Ny viden om praksisinddragelse i EUD

Om antologien
Torsdag d. 5. oktober var jeg (Marianne) til reception i anledning af, at flere af mine NCE-kolleger har udgivet en antologi med titlen “Ind i praksis – praksisinddragelse og differentiering i erhvervsuddannelserne”.

Antologien er blevet til på baggrund af forskningsprojektet “Kompetenceløft i praksis“, der har haft som formål at skabe viden om de forskellige måder, hvorpå erhvervsskolelærere underviser eleverne i – og mod en given erhvervsmæssig praksis. Henrik Hersom, har været projektleder og herudover har Geert Allermand, Kjeld Sten Iversen, Claus Bo Jørgensen, Hans Jørgen Knudsen og Rene´Nordin Bloch deltaget. Endvidere har Peter Koudahl (tidligere docent i NCE) og Susanne Gottlieb (tidligere afdelingsleder i NCE) bidraget til antologien.

Ifm. recpetionen fortalte Hersom om projektets gennemførelse og antologiens tilblivelse, der på den redaktionelle side er sket i tæt samarbejde med Forlaget Praxis.

Hersom gav en kort opsummering af de vigtigste pointer fra hvert kapitel, der har følgende titler:

  1. Indledning
  2. Praksislæring i erhvervsuddannelserne
  3. Midt i praksis
  4. Hvad gør læreren, mens eleverne lærer? Lærerkompetencer i praksis
  5. Fra uddannelsespolitiske intentioner til differentieret undervisning
  6. Undervisningsdifferentiering i praksis
  7. Lærerteam på erhvervsskoler – i praksis

I NCE, og mere generelt på Professionshøjskolen Metropol, skal vi bedrive “anvendt forskning og udvikling” (jf. Frascati), og i NCE betyder det, at der er en forventning om, at vores videnskabelse kan anvendes direkte ind i vores undervisning. Antologien er derfor skrevet med henblik på anvendelse på især Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, som er vores hoveduddannelse.

Om anvendelse af antologien i praksis
Min kollega, Peder Hjort-Madsen og jeg afvikler i øjeblikket valgmodulet “Praksisrelateret Undervisning“, hvor vi har valgt at anvende kapitel 2, som byder på udvikling af en model om praksislæring. Modellen er vokset frem af de empiriske fund, der er gjort i forskningsprojektet og er samtidig inspireret af Basil Bernsteins (1977, 1990, 2000) begreber om klassifikation og rammesætning. Modellen kaldes Praksislæringsmodellen og kan ses herunder:



Hersom (2017, s. 25)

De fire hjørner repræsenterer forskellige måder at inddrage praksis på og har vidt forskellige konsekvenser for elevernes læringmuligheder og tilrettelæggelsen af undervisning. I kapitlet, der er knap 50 sider langt, udfolder Hersom modellens forskellige begreber og kommer med eksempler på og fra praksis.

I vores undervisning, har vi inddraget modellen som et tænkeværktøj, der kan inspirere de studerende til at reflektere over egen (og andres) praksis. Det umiddelbare indtryk er, at modellen giver god mening, og at den er god til at fremme refleksion, men de studerende påpeger også, at det kan være vanskeligt at klassificere lære- og undervisningsprocesser på denne måde. Og den slags overvejelser fra de studerende er gode ift. diskussion af, hvad vi overhovedet skal/kan bruge teori, begreber og modeller til. Hersom selv påpeger, at modellen er analytisk, og at læringsformerne ikke nødvendigvis er konkret og fysisk tilstede i undervisningen (ibid.). Praksis er med andre ord ofte mere kompleks og dermed vanskelig at indfange i fastlagte kategorier, og som de studerende påpeger veksles der typisk mellem formerne afhængig af både formål, mål og undervisningens øvrige elementer.

Hvor man kunne forvente, at de studerende ville finde en sådan skelnen mellem forskellige praksislæringsformer en tand for “akademisk” og dekontekstualiseret (hvilket de studerende ofte påpeger ift. teori mm.), så ser det ud til, at modellen faktisk hjælper de studerende til at skærpe deres tænkning. Som sådan er den første (omend sparsomme) empiriske vurdering, at modellen udgør et væsentlig bidrag til erhvervskolelærernes pædagogiske-didaktiske værktøjskasse.

Vi har endnu ikke haft lejlighed til at nærlæse de øvrige kapitler, men det kan sagtens tænkes, at flere vil blive inddraget fremadrettet på modulet – eksempelvis har Allermand i sit kapitel 3 bla. fokus på “arbejdsinstruktioner i praksis” med henvisning til Sennett (2009), som vi i forvejen anvender på modulet. Hertil kommer inddragelse i undervisningen på de øvrige moduler, hvor antologien kan bidrage til at skabe et mere nuanceret billede af erhvervsrettet praksis – i praksis. Som Hersom påpeger afslutningsvis, så er et mere nuanceret billede væsentligt fordi:

Det har nemlig læringsmæssige, dannelsesmæssige og samfundsmæssige konsekvenser, om erhvervsskolelærerne og erhvervsskolerne arbejder med praksislæring på den ene eller den anden måde. (Hersom, 2017, s. 70)

/Marianne

Referencer

Bernstein, B. (2000). Pedagogy. Symbolic control and identity.

Bernstein, B. (1990).  Class, codes and control: Vol. 4 – The structuring of pedagogic discourse.

Bernstein, B. (1977). Class, codes and control: Vol. 3 – Towards a theory of educational transmissions.

Sennett, R. (2009). Håndværkeren. Arbejdets kulturhistorie, hånd og ånd.

Reklamer

Den Digitale Erhvervsskole 5.0 – ses vi?

For femte år i træk inviterer Praxis -Erhvervsskolernes Forlag i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -gymnasier, Uddannelsesforbundet og Handelsskolernes Lærerforening til konference om Den Digitale Erhvervsskole. Konferencen foregår 12.- og 13. oktober i Odense Congress Center. Invitation, inkl. program og workshopbeskrivelser kan ses her.

I år er konferencen en opfølgning på det materiale om Den Digitale Erhvervsskole, som Uddannelsesforbundet, HL og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier sendte ud til erhvervsskolerne i foråret. Materialet består bl.a. af en plakat, der visualiserer den digitale erhvervsskole. Plakaten er tænkt som et dialogværktøj, der kan bruges til at få sat diskussioner om centrale temaer igang mellem ledere og lærere indbyrdes. Plakaten kan downloades i stor størrelse her. Det er muligt at finde inspiration til de forskellige temaer i plakaten, hvis man scanner de forskellige QR-koder*.

Plakaten viser ialt 12 forskellige temaer, der kan tages op til diskussion, og på selve konferencen vil der være fokus på flere af temaerne. Jeg er selv inviteret til at holde 2 x workshop inden for temaet Samarbejde med virksomheder, hvor jeg vil sætte fokus på nogle af de erfaringer, som vi har gjort os i forskningsprojektet. I år er vi workshopholdere blevet bedt om at lave en ganske kort pitch om vores workshops, som deltagerne så kan vælge ud fra – og min kan ses herunder:

Ud over workshops med fokus på digitaliseringserfaringer fra mange forskellige erhvervsskoler, er Professor Ole Sejer Iversen (AU) inviteret til at holde plenumoplæg om  Digital dannelse i en erhvervsrettet kontekst. Iversen og to af hans kolleger, Christian Dindler & Rachel Charlotte Smith, er lige på trapperne med en ny bog om Digital teknologi og design i undervisningen. Bogen er, som jeg har forstået det, blevet til på baggrund af forskningserfaringer gjort ifm. Fablab@school projektet og er i udgangspunktet rettet mod Folkeskolen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at flere af de kortlagte erfaringer med fx digital fabrikation og design kan generaliseres, så jeg ser virkelig frem til at høre Iversens tanker omsat til en erhvervsrettet kontekst – måske ses vi?

Der er tilmeldingsfrist til konferencen d. 02. oktober, så det kan stadig nås – se mere her.

/Marianne

UPDATE: Her er de slides, som jeg brugte:

*) Alternativt kan man besøge DEGs hjemmeside om digitalisering, hvor der også er links til de 12 temaer:
  1. Digital dannelse
  2. Digital strategi
  3. Samarbejde med virksomheder
  4. Administrative værktøjer
  5. Læring i praksis
  6. Virtuelle læringsrum
  7. Læringsplatforme
  8. Erhvervs-, fag- og almenfaglige teknologier
  9. Digitale læremidler
  10. Faglig udvikling gennem teknologier
  11. Digitale evalueringer
  12. Digitale relationer
Til hvert tema er der formuleret en række spørgsmål, som kan hjælpe med at sætte diskussionerne i gang.

Den Digitale Erhvervsskole 4.0 – ses vi?

QuantifiedSchoolDen 27.-28. september 2016 deltager Palle, Carsten og jeg (Marianne) på den årlige konference om Den Digitale Erhvervsskole (DDE), der arrangeres af PRAXIS Erhvervsskolernes Forlag og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier*.

Konferencen foregår på Odense Congress Center og der er lagt op til to spændende dage. Programmet kan ses her.

Temaet for årets konference er “quantified school”, der beskrives således:

Konferencen er den fjerde i rækken, og vi har dette år valgt at fokusere på temaet ‘quantified school’. Vi retter således blikket bredt mod feedback, og hvordan vi via forskellige it-baserede redskaber og pædagogiske tilgange kan kvalificere vores indsats på skolen og fortsat udvikle skolen.

Brug af data om og af elever/studerende har stillet og roligt vundet indpas i det danske uddannelsessystem, både på ledelses- og lærerniveau. Jeg ser i den forbindelse frem til at høre især Professor, Thomas Rybergs (AAU) bud på trenden Learning Analytics.

Learning Analytics handler om hvordan ledere, lærere og elever via data og analyser heraf bedre kan forstå, udvikle og optimere den lærendes læringsudbytte og læringsomgivelser – bla. ved at bruge data til formativ feedback. Der er en række udfordringer forbundet med brug af data (herunder især etiske og pædagogisk-didaktiske), så det bliver virkelig interessant  at høre Thomas’ tanker herom. Thomas og jeg er tidligere kolleger, og som jeg kender Thomas, er jeg sikker på, at han vil komme med et kritisk, men også konstruktivt bud på, hvordan vi kan forholde os til denne trend. Se evt. en god introduktion til Learning Analytics (på engelsk) sidst i dette indlæg.

Jeg ser også frem til at høre Søren Schultz Hansen (selvstændig erhvervsforsker og ekstern lektor ved CBS) tale om “digitalt indfødte”, ikke mindst fordi det er en betegnelse, som jeg er meget kritisk overfor. Jeg har dog hverken hørt Søren før eller læst hans bog “Digitale indfødte på job“, og jeg er derfor usikker på, hvad Søren mere præcist lægger i begrebet, men det skal nok blive interessant.

Det bliver naturligvis også interessant at høre Direktør, Lars Kunov fortælle om centrale temaer inden for digitalisering, som foreningen Danske Erhvervsskoler har fokus på og visioner for. Lars var tidligere på året medforfatter til et interessant debatoplæg om netop digitalisering af erhvervsskolerne. Det er et rigtig godt og vigtigt skridt at sætte fokus på digitalisering, men det bliver afgørende at finde en passende balance mellem digitaliseringens effektiviserings- og kvalitetsudviklingspotentialer. Debatoplæggets overskrift om, at digitalisering kan “redde” erhvervsskolerne, kan godt give anledning til bekymring, hvis der heri indikeres en uforbeholden tiltro til digitalisering som løsningEN på erhvervsskolernes mange udfordringer. Det tænker jeg ikke at det gør, men det bliver godt at høre mere specifikt om visionerne, og ikke mindst hvordan, man forestiller sig, at erhvervsskolelærerne og -eleverne skal klædes på til at tage digitaliseringsudfordringerne op i deres daglige pædagogiske-didaktiske praksis. 

Jeg har deltaget på de tidligere DDE-konferencer, og PRAXIS er rigtig gode til at arrangere disse. Noget af det jeg sætter mest pris på, er at høre ledere og lærere selv fortælle om deres digitaliseringsoplevelser i forskellige workshops, og igen i år er der en fin mangfoldighed – se mere her.

Vi ser frem til nogle spændende dage, og hvis du har lyst til at tale om pædagogisk-didaktisk brug af it i erhvervsuddannelserne, ikke mindst ift. transfer og bedre skole-praktiksamspil, så giv endelig lyd. Du er velkommen til at kontakte mig inden, hvis du vil lave en fast aftale (se fanebladet Om os her på bloggen) – og ellers bare hiv fat i en af os under konferencen :-)

/Marianne

Bonus info – følg Thomas, Søren, Lars og PRAXIS på twitter:

Thomas: @tryberg

Søren: @Soren_Schultz

Lars: @LarsKunov

PRAXIS: @EUDreform

*) Jeg er lidt usikker på om det nye navn, der inkluderer gymnasier, er trådt i kraft, idet det ikke fremgår af foreningens logo.

Årets Diplomopgaver i Erhvervspædagogik – bla. med fokus på transfer

AaretsDEPopgaveSom noget nyt, er Forlaget Praxis og de professionshøjskoler, der udbyder Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP), gået sammen om at kåre Årets DEP-opgave.

Studerende på DEP er erfarne praktikere fra de erhvervsrettede uddannelser. Gennem DEP-uddannelsens forskellige moduler identificerer og behandler, de studerende problemstillinger fra deres egen praksis med inddragelse af teori og resultater fra undersøgelses- og udviklingsarbejde. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt*, hvor de studerende arbejder med en erhvervspædagogisk, teoretisk og praktisk problemstilling, der går på tværs af uddannelsens temaer.

Årets DEP-opgave har til formål at sætte fokus på netop denne viden, der samles på Praxis’ hjemmeside, som skal være med til:

at synliggøre DEP-studerendes vidensproduktion og eksponere den erhvervspædagogiske lærerfaglighed. Derudover vil hjemmesiden være et udstillingsvindue for det undersøgelses- og udviklingsarbejde, som DEP-studerende udfører, og er dermed med til at belyse faglige og pædagogiske problemstillinger i de erhvervsrettede uddannelser

Her i 2016 foregik årets kåring på konferencen Ny Viden om Erhvervsuddannelser (NVE), som NCE havde arrangeret 1. og 2. marts. Der blev kåret tre vindere:

  1. pladsen gik til Mette Agnete Nielsen Bowyer fra Aalborg Handelsskole. Mette havde beskæftiget sig med engelsk undervisning set gennem elevernes øjne. Se mere her.
  2. pladsen gik til Christina Arnfred Nissen fra SOSU Syd. Christina havde beskæftiget sig med, hvordan transfer kan bidrage til AMU-kursisters læring. Se mere her.
  3. pladsen gik til Kim Schmidt Pedersen fra Construction College Aalborg. Kim havde beskæftiget sig med elevers motivation i undervisningen på GF1. Se mere her.

Opgaverne giver et fint indtryk af den mangfoldighed (ift. foki, teorier og metoder), men også den enhed (ift. det erhvervspædagogiske felt), der karakteriserer DEP’en og de problemstillinger fra praksis, som de studerende er optagede af. I alt otte opgaver var nomineret til prisen – se dem alle her.

/Marianne

*) DEP’en er placeret på niveau 6 i den nationale kvalifikationsramme og afgangsprojektets omfang er max. 25 normalsider ved individuelt udarbejdede projekter.