Behov for debat om dataetik – også i EUD

I relation til mit forrige indlæg, hvor jeg udtrykte en vis bekymring for anvendelse af digitale læringsplatforme, har Helene Ratner & Jeppe Bundsgaard (begge DPU) netop skrevet en kronik i Information om nogle af de andre nok så væsentlige udfordringer, der er forbundet med at stadig flere elevdata indsamles og søges anvendt – i dette tilfælde med udgangspunkt i Folkeskolen.

Ratner & Bundsgaard peger bla. på følgende opmærksomhedpunkter, som, efter min mening, også bør danne udgangspunkt for debat inden for EUD (og den øvrige uddannelsessektor):

  • De data, der indgår i sådanne praksisser, skal være relevante, dækkende og af tilstrækkelig kvalitet
  • Lærere og skoleledere skal være i stand til at tolke de data og analyser, som systemerne stiller til rådighed
  • Inddeling af elever i “kasser” pba. indsamlede data kan resultere i stereotyper, som kan være vanskelige at se og handle ud over og kan dermed resultere i ensretning
  • Registrering af elevers adfærd (fx åbning af dokumenter og kliks på videoer) indbyder til en påtrængende diskussion om elevers ret til privatliv – også når de er under formel uddannelse

Ratner & Bundsgaard fremhæver især lærernes fortolkningsevner som værende essentielle i arbejdet med elevdata fremover. Her kunne man spørge ind til, hvordan lærerne (og lederne) klædes på til at varetage dette fortolkningsarbejde, hvem bestemmer, hvilke data, der skal indsamles (udbyderen af platformen eller de fagprofessionelle?), og hvordan skal disse data anvendes i det pædagogisk-didaktiske arbejde?

Herudover bør der, efter min mening, også rettes opmærksomhed mod registrering af lærernes egen adfærd i de digitale platforme.

Alt i alt, er det en kort og velskrevet kronik som lægger op til en tiltrængt debat om især de etiske aspekter ved anvendelse af data – uden at det positive potentiale ved digitale platforme underkendes.

/Marianne

 

Reklamer