Tværgående samarbejde er nødvendigt ift. digitalisering i EUD

FP_logo

I sommer skrev jeg (Marianne) en stafet i Forsker-praktikernetværket, hvor jeg efterlyste mere forskning om digitalisering i og af EUD. Mit indlæg var egentlig stilet til ministeriet/STIL, men nu har Arnt Louw fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet ført stafetten videre i et rigtig godt indlæg, der kan læses i sin fulde længde her.

Louw skriver bl.a.:

Digitalisering er ikke et mål i sig selv, og udfordringen består således ikke i at løbe efter øget digitalisering, som et succeskriterie i sig selv, men i højere grad om mere målrettet og klog digitalisering af EUD til gavn for elevernes læring.

Jeg er ikke overraskende meget enig, og jeg deler Louws bekymring om, at hvis vi ikke får skabt ordentlig viden på området, så risikerer vi at gentage de “børnesygdomme” eller ureflekterede investeringer og tiltag, der har præget andre uddannelsesområder.

Som Louw også skriver, så ved vi, at der er rigtig mange spændende tiltag i gang ude på erhvervsskolerne, hvor der vedholdende eksperimenteres med erhvervspædagogisk it i undervisnings- og læreprocesser. Udfordringen er dog bla., at der ikke samles op på disse tiltag, hvilket alt andet lige gør det vanskeligt at sprede ny viden og gode tiltag.

EUD er i det hele taget et meget lille felt inden for den danske uddannelsesforskning, og Louw kommer derfor også med denne opfordring, som jeg støtter fuldt ud:

… disse spørgsmål kalder på viden. Og her tror jeg det kunne være gavnligt, at de relativt få erhvervsfaglige miljøer der er i Danmark, i højere grad tænkte i etablering af tværgående forskningssamarbejder, der kan tilvejebringe den kontinuitet og brede forankring af den forskningsbaserede viden, som Christian Helms Jørgensen efterlyser i en tidligere stafet. Ud fra et fælles mål om at bevæge feltet fremad, og udvikle pædagogikken på EUD til gavn for eleverne. (min fremhævelse)

Ved at samarbejde forskningsmiljøerne imellem ville vi uden tvivl kunne dække den komplicerede udfordring med anvendelse af erhvervspædagogisk it og digitalisering langt bedre, end vi er i stand til i dag.

Ud over tværgående samarbejder blandt forskere, vil jeg også advokere for, at der etableres en form for Special Interest Group (SIG) som skulle arbejde mere målrettet med dette tema løbende og som med fordel kunne involvere andre parter. En sådan SIG kunne måske knyttes til Forsker-praktikernetværket og dermed også have deltagelse af flere interessenter (ledere, lærere og organisationer) end lige os forskere. Jeg har allerede været i dialog med bla. Christoffer Jørgensen fra HL om dette, og jeg ved, at Uddannelsesforbundet* også er meget opmærksomme på udfordringerne og potentialerne ift. digitalisering i EUD. Herudover er det naturligvis også vigtigt at lytte til elevernes repræsentanter.

Tidligere på året, var Christoffer Jørgensen i øvrigt medforfatter på et debatindlæg om digitalisering i EUD, og i den forbindelse blev der også lagt op til at få etableret en form for køreplan baseret på tværgående samarbejde i sektoren. Om forskellige tiltag kan/skal kombineres eller ej, har jeg ikke lige taget stilling til, men i en tid med knappe ressourcer, er der ingen tvivl om, at det giver det ekstra god mening at samarbejde.

Så hermed en invitation til dialog om, hvordan vi sammen kommer videre!

/Marianne

*) Se fx dette nummer af Uddannelsesbladet 

Reklamer

Tænkeværktøj for didaktisk design af transferforløb

Et vigtig mål i vores forskningsprojekt er at udvikle didaktisk inspirationsmateriale til Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, hvor vi efter- og videreuddanner erhvervs-skolelærere. Det didaktiske inspirationsmateriale kan fx bestå af modeller, cases og øvelser, der samlet set kan betegnes som tænkeværktøjer. Jeg (Marianne) har i min undervisning for nylig haft mulighed for at anvende et par nyudviklede modeller for design af transferforløb, som jeg vil præsentere her. Det skal understreges, at der er tale om ideer og modeller som er under udvikling og afprøvning, dvs. der er tale om work-in-progress :-) De endelige tænkeværktøjer vil blive beskrevet mere udføreligt med teoretiske begrundelser og konkrete, praktiske eksempler senere.

I transferforskningen er der ikke enighed om, hvordan transfer skal forstås og dermed heller ikke om, hvordan der i en pædagogisk-didaktisk sammenhæng kan skabes betingelser for at transfer kan forekomme. Forskellige litteraturreview peger på en mangfoldighed af transfertilgange og -forståelser, der med fordel kan kategoriseres afhængig af det bagvedliggende læringsteoretiske udgangspunkt, således som det gøres bla. af Konkola et al. (2007). Skemaet nedenfor giver en oversigt over fire dominerende tilgange.

Transfertilgange_oversigtTabel 1. Transfertilgange (modificeret efter Konkola et al., 2007, p. 218)

Det fører for vidt at udfolde skemaet i denne blogpost, men i undervisning kan det danne et fint udgangspunkt for diskussion af forskellige forståelser og konsekvenserne heraf. Et væsentligt stridspunkt blandt forskellige opfattelser er, hvorvidt transfer blot handler om overførsel af viden (færdigheder og kompetencer), sådan som der er en tendens til at opfatte fænomenet i især kognitive tilgange, eller om der skal mere til?

En ofte citeret definition på transfer, der netop ikke ser transfer som ren overførsel stammer tilbage fra 80’erne, men er stadig interessant:

Transfer of training, therefore, is more than a function of learning in a training program. For transfer to have occurred, learned behavior must be generalized to the job context and maintained over a period of time on the job. (Baldwin & Ford, 1988, p. 63 – min fremhævelse).

Det kan problematiseres, at transferforståelsen her har et snævert behavioristisk fokus, men det væsentlige er, at transfer ikke ses som en uomgængelig eller automatisk konsekvens af læring – der skal mere til! Der skelnes mellem en tilegnelses- og applikationskontekst, som, i øvrigt ret vigtigt, er adskilt over tid, og det lærte skal på en eller anden måde omsættes eller transformeres til den nye kontekst.

Transferpointe1

Figur 1. Transferpointe: fokus på både tilegnelse og applikation.

Som illustreret i figur 1, er det også væsentlig at bemærke pilene, der går begge veje. Idet vi helt overordnet i projektet arbejder ud fra en dialektisk tilgang til transferfænomenet (som det eksempelvis udtrykkes i Aktivitetsteori), så har vi også blik for at omsættelsen eller transformationen påvirker og ændrer fx den viden, der er tilegnet i kontekst 1 – og det er bla. dette pilene skal illustrere. Det interessante bliver nu, hvordan pointen om at have fokus på både tilegnelse og applikation kan udfolde sig i en pædagogisk-didaktisk sammenhæng. Et bud kunne være at koble gængse didaktiske kategorier til den dialektiske kerne, som illustreret i figur 2. nedenfor.

Transferdesign_centrale_kategorierFigur 2. Centrale didaktiske kategorier i design for transfer.

De gængse didaktiske kategorier 1-6, er her suppleret med vurderingskategorier A-C, der lægger op til fokus på selve transferklimaet omkring det pågældende forløb. Bla. Wahlgren (2009) påpeger vigtigheden af at have fokus på betingelser transfer både før, under og efter et egentligt forløb. Det bliver derfor afgørende også at foretage en didaktisk vurdering af disse og eksempelvis justere undervejs. Figur 2, kan i undervisningen være godt til at skabe et overblik over væsentlige elementer, der skal tænkes over, når der designes med henblik på transfer, men figuren er stadig relativt abstrakt. Hvad er det mere præcist, de didaktiske overvejelser skal fokusere på?

Figur 3 nedenfor er et bud på en skabelon, der kan bruges til at gøre sig systematiske didaktiske overvejelser – ikke blot om tilegnelsesdelen af forløbet, men også applikationsdelen.

TransferDesignskabelon_vers1Figur 3. Design af transferforløb – version 1.0

En pointe – der kan være vanskelig at fange el. illustrere rent grafisk – er, at  læringmål forbliver de samme i hhv. tilegnelses- og applikationsfasen. Ellers ville der ikke være tale om transfer, men netop om læring af forskellige mål. Det ændrer dog ikke på, at der skal ske en vis modifikation af den viden, de færdigheder og de kompetencer, der søges omsat eller transformeret. Det kan derfor også diskuteres om formålet ændrer sig og/eller om det altid er dobbelt (for hhv. den ene og anden kontekst). Og heri ligger nok en af forklaringerne på, at det kan være meget vanskeligt at arbejde med og designe for transfer. Det bliver i praksis vanskeligt at adskille læring og transfer – og spørgsmålet er også, om det overhovedet er muligt eller ønskeligt.

Min erfaring fra undervisningen i transfer –  ikke kun baseret på disse tænkeværktøjer – er, at det faktisk kræver et meget stort fagkendskab og en stor portion pædagogisk fantasi at forestille sig og forudse, hvordan noget lært i en kontekst kan/skal omsættes eller transformeres til en anden. Det er bestemt ikke umuligt, men det er krævende, idet der skal reflekteres dobbelt over centrale elementer – jf. figuren.

I det videre arbejde med udvikling af en brugbar didaktisk model el. skabelon for design af transfer, kan det komme på tale at zoome ind på selve transferkolonnen, og der skal i hvert fald udvikles noget understøttende materiale til hele skabelonen. Endelig kan det ikke udelukkes, at vi finder på et helt andet tænkeværktøj.

/Marianne

Referencer

Baldwin, T.T. & Ford, J.K. (1988). Transfer of training: a review and directions for future research. Personnel Psychology, Vol. 41, Issue 1, pp. 63-105. Citeret fra: Burke, L.A. & Hutchins, H.M. (2007). Training transfer: An integrative literature review. Human Resource Development Review Vol. 6, No. 3 September 2007 263-296.

Konkola, R., Tuomi-Gröhn, T., Lambert, P. & Ludvigsen, S. (2007). Promoting learning and transfer between school and workplace. Journal of Education and Work, 20(3), 211-228.

Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde. Nationalt Center for Kompetenceudvikling. Hæfte.