Konference om it som pædagogisk værktøj på EUD

 

Konferencen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Styrelsen for It og Læring, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Uddannelsesforbundet, Handelsskolernes Lærerforening og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.Man kan se programmet og tilmelde sig her.

Konferencen bygger på viden og erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprogram It som pædagogisk værktøj, som EVA har gennemført for Undervisningsministeriet. Ti erhvervsskoler har deltaget i fou-programmet og lavet forsøg med, hvordan it kan understøtte undervisningsdifferentiering og skabe sammenhæng i elevernes læringsforløb på tværs af skole og praktik.

På konferencen præsenterer EVA de tværgående fund og erfaringer fra programmet og repræsentanter fra de ti deltagende skoler kommer og fortæller om, hvordan de har arbejdet med it i undervisningen, og deler deres erfaringer med, hvad der skal til, for at it fungerer som et pædagogisk værktøj.

Danmarks Læringsfestival i starten af marts, havde min kollega Mette og jeg mulighed for at høre om udvalgte resultater fra EVAs konsulenter Sonja Marie Staffeldt og Anne Katrine Kamstrup, og det var bestemt interessant. Så dette er en konference, som jeg virkelige glæder mig til at deltage i :-) Måske ses vi?

/Marianne

Forskning om digitalisering i EUD efterlyses!

FP_logo

Nedenstående indlæg er oprindeligt publiceret på Forsker-Praktikernetværkets hjemmeside som en del af den igangværende stafet. Indlægget skal også ses i lyset af, at vi her i forskningsprojektet står for at planlægge det faglige indhold på netværkets næste møde, d. 4. oktober 2016, hvor temaet netop er “Hvordan styrker it EUD?”.  For at svare på det spørgsmål, har vi også brug for forskningsbaseret viden, men det kniber det med, så derfor dette opråb!

/Marianne

Tilgængelighed?  Ja, men det afhænger også af udbuddet af relevant forskning

I de seneste to stafetter undrer Peter Koudahl sig over politikernes manglende inddragelse af forskningsviden, når der skal træffes beslutninger eksempelvis i forbindelse med reformer. Lars Kunov spørger efterfølgende, om det måske kan have noget at gøre med tilgængelighed af den viden, der skabes. Ifølge Kunov er den store mængde forskning vanskelig at overskue, både for politikere og praktikere, og der efterlyses nye, mere brugervenlige måder at formidle forskningsviden på. Jeg er enig med Kunov i, at vi som forskere hele tiden skal arbejde på at blive bedre til at formidle og omsætte ny viden på forskellige måder. Når det gælder mit eget forskningsområde, Erhvervspædagogisk it, er situationen imidlertid den, at der ikke eksisterer “store mængder forskning”.

Faktisk er der forbavsende lidt forskningsbaseret viden på området, hvilket kom meget tydeligt til udtryk, da Styrelsen for It og Læring (STIL) sidste år udsendte strategien for den digitale erhvervsuddannelse i forbindelse med reformens øgede krav til digitalisering. Som eksempler på forskningsbaseret viden, der kunne understøtte erhvervsskolernes arbejde med digitalisering, blev der således henvist til forskning fra folkeskole- og gymnasieområdet og erfaringer fra udlandet, hvor erhvervsuddannelser organiseres anderledes end i Danmark. Som kompensation for den manglende forskningsbaserede viden inden for EUD-området, havde STIL bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at udarbejde et inspirationskatalog til skolerne. Jeg vil med det samme understrege, at jeg har stor respekt for EVA’s arbejde. EVA er nemlig dygtig til at sammenfatte og formidle viden på en måde, som praktikere finder anvendelig, hvilket vi eksempelvis oplever, når vi bruger EVA’s undersøgelser og rapporter i undervisningen på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik. Men den viden, EVA skaber, er ikke forskning i traditionel forstand. Typisk er der tale om vidensopsamling i forbindelse med forsøgs- og udviklingsprojekter eller viden skabt på baggrund af surveys og interviews uden egentligt forskningsmæssigt fundament. Det er ikke EVA’s opdrag at levere traditionel forskning, så det er ikke en kritik af EVA, men det er meget tankevækkende og problematisk, at det meste af den viden, vi aktuelt har om erhvervspædagogisk it, ikke er forskningsbaseret.

For nylig var både Kunov og jeg, blandt andre, inviteret til at deltage i en paneldebat om digitalisering i uddannelserne på Folkemødet på Bornholm, hvor også balancen mellem effektivisering og kvalitetsudvikling blev drøftet. I debatten lagde jeg ud med at påpege problemet med den manglende forskningsbaserede viden inden for EUD. Metropols rektor, Stefan Hermann, fremhævede omvendt den store mængde forskningsbaseret viden, der reelt eksisterer på især folkeskoleområdet, og foreslog, at vi tog ved lære af denne. Hermann og andre paneldeltagere trak flere gange eksempler på pædagogisk it frem, men fra folkeskolens store demonstrationsskoleprojekt, mens det var yderst sparsomt med konkrete eksempler om og fra EUD, på nær fra Kunov.

Hermann og andre har ret i, at der eksisterer forskningsbaseret viden fra både folkeskolen og andre uddannelsesområder, som vi kan lære af. Det er imidlertid lettere sagt end gjort, for hvem er det lige, der skal omsætte viden skabt i folkeskolen eller gymnasiet til en EUD-kontekst? Forskerne? Praktikerne? Langt de fleste erhvervsuddannelser i Danmark bygger på vekseluddannelsesprincippet. Men den viden, der er skabt uden for EUD, har jo netop ikke øje for det erhvervsfaglige og det erhvervspædagogiske, og det gør den altså mindre tilgængelig og svær at omsætte.

Det er min erfaring, at erhvervsskolelærere er godt trætte af, at argumenter for digitalisering og pædagogisk brug af it altid baseres på andre uddannelsestyper. Det gør det, alt andet lige, vanskeligt at bruge på en meningsfyldt og relevant måde. Hvis man som nysgerrig erhvervsskolelærer eksempelvis søger forskningsbaseret inspiration igennem demonstrationsskoleprojektet, er der tale om almene fag og udskolingselever i 8. klasse, er det højeste trin. Det kræver selvsagt en stor portion pædagogisk fantasi og fagdidaktisk kompetence at omsætte den viden til en EUD-kontekst – og det tager tid.

Omvendt kan den nysgerrige erhvervsskolelærer finde lettere tilgængelig og omsættelig viden med udgangspunkt i EUD gennem eksempelvis forsøgs- og udviklingsprojekter i EMU-databasen eller i EVA’s førnævnte rapporter. Problemet her er dog, som tidligere nævnt, at der ikke er tale om forskningsbaseret viden. Og vi har brug for forskningsbaseret viden, hvis vi skal blive klogere på, ikke blot hvordan digitalisering virker/ikke virker, men nok så vigtigt hvorfor/hvorfor ikke. Med forskningsbaseret viden om de bagvedliggende mekanismer, skabes det bedste fundament for innovation og bæredygtighed. Min påstand vil således være, at kun gennem brug af solid forskningsbaseret viden, kommer vi til at realisere både det effektiviseringspotentiale og den kvalitetsudvikling, der kan følge med digitalisering.

I Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) på Metropol, har vi taget handsken op og har i øjeblikket (2015-2017) et forskningsprojekt om koblingen mellem it, transfer og bedre skole-praktiksamspil, som dermed skaber viden om den ene af de fire sigtelinjer, der nævnes i STIL’s digitaliseringsstrategi. Men hvad med forskningsviden i relation til de andre sigtelinjer og temaer uden for strategien?

I forhold til digitalisering, har folkeskolen blandt andet gavn af demonstrations-skoleprojektet (2012-2017), og gymnasierne har eksempelvis gavn af projekterne Undervisningsorganisering, -former og -medier – på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser (2010-2014) og Socio Media Education Eksperimentet (2011- 2014), for blot at nævne nogle af de større projekter.

Mig bekendt har vi ikke set lignende store forskningsinitiativer på EUD-området? Hvorfor ikke?  Som yderligere inspiration til digitalisering af EUD i forbindelse med den seneste reform, valgte ministeriet her i foråret 2016, at igangsætte endnu et forsøgs- og udviklingsprojekt (med EVA som paraplyorganisation), men altså ikke et decideret forskningsprojekt. Hvorfor prioriteres forskning ikke i denne forbindelse på EUD-området? Hvorfor skal EUD nøjes med at “lære af andre”? Hvorfor anerkendes og respekteres EUD ikke på egne præmisser, når det drejer sig om digitalisering?

I en tid, hvor politikere og andre beslutningstagere både efterlyser forskningsbaseret evidens og flere dygtige faglærte, undrer det mig og jeg synes, at det kunne være spændende, hvis Undervisningsministeriet vil gribe stafetten!

It som pædagogisk værktøj i EUD – fou-program

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling (MBUL) har igangsat et forsøgs- og udviklingsprogram på EUD-området som omhandler pædagogisk brug af it. Programmet har baggrund i den aktuelle EUD-reform, den strategi for den digitale erhvervsuddanelse, som Styrelsen for It og Læring (STIL)  udgav sidste år og en undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om pædagogisk brug af it på ungdomsuddannelserne – også fra 2015.  Af ansøgningen til programmet fremgik det, at formålet er:

(…) at opnå viden om, hvordan læreres brug af it i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen indvirker på elevernes motivation for at lære og læringsudbytte. Programmet sætter særlig fokus på, hvordan it kan anvendes til at understøtte undervisnings- differentiering og kobling af skole- og praktikdelene af uddannelserne, herunder praksisrelateret undervisning.

10 erhvervsskoler, der alle ønsker at arbejde med pædagogisk udvikling af brugen af it ift. undervisningsdifferentiering og/eller kobling mellem skole og praktik er blevet udvalgt til at deltage i programmet og EVA er blevet valgt som programleder. Ministeriet har besluttet at skolerne skal arbejde med aktionslæring og der er tale om et længerevarende projekt, der som jeg forstod det, har afslutningsseminar sidst på foråret 2017. EVA skal både sørge for at støtte skolerne i deres udviklingsarbejde og samle op på den viden, der genereres i projektet.

Torsdag d. 31. marts var der opstartsseminar i projektet, hvor skolerne bla. skulle have inspiration til konkret brug af it og igang med at tænke deres udviklingsprojekter som aktionslæringsforløb med inspiration fra Uddannelseslaboratoriet-UddX og det dertil udviklede eksperimenthjul.

UddX_eksperimenthjulLæs mere om eksperimenter her.

EVA fortalte selv om nogle af de resultater, der var kommet ud af ovennævnte undersøgelse, om aktionslæring og eksperimenthjul og derudover havde de inviteret mig (Marianne) til at holde et kort oplæg om konkret brug af it ift. både undervisningsdifferentiering og kobling mellem teori-praksis, skole-praktik. Min kontakt hos EVA, Mille Katrine Petersen, og jeg havde talt om, at det skolerne nok allermest havde brug for, på dette tidspunkt i projektet, var konkrete eksempler og knap så mange teoretiske overvejelser. Jeg havde dog også valgt at vise et par pædagogiske-didaktiske modeller/tænkeværktøjer, som vi aktuelt bruger på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, når vi underviser i disse temaer.

Opstartsseminaret blev afholdt hos Kold College, som er en af de deltagende skoler, og efter frokost fik vi en rundvisning i deres spændende nye køkken- og teorilokaler:

KC_koekkenskaerme

I køkkenet er der hængt kameraer, mikrofoner og fladskærme op forskellige steder. På køkkenskærm 1 vises der eksempelvis franske gloser eller råvarekendskab i loop, når der ikke streames live. På køkkenskræm 2 er der mulighed for at lave split-screen mellem forskellige lokationer og zoom.

KC_demonstration

I den ene ende af køkkenet er lærerens demonstrationbord placeret og bagved er der indrettet et minikøkken, der fungerer som en form for studie, når der eksempelvis skal optages instruktionsvideoer.

KC_teorilokale

Der er glasvinduer og glasdør mellem køkkenet og teorilokalet. Via storskærmen i teorilokalet er det muligt at åbne op for direkte streaming eksempelvis fra køkkenet, således at eleverne i teori kan høre køkkenfaglærerens instruktioner, eller der kan streames uden lyd, hvor læreren i teorilokalet så forklarer. Alt teknisk udstyr styres via en tablet, og i indkøb af udstyret er der lagt stor vægt på brugervenlighed, således at alle lærere føler sig trygge ved brugen. Iflg.  de involverede lærere giver de nye faciliteter rigtig gode muligheder for både at skabe betingelser for undervisningsdifferentiering og at skabe koblinger mellem teori og praksis. Praktikvirksomheder er også glade for på denne måde at få mulighed for at blive inddraget gennem eksempelvis streaming fra elevfremlæggelser, praktiske prøver, konkurrencer mv.  Det var en ganske kort introduktion vi fik, men som tidligere køkkenfaglærer og nuværende forsker i transfer, så jeg bestemt mange muligheder for at gennemføre meningsfuld og motiverende undervisning – både fra skolen til virksomhederne og omvendt.

EVA’s områdechef for ungdomsuddannelser, Camilla Hutters, var også med på seminaret (og holdt bla. oplæg om aktionslæring og eksperimenthjulet), og vi talte om, at der faktisk er en del faglige overlap mellem deres fou-program og vores aktuelle forskningsprojekt. Vi har derfor aftalt at tale nærmere om samarbejdsmuligheder fremadrettet. Det bliver under alle omstændigheder virkelig spændende at følge fou-programmet og dets resultater.

/Marianne

OBS! Som omtalt, var der i mit oplæg ikke lagt op til at teoretisere, men uanset hvordan vi vælger at anskue fænomener som undervisningsdifferentiering og transfer, så handler det i sidste ende om at skabe god, motiverende og meningsfuld undervisning for EUD-eleverne. I den forbindelse, vil jeg varmt anbefale Camilla Hutters & Astrid Lundby’s 2014 forskningsrapport “Læring, der rykker – læring, motivation og deltagelse – set fra elevers og studerendes perspektiv”, der netop blev udarbejdet på baggrund af eksperimenter i UddX, og som indeholder mange interessante perspektiver og anbefalinger.