Anvendelse af digitale læringsplatforme

I regi af Styregruppen for it i folkeskolen  igangsatte Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Digitaliseringsstyrelsen i efteråret 2016 et forskningsprojekt, som drejer sig om folkeskolers anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler.

Projektet ledes af Professor, Morten Misfeldt (AAU) og involverer forskere fra både AAU, SDU, UC Lillebælt, UC Sjælland, UC Syd og Alexandra Instituttet. Baggrunden for projektet er, at alle kommuner inden udgangen af 2017, som en del af digitaliseringen af den offentlige sektor, skal anskaffe og anvende en læringsplatform, som kan understøtte folkeskolernes arbejde. Anvendelsen af en læringsplatform er knyttet sammen med brugerportalsinitiativet (BPI), som KL og Staten indgik aftale om i forlængelse af folkeskolereformen, og skal sikre lærere, elever og forældre adgang til lokale pædagogiske it-systemer. Herudover bygger projektet videre på viden fra en undersøgelse Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) publicerede i 2016 om Implementering af digitale læringsplatforme. De første erfaringer. 

Det aktuelle forskningsprojekt er i sin afsluttende fase, og i den anledning er Misfeldt blevet interviewet til Folkeskolen.dk. En af de væsentligste pointer fra Misfeldt er, at anvendelse af digitale læringsplatforme kræver tid, dialog og samarbejde mellem alle aktører, og at arbejdet hermed tager udgangspunkt i den daglige pædagogiske praksis. Forskningsprojektet har været tilrettelagt med fokus på brugerinvolvering (bl.a. gennem fremtidsværksteder, designworkshops og igangsættelse af forskellige lokalt bestemte aktioner ude på skolerne), og jeg ser derfor frem til at læse den endelige rapport, som forventes at udkomme i maj måned.

I slutningen af marts, deltog jeg (Marianne) i den årlige NERA konference, hvor jeg havde mulighed for at høre en lang række meget spændende oplæg om foreløbige resultater fra de mange forskere involveret i projektet. I den forbindelse havde jeg en snak med Misfeldt om, at vi inden for erhvervsuddannelsessystemet også har brug for viden om implementering og anvendelse af digitale læringsplatforme. Vi har derfor aftalt at tales ved, når rapporten er udkommet for at kigge nærmere på, hvordan udvalgte resultater eventuelt kan omsættes og afprøves i EUD regi. Det kræver naturligvis finansiering at igangsætte et sådant projekt, men med tanke på, hvor meget implementering og anvendelse af digitale læringsplatforme også fylder på erhvervsskolerne, er der ingen tvivl om, at det ville være relevant.

Forskningsprojektet afsluttes med en konference d. 7. juni på AAU i Sydhavn. Konferencens første del er forbeholdt projektets deltagere, men om eftermiddagen åbnes der op for alle interesserede fra kl. 13:00-15:30. Tilmelding er gratis og kan ske her.

/Marianne

Konference om it som pædagogisk værktøj på EUD

 

Konferencen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Styrelsen for It og Læring, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Uddannelsesforbundet, Handelsskolernes Lærerforening og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.Man kan se programmet og tilmelde sig her.

Konferencen bygger på viden og erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprogram It som pædagogisk værktøj, som EVA har gennemført for Undervisningsministeriet. Ti erhvervsskoler har deltaget i fou-programmet og lavet forsøg med, hvordan it kan understøtte undervisningsdifferentiering og skabe sammenhæng i elevernes læringsforløb på tværs af skole og praktik.

På konferencen præsenterer EVA de tværgående fund og erfaringer fra programmet og repræsentanter fra de ti deltagende skoler kommer og fortæller om, hvordan de har arbejdet med it i undervisningen, og deler deres erfaringer med, hvad der skal til, for at it fungerer som et pædagogisk værktøj.

Danmarks Læringsfestival i starten af marts, havde min kollega Mette og jeg mulighed for at høre om udvalgte resultater fra EVAs konsulenter Sonja Marie Staffeldt og Anne Katrine Kamstrup, og det var bestemt interessant. Så dette er en konference, som jeg virkelige glæder mig til at deltage i :-) Måske ses vi?

/Marianne

Faglærtes manglende it-færdigheder?

Knap hver anden virksomhed oplever medarbejdere med utilstrækkelige it-færdigheder” sådan lød det i overskriften på en pressemeddelse som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA udsendte 6. april 2017. Endvidere uddybes det i pressemeddelelsen, at 43% af virksomhederne, i den pågældende undersøgelse, oplever at have faglærte medarbejdere, som ikke kan løse it-relaterede opgaver på et helt basalt niveau – fx at kunne skrive e-mails eller at kunne dokumentere arbejdsgange i it-systemer.

Den slags konklusioner kan jo godt virke alarmerende, så jeg (Marianne) satte mig derfor for at læse rapporten for at blive klogere. I undersøgelsen har EVA haft fokus på både ufaglærtes og faglærtes it-færdigheder, men i denne blogpost interesserer jeg mig kun for sidstnævnte målgruppe.

Download rapporten her.

Om undersøgelsen
Rapporten “It-færdigheder på et digitaliseret arbejdsmarked”, er blevet skabt på baggrund af en undersøgelse, EVA har gennemført i perioden marts 2016 til marts 2017, hvor EVA har haft som formål at belyse:

  1. hvordan danske virksomheder oplever deres medarbejderes grundlæggende it-færdigheder,
  2. om virksomhederne oplever at medarbejderne har de grundlæggende it-færdigheder, som deres arbejdsopgaver kræver, og
  3. hvorvidt virksomhederne vurderer, at medarbejderne har brug for kompetenceudvikling

Rapporten henvender sig især til beslutningstagere inden for det almene og erhvervsrettede VEU-område, men jeg mener nu også, at den kan have mere bred interesse for erhvervsskoler, hvilket jeg vil vende tilbage til. Inden jeg retter fokus på udvalgte resultater, skal det bemærkes, at disse resultater sammenholdes med resultater fra den såkaldte PIAAC-undersøgelse fra 2013*. PIAAC-undersøgelsen viste, at over en million voksne danskere generelt har svage grundlæggende it-færdigheder (fx at sende e-mails, søge information på nettet og bruge borger.dk). Endelig skal det nævnes, at undersøgelsen bygger på følgende data:

  • Data fra PIAAC-undersøgelsen kombineret med registerdata
  • En repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige og private virksomheder med mindst fem ansatte, og hvor mindst 10% af de ansatte er ufaglærte eller faglærte. 1.103 virksomheder har deltaget i undersøgelsen
  • Telefoninterview med virksomheder fra spørgeskemaundersøgelsen (10 virksomheds-repræsentanter)
  • Telefoninterview med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer inden for de brancher, hvor de kvantitative undersøgelser viser, at der er særlige behov for bedre it-færdigheder** (6 interview, hhv. 4 med fagforeninger og 2 med arbejdsgiver-organisationer)

Udvalgte resultater
Som nævnt er et hovedresultat, at 43% af de adspurgte virksomheder oplever faglærte, som har behov for bedre it-færdigheder, men – og der er et væsentligt men – størstedelen af virksomhederne vurderer, at det kun gør sig gældende for få af deres medarbejdere. Det er jo en væsentlig pointe, som fremgår af tabellen herunder (fra rapporten s. 43):

Kigger man nærmere på antallet af faglærte, der har behov for at opkvalificere deres it-færdigheder ift. virksomhedsstørrelse, tegner der sig et billede af, at især mellemstore og store virksomheder oplever behovet, hvilket fremgår af tabellen herunder (fra rapporten s. 45):

Endelig er der også forskel på, hvilke brancher, der især oplever, at nogle af deres medarbejdere har behov for it-opkvalificering, hvilket fremgår af tabellen her (fra rapporten s. 46):

Brancher som Industri, råstof og forsyning, Ejendomshandel og udlejning, Erhvervsservice og Offentlig administration, undervisning og sundhed, er blandt de, som oplever det største behov. Her er der i øvrigt sket en interessant udvikling ift. resultaterne fra PIAAC-undersøgelsen, hvor andre brancher (Bygge og anlæg, samt Landbrug, skovbrug og fiskeri) oplevede større behov. Som EVA påpeger, så kan det tyde på, at den teknologiske udvikling og deraf følgende behov for it-færdigheder påvirker brancherne forskelligt, og at brancherne reagerer forskelligt på denne udvikling.

Et interessant spørgsmål i denne sammenhæng er, i hvor høj grad de erhvervsskoler, som uddanner til lige netop disse brancher, er opmærksomme på disse behov.

Relevansen for EUD og EUV
I undersøgelsen har EVA haft fokus på blandt andre faglærte, som dog ikke defineres nærmere. I Uddannelsesguiden bruges faglært som betegnelse for erhvervsuddannelse for voksne (EUV) over 25 år, men i daglige tale benyttes det også mere generelt om alle, der har gennemført en erhvervsuddannelse (og jo altså kan være under 25 år). Om EVA skelner mellem faglærte, der har gennemført enten EUD el. EUV, kan jeg ikke gennemskue. Det væsentlige her er imidlertid også, at der er tale om en gruppe mennesker, som har gennemført en eller anden form for erhvervsuddannelse, og derved kan undersøgelsens resultater være relevante for både EUD og EUV.

Hvis en andel uddannede opleves ikke at have de basale og påkrævede it-færdigheder, er der jo sandsynligvis behov for at gentænke uddannelsernes imødekommelse af disse behov. Jeg skriver helt bevidst sandsynligvis, for vi ved reelt ikke meget om det. Forskellige andre undersøgelser gennemført de senere år (fra både EVA og brancheorganisationer) tyder dog på, at både erhvervsskoler og andre udbydere skal blive bedre til at klæde elever og kursister på ift. it-færdigheder. Det kom også til udtryk i den seneste store EUDreform og i STILs “Strategi for den digitale erhvervsuddannelse” fra 2015.

Når jeg bevidst skriver sandsynligvis, hænger det dog også sammen med, at vi skal huske på det dobbelte formål med især EUD. Ja, erhvervsuddannelserne retter sig mod et arbejdsmarked som kræver både basale it-færdigheder og for nogle uddannelser også højt specialiserede færdigheder. Erhvervsuddannelser har imidlertid også som formål, at

“at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling” (LBK nr 271 af 24/03/2017 – kapitel 1, § 1, stk. 2, pkt. 3)

Derfor er vi, efter min mening, nødt til at balancere og prioritere imellem de mange krav og forventninger, der er til færdiguddannede elever og kursister – og det kræver mere specifik viden om både individers, virksomheders og samfundets behov og interesser. Og så er vi nødt til at udvide fokus fra de basale it-færdigheder til også at omfatte, hvad man kunne kalde erhvervsrettet digital dannelse. En pointe som jeg tidligere har fremført her.

Stof til eftertanke
Jeg har fuld forståelse for, at pressemeddelelser skal skabe opmærksomhed, men jeg synes, at det ville have klædt brødteksten, hvis pointen om, at det faktisk kun er relativt få faglærte medarbejdere, som virksomhederne oplever ikke har tilstrækkelige it-færdigheder, havde været med.

Meget tyder på, at der inden for de erhvervsrettede uddannelser er behov for at styrke digitalisering og pædagogisk it, men når jeg følger den aktuelle debat, bliver jeg bekymret over, dels de mange brændende platforme, og dels de mange antagelser om læringsudbytte ifm. inddragelse af it i undervisnings- og læreprocesser.

Hvis vi reelt skal blive klogere på og kunne handle ift. et tilsyneladende stigende behov for både basale og specialiserede it-færdigheder og digital dannelse i de erhvervsrettede uddannelser og inden for diverse erhvervsrettede efter- og videreuddannelsestilbud, må vi skabe ny, konkret viden herom.

Der er, som jeg ser det, et behov for at få klarlagt mere præcist, hvilke erhvervsrettede it-behov, der ønskes imødekommet og hvorfor, og i forlængelse heraf, hvilke pædagogiske-didaktiske konsekvenser, der så måtte være for erhvervsskolerne – og ikke mindst de lærere, som skal forsøge at leve op til de mange forventninger.

/Marianne

*) PIAAC – The Programme for the International Assessment of Adult Competencies. SFI’s undersøgelse af danskernes kompetencer fra 2013.

**) Brancheorganisationer, der har deltaget i undersøgelsen omfatter: 3F, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Dansk Metal, Dansk Industri, HK Kommunal og Kommunernes Landsforening.

Indtryk fra Danmarks Læringsfestival 2017

Den 1. marts deltog Marianne og jeg (Mette) i sporet om Erhvervs- og voksenuddannelse på Danmarks Læringsfestival. Temaet for dette års konference var ”Fremtidens kompetencer”, og i Erhvervs- og voksenuddannelses sporet hørte vi mange inspirerende oplæg om forskellige bud på hvordan IT fremmer og nødvendiggør udvikling af fremtidens kompetencer.

Programmet for konferencen kan ses her, hvor der er også er linket til alle PowerPoints fra de enkelte præsentationer.

 

Dagen blev startet med et oplæg af Anders Hvid, som er CEO og medstifter af Dare Disrupt. Han satte fokus på, hvordan man kan forstå fremtidens læring, og han pointerede at ligesom mennesker udvikler teknologier, så definerer teknologien samfundet og arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigt, at vi lærer at forstå teknologien. Anders mener, at der i uddannelsessystemet tænkes for lineært, hvilket han ikke mener er passende for den eksponentielle udvikling, der foregår af teknologi. Ifølge Anders burde man tænke mere langsigtet og turde reagere på signaler i udviklingen. Her brugte Anders begrebet teknologisk intuition.

Ifølge Anders skal uddannelser fokusere på at uddanne studerende til den verden teknologien forlænger vores kunnen til. Man kan overveje, hvorvidt børn skal lære at regne i hovedet, om de skal lære sprog osv., for vi har teknologi, der kan gøre det for os. Derfor er udgangspunktet for uddannelse ændret, og vi er nødt til at genoverveje hvad der er nødvendig/brugbar viden?

 

Sonja Marie Staffeldt og Anne Katrine Kamstrup fra Danmarks Evalueringsinstitut præsenterede sammen med pædagogiske IT-supportere Annette Degn Larsen fra Randers Social- og Sundhedsskole, og Louise Lynge Olesen fra EUC Nordvest, de foreløbige  resultater fra forsknings- og udviklingsprogrammet ”It som pædagogisk værktøj”.


Sonja & Anne Katrine.

EVA har på ti erhvervsskoler lavet forsøg om, hvordan IT i højere grad kan bruges som pædagogiske og didaktiske værktøjer. Dette kommer til at munde ud i en rapport og et inspirationskatalog med anvendelsesorienteret viden i forhold til IT og undervisningsdifferentiering og hvordan IT kan bruges til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. I oplægget satte EVA særligt fokus på, hvordan lærerrollen er forandret ved brug at IT som didaktisk og pædagogisk redskab.

En af de foreløbige fund i undersøgelsen er, at lærerrollen er skiftet fra den traditionelle formidlerrolle til en rolle som facilitator og vejleder. Lærerne skal i højere grad end at formidle nu give vejledning, feedback, og feedforward i forhold til hvordan eleverne kommer videre i deres opgaveløsning med teknologier. Det betyder, at lærerne i højere grad bevæger sig mere rundt blandt eleverne, og dermed bedre kan følge elevernes progression og behov, hvilket ifølge EVA giver bedre plads til differentiering. Desuden oplevedes det i projektet, at elevrollerne blev ændret, og at eleverne i højere grad stillede spørgsmål i undervisningen. Derudover mente EVA, at forholdet mellem lærer og elev er gået fra at være formelt til mere uformelt, da elever ofte kan hjælpe læreren med tekniske udfordringer.

EVA understregede, at IT ikke kan erstatte lærernes indblanding i undervisningen, da man ikke kan vide hvorvidt en opgave er løst på et reflekteret niveau bare fordi den er løst korrekt. Læreren skal derfor aktivt sikre, at opgaver løses på en pædagogisk og didaktisk hensigtsmæssig måde. Derudover er både det tekniske og det IT-didaktiske en udfordring for mange erhvervsskolelærere.

 

Annette Degn Larsen fra Randers social- og sundhedsskole fortalte om skolens erfaringer med at bruge Onenote som en fælles læringsplatform til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. Fokus havde her været på at skabe et fælles digitalt redskab til brug for kontaktlærer og praktikvejeledere til at følge progression af elever, og til at spotte særlige behov hos elever. Eleven blev gjort til bærer af egen uddannelsesmappe ved at de selv skulle oprette og dele den med praktikvejleder og kontaktlærer. Mappen indeholder én sektion for hver skoleperiode og én sektion for hver praktikperiode, hvori eleven skal dokumentere og reflektere.

Annette.

Ifølge Annette opfattede både elever, oplærere, og lærere det som meningsfuldt at bruge elevmappen, som blev oplevet både nem og dynamisk. Ikke alle elever var aktive i brugen af mappen, hvilket ifølge Annette kunne skyldes, at de ikke ved, hvordan man reflekterer. Derfor erfarede skolen, at det er vigtigt, at skolen har fokus på lære eleverne at reflekterer, og at lærerne får tydeliggjort fordelen og formålet med brug af platformen.

  

Louise Lynge Olesen fra EUC Nordvest beskrev hvordan skolen havde eksperimenteret med Flippedlearning, for at kunne skabe mere undervisningsdifferentiering. Udfordringerne ved dette havde været at bryde med vaner, at afsætte nok tid til udvikling af digitale materialer, at skabe tryghed ved brugen af metoden, og elevernes skepsis for den eksperimenterende tilgang. Louise beskrev indførelsen af Flippedlearning som en stor omvæltning, fordi der skulle implementeres en ændret didaktisk planlægning af undervisningen.

 

Louise.

Louise forklarede hvordan indførelsen af Flippedlearning havde givet mere aktiv tid til opgaveløsning i værkstederne, hvilket havde været motiverende for eleverne. Desuden frigav det tid til hjælp til eleverne.

På EUC Nordvest har de udviklet en hjemmeside om Flippedlearning, som kan ses her. På siden kan du finde information og inspiration til Flippedlearning, og siden giver gode råd og metoder til hvordan man selv kan komme i gang med at Flippe.

 

 

I andet oplæg fortalte Jens Kolstrup og Gitte Jensen, som er hhv. direktør og vicedirektør af Social- og Sundhedsskolen i Skive-Thisted-Viborg om, hvordan de havde grebet implementeringen af Moodle an. Oplægget var fokuseret på, hvordan man implementerer Moodle som en strategi for hele organisationen, fremfor at det kun er frontløberne, der kommer i gang med digitaliseringen. Denne digitaliseringsstrategi blev på SOSU-STV igangsat med fokus på at øge differentiering for at alle elever kunne udfylde deres fulde potentiale. Implementeringen af Moodle krævede en række organisatoriske ændringer, fordi der skulle ske et didaktisk og pædagogisk paradigmeskifte, hvor fokus flyttedes fra ”hvad skal eleverne lære?” til ”hvad har eleverne lært?”. Her var fokus blandt andet på skabelsen af et fælles curriculum, og udviklingen af professionelle lærende fællesskaber og brug af den professionelle læringscirkel. Ifølge Gitte gav disse tilgange målretning i processen, og gav brud med de forhenværende strukturer, hvilket gav plads for udvikling. Den professionelle læringscirkel giver en metodisk tilgang til refleksion over egen praksis.

SOSU STV har desuden udviklet en oversigt over de krævede kompetencer for henholdsvis den professionelle underviser, den professionelle uddannelseskoordinator, og den professionelle pædagogiske ledelse, som også viser den helhedsorienterede tilgang til implementeringen af Moodle.

 

Derudover hørte vi Jeppe Egendal, som er læringskonsulent i Undervisningsministeriet og underviser på VIA, fortælle om pædagogiske veje til at bruge IT i erhvervsskoler. Jeppe satte fokus på det dialektiske forhold, der eksisterer mellem teknologi og mennesket – mennesket skaber teknologien, og teknologien påvirker og udvikler vores samfund og adfærd, i tråd med hvad vi havde hørt Anders Hvid snakke om tidligere på dagen. Jeppe stillede derfor også spørgsmålet ”hvad kom først, teknologien eller pædagogikken?”. Han påpeger her, at det er vigtigt at have det pædagogiske formål som fokus i brugen af teknologi i erhvervsuddannelserne, og for at kunne bruge digitale læremidler meningsfuldt er man nødt til at sætte sig ind i de didaktiske og pædagogiske værdier bag, ligesom man ville gøre med en lærebog eller andre læremidler. Ligeledes mente han, at digitaliseringen ikke handler om teknologi men snarere om organisationsudvikling, og at afgørende faktorer i implementeringen er relateret til tid, udstyr og kompetencer.

Jeppe Egendal.

Dagens sidste oplæg blev afholdt af Vincent F. Hendricks, som er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og direktør for Center for Information og Boblestudier. Vincent talte om digital dannelse, pluralistic Ignorance, social capital, profilering og polarisering, og hans hovedpointe var, i tråd med hvad vi havde hørt tidligere på dagen, at vi i uddannelsessystemet skal reflektere mere over, hvordan og hvorfor vi bruger IT, og hvad det er for en digital dannelse, vi medvirker til. Vincent sluttede oplægget af med at fortælle om deres nye projekt D.U.D.E, som skal lære unge om digital dannelse.

Slide fra Vincent’s oplæg, som stiller skarpt på hvilke virkemidler der skaber transmission af posts på internettet

 

Dagen var altså fyldt med spændende oplæg med fokus på potentialer og faldgruber i brugen af IKT i uddannelserne, og måske mest interessant, hvilke  uudnyttede potentialer der eksperimenteres med ude på skolerne. Forskellige holdninger til hvordan og hvorfor IT skal bruges i undervisning blev præsenteret, hvilket gav stof til eftertanke og videre diskussioner.

/Mette

Konference om EUD-reformen 1/11 – workshop om it og transfer

FP_logoDer er stadig ledige pladser til Forsker-Praktikernetværkets årlige EUD-konference d. 1. november 2016, som denne gang er tilrettelagt i samarbejde med EUD-udvalget. Temaet er hvorvidt EUD-reformen har givet et kvalitetsløft.

På programmet er bla. KORA og EVA, der vil komme med et statustjek på baggrund af deres følgeforskning ift. implementering af reformen. Mine NCE-kolleger, Peter Koudahl og Peder Hjort-Madsen vil komme med et bud på, hvad reformen har betydet for lærerrollen og så vil det være muligt at deltage i forskellige workshops. Se hele programmet og alle workshopbeskrivelser her.

Jeg holder også workshop (nr.4), denne gang med fokus på de udfordringer og muligheder, der ligger i at anvende it som transferværktøj – jvf. beskrivelsen her:

På baggrund af et aktuelt forskningsprojekt, giver Marianne Riis fra Metropol/NCE et kort oplæg om foreløbige resultater i forhold til EUD-læreres transferforståelser og -praksisser i undervisningen gennem brug af it. Herefter lægges der op til to øvelser. I den første øvelse er formålet at identificere faktorer, der har betydning for, hvorvidt der kan skabes betingelser for transfer i undervisningen. I den anden øvelse er formålet at identificere it-værktøjer, der kan benyttes i undervisningen i forhold til fire specifikke transferprocesser: identifikation, koordination, refleksion og transformation. Begge øvelser tager udgangspunkt i didaktiske modeller udviklet i projektet.

Min kollega, Carsten Lund Rasmussen og jeg er i øjeblikket ved at afprøve disse modeller med EUD-lærerstuderende på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, og vi er allerede blevet klogere på modellernes svagheder og styrker! Det bliver derfor vældig interessant at opleve, hvordan andre EUD-aktører reagerer på disse modeller – som kom endelig og vær med :-)

Der er tilmelding til konferencen her deadline 24. oktober 2016!

/Marianne