Konference om it som pædagogisk værktøj på EUD

 

Konferencen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Styrelsen for It og Læring, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Uddannelsesforbundet, Handelsskolernes Lærerforening og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.Man kan se programmet og tilmelde sig her.

Konferencen bygger på viden og erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprogram It som pædagogisk værktøj, som EVA har gennemført for Undervisningsministeriet. Ti erhvervsskoler har deltaget i fou-programmet og lavet forsøg med, hvordan it kan understøtte undervisningsdifferentiering og skabe sammenhæng i elevernes læringsforløb på tværs af skole og praktik.

På konferencen præsenterer EVA de tværgående fund og erfaringer fra programmet og repræsentanter fra de ti deltagende skoler kommer og fortæller om, hvordan de har arbejdet med it i undervisningen, og deler deres erfaringer med, hvad der skal til, for at it fungerer som et pædagogisk værktøj.

Danmarks Læringsfestival i starten af marts, havde min kollega Mette og jeg mulighed for at høre om udvalgte resultater fra EVAs konsulenter Sonja Marie Staffeldt og Anne Katrine Kamstrup, og det var bestemt interessant. Så dette er en konference, som jeg virkelige glæder mig til at deltage i :-) Måske ses vi?

/Marianne

Indtryk fra Danmarks Læringsfestival 2017

Den 1. marts deltog Marianne og jeg (Mette) i sporet om Erhvervs- og voksenuddannelse på Danmarks Læringsfestival. Temaet for dette års konference var ”Fremtidens kompetencer”, og i Erhvervs- og voksenuddannelses sporet hørte vi mange inspirerende oplæg om forskellige bud på hvordan IT fremmer og nødvendiggør udvikling af fremtidens kompetencer.

Programmet for konferencen kan ses her, hvor der er også er linket til alle PowerPoints fra de enkelte præsentationer.

 

Dagen blev startet med et oplæg af Anders Hvid, som er CEO og medstifter af Dare Disrupt. Han satte fokus på, hvordan man kan forstå fremtidens læring, og han pointerede at ligesom mennesker udvikler teknologier, så definerer teknologien samfundet og arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigt, at vi lærer at forstå teknologien. Anders mener, at der i uddannelsessystemet tænkes for lineært, hvilket han ikke mener er passende for den eksponentielle udvikling, der foregår af teknologi. Ifølge Anders burde man tænke mere langsigtet og turde reagere på signaler i udviklingen. Her brugte Anders begrebet teknologisk intuition.

Ifølge Anders skal uddannelser fokusere på at uddanne studerende til den verden teknologien forlænger vores kunnen til. Man kan overveje, hvorvidt børn skal lære at regne i hovedet, om de skal lære sprog osv., for vi har teknologi, der kan gøre det for os. Derfor er udgangspunktet for uddannelse ændret, og vi er nødt til at genoverveje hvad der er nødvendig/brugbar viden?

 

Sonja Marie Staffeldt og Anne Katrine Kamstrup fra Danmarks Evalueringsinstitut præsenterede sammen med pædagogiske IT-supportere Annette Degn Larsen fra Randers Social- og Sundhedsskole, og Louise Lynge Olesen fra EUC Nordvest, de foreløbige  resultater fra forsknings- og udviklingsprogrammet ”It som pædagogisk værktøj”.


Sonja & Anne Katrine.

EVA har på ti erhvervsskoler lavet forsøg om, hvordan IT i højere grad kan bruges som pædagogiske og didaktiske værktøjer. Dette kommer til at munde ud i en rapport og et inspirationskatalog med anvendelsesorienteret viden i forhold til IT og undervisningsdifferentiering og hvordan IT kan bruges til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. I oplægget satte EVA særligt fokus på, hvordan lærerrollen er forandret ved brug at IT som didaktisk og pædagogisk redskab.

En af de foreløbige fund i undersøgelsen er, at lærerrollen er skiftet fra den traditionelle formidlerrolle til en rolle som facilitator og vejleder. Lærerne skal i højere grad end at formidle nu give vejledning, feedback, og feedforward i forhold til hvordan eleverne kommer videre i deres opgaveløsning med teknologier. Det betyder, at lærerne i højere grad bevæger sig mere rundt blandt eleverne, og dermed bedre kan følge elevernes progression og behov, hvilket ifølge EVA giver bedre plads til differentiering. Desuden oplevedes det i projektet, at elevrollerne blev ændret, og at eleverne i højere grad stillede spørgsmål i undervisningen. Derudover mente EVA, at forholdet mellem lærer og elev er gået fra at være formelt til mere uformelt, da elever ofte kan hjælpe læreren med tekniske udfordringer.

EVA understregede, at IT ikke kan erstatte lærernes indblanding i undervisningen, da man ikke kan vide hvorvidt en opgave er løst på et reflekteret niveau bare fordi den er løst korrekt. Læreren skal derfor aktivt sikre, at opgaver løses på en pædagogisk og didaktisk hensigtsmæssig måde. Derudover er både det tekniske og det IT-didaktiske en udfordring for mange erhvervsskolelærere.

 

Annette Degn Larsen fra Randers social- og sundhedsskole fortalte om skolens erfaringer med at bruge Onenote som en fælles læringsplatform til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. Fokus havde her været på at skabe et fælles digitalt redskab til brug for kontaktlærer og praktikvejeledere til at følge progression af elever, og til at spotte særlige behov hos elever. Eleven blev gjort til bærer af egen uddannelsesmappe ved at de selv skulle oprette og dele den med praktikvejleder og kontaktlærer. Mappen indeholder én sektion for hver skoleperiode og én sektion for hver praktikperiode, hvori eleven skal dokumentere og reflektere.

Annette.

Ifølge Annette opfattede både elever, oplærere, og lærere det som meningsfuldt at bruge elevmappen, som blev oplevet både nem og dynamisk. Ikke alle elever var aktive i brugen af mappen, hvilket ifølge Annette kunne skyldes, at de ikke ved, hvordan man reflekterer. Derfor erfarede skolen, at det er vigtigt, at skolen har fokus på lære eleverne at reflekterer, og at lærerne får tydeliggjort fordelen og formålet med brug af platformen.

  

Louise Lynge Olesen fra EUC Nordvest beskrev hvordan skolen havde eksperimenteret med Flippedlearning, for at kunne skabe mere undervisningsdifferentiering. Udfordringerne ved dette havde været at bryde med vaner, at afsætte nok tid til udvikling af digitale materialer, at skabe tryghed ved brugen af metoden, og elevernes skepsis for den eksperimenterende tilgang. Louise beskrev indførelsen af Flippedlearning som en stor omvæltning, fordi der skulle implementeres en ændret didaktisk planlægning af undervisningen.

 

Louise.

Louise forklarede hvordan indførelsen af Flippedlearning havde givet mere aktiv tid til opgaveløsning i værkstederne, hvilket havde været motiverende for eleverne. Desuden frigav det tid til hjælp til eleverne.

På EUC Nordvest har de udviklet en hjemmeside om Flippedlearning, som kan ses her. På siden kan du finde information og inspiration til Flippedlearning, og siden giver gode råd og metoder til hvordan man selv kan komme i gang med at Flippe.

 

 

I andet oplæg fortalte Jens Kolstrup og Gitte Jensen, som er hhv. direktør og vicedirektør af Social- og Sundhedsskolen i Skive-Thisted-Viborg om, hvordan de havde grebet implementeringen af Moodle an. Oplægget var fokuseret på, hvordan man implementerer Moodle som en strategi for hele organisationen, fremfor at det kun er frontløberne, der kommer i gang med digitaliseringen. Denne digitaliseringsstrategi blev på SOSU-STV igangsat med fokus på at øge differentiering for at alle elever kunne udfylde deres fulde potentiale. Implementeringen af Moodle krævede en række organisatoriske ændringer, fordi der skulle ske et didaktisk og pædagogisk paradigmeskifte, hvor fokus flyttedes fra ”hvad skal eleverne lære?” til ”hvad har eleverne lært?”. Her var fokus blandt andet på skabelsen af et fælles curriculum, og udviklingen af professionelle lærende fællesskaber og brug af den professionelle læringscirkel. Ifølge Gitte gav disse tilgange målretning i processen, og gav brud med de forhenværende strukturer, hvilket gav plads for udvikling. Den professionelle læringscirkel giver en metodisk tilgang til refleksion over egen praksis.

SOSU STV har desuden udviklet en oversigt over de krævede kompetencer for henholdsvis den professionelle underviser, den professionelle uddannelseskoordinator, og den professionelle pædagogiske ledelse, som også viser den helhedsorienterede tilgang til implementeringen af Moodle.

 

Derudover hørte vi Jeppe Egendal, som er læringskonsulent i Undervisningsministeriet og underviser på VIA, fortælle om pædagogiske veje til at bruge IT i erhvervsskoler. Jeppe satte fokus på det dialektiske forhold, der eksisterer mellem teknologi og mennesket – mennesket skaber teknologien, og teknologien påvirker og udvikler vores samfund og adfærd, i tråd med hvad vi havde hørt Anders Hvid snakke om tidligere på dagen. Jeppe stillede derfor også spørgsmålet ”hvad kom først, teknologien eller pædagogikken?”. Han påpeger her, at det er vigtigt at have det pædagogiske formål som fokus i brugen af teknologi i erhvervsuddannelserne, og for at kunne bruge digitale læremidler meningsfuldt er man nødt til at sætte sig ind i de didaktiske og pædagogiske værdier bag, ligesom man ville gøre med en lærebog eller andre læremidler. Ligeledes mente han, at digitaliseringen ikke handler om teknologi men snarere om organisationsudvikling, og at afgørende faktorer i implementeringen er relateret til tid, udstyr og kompetencer.

Jeppe Egendal.

Dagens sidste oplæg blev afholdt af Vincent F. Hendricks, som er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og direktør for Center for Information og Boblestudier. Vincent talte om digital dannelse, pluralistic Ignorance, social capital, profilering og polarisering, og hans hovedpointe var, i tråd med hvad vi havde hørt tidligere på dagen, at vi i uddannelsessystemet skal reflektere mere over, hvordan og hvorfor vi bruger IT, og hvad det er for en digital dannelse, vi medvirker til. Vincent sluttede oplægget af med at fortælle om deres nye projekt D.U.D.E, som skal lære unge om digital dannelse.

Slide fra Vincent’s oplæg, som stiller skarpt på hvilke virkemidler der skaber transmission af posts på internettet

 

Dagen var altså fyldt med spændende oplæg med fokus på potentialer og faldgruber i brugen af IKT i uddannelserne, og måske mest interessant, hvilke  uudnyttede potentialer der eksperimenteres med ude på skolerne. Forskellige holdninger til hvordan og hvorfor IT skal bruges i undervisning blev præsenteret, hvilket gav stof til eftertanke og videre diskussioner.

/Mette

It som pædagogisk værktøj i EUD – fou-program

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling (MBUL) har igangsat et forsøgs- og udviklingsprogram på EUD-området som omhandler pædagogisk brug af it. Programmet har baggrund i den aktuelle EUD-reform, den strategi for den digitale erhvervsuddanelse, som Styrelsen for It og Læring (STIL)  udgav sidste år og en undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om pædagogisk brug af it på ungdomsuddannelserne – også fra 2015.  Af ansøgningen til programmet fremgik det, at formålet er:

(…) at opnå viden om, hvordan læreres brug af it i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen indvirker på elevernes motivation for at lære og læringsudbytte. Programmet sætter særlig fokus på, hvordan it kan anvendes til at understøtte undervisnings- differentiering og kobling af skole- og praktikdelene af uddannelserne, herunder praksisrelateret undervisning.

10 erhvervsskoler, der alle ønsker at arbejde med pædagogisk udvikling af brugen af it ift. undervisningsdifferentiering og/eller kobling mellem skole og praktik er blevet udvalgt til at deltage i programmet og EVA er blevet valgt som programleder. Ministeriet har besluttet at skolerne skal arbejde med aktionslæring og der er tale om et længerevarende projekt, der som jeg forstod det, har afslutningsseminar sidst på foråret 2017. EVA skal både sørge for at støtte skolerne i deres udviklingsarbejde og samle op på den viden, der genereres i projektet.

Torsdag d. 31. marts var der opstartsseminar i projektet, hvor skolerne bla. skulle have inspiration til konkret brug af it og igang med at tænke deres udviklingsprojekter som aktionslæringsforløb med inspiration fra Uddannelseslaboratoriet-UddX og det dertil udviklede eksperimenthjul.

UddX_eksperimenthjulLæs mere om eksperimenter her.

EVA fortalte selv om nogle af de resultater, der var kommet ud af ovennævnte undersøgelse, om aktionslæring og eksperimenthjul og derudover havde de inviteret mig (Marianne) til at holde et kort oplæg om konkret brug af it ift. både undervisningsdifferentiering og kobling mellem teori-praksis, skole-praktik. Min kontakt hos EVA, Mille Katrine Petersen, og jeg havde talt om, at det skolerne nok allermest havde brug for, på dette tidspunkt i projektet, var konkrete eksempler og knap så mange teoretiske overvejelser. Jeg havde dog også valgt at vise et par pædagogiske-didaktiske modeller/tænkeværktøjer, som vi aktuelt bruger på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, når vi underviser i disse temaer.

Opstartsseminaret blev afholdt hos Kold College, som er en af de deltagende skoler, og efter frokost fik vi en rundvisning i deres spændende nye køkken- og teorilokaler:

KC_koekkenskaerme

I køkkenet er der hængt kameraer, mikrofoner og fladskærme op forskellige steder. På køkkenskærm 1 vises der eksempelvis franske gloser eller råvarekendskab i loop, når der ikke streames live. På køkkenskræm 2 er der mulighed for at lave split-screen mellem forskellige lokationer og zoom.

KC_demonstration

I den ene ende af køkkenet er lærerens demonstrationbord placeret og bagved er der indrettet et minikøkken, der fungerer som en form for studie, når der eksempelvis skal optages instruktionsvideoer.

KC_teorilokale

Der er glasvinduer og glasdør mellem køkkenet og teorilokalet. Via storskærmen i teorilokalet er det muligt at åbne op for direkte streaming eksempelvis fra køkkenet, således at eleverne i teori kan høre køkkenfaglærerens instruktioner, eller der kan streames uden lyd, hvor læreren i teorilokalet så forklarer. Alt teknisk udstyr styres via en tablet, og i indkøb af udstyret er der lagt stor vægt på brugervenlighed, således at alle lærere føler sig trygge ved brugen. Iflg.  de involverede lærere giver de nye faciliteter rigtig gode muligheder for både at skabe betingelser for undervisningsdifferentiering og at skabe koblinger mellem teori og praksis. Praktikvirksomheder er også glade for på denne måde at få mulighed for at blive inddraget gennem eksempelvis streaming fra elevfremlæggelser, praktiske prøver, konkurrencer mv.  Det var en ganske kort introduktion vi fik, men som tidligere køkkenfaglærer og nuværende forsker i transfer, så jeg bestemt mange muligheder for at gennemføre meningsfuld og motiverende undervisning – både fra skolen til virksomhederne og omvendt.

EVA’s områdechef for ungdomsuddannelser, Camilla Hutters, var også med på seminaret (og holdt bla. oplæg om aktionslæring og eksperimenthjulet), og vi talte om, at der faktisk er en del faglige overlap mellem deres fou-program og vores aktuelle forskningsprojekt. Vi har derfor aftalt at tale nærmere om samarbejdsmuligheder fremadrettet. Det bliver under alle omstændigheder virkelig spændende at følge fou-programmet og dets resultater.

/Marianne

OBS! Som omtalt, var der i mit oplæg ikke lagt op til at teoretisere, men uanset hvordan vi vælger at anskue fænomener som undervisningsdifferentiering og transfer, så handler det i sidste ende om at skabe god, motiverende og meningsfuld undervisning for EUD-eleverne. I den forbindelse, vil jeg varmt anbefale Camilla Hutters & Astrid Lundby’s 2014 forskningsrapport “Læring, der rykker – læring, motivation og deltagelse – set fra elevers og studerendes perspektiv”, der netop blev udarbejdet på baggrund af eksperimenter i UddX, og som indeholder mange interessante perspektiver og anbefalinger.