Forskning om digitalisering i EUD efterlyses!

FP_logo

Nedenstående indlæg er oprindeligt publiceret på Forsker-Praktikernetværkets hjemmeside som en del af den igangværende stafet. Indlægget skal også ses i lyset af, at vi her i forskningsprojektet står for at planlægge det faglige indhold på netværkets næste møde, d. 4. oktober 2016, hvor temaet netop er “Hvordan styrker it EUD?”.  For at svare på det spørgsmål, har vi også brug for forskningsbaseret viden, men det kniber det med, så derfor dette opråb!

/Marianne

Tilgængelighed?  Ja, men det afhænger også af udbuddet af relevant forskning

I de seneste to stafetter undrer Peter Koudahl sig over politikernes manglende inddragelse af forskningsviden, når der skal træffes beslutninger eksempelvis i forbindelse med reformer. Lars Kunov spørger efterfølgende, om det måske kan have noget at gøre med tilgængelighed af den viden, der skabes. Ifølge Kunov er den store mængde forskning vanskelig at overskue, både for politikere og praktikere, og der efterlyses nye, mere brugervenlige måder at formidle forskningsviden på. Jeg er enig med Kunov i, at vi som forskere hele tiden skal arbejde på at blive bedre til at formidle og omsætte ny viden på forskellige måder. Når det gælder mit eget forskningsområde, Erhvervspædagogisk it, er situationen imidlertid den, at der ikke eksisterer “store mængder forskning”.

Faktisk er der forbavsende lidt forskningsbaseret viden på området, hvilket kom meget tydeligt til udtryk, da Styrelsen for It og Læring (STIL) sidste år udsendte strategien for den digitale erhvervsuddannelse i forbindelse med reformens øgede krav til digitalisering. Som eksempler på forskningsbaseret viden, der kunne understøtte erhvervsskolernes arbejde med digitalisering, blev der således henvist til forskning fra folkeskole- og gymnasieområdet og erfaringer fra udlandet, hvor erhvervsuddannelser organiseres anderledes end i Danmark. Som kompensation for den manglende forskningsbaserede viden inden for EUD-området, havde STIL bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at udarbejde et inspirationskatalog til skolerne. Jeg vil med det samme understrege, at jeg har stor respekt for EVA’s arbejde. EVA er nemlig dygtig til at sammenfatte og formidle viden på en måde, som praktikere finder anvendelig, hvilket vi eksempelvis oplever, når vi bruger EVA’s undersøgelser og rapporter i undervisningen på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik. Men den viden, EVA skaber, er ikke forskning i traditionel forstand. Typisk er der tale om vidensopsamling i forbindelse med forsøgs- og udviklingsprojekter eller viden skabt på baggrund af surveys og interviews uden egentligt forskningsmæssigt fundament. Det er ikke EVA’s opdrag at levere traditionel forskning, så det er ikke en kritik af EVA, men det er meget tankevækkende og problematisk, at det meste af den viden, vi aktuelt har om erhvervspædagogisk it, ikke er forskningsbaseret.

For nylig var både Kunov og jeg, blandt andre, inviteret til at deltage i en paneldebat om digitalisering i uddannelserne på Folkemødet på Bornholm, hvor også balancen mellem effektivisering og kvalitetsudvikling blev drøftet. I debatten lagde jeg ud med at påpege problemet med den manglende forskningsbaserede viden inden for EUD. Metropols rektor, Stefan Hermann, fremhævede omvendt den store mængde forskningsbaseret viden, der reelt eksisterer på især folkeskoleområdet, og foreslog, at vi tog ved lære af denne. Hermann og andre paneldeltagere trak flere gange eksempler på pædagogisk it frem, men fra folkeskolens store demonstrationsskoleprojekt, mens det var yderst sparsomt med konkrete eksempler om og fra EUD, på nær fra Kunov.

Hermann og andre har ret i, at der eksisterer forskningsbaseret viden fra både folkeskolen og andre uddannelsesområder, som vi kan lære af. Det er imidlertid lettere sagt end gjort, for hvem er det lige, der skal omsætte viden skabt i folkeskolen eller gymnasiet til en EUD-kontekst? Forskerne? Praktikerne? Langt de fleste erhvervsuddannelser i Danmark bygger på vekseluddannelsesprincippet. Men den viden, der er skabt uden for EUD, har jo netop ikke øje for det erhvervsfaglige og det erhvervspædagogiske, og det gør den altså mindre tilgængelig og svær at omsætte.

Det er min erfaring, at erhvervsskolelærere er godt trætte af, at argumenter for digitalisering og pædagogisk brug af it altid baseres på andre uddannelsestyper. Det gør det, alt andet lige, vanskeligt at bruge på en meningsfyldt og relevant måde. Hvis man som nysgerrig erhvervsskolelærer eksempelvis søger forskningsbaseret inspiration igennem demonstrationsskoleprojektet, er der tale om almene fag og udskolingselever i 8. klasse, er det højeste trin. Det kræver selvsagt en stor portion pædagogisk fantasi og fagdidaktisk kompetence at omsætte den viden til en EUD-kontekst – og det tager tid.

Omvendt kan den nysgerrige erhvervsskolelærer finde lettere tilgængelig og omsættelig viden med udgangspunkt i EUD gennem eksempelvis forsøgs- og udviklingsprojekter i EMU-databasen eller i EVA’s førnævnte rapporter. Problemet her er dog, som tidligere nævnt, at der ikke er tale om forskningsbaseret viden. Og vi har brug for forskningsbaseret viden, hvis vi skal blive klogere på, ikke blot hvordan digitalisering virker/ikke virker, men nok så vigtigt hvorfor/hvorfor ikke. Med forskningsbaseret viden om de bagvedliggende mekanismer, skabes det bedste fundament for innovation og bæredygtighed. Min påstand vil således være, at kun gennem brug af solid forskningsbaseret viden, kommer vi til at realisere både det effektiviseringspotentiale og den kvalitetsudvikling, der kan følge med digitalisering.

I Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) på Metropol, har vi taget handsken op og har i øjeblikket (2015-2017) et forskningsprojekt om koblingen mellem it, transfer og bedre skole-praktiksamspil, som dermed skaber viden om den ene af de fire sigtelinjer, der nævnes i STIL’s digitaliseringsstrategi. Men hvad med forskningsviden i relation til de andre sigtelinjer og temaer uden for strategien?

I forhold til digitalisering, har folkeskolen blandt andet gavn af demonstrations-skoleprojektet (2012-2017), og gymnasierne har eksempelvis gavn af projekterne Undervisningsorganisering, -former og -medier – på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser (2010-2014) og Socio Media Education Eksperimentet (2011- 2014), for blot at nævne nogle af de større projekter.

Mig bekendt har vi ikke set lignende store forskningsinitiativer på EUD-området? Hvorfor ikke?  Som yderligere inspiration til digitalisering af EUD i forbindelse med den seneste reform, valgte ministeriet her i foråret 2016, at igangsætte endnu et forsøgs- og udviklingsprojekt (med EVA som paraplyorganisation), men altså ikke et decideret forskningsprojekt. Hvorfor prioriteres forskning ikke i denne forbindelse på EUD-området? Hvorfor skal EUD nøjes med at “lære af andre”? Hvorfor anerkendes og respekteres EUD ikke på egne præmisser, når det drejer sig om digitalisering?

I en tid, hvor politikere og andre beslutningstagere både efterlyser forskningsbaseret evidens og flere dygtige faglærte, undrer det mig og jeg synes, at det kunne være spændende, hvis Undervisningsministeriet vil gribe stafetten!

Reklamer

EUD-debat på Folkemødet 2016

Torsdag d. 16. og fredag d. 17. juni 2016 var jeg (Marianne) til Folkemødet på Bornholm, hvor jeg var inviteret til at deltage i to debatter om EUD.

Det var mit første folkemøde og faktisk også mit første besøg på Bornholm, så jeg var glad for at kunne følges rundt med min NCE-kollega, René Bloch Nordin, som har boet mange år på øen. René og min anden NCE-kollega, Hans Jørgen Knudsen, var på Folkemødet sammen med en flok EUD-ledere fra det såkaldte SAMlær samarbejde, som havde valgt at lægge deres traditionelle 12/12-seminar på Bornholm. SAMlær er et samarbejde mellem EUC Nord, Tradium, IBC, EUC Syd, Kold College, Svendborg Erhvervsskole, CELF, Selandia og Campus Bornholm (som var vært).

Jeg ankom torsdag eftermiddag og brugte tiden på at gå rundt med René og Nadja Hviid (Udviklingschef, EUC Nord) for at få en fornemmelse af Folkemødet, som er spredt over et større område på begge sider af Allinge Havn og fint integreret i forskellige dele af byen. Om aftenen mødtes vi alle og spiste sammen, og vi overnattede i et par fælles huse i Gudhjem. Undervejs drog vi fordel af både Renés og Jens Peter Kofoeds (Afdelingsleder, Campus Bornholm) viden og sjove ankedoter om både Folkemødet og Bornholm.

René og nogle af SAMlær-lederne.

Jeg var rigtig glad for at opleve øen i solskin og for at få lejlighed til at snakke med SAMlær-flokken om stort og småt, der rører sig på erhvervsskolerne. Det er en gruppe meget engagerede ledere, som i øvrigt længe har interesseret sig for og arbejdet med digitalisering og pædagogisk it på deres skoler.

Fredag formiddag havde Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) inviteret mig til at deltage i en debat med titlen “På plads med reformen?” I debatten deltog også Mie Hovmark (EEO), Lone Hansen (TEC) og Lone Folmer (DI).

Debatten skete på baggrund af en dugfrisk undersøgelse* som DCUM har udarbejdet i samarbejde med konsulenthuset Signal. Ledere, lærere og elever fra 19 erhvervsskoler, der alle udbyder grund- og hovedforløb har deltaget i en survey, hvor der bla. er blevet spurgt ind til skolernes fysiske rum og rammer, praksisnær undervisning og muligheder for at skabe og rumme fællesskaber og åben skole.

Det er vanskeligt at gengive en times debat, men en af de pointer jeg husker bedst, var Hovmarks understregning af, at EUD-elever naturligvis også ønsker hinandens fællesskab, både socialt og fagligt, og at dette er også er meget vigtigt at tænke over og handle på i forhold til praktikperioderne, hvor især de meget unge EUD-lærlinge godt kan føle sig ensomme. Her blev muligheden for at danne lærlingekollegier bragt på banen som en spændende løsning. Hovmark var meget begejstret for praksisnær undervisning, især når den resulterede i konkrete, skabende og relevante processer og produkter. Samtidig var Hovmark dog bekymret for, at netop den praksisnære undervisning kan risikere at blive nedprioriteret som følge af øgede reformkrav og vanskelig økonomi. Adspurgt, hvad lærerne efterspørger når det drejer sig om praksisnær undervisning, nævnte jeg inspiration og gode eksempler, hvortil muligheden for korte virksomhedsforløb kunne være en del af løsningen. Min NCE-kollega Merete Hende har i samarbejde med Teknologisk Institut været involveret i et forsøgs- og udviklingsprojekt, hvor over 20 erhvervsskoler, heriblandt TEC, har eksperimenteret med at sende lærerne ud i kortere virksomhedsforløb. Det har bla. givet en række gode resultater i forhold til at øge lærernes indsigt i hvilke kompetence- behov, der efterlyses i praksis, hvilket dermed også kan inspirere til mere praksisnær undervisning – se slutrapport og bilag her.  Det var alt i alt en god og livlig debat med konstruktive forslag til, hvordan erhvervsskolerne kan komme endnu bedre på plads i forhold til reformens målsætninger. Det var også dejligt at opleve de tre kvinders dybe engagement i EUD og det erhvervsfaglige felt, som de alle tydeligvis brænder for.

Fmdk_4

Debat med Lone Hansen, Mie Hovmark & Lone Folmer

Samtidig med vores session havde KORA en lignende debat med titlen “Har vi fået bedre erhvervsskoler efter reformen?”.  KORA, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Danmarks Statistik er i gang med en række undersøgelser om, hvordan reformens implementering forløber, og hvilken effekt reformen har. I den forbindelse har de netop udgivet en baselineundersøgelse om hovedforløbet, hvor der bla. også er fokus på undervisningsmiljø, undervisningskvalitet og samspil mellem skole og praktik. Rapporten kan ses her.

Fmdk_5Fredag eftermiddag var jeg inviteret af Handelsskolernes Lærerforening (HL) til at deltage i en debat med titlen “Er fremtidens lærer en app?”. I debatten deltog også Christine Antorini (Socialdemokraterne) Alex Ahrendtsen, (Dansk Folkeparti), Lars Kunov (Danske Erhvervsskoler), Laurits Rønn (Dansk Erhverv), Dorte Lange (Danmarks Lærerforening) og min egen rektor, Stefan Hermann.

Som tidligere beskrevet, har bla. HL, Dansk Erhverv, Kunov og Hermann været medforfattere på et debatoplæg om digitalisering af erhvervsuddannelserne, hvor det foreslås, at der dannes en alliance mellem forskellige aktører indenfor EUD-området, tilbagerulning af besparelser og udtænkning af en konkret køreplan for digitalisering. En ambitiøs plan, som skal balancere passende mellem effektivisering og kvalitetsudvikling.

Igen er det vanskeligt at gengive en times debat, men jeg startede selv med at understrege, at vi faktisk har forbavsende lidt forskningsviden om digitalisering i EUD. Til gengæld har vi en del viden fra forsøgs- og udviklingsprojekter og diverse undersøgelser fra fx EVA. Mangel på forskningsbaseret viden på området blev eksempelvis også meget tydeligt sidste år, da Styrelsen for It og Læring (STIL) udgav en strategi for den digitale erhvervsuddannelse, hvor der i bilagsmaterialet blev refereret til erfaringer fra andre uddannelsesområder og udlandet. Pointen hermed er, at vi ikke indenfor EUD, på samme måde som fx folkeskolen, kan stille os oven på en masse “sikker viden” om potentialerne i og konsekvenserne af digitalisering.  Omvendt fremhævede Hermann netop den viden, der findes indenfor folkeskolen og på gymnasieområdet og anbefalede, at vi tager ved lære deraf. Debatten bar generelt præg af den manglende viden på EUD-området, idet langt de fleste paneldeltagere kom med eksempler fra især folkeskolen, når de skulle være konkrete.

Jeg er for så vidt enig med Hermann i, at der ikke er nogen tvivl om, at der er noget at lære fra andre uddannelsesområder, men min erfaring med erhvervsskolelærere er, at de er godt trætte af altid at høre argumentation baseret på folkeskolen i forhold til deres EUD-praksis og kontekst. Så min stille bøn til politikere, beslutningstagere og meningsdannere i øvrigt vil være, at de anerkender og respekterer EUD’s særpræg og taler ind i og om EUD på disse uddannelsers egne præmisser. Lærerengagement og ejerskab i den udvikling, som panelet ønsker i forhold til digitalisering, kræver at lærerne kan se mening og relevans, og allerhelst i forhold til deres specifikke fag  – og det kan godt blive meget vanskeligt, hvis referencen fortsætter med at være andre uddannelsesområder. Det samme må også siges at gøre sig gældende for elevernes vedkommende, og netop elevernes med- og modspil, tænker jeg bør være en drivende kraft i en sådan udvikling. Kunov var heldigvis rigtig god til hele tiden at tale ind i EUD-konteksten og nævnte bla. den pædagogiske ledelses betydning i forhold til digitalisering. Der var i panelet bred enighed om, at øget digitalisering kræver en kulturforandring, at processerne ikke kan baseres på ildsjæle alene, og at det er nødvendigt med en stærk ledelsesopbakning. Og selv om der var mange forventninger til både effektiviserings- og kvalitetspotentialet i forbindelse med digitalisering, var der ingen i panelet, som ønskede fremtidens lærer erstattet af en app!

Det var sjovt og lærerigt at deltage på Folkemødet, både som tilskuer og som debattør, så stor tak til både DCUM og HL for invitationen. Jeg fik et godt indtryk af hvad, der kan være interessant at deltage i (i begge roller), og er især meget positiv overfor netværksdelen af sådan et arrangement. Ud over de mange gode samtaler om EUD, var det også rigtig fint at opleve, hvordan eleverne og deres repræsentanter fra alle organisationerne kontinuerligt tog ansvar for og engageret deltog i debattene omkring udvikling af deres uddannelser og skoler/institutioner. Og så er Bornholm absolut et besøg værd – uanset vejret ;-)

Fmdk_7

Skøn udsigt fra vores overnatning i Gudhjem.

/Marianne

*) Hele rapporten om undersøgelsen offentliggøres i august.

Refleksioner over NordYrk2016 konferencen

NordYrk_logoSom tidligere beskrevet deltog jeg (Marianne) i NordYrk 2016 konferencen i dagene 8.-10. juni. Konferencen foregik i Roskilde på Octavia som er et kursus- og konferencecenter tilknyttet erhvervsskolen ZBC.

Programmet kan ses her, alle papers kan findes her og jeg har tidligere skrevet om vores bidrag her.

Torsdag d. 9. juni præsenterede jeg nogle af resultaterne fra vores forskningsprojekt via disse slides:

På NordYrk er det kutyme, at deltagerne præsenterer på deres eget sprog, hvilket jeg så også havde valgt at gøre. Det viste sig desværre, at der var store sproglige udfordringer, også selv om jeg forsøgte at tale m e g e t langsomt. Så det var begrænset, hvad jeg fik af feedback. Faktisk var de fleste spørgsmål af opklarende karakter, så det var en lidt ærgerlig oplevelse. På sidste års NordYrk konference havde min kollega, Palle og jeg en lignende oplevelse, så hvis jeg/vi vælger at deltage en anden gang, bliver det under forudsætning af at præsentationen kan være på engelsk. I år var alle plenumoplæg på engelsk, men der er mange medlemmer af NordYrk-netværket som synes det vil være synd og skam, hvis det kommer til at gælde alle oplæg. Selv om jeg da synes, at det er hyggeligt, at vi kan tale “nordisk” sammen, så synes jeg trods alt, at det er vigtigere, at vi forstår hinanden.

NordYrk16_Vibe

Det andet oplæg i min session var af Vibe Aarkrog (AU), der i sin aktuelle forskning har ladet sig inspirere af den franske matematik-didaktiker Guy Brousseau, som står bag Teorien om Didaktiske Situationer (TDS).

Iflg. Brousseau består et didaktisk design af to typer af situationer, hhv. didaktiske og a-didaktiske, hvor eleven i sidstnævnte overtager og skal arbejde selvstændigt og/eller med andre elever omkring opgaver, som læreren har tilrettelagt. Selve forløbet af det didaktiske design, kan opdeles i 5 faser, hvor eleven/eleverne arbejder uden læreren i de midterste tre. Lærerens rolle består således primært i at igangsætte og opsamle (det er naturligvis en forsimpling af en kompleks teori fra min side af pladshensyn).

Vibe havde analyseret empiri indhentet på en SoSu-skole og fundet, at TDS er brugbar, og at eleverne oplevede en sammenhæng mellem de forskellige faser i det didaktiske design, hvorfor teorien også bliver interessant ift. vertikal transfer. Brousseau’s ideer er, på dansk, bla. beskrevet i “Didaktiske elementer – en indføring i matematikkens og naturfagenes didaktik“.

Ud over at præsentere, hørte jeg alle plenumoplæg og deltog i en række sessioner, og her følger et lille udpluk med fokus på, hvad jeg tog med hjem som inspiration.

NordYrk16_AnnaAnna Hagen Tønder (Fafo) havde i sit plenumoplæg valgt at se nærmere på “Integrating workplace learning in VET” i en Norsk kontekst. I Norge er erhvervs-uddannelser organiseret i en såkaldt 2+2 model, hvor eleverne først er 2 år på skole, derefter 2 år ude i virksomhederne. Selv om det er en anden organisering, end den vi har i Danmark, bed jeg særligt mærke i to ting i Annas konklusion: 1) vigtigheden af at skabe samarbejde og tillid mellem skoler og virksomheder, og 2) erkendelsen af, at grænsekrydsning ikke kun kan være en udfordring for eleverne, men også for lærerene og oplærerne (jf. den blå ramme, som jeg har sat ind). Så selv om vi har forskellige organiseringsmodeller på tværs af landende, bakser vi med mange af de samme udfordringer.

RecognitionPriorLearning Per Andersson (Lindköping Universitet), holdt et meget interessant plenumoplæg med titlen “Recognition of prior learning vs. vocational education and training – links in a chain or strands in a rope?”.

Per skelnede mellem recognition of prior learning med hhv. store bogstaver, RPL og små bogstaver, rpl, hvor førstnævnte svarer til den real-kompetence-vurdering vi kender så godt fra erhvervsskolerne. Pers pointe var, at udover den gængse RPL, der jo foregår før uddannelsesstart, er det også vigtigt at anerkende elevers kompetencer løbende, altså rpl, som en integreret del af de daglige læreprocesser. Som sådan oplevede jeg Per tale for, at alle elevers erfaringer og viden bør anerkendes og danne udgangspunkt for undervisningen i langt højre grad end det er tilfældet i dag. En anden pointe var, at det læringsmæssige potentiale ikke må glemmes ifm. RPL; anerkendelse handler ikke kun om kortlægning, men også om anvendelse.

For mit vedkommende satte Pers oplæg en masse tanker i gang ift. hvordan vi selv, på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP), indhenter og anvender viden om deltagernes kompetencer og de potentielle udviklingsmuligheder, der må følge heraf. Men herudover tænker jeg også, at rpl er vigtig ift. transfer- og grænsekrydsningprocesser, så det er bestemt noget, som jeg vil kigge nærmere på. Per har publiceret en lang række artikler om emnet og skrevet og bidraget til flere bøger – udover den viste.

NJVET-2Per er i øvrigt også redaktør på The Nordic Journal of Vocational Education and Training (NJVET).  I forbindelse med den traditionelle konferencemiddag havde jeg lejlighed til at tale med Per om bla. det publiceringskrav, der præger forskningsarbejdet på universiteterne på godt og ondt. Det er naturligvis godt, at forskning publiceres og dermed potentielt spredes til de, som kan have gavn heraf, men der er også risiko for at der “publiceres for publiceringens skyld”, at forskningskvaliteten falder, og at universitetsforskere presses urimeligt.

Jeg er i hvert fald glad for, at vi på professionshøjskolerne ikke er underlagt et sådant krav. Artikelskrivning og publicering er en tidskrævende og langstrakt aktivitet, som bedst lader sig gøre i veletablerede forskningsmiljøer, hvor der er de rette rammer og ressourcer, og i den henseende oplever jeg, at vi stadig er i en opbygningsfase.

NordYrk16_ChristianChristian Helms Jørgensen (RUC) leverede også et virkelig interssant plenumoplæg om “Dilemmas for policy and pedagogy in vocational education in the Nordic countries.”

Christian har i regi af Nord-Vet forskningsprojektet The future of Vocational Education – Learning from the Nordic countries, bla. lavet en komparativ analyse af den måde, hvorpå vi bedriver erhvervsskole og vilkårene herfor i især de Nordiske lande. Christian viste en meget tankevækkende oversigt over tre dominerende modeller for erhvervsuddannelse:

  1. En markedsbaseret model (især dominerende i England og USA), hvor der er et arbejdsmarkedsrationale og virksomhederne afgør formål, mål og indholdet af uddannelsen. Nøgleordet her er beskæftigelse.
  2. En statsledet model (især dominerende i Finland og Sverige), hvor der er et borgerskabsrationale og staten afgør formål, mål og indhold. Nøgleordet her er empowerment.
  3. En erhvervsmæssig selvstyrende model (især dominerende i Norge og Danmark), hvor der er et professionaliseringsrationale og arbejdsmarkedets organisationer afgør formål, mål og indhold. Nøgleordet her er professionalisme.

Som Christian pointerede, så er der i praksis sjældent tale om rene modeller, men ofte et mix med forskellig overvægt. Det virkelig interessante er naturligvis, hvilke muligheder for at bedrive erhvervsskole de forskellige organiseringer lægger op til og rammesætter. Her tænker jeg også på mere almene kundskaber og dannelse, som umiddelbart har de bedste vilkår i borgerskabsmodellen. Der er i øjeblikket stor fokus på dannelse i folkeskole- og gymnasiedebatten i Danmark, og her fik Christians oplæg mig til at overveje, hvordan vi kan øge fokus på den dannelse, der rent faktisk også sker i erhvervsuddannelser og som, i min erfaring, også efterspørges af de danske virksomheder? Jeg har ikke umiddelbart nogle nemme eller hurtige bud, men det er noget, som vi ofte drøfter internt i NCE, og Christians oplæg har givet yderligere stof til eftertanke*.

NordYrk16_HildeWHilde Witsø (Universitetet i Agder) præsenterede nogle meget spændende resultater fra et forskningsprojekt, der ligesom vores også undersøger muligheden for at skabe bedre skole-praktiksamspil – bl.a. gennem brug af ikt-medierede artefakter.  Hilde havde i sin præsentation fokus på, hvordan elever klædes på til deres arbejdsopgaver som lærlinge, og hvordan især tavs viden spiller en rolle i denne sammenhæng (jf. modellen til venstre).

I forskningsprojektet har Hilde og hendes kolleger bl.a. kigget på brugen af ikt-værktøjet OLKWEB, der fungerer som grænseobjekt mellem elev, lærer og oplærer. Som jeg opfattede det, minder OLKWEB meget om det dialogværktøj, som TUR er ved at udvikle på transportområdet ifm. projektet “Succes på Vejen”. Hilde fortalte, at OLKWEB har vist sig at være et godt hjælpemiddel til at styrke lærlingens lærings- og arbejdsvaner, samt forståelsen af arbejdsopgaver. Samtidig strukturerer og styrker værktøjet kommunikationen mellem de involverede parter. Som en del af projektet har Hilde og kolleger også kigge på, hvordan de gode erfaringer med OLKWEB kan bruges i skoledelen, og her har der været fokus på at opøve elevernes dokumentations- og refleksionskompetencer. Endvidere lagde Hilde vægt på samtale-i-handling som et supplement til Schöns refleksion-i-handling.

Hilde er sammen med svenske kolleger, og min NCE-kollega, Ole Dibbern Andersen involveret i et Nordplus projekt, der netop handler om styrket skole-praktiksamspil. Ole har i den anledning allerede spurgt, om vi i vores projekt kunne tænke os at blive inddraget på en eller anden måde, så det fik jeg også en snak med Hilde om. Jeg synes det kunne være meget spændende at se nærmere på dette og ville sætte stor pris på at få et eller andet samarbejde med Hilde, da vi har en række fælles forskningsinteresser – og så er hun en meget sympatisk kvinde.

omsl.Pedagogisk_AksjonsforskningHilde Hiim & Eva Schwencke (HiOA) præsenterede delresultater fra paraplyprojektet Relevant yrkesutdanning og yrkesfaglærerutdanning (ReCarol). I projektet fokuseres bl.a. på den manglende sammenhæng, der kan være mellem uddannelsesindhold og de kvalifikationsbehov, der er i erhvervene. Det er et stort projekt og der var mange pointer, men det som interesserede mig mest i denne sammenhæng, var den aktionsforskningsmæssige tilgang, og den måde, hvorpå denne bliver anvendt til at inddrage de studerende (erhvervsskolelærerne på Masterniveau).

Det er en tilgang, som vi i projektet har drøftet som en mulighed i vores videre arbejde og ifm. med DEP valgmodulet Praksisrelateret undervisning, som min projekt-kollega Carsten og jeg skal afvikle sammen for første gang her i efteråret 16. Så Hilde og kollegers arbejde, er bestemt også noget,som vi kommer til at kigge nærmere på.

SkillsTools Jan Erik Heimdal‘s (HiOA) fortalte i en af pauserne om SkillsTube, der er en del af et større EU-projekt, hvor video bruges til at dokumentere individuelle præstationer i henhold til ECVET. Også her er fokus på best practice og tavs viden, og det lyder som om, det hænger fint sammen med de pointer Per havde om anerkendelse af kompetencer. Ud over en flyer om projektet, blev jeg ikke så meget klogere, men det lyder også som noget, der skal undersøges nærmere.

Sidst, men ikke mindst havde jeg sammen med min NCE-kollega, Dorrit Sørensen, også en god pausesnak med Lázaro Moreno Herrera (Stockholm Universitet) om bl.a. design, didaktisk design og anvendelsen af begrebet didaktik på engelsk. At diskutere begreber er, som jeg også skrev om ifm. Designs for Learning konferencen, en del af forskningens DNA. Det, der var særlig interessant ved at diskutere dette med Lázaro var, at han faktisk er en af de forskere, som konsekvent anvender begrebet didactics, når han skriver på engelsk – se fx. dette særnummer af IRJVET, hvor Lázaro har bidraget med flere artikler. Det er ellers alment accepteret i flere forskningsfelter, at man som forsker ikke bruger didactics, når man kommunikerer på engelsk, idet begrebet har meget negative konnotationer blandt især amerikanere og englændere. Problemet er imidlertid, som jeg ser det, at hvis vi (især europæiske) forskere undlader at bruge begrebet, er der risiko for, at vi negligerer vores historie og pædagogisk-filosofiske fundament for i det hele taget at tænke og praktisere skole og uddannelse, og det gør det, efter min mening, også vanskeligt at italesætte og indtænke dannelse. Det er imidlertid en vanskelig og længere diskussion, som jeg vil vende tilbage til på et andet tidspunkt. Lázaro er i øvrigt kollega med Staffan Selander, som er en del af forskningsmiljøet omkring Designs for Learning (både konferencerne og den tilknyttede journal), og vi talte om muligheden for, at Dorrit, jeg og andre NCE-kolleger kan tage til Stockholm og besøge dem, hvilket kunne være virkelig spændende og lærerigt.

Torsdag eftermiddag var vi alle på rundvisning i det nye museum for pop, rock og ungdomskultur, Ragnarock, i Roskilde. Det var en helt fantastisk oplevelse og kan varmt anbefales. Stedet emmer af engagement, professionalisme og kærlighed til musikken og de smukke unge mennesker. Centalt i udstillingen står et kæmpe læderhjerte, og det fik mig til at tænke på Den Lille Prins’ vise ord om, at vi skal have hjertet med – også når vi forsker og ikke mindst når vi uddanner :-)

LeCaeur

Det var tre dejlige, inspirerende og lærerige dage med skønne mennesker og virkelig god mad ;-) Så stor tak til alle deltagere, og ikke mindst til mine seje NCE-kolleger, Henrik, Julie & Lisbeth som sørgede for at gøre #NordYrk2016 til en succes.

/Marianne

*) Hvis der skulle være nysgerrighed ift. hvad dannelse kan være for en størrelse i en erhvervspædagogisk kontekst, kan jeg anbefale Ruhi Tysons afhandling “Vocational Bildung in action“.

Den Digitale Erhvervsskole 4.0 – ses vi?

QuantifiedSchoolDen 27.-28. september 2016 deltager Palle, Carsten og jeg (Marianne) på den årlige konference om Den Digitale Erhvervsskole (DDE), der arrangeres af PRAXIS Erhvervsskolernes Forlag og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier*.

Konferencen foregår på Odense Congress Center og der er lagt op til to spændende dage. Programmet kan ses her.

Temaet for årets konference er “quantified school”, der beskrives således:

Konferencen er den fjerde i rækken, og vi har dette år valgt at fokusere på temaet ‘quantified school’. Vi retter således blikket bredt mod feedback, og hvordan vi via forskellige it-baserede redskaber og pædagogiske tilgange kan kvalificere vores indsats på skolen og fortsat udvikle skolen.

Brug af data om og af elever/studerende har stillet og roligt vundet indpas i det danske uddannelsessystem, både på ledelses- og lærerniveau. Jeg ser i den forbindelse frem til at høre især Professor, Thomas Rybergs (AAU) bud på trenden Learning Analytics.

Learning Analytics handler om hvordan ledere, lærere og elever via data og analyser heraf bedre kan forstå, udvikle og optimere den lærendes læringsudbytte og læringsomgivelser – bla. ved at bruge data til formativ feedback. Der er en række udfordringer forbundet med brug af data (herunder især etiske og pædagogisk-didaktiske), så det bliver virkelig interessant  at høre Thomas’ tanker herom. Thomas og jeg er tidligere kolleger, og som jeg kender Thomas, er jeg sikker på, at han vil komme med et kritisk, men også konstruktivt bud på, hvordan vi kan forholde os til denne trend. Se evt. en god introduktion til Learning Analytics (på engelsk) sidst i dette indlæg.

Jeg ser også frem til at høre Søren Schultz Hansen (selvstændig erhvervsforsker og ekstern lektor ved CBS) tale om “digitalt indfødte”, ikke mindst fordi det er en betegnelse, som jeg er meget kritisk overfor. Jeg har dog hverken hørt Søren før eller læst hans bog “Digitale indfødte på job“, og jeg er derfor usikker på, hvad Søren mere præcist lægger i begrebet, men det skal nok blive interessant.

Det bliver naturligvis også interessant at høre Direktør, Lars Kunov fortælle om centrale temaer inden for digitalisering, som foreningen Danske Erhvervsskoler har fokus på og visioner for. Lars var tidligere på året medforfatter til et interessant debatoplæg om netop digitalisering af erhvervsskolerne. Det er et rigtig godt og vigtigt skridt at sætte fokus på digitalisering, men det bliver afgørende at finde en passende balance mellem digitaliseringens effektiviserings- og kvalitetsudviklingspotentialer. Debatoplæggets overskrift om, at digitalisering kan “redde” erhvervsskolerne, kan godt give anledning til bekymring, hvis der heri indikeres en uforbeholden tiltro til digitalisering som løsningEN på erhvervsskolernes mange udfordringer. Det tænker jeg ikke at det gør, men det bliver godt at høre mere specifikt om visionerne, og ikke mindst hvordan, man forestiller sig, at erhvervsskolelærerne og -eleverne skal klædes på til at tage digitaliseringsudfordringerne op i deres daglige pædagogiske-didaktiske praksis. 

Jeg har deltaget på de tidligere DDE-konferencer, og PRAXIS er rigtig gode til at arrangere disse. Noget af det jeg sætter mest pris på, er at høre ledere og lærere selv fortælle om deres digitaliseringsoplevelser i forskellige workshops, og igen i år er der en fin mangfoldighed – se mere her.

Vi ser frem til nogle spændende dage, og hvis du har lyst til at tale om pædagogisk-didaktisk brug af it i erhvervsuddannelserne, ikke mindst ift. transfer og bedre skole-praktiksamspil, så giv endelig lyd. Du er velkommen til at kontakte mig inden, hvis du vil lave en fast aftale (se fanebladet Om os her på bloggen) – og ellers bare hiv fat i en af os under konferencen :-)

/Marianne

Bonus info – følg Thomas, Søren, Lars og PRAXIS på twitter:

Thomas: @tryberg

Søren: @Soren_Schultz

Lars: @LarsKunov

PRAXIS: @EUDreform

*) Jeg er lidt usikker på om det nye navn, der inkluderer gymnasier, er trådt i kraft, idet det ikke fremgår af foreningens logo.