Faglærtes manglende it-færdigheder?

Knap hver anden virksomhed oplever medarbejdere med utilstrækkelige it-færdigheder” sådan lød det i overskriften på en pressemeddelse som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA udsendte 6. april 2017. Endvidere uddybes det i pressemeddelelsen, at 43% af virksomhederne, i den pågældende undersøgelse, oplever at have faglærte medarbejdere, som ikke kan løse it-relaterede opgaver på et helt basalt niveau – fx at kunne skrive e-mails eller at kunne dokumentere arbejdsgange i it-systemer.

Den slags konklusioner kan jo godt virke alarmerende, så jeg (Marianne) satte mig derfor for at læse rapporten for at blive klogere. I undersøgelsen har EVA haft fokus på både ufaglærtes og faglærtes it-færdigheder, men i denne blogpost interesserer jeg mig kun for sidstnævnte målgruppe.

Download rapporten her.

Om undersøgelsen
Rapporten “It-færdigheder på et digitaliseret arbejdsmarked”, er blevet skabt på baggrund af en undersøgelse, EVA har gennemført i perioden marts 2016 til marts 2017, hvor EVA har haft som formål at belyse:

  1. hvordan danske virksomheder oplever deres medarbejderes grundlæggende it-færdigheder,
  2. om virksomhederne oplever at medarbejderne har de grundlæggende it-færdigheder, som deres arbejdsopgaver kræver, og
  3. hvorvidt virksomhederne vurderer, at medarbejderne har brug for kompetenceudvikling

Rapporten henvender sig især til beslutningstagere inden for det almene og erhvervsrettede VEU-område, men jeg mener nu også, at den kan have mere bred interesse for erhvervsskoler, hvilket jeg vil vende tilbage til. Inden jeg retter fokus på udvalgte resultater, skal det bemærkes, at disse resultater sammenholdes med resultater fra den såkaldte PIAAC-undersøgelse fra 2013*. PIAAC-undersøgelsen viste, at over en million voksne danskere generelt har svage grundlæggende it-færdigheder (fx at sende e-mails, søge information på nettet og bruge borger.dk). Endelig skal det nævnes, at undersøgelsen bygger på følgende data:

  • Data fra PIAAC-undersøgelsen kombineret med registerdata
  • En repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige og private virksomheder med mindst fem ansatte, og hvor mindst 10% af de ansatte er ufaglærte eller faglærte. 1.103 virksomheder har deltaget i undersøgelsen
  • Telefoninterview med virksomheder fra spørgeskemaundersøgelsen (10 virksomheds-repræsentanter)
  • Telefoninterview med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer inden for de brancher, hvor de kvantitative undersøgelser viser, at der er særlige behov for bedre it-færdigheder** (6 interview, hhv. 4 med fagforeninger og 2 med arbejdsgiver-organisationer)

Udvalgte resultater
Som nævnt er et hovedresultat, at 43% af de adspurgte virksomheder oplever faglærte, som har behov for bedre it-færdigheder, men – og der er et væsentligt men – størstedelen af virksomhederne vurderer, at det kun gør sig gældende for få af deres medarbejdere. Det er jo en væsentlig pointe, som fremgår af tabellen herunder (fra rapporten s. 43):

Kigger man nærmere på antallet af faglærte, der har behov for at opkvalificere deres it-færdigheder ift. virksomhedsstørrelse, tegner der sig et billede af, at især mellemstore og store virksomheder oplever behovet, hvilket fremgår af tabellen herunder (fra rapporten s. 45):

Endelig er der også forskel på, hvilke brancher, der især oplever, at nogle af deres medarbejdere har behov for it-opkvalificering, hvilket fremgår af tabellen her (fra rapporten s. 46):

Brancher som Industri, råstof og forsyning, Ejendomshandel og udlejning, Erhvervsservice og Offentlig administration, undervisning og sundhed, er blandt de, som oplever det største behov. Her er der i øvrigt sket en interessant udvikling ift. resultaterne fra PIAAC-undersøgelsen, hvor andre brancher (Bygge og anlæg, samt Landbrug, skovbrug og fiskeri) oplevede større behov. Som EVA påpeger, så kan det tyde på, at den teknologiske udvikling og deraf følgende behov for it-færdigheder påvirker brancherne forskelligt, og at brancherne reagerer forskelligt på denne udvikling.

Et interessant spørgsmål i denne sammenhæng er, i hvor høj grad de erhvervsskoler, som uddanner til lige netop disse brancher, er opmærksomme på disse behov.

Relevansen for EUD og EUV
I undersøgelsen har EVA haft fokus på blandt andre faglærte, som dog ikke defineres nærmere. I Uddannelsesguiden bruges faglært som betegnelse for erhvervsuddannelse for voksne (EUV) over 25 år, men i daglige tale benyttes det også mere generelt om alle, der har gennemført en erhvervsuddannelse (og jo altså kan være under 25 år). Om EVA skelner mellem faglærte, der har gennemført enten EUD el. EUV, kan jeg ikke gennemskue. Det væsentlige her er imidlertid også, at der er tale om en gruppe mennesker, som har gennemført en eller anden form for erhvervsuddannelse, og derved kan undersøgelsens resultater være relevante for både EUD og EUV.

Hvis en andel uddannede opleves ikke at have de basale og påkrævede it-færdigheder, er der jo sandsynligvis behov for at gentænke uddannelsernes imødekommelse af disse behov. Jeg skriver helt bevidst sandsynligvis, for vi ved reelt ikke meget om det. Forskellige andre undersøgelser gennemført de senere år (fra både EVA og brancheorganisationer) tyder dog på, at både erhvervsskoler og andre udbydere skal blive bedre til at klæde elever og kursister på ift. it-færdigheder. Det kom også til udtryk i den seneste store EUDreform og i STILs “Strategi for den digitale erhvervsuddannelse” fra 2015.

Når jeg bevidst skriver sandsynligvis, hænger det dog også sammen med, at vi skal huske på det dobbelte formål med især EUD. Ja, erhvervsuddannelserne retter sig mod et arbejdsmarked som kræver både basale it-færdigheder og for nogle uddannelser også højt specialiserede færdigheder. Erhvervsuddannelser har imidlertid også som formål, at

“at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling” (LBK nr 271 af 24/03/2017 – kapitel 1, § 1, stk. 2, pkt. 3)

Derfor er vi, efter min mening, nødt til at balancere og prioritere imellem de mange krav og forventninger, der er til færdiguddannede elever og kursister – og det kræver mere specifik viden om både individers, virksomheders og samfundets behov og interesser. Og så er vi nødt til at udvide fokus fra de basale it-færdigheder til også at omfatte, hvad man kunne kalde erhvervsrettet digital dannelse. En pointe som jeg tidligere har fremført her.

Stof til eftertanke
Jeg har fuld forståelse for, at pressemeddelelser skal skabe opmærksomhed, men jeg synes, at det ville have klædt brødteksten, hvis pointen om, at det faktisk kun er relativt få faglærte medarbejdere, som virksomhederne oplever ikke har tilstrækkelige it-færdigheder, havde været med.

Meget tyder på, at der inden for de erhvervsrettede uddannelser er behov for at styrke digitalisering og pædagogisk it, men når jeg følger den aktuelle debat, bliver jeg bekymret over, dels de mange brændende platforme, og dels de mange antagelser om læringsudbytte ifm. inddragelse af it i undervisnings- og læreprocesser.

Hvis vi reelt skal blive klogere på og kunne handle ift. et tilsyneladende stigende behov for både basale og specialiserede it-færdigheder og digital dannelse i de erhvervsrettede uddannelser og inden for diverse erhvervsrettede efter- og videreuddannelsestilbud, må vi skabe ny, konkret viden herom.

Der er, som jeg ser det, et behov for at få klarlagt mere præcist, hvilke erhvervsrettede it-behov, der ønskes imødekommet og hvorfor, og i forlængelse heraf, hvilke pædagogiske-didaktiske konsekvenser, der så måtte være for erhvervsskolerne – og ikke mindst de lærere, som skal forsøge at leve op til de mange forventninger.

/Marianne

*) PIAAC – The Programme for the International Assessment of Adult Competencies. SFI’s undersøgelse af danskernes kompetencer fra 2013.

**) Brancheorganisationer, der har deltaget i undersøgelsen omfatter: 3F, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Dansk Metal, Dansk Industri, HK Kommunal og Kommunernes Landsforening.

Digital dannelse i EUD

STIL oprettede i starten af 2016 et netværk for forskere som arbejder med pædagogisk it i grundskolen og ungdomsuddannelserne. I netværket mødes vi et par gange om året og drøfter aktuelle temaer.

Onsdag d. 24. august 2016, var temaet “Digital Dannelse”, hvor der var oplæg fra:

  • Dagtilbud: Stine Liv Johansen, Aarhus Universitet
  • Grundskolen: Thomas Illum Hansen, UCL, Læremiddel.dk
  • Gymnasiale uddannelser og almene voksenuddannelser: Jesper Tække, Aarhus Universitet

Jeg (Marianne) var inviteret til at holde oplæg om “Status på digital dannelse i EUD” af Styrelsen for It og Læring (STIL). Selv om oplægget ikke har en direkte forbindelse til vores forskningsprojekt, tænker jeg, at det måske kan have interesse alligevel.

/Marianne

STIL har efterfølgende udsendt en kort opdatering: Forskernetværk satte fokus på digital dannelse, hvor styrelsen kommer med nedenstående definition, som jeg også henviste til i mine slides:

stil_digitaldannelse

Refleksioner over NordYrk2016 konferencen

NordYrk_logoSom tidligere beskrevet deltog jeg (Marianne) i NordYrk 2016 konferencen i dagene 8.-10. juni. Konferencen foregik i Roskilde på Octavia som er et kursus- og konferencecenter tilknyttet erhvervsskolen ZBC.

Programmet kan ses her, alle papers kan findes her og jeg har tidligere skrevet om vores bidrag her.

Torsdag d. 9. juni præsenterede jeg nogle af resultaterne fra vores forskningsprojekt via disse slides:

På NordYrk er det kutyme, at deltagerne præsenterer på deres eget sprog, hvilket jeg så også havde valgt at gøre. Det viste sig desværre, at der var store sproglige udfordringer, også selv om jeg forsøgte at tale m e g e t langsomt. Så det var begrænset, hvad jeg fik af feedback. Faktisk var de fleste spørgsmål af opklarende karakter, så det var en lidt ærgerlig oplevelse. På sidste års NordYrk konference havde min kollega, Palle og jeg en lignende oplevelse, så hvis jeg/vi vælger at deltage en anden gang, bliver det under forudsætning af at præsentationen kan være på engelsk. I år var alle plenumoplæg på engelsk, men der er mange medlemmer af NordYrk-netværket som synes det vil være synd og skam, hvis det kommer til at gælde alle oplæg. Selv om jeg da synes, at det er hyggeligt, at vi kan tale “nordisk” sammen, så synes jeg trods alt, at det er vigtigere, at vi forstår hinanden.

NordYrk16_Vibe

Det andet oplæg i min session var af Vibe Aarkrog (AU), der i sin aktuelle forskning har ladet sig inspirere af den franske matematik-didaktiker Guy Brousseau, som står bag Teorien om Didaktiske Situationer (TDS).

Iflg. Brousseau består et didaktisk design af to typer af situationer, hhv. didaktiske og a-didaktiske, hvor eleven i sidstnævnte overtager og skal arbejde selvstændigt og/eller med andre elever omkring opgaver, som læreren har tilrettelagt. Selve forløbet af det didaktiske design, kan opdeles i 5 faser, hvor eleven/eleverne arbejder uden læreren i de midterste tre. Lærerens rolle består således primært i at igangsætte og opsamle (det er naturligvis en forsimpling af en kompleks teori fra min side af pladshensyn).

Vibe havde analyseret empiri indhentet på en SoSu-skole og fundet, at TDS er brugbar, og at eleverne oplevede en sammenhæng mellem de forskellige faser i det didaktiske design, hvorfor teorien også bliver interessant ift. vertikal transfer. Brousseau’s ideer er, på dansk, bla. beskrevet i “Didaktiske elementer – en indføring i matematikkens og naturfagenes didaktik“.

Ud over at præsentere, hørte jeg alle plenumoplæg og deltog i en række sessioner, og her følger et lille udpluk med fokus på, hvad jeg tog med hjem som inspiration.

NordYrk16_AnnaAnna Hagen Tønder (Fafo) havde i sit plenumoplæg valgt at se nærmere på “Integrating workplace learning in VET” i en Norsk kontekst. I Norge er erhvervs-uddannelser organiseret i en såkaldt 2+2 model, hvor eleverne først er 2 år på skole, derefter 2 år ude i virksomhederne. Selv om det er en anden organisering, end den vi har i Danmark, bed jeg særligt mærke i to ting i Annas konklusion: 1) vigtigheden af at skabe samarbejde og tillid mellem skoler og virksomheder, og 2) erkendelsen af, at grænsekrydsning ikke kun kan være en udfordring for eleverne, men også for lærerene og oplærerne (jf. den blå ramme, som jeg har sat ind). Så selv om vi har forskellige organiseringsmodeller på tværs af landende, bakser vi med mange af de samme udfordringer.

RecognitionPriorLearning Per Andersson (Lindköping Universitet), holdt et meget interessant plenumoplæg med titlen “Recognition of prior learning vs. vocational education and training – links in a chain or strands in a rope?”.

Per skelnede mellem recognition of prior learning med hhv. store bogstaver, RPL og små bogstaver, rpl, hvor førstnævnte svarer til den real-kompetence-vurdering vi kender så godt fra erhvervsskolerne. Pers pointe var, at udover den gængse RPL, der jo foregår før uddannelsesstart, er det også vigtigt at anerkende elevers kompetencer løbende, altså rpl, som en integreret del af de daglige læreprocesser. Som sådan oplevede jeg Per tale for, at alle elevers erfaringer og viden bør anerkendes og danne udgangspunkt for undervisningen i langt højre grad end det er tilfældet i dag. En anden pointe var, at det læringsmæssige potentiale ikke må glemmes ifm. RPL; anerkendelse handler ikke kun om kortlægning, men også om anvendelse.

For mit vedkommende satte Pers oplæg en masse tanker i gang ift. hvordan vi selv, på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP), indhenter og anvender viden om deltagernes kompetencer og de potentielle udviklingsmuligheder, der må følge heraf. Men herudover tænker jeg også, at rpl er vigtig ift. transfer- og grænsekrydsningprocesser, så det er bestemt noget, som jeg vil kigge nærmere på. Per har publiceret en lang række artikler om emnet og skrevet og bidraget til flere bøger – udover den viste.

NJVET-2Per er i øvrigt også redaktør på The Nordic Journal of Vocational Education and Training (NJVET).  I forbindelse med den traditionelle konferencemiddag havde jeg lejlighed til at tale med Per om bla. det publiceringskrav, der præger forskningsarbejdet på universiteterne på godt og ondt. Det er naturligvis godt, at forskning publiceres og dermed potentielt spredes til de, som kan have gavn heraf, men der er også risiko for at der “publiceres for publiceringens skyld”, at forskningskvaliteten falder, og at universitetsforskere presses urimeligt.

Jeg er i hvert fald glad for, at vi på professionshøjskolerne ikke er underlagt et sådant krav. Artikelskrivning og publicering er en tidskrævende og langstrakt aktivitet, som bedst lader sig gøre i veletablerede forskningsmiljøer, hvor der er de rette rammer og ressourcer, og i den henseende oplever jeg, at vi stadig er i en opbygningsfase.

NordYrk16_ChristianChristian Helms Jørgensen (RUC) leverede også et virkelig interssant plenumoplæg om “Dilemmas for policy and pedagogy in vocational education in the Nordic countries.”

Christian har i regi af Nord-Vet forskningsprojektet The future of Vocational Education – Learning from the Nordic countries, bla. lavet en komparativ analyse af den måde, hvorpå vi bedriver erhvervsskole og vilkårene herfor i især de Nordiske lande. Christian viste en meget tankevækkende oversigt over tre dominerende modeller for erhvervsuddannelse:

  1. En markedsbaseret model (især dominerende i England og USA), hvor der er et arbejdsmarkedsrationale og virksomhederne afgør formål, mål og indholdet af uddannelsen. Nøgleordet her er beskæftigelse.
  2. En statsledet model (især dominerende i Finland og Sverige), hvor der er et borgerskabsrationale og staten afgør formål, mål og indhold. Nøgleordet her er empowerment.
  3. En erhvervsmæssig selvstyrende model (især dominerende i Norge og Danmark), hvor der er et professionaliseringsrationale og arbejdsmarkedets organisationer afgør formål, mål og indhold. Nøgleordet her er professionalisme.

Som Christian pointerede, så er der i praksis sjældent tale om rene modeller, men ofte et mix med forskellig overvægt. Det virkelig interessante er naturligvis, hvilke muligheder for at bedrive erhvervsskole de forskellige organiseringer lægger op til og rammesætter. Her tænker jeg også på mere almene kundskaber og dannelse, som umiddelbart har de bedste vilkår i borgerskabsmodellen. Der er i øjeblikket stor fokus på dannelse i folkeskole- og gymnasiedebatten i Danmark, og her fik Christians oplæg mig til at overveje, hvordan vi kan øge fokus på den dannelse, der rent faktisk også sker i erhvervsuddannelser og som, i min erfaring, også efterspørges af de danske virksomheder? Jeg har ikke umiddelbart nogle nemme eller hurtige bud, men det er noget, som vi ofte drøfter internt i NCE, og Christians oplæg har givet yderligere stof til eftertanke*.

NordYrk16_HildeWHilde Witsø (Universitetet i Agder) præsenterede nogle meget spændende resultater fra et forskningsprojekt, der ligesom vores også undersøger muligheden for at skabe bedre skole-praktiksamspil – bl.a. gennem brug af ikt-medierede artefakter.  Hilde havde i sin præsentation fokus på, hvordan elever klædes på til deres arbejdsopgaver som lærlinge, og hvordan især tavs viden spiller en rolle i denne sammenhæng (jf. modellen til venstre).

I forskningsprojektet har Hilde og hendes kolleger bl.a. kigget på brugen af ikt-værktøjet OLKWEB, der fungerer som grænseobjekt mellem elev, lærer og oplærer. Som jeg opfattede det, minder OLKWEB meget om det dialogværktøj, som TUR er ved at udvikle på transportområdet ifm. projektet “Succes på Vejen”. Hilde fortalte, at OLKWEB har vist sig at være et godt hjælpemiddel til at styrke lærlingens lærings- og arbejdsvaner, samt forståelsen af arbejdsopgaver. Samtidig strukturerer og styrker værktøjet kommunikationen mellem de involverede parter. Som en del af projektet har Hilde og kolleger også kigge på, hvordan de gode erfaringer med OLKWEB kan bruges i skoledelen, og her har der været fokus på at opøve elevernes dokumentations- og refleksionskompetencer. Endvidere lagde Hilde vægt på samtale-i-handling som et supplement til Schöns refleksion-i-handling.

Hilde er sammen med svenske kolleger, og min NCE-kollega, Ole Dibbern Andersen involveret i et Nordplus projekt, der netop handler om styrket skole-praktiksamspil. Ole har i den anledning allerede spurgt, om vi i vores projekt kunne tænke os at blive inddraget på en eller anden måde, så det fik jeg også en snak med Hilde om. Jeg synes det kunne være meget spændende at se nærmere på dette og ville sætte stor pris på at få et eller andet samarbejde med Hilde, da vi har en række fælles forskningsinteresser – og så er hun en meget sympatisk kvinde.

omsl.Pedagogisk_AksjonsforskningHilde Hiim & Eva Schwencke (HiOA) præsenterede delresultater fra paraplyprojektet Relevant yrkesutdanning og yrkesfaglærerutdanning (ReCarol). I projektet fokuseres bl.a. på den manglende sammenhæng, der kan være mellem uddannelsesindhold og de kvalifikationsbehov, der er i erhvervene. Det er et stort projekt og der var mange pointer, men det som interesserede mig mest i denne sammenhæng, var den aktionsforskningsmæssige tilgang, og den måde, hvorpå denne bliver anvendt til at inddrage de studerende (erhvervsskolelærerne på Masterniveau).

Det er en tilgang, som vi i projektet har drøftet som en mulighed i vores videre arbejde og ifm. med DEP valgmodulet Praksisrelateret undervisning, som min projekt-kollega Carsten og jeg skal afvikle sammen for første gang her i efteråret 16. Så Hilde og kollegers arbejde, er bestemt også noget,som vi kommer til at kigge nærmere på.

SkillsTools Jan Erik Heimdal‘s (HiOA) fortalte i en af pauserne om SkillsTube, der er en del af et større EU-projekt, hvor video bruges til at dokumentere individuelle præstationer i henhold til ECVET. Også her er fokus på best practice og tavs viden, og det lyder som om, det hænger fint sammen med de pointer Per havde om anerkendelse af kompetencer. Ud over en flyer om projektet, blev jeg ikke så meget klogere, men det lyder også som noget, der skal undersøges nærmere.

Sidst, men ikke mindst havde jeg sammen med min NCE-kollega, Dorrit Sørensen, også en god pausesnak med Lázaro Moreno Herrera (Stockholm Universitet) om bl.a. design, didaktisk design og anvendelsen af begrebet didaktik på engelsk. At diskutere begreber er, som jeg også skrev om ifm. Designs for Learning konferencen, en del af forskningens DNA. Det, der var særlig interessant ved at diskutere dette med Lázaro var, at han faktisk er en af de forskere, som konsekvent anvender begrebet didactics, når han skriver på engelsk – se fx. dette særnummer af IRJVET, hvor Lázaro har bidraget med flere artikler. Det er ellers alment accepteret i flere forskningsfelter, at man som forsker ikke bruger didactics, når man kommunikerer på engelsk, idet begrebet har meget negative konnotationer blandt især amerikanere og englændere. Problemet er imidlertid, som jeg ser det, at hvis vi (især europæiske) forskere undlader at bruge begrebet, er der risiko for, at vi negligerer vores historie og pædagogisk-filosofiske fundament for i det hele taget at tænke og praktisere skole og uddannelse, og det gør det, efter min mening, også vanskeligt at italesætte og indtænke dannelse. Det er imidlertid en vanskelig og længere diskussion, som jeg vil vende tilbage til på et andet tidspunkt. Lázaro er i øvrigt kollega med Staffan Selander, som er en del af forskningsmiljøet omkring Designs for Learning (både konferencerne og den tilknyttede journal), og vi talte om muligheden for, at Dorrit, jeg og andre NCE-kolleger kan tage til Stockholm og besøge dem, hvilket kunne være virkelig spændende og lærerigt.

Torsdag eftermiddag var vi alle på rundvisning i det nye museum for pop, rock og ungdomskultur, Ragnarock, i Roskilde. Det var en helt fantastisk oplevelse og kan varmt anbefales. Stedet emmer af engagement, professionalisme og kærlighed til musikken og de smukke unge mennesker. Centalt i udstillingen står et kæmpe læderhjerte, og det fik mig til at tænke på Den Lille Prins’ vise ord om, at vi skal have hjertet med – også når vi forsker og ikke mindst når vi uddanner :-)

LeCaeur

Det var tre dejlige, inspirerende og lærerige dage med skønne mennesker og virkelig god mad ;-) Så stor tak til alle deltagere, og ikke mindst til mine seje NCE-kolleger, Henrik, Julie & Lisbeth som sørgede for at gøre #NordYrk2016 til en succes.

/Marianne

*) Hvis der skulle være nysgerrighed ift. hvad dannelse kan være for en størrelse i en erhvervspædagogisk kontekst, kan jeg anbefale Ruhi Tysons afhandling “Vocational Bildung in action“.