for refleksion og dialog.

I næste oplæg fortalte, Lisbeth om de erfaringer og resultater, der var kommet ud af svenske erhvervsskolelærere og -elevers forsøg med at anvende bla. Google Drive og en nyudviklet app, kaldet YrkApp. Begge teknologier var tænkt som artefakter, der kunne anvendes til at skabe sammenhæng mellem læring i og imellem forskellige kontekster – især baseret på elevernes egen refleksion over opgaver og processer. Lisbeth har i sin analyse bla. været inspireret af Wenger (1998)’s fokus på mening, praksis, fællesskab og identitet og af Bain et al. (2002)’s fokus på refleksion gennem praksis, som det udtrykkes igennem 5 forskellige processer (The 5R framework). Der var mange interessante og væsentlige pointer i Lisbeths oplæg, og noget af det jeg tog med mig, var de udfordringer som eleverne havde med at reflektere på et kvalificeret niveau ift. Bain et al.’s taksonomi. Uanset teknologivalg skal eleverne lære at reflektere og lærerne skal lære at understøtte processen og give kvalificeret feedback. Som en del af projektet, har Lisbeth også publiceret en artikel vedr. arbejde med at klæde erhvervsskolelærerne på ift. anvendelse af teknologi.

Jeg holdt dernæst oplæg om nogle af vores resultater fra Ikt-projektet, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da Carsten, Anna og jeg i øjeblikket arbejder på vores afsluttende analyser og rapport i projektet, så der skal nok komme rig lejlighed til at præsentere vores resultater senere. Mine slides kan dog ses til sidst i dette indlæg.

Som en del af ELEV-projektet, har Hilde & Per undersøgt brugen af en digitalt teknologi, der hedder OLKWEB. Som vi fik præsenteret teknologien, mindede den mig mest af alt om det, som vi i Danmark i øjeblikket (i øvrigt noget misvisende) omtaler som læringsplatforme. Dvs. der er tale om en teknologi, som giver mulighed for – ofte mange – forskellige handlemuligheder. I OLKWEBs tilfælde lægger producenten især vægt på: dokumentation, opfølgning, administration og afrapportering.

Hilde & Per havde også en masse interessante pointer, og har bla. skrevet om deres fund i denne artikel. Det slog mig efterfølgende, hvor vanskeligt det generelt er at undersøge teknologiers rolle i samspillet med mennesker og på den baggrund konkludere noget substantielt. Som Hilde & Per pointerede, så er det vanskeligt at konkludere, om det reelt er den valgte teknologi, der har haft en særlig effekt. Andre teknologier kunne måske have haft en lignende effekt – og måske er det slet ikke teknologien, men snarere en ændret didaktik, der har haft betydning. I vores aktuelle forskningsprojekt, døjer Carsten, Anna og jeg med de samme spørgsmål, men hælder til at svaret ligger i en kombination.

OLKWEB var også i fokus i oplægget fra de efterfølgende praktikere som var både norske erhvervsskolelærere og -elever. Her havde både Ole og jeg dog nogle sproglige udfordringer, men umiddelbart virkede begge parter meget tilfredse med anvendelsen. Det var i hvert fald tydeligt at teknologien havde givet deltagerne mulighed for at kommunikere på en ny måde om elevernes læring og selvevaluering i og imellem kontekster.

Det var en rigtig fin konference som gave både ny inspiration og anledning til refleksion. På tværs af oplæg sad jeg dog tilbage med en bekymring ift. teknologianvendelsen. Målet i projektet har været at styrke elever/lærlinges selvevaluering, og refleksion var et gennemgående begreb i alle dagens oplæg. Men som vi så i især Lisbeths oplæg, så er der udfordringer ift. at få elever til at reflektere på et kvalificeret niveau. Mange af de eksempler vi så på elevernes anvendelse af teknologierne fik karakter af at være meget beskrivende, dvs. forholdsvis ureflekteret dokumentation og herudover virkede det som en meget tidskrævende og didaktisk udfordrende opgave for de involverede lærere at skulle forholde sig kritisk og konstruktivt til elevernes mange indlæg. Det skal ikke forstås som en kritik af de involverede deltagere, men snarere som en generel bekymring, der også er baseret på mine erfaringer her fra Danmark.

Sat på spidsen er der ved en meget instrumentel anvendelse af fx læringsplatforme en stor risiko for, at læreren bliver reduceret til en slags bogholder, der blot registrerer opnåelse af læringsmål, “liker” eller kommenterer nytteløst (i et lærings- og evalueringsperspektiv). Det fremstår for mig som en tydelig konklusion på projektet, at anvendelse af teknologi som artefakt, der kan mediere, skabe sammenhæng og samspil i og imellem kontekster, handlinger og mennesker, ikke kun kræver gode teknologi-kompetencer, men nok så vigtig, at både lærere og elever besidder et solidt didaktisk og læringsmæssigt repertoire. Denne observation peger også tilbage til, hvilken undervisnings- og læringsforståelse, der danner baggrund for arbejdet med teknologi. Endelig er det heller ikke ligegyldigt, hvilke handlemuligheder teknologien i sig selv indbyder til – og teknologier er aldrig pædagogisk-didaktisk neutrale!

/Marianne

*) Jeg vælger her at oversætte det norske begreb egenvurdering til selvevaluering, som jeg synes giver bedre mening i en dansk kontekst. Det er ikke uproblematisk, da forholdet mellem evaluering og vurdering er omdiskuteret, men eksempelvis Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) definerer evaluering således:

En evaluering er en særlig type undersøgelse, hvor man foretager vurderinger på baggrund af evalueringskriterier. Kilde.

 

Faglærtes manglende it-færdigheder?

Knap hver anden virksomhed oplever medarbejdere med utilstrækkelige it-færdigheder” sådan lød det i overskriften på en pressemeddelse som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA udsendte 6. april 2017. Endvidere uddybes det i pressemeddelelsen, at 43% af virksomhederne, i den pågældende undersøgelse, oplever at have faglærte medarbejdere, som ikke kan løse it-relaterede opgaver på et helt basalt niveau – fx at kunne skrive e-mails eller at kunne dokumentere arbejdsgange i it-systemer.

Den slags konklusioner kan jo godt virke alarmerende, så jeg (Marianne) satte mig derfor for at læse rapporten for at blive klogere. I undersøgelsen har EVA haft fokus på både ufaglærtes og faglærtes it-færdigheder, men i denne blogpost interesserer jeg mig kun for sidstnævnte målgruppe.

Download rapporten her.

Om undersøgelsen
Rapporten “It-færdigheder på et digitaliseret arbejdsmarked”, er blevet skabt på baggrund af en undersøgelse, EVA har gennemført i perioden marts 2016 til marts 2017, hvor EVA har haft som formål at belyse:

  1. hvordan danske virksomheder oplever deres medarbejderes grundlæggende it-færdigheder,
  2. om virksomhederne oplever at medarbejderne har de grundlæggende it-færdigheder, som deres arbejdsopgaver kræver, og
  3. hvorvidt virksomhederne vurderer, at medarbejderne har brug for kompetenceudvikling

Rapporten henvender sig især til beslutningstagere inden for det almene og erhvervsrettede VEU-område, men jeg mener nu også, at den kan have mere bred interesse for erhvervsskoler, hvilket jeg vil vende tilbage til. Inden jeg retter fokus på udvalgte resultater, skal det bemærkes, at disse resultater sammenholdes med resultater fra den såkaldte PIAAC-undersøgelse fra 2013*. PIAAC-undersøgelsen viste, at over en million voksne danskere generelt har svage grundlæggende it-færdigheder (fx at sende e-mails, søge information på nettet og bruge borger.dk). Endelig skal det nævnes, at undersøgelsen bygger på følgende data:

  • Data fra PIAAC-undersøgelsen kombineret med registerdata
  • En repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige og private virksomheder med mindst fem ansatte, og hvor mindst 10% af de ansatte er ufaglærte eller faglærte. 1.103 virksomheder har deltaget i undersøgelsen
  • Telefoninterview med virksomheder fra spørgeskemaundersøgelsen (10 virksomheds-repræsentanter)
  • Telefoninterview med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer inden for de brancher, hvor de kvantitative undersøgelser viser, at der er særlige behov for bedre it-færdigheder** (6 interview, hhv. 4 med fagforeninger og 2 med arbejdsgiver-organisationer)

Udvalgte resultater
Som nævnt er et hovedresultat, at 43% af de adspurgte virksomheder oplever faglærte, som har behov for bedre it-færdigheder, men – og der er et væsentligt men – størstedelen af virksomhederne vurderer, at det kun gør sig gældende for få af deres medarbejdere. Det er jo en væsentlig pointe, som fremgår af tabellen herunder (fra rapporten s. 43):

Kigger man nærmere på antallet af faglærte, der har behov for at opkvalificere deres it-færdigheder ift. virksomhedsstørrelse, tegner der sig et billede af, at især mellemstore og store virksomheder oplever behovet, hvilket fremgår af tabellen herunder (fra rapporten s. 45):

Endelig er der også forskel på, hvilke brancher, der især oplever, at nogle af deres medarbejdere har behov for it-opkvalificering, hvilket fremgår af tabellen her (fra rapporten s. 46):

Brancher som Industri, råstof og forsyning, Ejendomshandel og udlejning, Erhvervsservice og Offentlig administration, undervisning og sundhed, er blandt de, som oplever det største behov. Her er der i øvrigt sket en interessant udvikling ift. resultaterne fra PIAAC-undersøgelsen, hvor andre brancher (Bygge og anlæg, samt Landbrug, skovbrug og fiskeri) oplevede større behov. Som EVA påpeger, så kan det tyde på, at den teknologiske udvikling og deraf følgende behov for it-færdigheder påvirker brancherne forskelligt, og at brancherne reagerer forskelligt på denne udvikling.

Et interessant spørgsmål i denne sammenhæng er, i hvor høj grad de erhvervsskoler, som uddanner til lige netop disse brancher, er opmærksomme på disse behov.

Relevansen for EUD og EUV
I undersøgelsen har EVA haft fokus på blandt andre faglærte, som dog ikke defineres nærmere. I Uddannelsesguiden bruges faglært som betegnelse for erhvervsuddannelse for voksne (EUV) over 25 år, men i daglige tale benyttes det også mere generelt om alle, der har gennemført en erhvervsuddannelse (og jo altså kan være under 25 år). Om EVA skelner mellem faglærte, der har gennemført enten EUD el. EUV, kan jeg ikke gennemskue. Det væsentlige her er imidlertid også, at der er tale om en gruppe mennesker, som har gennemført en eller anden form for erhvervsuddannelse, og derved kan undersøgelsens resultater være relevante for både EUD og EUV.

Hvis en andel uddannede opleves ikke at have de basale og påkrævede it-færdigheder, er der jo sandsynligvis behov for at gentænke uddannelsernes imødekommelse af disse behov. Jeg skriver helt bevidst sandsynligvis, for vi ved reelt ikke meget om det. Forskellige andre undersøgelser gennemført de senere år (fra både EVA og brancheorganisationer) tyder dog på, at både erhvervsskoler og andre udbydere skal blive bedre til at klæde elever og kursister på ift. it-færdigheder. Det kom også til udtryk i den seneste store EUDreform og i STILs “Strategi for den digitale erhvervsuddannelse” fra 2015.

Når jeg bevidst skriver sandsynligvis, hænger det dog også sammen med, at vi skal huske på det dobbelte formål med især EUD. Ja, erhvervsuddannelserne retter sig mod et arbejdsmarked som kræver både basale it-færdigheder og for nogle uddannelser også højt specialiserede færdigheder. Erhvervsuddannelser har imidlertid også som formål, at

“at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling” (LBK nr 271 af 24/03/2017 – kapitel 1, § 1, stk. 2, pkt. 3)

Derfor er vi, efter min mening, nødt til at balancere og prioritere imellem de mange krav og forventninger, der er til færdiguddannede elever og kursister – og det kræver mere specifik viden om både individers, virksomheders og samfundets behov og interesser. Og så er vi nødt til at udvide fokus fra de basale it-færdigheder til også at omfatte, hvad man kunne kalde erhvervsrettet digital dannelse. En pointe som jeg tidligere har fremført her.

Stof til eftertanke
Jeg har fuld forståelse for, at pressemeddelelser skal skabe opmærksomhed, men jeg synes, at det ville have klædt brødteksten, hvis pointen om, at det faktisk kun er relativt få faglærte medarbejdere, som virksomhederne oplever ikke har tilstrækkelige it-færdigheder, havde været med.

Meget tyder på, at der inden for de erhvervsrettede uddannelser er behov for at styrke digitalisering og pædagogisk it, men når jeg følger den aktuelle debat, bliver jeg bekymret over, dels de mange brændende platforme, og dels de mange antagelser om læringsudbytte ifm. inddragelse af it i undervisnings- og læreprocesser.

Hvis vi reelt skal blive klogere på og kunne handle ift. et tilsyneladende stigende behov for både basale og specialiserede it-færdigheder og digital dannelse i de erhvervsrettede uddannelser og inden for diverse erhvervsrettede efter- og videreuddannelsestilbud, må vi skabe ny, konkret viden herom.

Der er, som jeg ser det, et behov for at få klarlagt mere præcist, hvilke erhvervsrettede it-behov, der ønskes imødekommet og hvorfor, og i forlængelse heraf, hvilke pædagogiske-didaktiske konsekvenser, der så måtte være for erhvervsskolerne – og ikke mindst de lærere, som skal forsøge at leve op til de mange forventninger.

/Marianne

*) PIAAC – The Programme for the International Assessment of Adult Competencies. SFI’s undersøgelse af danskernes kompetencer fra 2013.

**) Brancheorganisationer, der har deltaget i undersøgelsen omfatter: 3F, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Dansk Metal, Dansk Industri, HK Kommunal og Kommunernes Landsforening.