Ny viden om praksisinddragelse i EUD

Om antologien
Torsdag d. 5. oktober var jeg (Marianne) til reception i anledning af, at flere af mine NCE-kolleger har udgivet en antologi med titlen “Ind i praksis – praksisinddragelse og differentiering i erhvervsuddannelserne”.

Antologien er blevet til på baggrund af forskningsprojektet “Kompetenceløft i praksis“, der har haft som formål at skabe viden om de forskellige måder, hvorpå erhvervsskolelærere underviser eleverne i – og mod en given erhvervsmæssig praksis. Henrik Hersom, har været projektleder og herudover har Geert Allermand, Kjeld Sten Iversen, Claus Bo Jørgensen, Hans Jørgen Knudsen og Rene´Nordin Bloch deltaget. Endvidere har Peter Koudahl (tidligere docent i NCE) og Susanne Gottlieb (tidligere afdelingsleder i NCE) bidraget til antologien.

Ifm. recpetionen fortalte Hersom om projektets gennemførelse og antologiens tilblivelse, der på den redaktionelle side er sket i tæt samarbejde med Forlaget Praxis.

Hersom gav en kort opsummering af de vigtigste pointer fra hvert kapitel, der har følgende titler:

  1. Indledning
  2. Praksislæring i erhvervsuddannelserne
  3. Midt i praksis
  4. Hvad gør læreren, mens eleverne lærer? Lærerkompetencer i praksis
  5. Fra uddannelsespolitiske intentioner til differentieret undervisning
  6. Undervisningsdifferentiering i praksis
  7. Lærerteam på erhvervsskoler – i praksis

I NCE, og mere generelt på Professionshøjskolen Metropol, skal vi bedrive “anvendt forskning og udvikling” (jf. Frascati), og i NCE betyder det, at der er en forventning om, at vores videnskabelse kan anvendes direkte ind i vores undervisning. Antologien er derfor skrevet med henblik på anvendelse på især Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, som er vores hoveduddannelse.

Om anvendelse af antologien i praksis
Min kollega, Peder Hjort-Madsen og jeg afvikler i øjeblikket valgmodulet “Praksisrelateret Undervisning“, hvor vi har valgt at anvende kapitel 2, som byder på udvikling af en model om praksislæring. Modellen er vokset frem af de empiriske fund, der er gjort i forskningsprojektet og er samtidig inspireret af Basil Bernsteins (1977, 1990, 2000) begreber om klassifikation og rammesætning. Modellen kaldes Praksislæringsmodellen og kan ses herunder:



Hersom (2017, s. 25)

De fire hjørner repræsenterer forskellige måder at inddrage praksis på og har vidt forskellige konsekvenser for elevernes læringmuligheder og tilrettelæggelsen af undervisning. I kapitlet, der er knap 50 sider langt, udfolder Hersom modellens forskellige begreber og kommer med eksempler på og fra praksis.

I vores undervisning, har vi inddraget modellen som et tænkeværktøj, der kan inspirere de studerende til at reflektere over egen (og andres) praksis. Det umiddelbare indtryk er, at modellen giver god mening, og at den er god til at fremme refleksion, men de studerende påpeger også, at det kan være vanskeligt at klassificere lære- og undervisningsprocesser på denne måde. Og den slags overvejelser fra de studerende er gode ift. diskussion af, hvad vi overhovedet skal/kan bruge teori, begreber og modeller til. Hersom selv påpeger, at modellen er analytisk, og at læringsformerne ikke nødvendigvis er konkret og fysisk tilstede i undervisningen (ibid.). Praksis er med andre ord ofte mere kompleks og dermed vanskelig at indfange i fastlagte kategorier, og som de studerende påpeger veksles der typisk mellem formerne afhængig af både formål, mål og undervisningens øvrige elementer.

Hvor man kunne forvente, at de studerende ville finde en sådan skelnen mellem forskellige praksislæringsformer en tand for “akademisk” og dekontekstualiseret (hvilket de studerende ofte påpeger ift. teori mm.), så ser det ud til, at modellen faktisk hjælper de studerende til at skærpe deres tænkning. Som sådan er den første (omend sparsomme) empiriske vurdering, at modellen udgør et væsentlig bidrag til erhvervskolelærernes pædagogiske-didaktiske værktøjskasse.

Vi har endnu ikke haft lejlighed til at nærlæse de øvrige kapitler, men det kan sagtens tænkes, at flere vil blive inddraget fremadrettet på modulet – eksempelvis har Allermand i sit kapitel 3 bla. fokus på “arbejdsinstruktioner i praksis” med henvisning til Sennett (2009), som vi i forvejen anvender på modulet. Hertil kommer inddragelse i undervisningen på de øvrige moduler, hvor antologien kan bidrage til at skabe et mere nuanceret billede af erhvervsrettet praksis – i praksis. Som Hersom påpeger afslutningsvis, så er et mere nuanceret billede væsentligt fordi:

Det har nemlig læringsmæssige, dannelsesmæssige og samfundsmæssige konsekvenser, om erhvervsskolelærerne og erhvervsskolerne arbejder med praksislæring på den ene eller den anden måde. (Hersom, 2017, s. 70)

/Marianne

Referencer

Bernstein, B. (2000). Pedagogy. Symbolic control and identity.

Bernstein, B. (1990).  Class, codes and control: Vol. 4 – The structuring of pedagogic discourse.

Bernstein, B. (1977). Class, codes and control: Vol. 3 – Towards a theory of educational transmissions.

Sennett, R. (2009). Håndværkeren. Arbejdets kulturhistorie, hånd og ånd.

Reklamer

Udfordringer ifm. selvevaluering gennem teknologi

22. og 23. august 2017, var min NCE-kollega, Ole Dibbern Andersen og jeg (Marianne) i Kristianssand, Norge for at deltage i en afslutningskonference i Nordplus-projektet “Elevens og Lærlingens EgenVurdering”. Især Ole har deltaget aktivt i ELEV-projektet sammen med Lisbeth Amhag (Malmö Högskola/Universitet) og Hilde Witsø (Universitet i Agder). I projektet har der været fokus på, hvordan erhvervsskoleelever og lærlinge kan anvende digitale teknologier til at skabe bedre læring gennem refleksion og selvevaluering* i og imellem skole- og virksomhedsperioder. I hhv. Sverige og Norge, har der også deltaget en række erhvervsskolelærere og -elever, mens det desværre i Danmark, af mange forskellige årsager, har været vanskeligt at finde deltagere.

Lisbeth, Ole og jeg ankom dagen før konferencen, hvor vi tog direkte ud på Universitetet i Agder (UiA) for at mødes med Hilde og planlægge de sidste detaljer ift. afslutningskonferencen.

Jeg havde aldrig været på UiA før og besøget var kort, men jeg må sige, at det virkede som et meget fint studie-, undervisnings- og forskningsmiljø i naturskønne omgivelser med masser af kunst på væggene, grupperum til de studerende, biblioteks- og it-faciliteter centralt placeret og enkeltm/k-kontorer til forskerne (sikke en luksus!).

 

Besøget i selve Kristianssand var desværre også meget kort, men byen viste sig fra sin smukkeste solskinsside og gave bestemt anledning til, at vi alle havde lyst til at komme tilbage. Aftenen før konferencen mødtes vi med en række deltagere fra projektet og spiste middag på Sjøhuset Restaurant, hvor vi også havde den dejligste udsigt.

 

Der var tilmeldt omkring 70 deltagere til konferencen, primært praktikere og programmet så således ud:

Ift. forskningsoplæggene, startede Per E. Garmannslund fra UiA ud med et spændende oplæg om lærings- og arbejdsvaner hos lærlinge, der gav en fin introduktion til begrebet “nudging”, der populært sagt handler om at give eleverne/lærlingene et kærligt puf i den rigtige (bedre) retning ved at arbejde med tydeliggørelse af valgmuligheder. Det interessante i denne sammenhæng er, hvordan lærere kan arbejde med vaner i undervisningen på baggrund af elevernes/ lærlingenes selvevalueringer eksempelvis fra virksomhedsperioderne. Som Per konkluderede, så er der ingen lette svar, men en vigtig del af arbejdet handler om at identificere de situationer, hvor lærlingene træffer uhensigtmæssige valg (fx ifm. sikkerhed) og så bruge disse som udgangspunkt for refleksion og dialog.

I næste oplæg fortalte, Lisbeth om de erfaringer og resultater, der var kommet ud af svenske erhvervsskolelærere og -elevers forsøg med at anvende bla. Google Drive og en nyudviklet app, kaldet YrkApp. Begge teknologier var tænkt som artefakter, der kunne anvendes til at skabe sammenhæng mellem læring i og imellem forskellige kontekster – især baseret på elevernes egen refleksion over opgaver og processer. Lisbeth har i sin analyse bla. været inspireret af Wenger (1998)’s fokus på mening, praksis, fællesskab og identitet og af Bain et al. (2002)’s fokus på refleksion gennem praksis, som det udtrykkes igennem 5 forskellige processer (The 5R framework). Der var mange interessante og væsentlige pointer i Lisbeths oplæg, og noget af det jeg tog med mig, var de udfordringer som eleverne havde med at reflektere på et kvalificeret niveau ift. Bain et al.’s taksonomi. Uanset teknologivalg skal eleverne lære at reflektere og lærerne skal lære at understøtte processen og give kvalificeret feedback. Som en del af projektet, har Lisbeth også publiceret en artikel vedr. arbejde med at klæde erhvervsskolelærerne på ift. anvendelse af teknologi.

Jeg holdt dernæst oplæg om nogle af vores resultater fra Ikt-projektet, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da Carsten, Anna og jeg i øjeblikket arbejder på vores afsluttende analyser og rapport i projektet, så der skal nok komme rig lejlighed til at præsentere vores resultater senere. Mine slides kan dog ses til sidst i dette indlæg.

Som en del af ELEV-projektet, har Hilde & Per undersøgt brugen af en digitalt teknologi, der hedder OLKWEB. Som vi fik præsenteret teknologien, mindede den mig mest af alt om det, som vi i Danmark i øjeblikket (i øvrigt noget misvisende) omtaler som læringsplatforme. Dvs. der er tale om en teknologi, som giver mulighed for – ofte mange – forskellige handlemuligheder. I OLKWEBs tilfælde lægger producenten især vægt på: dokumentation, opfølgning, administration og afrapportering.

Hilde & Per havde også en masse interessante pointer, og har bla. skrevet om deres fund i denne artikel. Det slog mig efterfølgende, hvor vanskeligt det generelt er at undersøge teknologiers rolle i samspillet med mennesker og på den baggrund konkludere noget substantielt. Som Hilde & Per pointerede, så er det vanskeligt at konkludere, om det reelt er den valgte teknologi, der har haft en særlig effekt. Andre teknologier kunne måske have haft en lignende effekt – og måske er det slet ikke teknologien, men snarere en ændret didaktik, der har haft betydning. I vores aktuelle forskningsprojekt, døjer Carsten, Anna og jeg med de samme spørgsmål, men hælder til at svaret ligger i en kombination.

OLKWEB var også i fokus i oplægget fra de efterfølgende praktikere som var både norske erhvervsskolelærere og -elever. Her havde både Ole og jeg dog nogle sproglige udfordringer, men umiddelbart virkede begge parter meget tilfredse med anvendelsen. Det var i hvert fald tydeligt at teknologien havde givet deltagerne mulighed for at kommunikere på en ny måde om elevernes læring og selvevaluering i og imellem kontekster.

Det var en rigtig fin konference som gave både ny inspiration og anledning til refleksion. På tværs af oplæg sad jeg dog tilbage med en bekymring ift. teknologianvendelsen. Målet i projektet har været at styrke elever/lærlinges selvevaluering, og refleksion var et gennemgående begreb i alle dagens oplæg. Men som vi så i især Lisbeths oplæg, så er der udfordringer ift. at få elever til at reflektere på et kvalificeret niveau. Mange af de eksempler vi så på elevernes anvendelse af teknologierne fik karakter af at være meget beskrivende, dvs. forholdsvis ureflekteret dokumentation og herudover virkede det som en meget tidskrævende og didaktisk udfordrende opgave for de involverede lærere at skulle forholde sig kritisk og konstruktivt til elevernes mange indlæg. Det skal ikke forstås som en kritik af de involverede deltagere, men snarere som en generel bekymring, der også er baseret på mine erfaringer her fra Danmark.

Sat på spidsen er der ved en meget instrumentel anvendelse af fx læringsplatforme en stor risiko for, at læreren bliver reduceret til en slags bogholder, der blot registrerer opnåelse af læringsmål, “liker” eller kommenterer nytteløst (i et lærings- og evalueringsperspektiv). Det fremstår for mig som en tydelig konklusion på projektet, at anvendelse af teknologi som artefakt, der kan mediere, skabe sammenhæng og samspil i og imellem kontekster, handlinger og mennesker, ikke kun kræver gode teknologi-kompetencer, men nok så vigtig, at både lærere og elever besidder et solidt didaktisk og læringsmæssigt repertoire. Denne observation peger også tilbage til, hvilken undervisnings- og læringsforståelse, der danner baggrund for arbejdet med teknologi. Endelig er det heller ikke ligegyldigt, hvilke handlemuligheder teknologien i sig selv indbyder til – og teknologier er aldrig pædagogisk-didaktisk neutrale!

/Marianne

*) Jeg vælger her at oversætte det norske begreb egenvurdering til selvevaluering, som jeg synes giver bedre mening i en dansk kontekst. Det er ikke uproblematisk, da forholdet mellem evaluering og vurdering er omdiskuteret, men eksempelvis Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) definerer evaluering således:

En evaluering er en særlig type undersøgelse, hvor man foretager vurderinger på baggrund af evalueringskriterier. Kilde.

 

Indtryk fra Danmarks Læringsfestival 2017

Den 1. marts deltog Marianne og jeg (Mette) i sporet om Erhvervs- og voksenuddannelse på Danmarks Læringsfestival. Temaet for dette års konference var ”Fremtidens kompetencer”, og i Erhvervs- og voksenuddannelses sporet hørte vi mange inspirerende oplæg om forskellige bud på hvordan IT fremmer og nødvendiggør udvikling af fremtidens kompetencer.

Programmet for konferencen kan ses her, hvor der er også er linket til alle PowerPoints fra de enkelte præsentationer.

 

Dagen blev startet med et oplæg af Anders Hvid, som er CEO og medstifter af Dare Disrupt. Han satte fokus på, hvordan man kan forstå fremtidens læring, og han pointerede at ligesom mennesker udvikler teknologier, så definerer teknologien samfundet og arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigt, at vi lærer at forstå teknologien. Anders mener, at der i uddannelsessystemet tænkes for lineært, hvilket han ikke mener er passende for den eksponentielle udvikling, der foregår af teknologi. Ifølge Anders burde man tænke mere langsigtet og turde reagere på signaler i udviklingen. Her brugte Anders begrebet teknologisk intuition.

Ifølge Anders skal uddannelser fokusere på at uddanne studerende til den verden teknologien forlænger vores kunnen til. Man kan overveje, hvorvidt børn skal lære at regne i hovedet, om de skal lære sprog osv., for vi har teknologi, der kan gøre det for os. Derfor er udgangspunktet for uddannelse ændret, og vi er nødt til at genoverveje hvad der er nødvendig/brugbar viden?

 

Sonja Marie Staffeldt og Anne Katrine Kamstrup fra Danmarks Evalueringsinstitut præsenterede sammen med pædagogiske IT-supportere Annette Degn Larsen fra Randers Social- og Sundhedsskole, og Louise Lynge Olesen fra EUC Nordvest, de foreløbige  resultater fra forsknings- og udviklingsprogrammet ”It som pædagogisk værktøj”.


Sonja & Anne Katrine.

EVA har på ti erhvervsskoler lavet forsøg om, hvordan IT i højere grad kan bruges som pædagogiske og didaktiske værktøjer. Dette kommer til at munde ud i en rapport og et inspirationskatalog med anvendelsesorienteret viden i forhold til IT og undervisningsdifferentiering og hvordan IT kan bruges til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. I oplægget satte EVA særligt fokus på, hvordan lærerrollen er forandret ved brug at IT som didaktisk og pædagogisk redskab.

En af de foreløbige fund i undersøgelsen er, at lærerrollen er skiftet fra den traditionelle formidlerrolle til en rolle som facilitator og vejleder. Lærerne skal i højere grad end at formidle nu give vejledning, feedback, og feedforward i forhold til hvordan eleverne kommer videre i deres opgaveløsning med teknologier. Det betyder, at lærerne i højere grad bevæger sig mere rundt blandt eleverne, og dermed bedre kan følge elevernes progression og behov, hvilket ifølge EVA giver bedre plads til differentiering. Desuden oplevedes det i projektet, at elevrollerne blev ændret, og at eleverne i højere grad stillede spørgsmål i undervisningen. Derudover mente EVA, at forholdet mellem lærer og elev er gået fra at være formelt til mere uformelt, da elever ofte kan hjælpe læreren med tekniske udfordringer.

EVA understregede, at IT ikke kan erstatte lærernes indblanding i undervisningen, da man ikke kan vide hvorvidt en opgave er løst på et reflekteret niveau bare fordi den er løst korrekt. Læreren skal derfor aktivt sikre, at opgaver løses på en pædagogisk og didaktisk hensigtsmæssig måde. Derudover er både det tekniske og det IT-didaktiske en udfordring for mange erhvervsskolelærere.

 

Annette Degn Larsen fra Randers social- og sundhedsskole fortalte om skolens erfaringer med at bruge Onenote som en fælles læringsplatform til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. Fokus havde her været på at skabe et fælles digitalt redskab til brug for kontaktlærer og praktikvejeledere til at følge progression af elever, og til at spotte særlige behov hos elever. Eleven blev gjort til bærer af egen uddannelsesmappe ved at de selv skulle oprette og dele den med praktikvejleder og kontaktlærer. Mappen indeholder én sektion for hver skoleperiode og én sektion for hver praktikperiode, hvori eleven skal dokumentere og reflektere.

Annette.

Ifølge Annette opfattede både elever, oplærere, og lærere det som meningsfuldt at bruge elevmappen, som blev oplevet både nem og dynamisk. Ikke alle elever var aktive i brugen af mappen, hvilket ifølge Annette kunne skyldes, at de ikke ved, hvordan man reflekterer. Derfor erfarede skolen, at det er vigtigt, at skolen har fokus på lære eleverne at reflekterer, og at lærerne får tydeliggjort fordelen og formålet med brug af platformen.

  

Louise Lynge Olesen fra EUC Nordvest beskrev hvordan skolen havde eksperimenteret med Flippedlearning, for at kunne skabe mere undervisningsdifferentiering. Udfordringerne ved dette havde været at bryde med vaner, at afsætte nok tid til udvikling af digitale materialer, at skabe tryghed ved brugen af metoden, og elevernes skepsis for den eksperimenterende tilgang. Louise beskrev indførelsen af Flippedlearning som en stor omvæltning, fordi der skulle implementeres en ændret didaktisk planlægning af undervisningen.

 

Louise.

Louise forklarede hvordan indførelsen af Flippedlearning havde givet mere aktiv tid til opgaveløsning i værkstederne, hvilket havde været motiverende for eleverne. Desuden frigav det tid til hjælp til eleverne.

På EUC Nordvest har de udviklet en hjemmeside om Flippedlearning, som kan ses her. På siden kan du finde information og inspiration til Flippedlearning, og siden giver gode råd og metoder til hvordan man selv kan komme i gang med at Flippe.

 

 

I andet oplæg fortalte Jens Kolstrup og Gitte Jensen, som er hhv. direktør og vicedirektør af Social- og Sundhedsskolen i Skive-Thisted-Viborg om, hvordan de havde grebet implementeringen af Moodle an. Oplægget var fokuseret på, hvordan man implementerer Moodle som en strategi for hele organisationen, fremfor at det kun er frontløberne, der kommer i gang med digitaliseringen. Denne digitaliseringsstrategi blev på SOSU-STV igangsat med fokus på at øge differentiering for at alle elever kunne udfylde deres fulde potentiale. Implementeringen af Moodle krævede en række organisatoriske ændringer, fordi der skulle ske et didaktisk og pædagogisk paradigmeskifte, hvor fokus flyttedes fra ”hvad skal eleverne lære?” til ”hvad har eleverne lært?”. Her var fokus blandt andet på skabelsen af et fælles curriculum, og udviklingen af professionelle lærende fællesskaber og brug af den professionelle læringscirkel. Ifølge Gitte gav disse tilgange målretning i processen, og gav brud med de forhenværende strukturer, hvilket gav plads for udvikling. Den professionelle læringscirkel giver en metodisk tilgang til refleksion over egen praksis.

SOSU STV har desuden udviklet en oversigt over de krævede kompetencer for henholdsvis den professionelle underviser, den professionelle uddannelseskoordinator, og den professionelle pædagogiske ledelse, som også viser den helhedsorienterede tilgang til implementeringen af Moodle.

 

Derudover hørte vi Jeppe Egendal, som er læringskonsulent i Undervisningsministeriet og underviser på VIA, fortælle om pædagogiske veje til at bruge IT i erhvervsskoler. Jeppe satte fokus på det dialektiske forhold, der eksisterer mellem teknologi og mennesket – mennesket skaber teknologien, og teknologien påvirker og udvikler vores samfund og adfærd, i tråd med hvad vi havde hørt Anders Hvid snakke om tidligere på dagen. Jeppe stillede derfor også spørgsmålet ”hvad kom først, teknologien eller pædagogikken?”. Han påpeger her, at det er vigtigt at have det pædagogiske formål som fokus i brugen af teknologi i erhvervsuddannelserne, og for at kunne bruge digitale læremidler meningsfuldt er man nødt til at sætte sig ind i de didaktiske og pædagogiske værdier bag, ligesom man ville gøre med en lærebog eller andre læremidler. Ligeledes mente han, at digitaliseringen ikke handler om teknologi men snarere om organisationsudvikling, og at afgørende faktorer i implementeringen er relateret til tid, udstyr og kompetencer.

Jeppe Egendal.

Dagens sidste oplæg blev afholdt af Vincent F. Hendricks, som er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og direktør for Center for Information og Boblestudier. Vincent talte om digital dannelse, pluralistic Ignorance, social capital, profilering og polarisering, og hans hovedpointe var, i tråd med hvad vi havde hørt tidligere på dagen, at vi i uddannelsessystemet skal reflektere mere over, hvordan og hvorfor vi bruger IT, og hvad det er for en digital dannelse, vi medvirker til. Vincent sluttede oplægget af med at fortælle om deres nye projekt D.U.D.E, som skal lære unge om digital dannelse.

Slide fra Vincent’s oplæg, som stiller skarpt på hvilke virkemidler der skaber transmission af posts på internettet

 

Dagen var altså fyldt med spændende oplæg med fokus på potentialer og faldgruber i brugen af IKT i uddannelserne, og måske mest interessant, hvilke  uudnyttede potentialer der eksperimenteres med ude på skolerne. Forskellige holdninger til hvordan og hvorfor IT skal bruges i undervisning blev præsenteret, hvilket gav stof til eftertanke og videre diskussioner.

/Mette

Afprøvning af tænkeværktøjer ift. transfer og it

Tirsdag d. 1. november afholdt jeg (Marianne)  to x 90 min. workshop på Forsker-Praktikernetværkets årlige EUD konference. Formålet med workshoppen var at øge deltagernes bevidsthed omkring de udfordringer og muligheder, der kan være i forhold til at skabe betingelser for transfer, både med og uden it-værktøjer.

1nov2016a

I forskningsprojektet har vi udviklet en række modeller, som vi afprøver i vores undervisning på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP’en) her i efteråret 2016. Målet er at få skabt nogle modeller, der kan bruges som tænke- og dialogværktøjer med henblik på at understøtte EUD-læreres pædagogisk-didaktiske arbejde med at planlægge og gennemføre undervisning med fokus på transfer gennem brug af it-værktøjer.

Til workshoppen havde jeg valgt at medbringe to modeller, som har forskellige formål:

  1. Identifikation af faktorer, der påvirker transfer (se slide #4 i præsentationen nedenfor). Denne model har vist sig at være velegnet til at få startet en drøftelse af de mange forhold, der har indflydelse på transfer.
  2. Identifikation af it-værktøjer (se slide #9). Denne model er velegnet til at fokusere samtalen omkring it-værktøjer, der kan bruges til fire forskellige formål (dokumentation, simulation, konstruktion og interaktion). Hertil kommer at værktøjerne er tænkt ind ift. fire specifikke processer (identifikation, koordination, refleksion og transformation).

Især modellen til identifikation af it-værktøjer har vist sig at være vanskelig at anvende i praksis. Modellen sætter typisk gang i en masse drøftelser, men forholdet mellem elementerne i modellen bliver kritiseret for at være uklar. Det er en kritik som vi også har fået fra vores studerende, så nu går arbejdet i gang med at udvikle version 2.0. En væsentlig pointe ift. denne model er, at det er det didaktiske formål som afgør, hvorvidt et it-værktøj bliver brugt til det ene eller det andet formål  og til at understøtte den ene eller anden proces – og det var også en pointe som workshopdeltagerne kom frem til. Se slide #10, hvor der er bud på konkrete værktøjer. It-værktøjer er aldrig neutrale, men udviklet til at understøtte bestemt formål og processer. Mange nye it-værktøjer, især Web 2.0, kan imidlertid bruges til forskellige formål og processer samtidig, og det skal der skabes opmærksomhed omkring.

Vi har fået mange interessante forslag til forbedringer af modellerne, både fra vores studerende og nu også fra workshop deltagerne, så det bliver spændende at gå i gang med revisionen. Forskningsmæssigt skelner vi også mellem it-værktøjer og teknologi-medierende grænseobjekter (TGO’er -jf. slide #10). Pointen her er, at et it-værktøj ikke i sig selv udgør et grænseobjekt, men at dette også afhænger af den pædagogisk-didaktiske brug. Det er noget som vi også kommer til at arbejde videre med i projektet.

1nov2016b

Grundet en større deadline dagen før havde jeg kun fået få timers søvn, så jeg var lidt nervøs for om jeg kunne skabe noget, der var meningsfuldt for deltagerne, men at dømme ud fra de mange engagerede diskussioner over modellerne, så gik det fint – om ikke andet var der flere som sagde, at de havde fået noget at tænke over og ville forsøge sig med modellerne hjemme på deres skoler.

Mange deltagere efterlod, på min opfordring, deres udfyldte papir-modeller, så mange tak for det – det bliver interessant at få analyseret de mange ideer og forslag :-)

/Marianne

OBS! Fotos af deltagerne er brugt med deres tilladelse.

Slides fra de øvrige præsentationer kan ses her – i højre side.

 

Konference om EUD-reformen 1/11 – workshop om it og transfer

FP_logoDer er stadig ledige pladser til Forsker-Praktikernetværkets årlige EUD-konference d. 1. november 2016, som denne gang er tilrettelagt i samarbejde med EUD-udvalget. Temaet er hvorvidt EUD-reformen har givet et kvalitetsløft.

På programmet er bla. KORA og EVA, der vil komme med et statustjek på baggrund af deres følgeforskning ift. implementering af reformen. Mine NCE-kolleger, Peter Koudahl og Peder Hjort-Madsen vil komme med et bud på, hvad reformen har betydet for lærerrollen og så vil det være muligt at deltage i forskellige workshops. Se hele programmet og alle workshopbeskrivelser her.

Jeg holder også workshop (nr.4), denne gang med fokus på de udfordringer og muligheder, der ligger i at anvende it som transferværktøj – jvf. beskrivelsen her:

På baggrund af et aktuelt forskningsprojekt, giver Marianne Riis fra Metropol/NCE et kort oplæg om foreløbige resultater i forhold til EUD-læreres transferforståelser og -praksisser i undervisningen gennem brug af it. Herefter lægges der op til to øvelser. I den første øvelse er formålet at identificere faktorer, der har betydning for, hvorvidt der kan skabes betingelser for transfer i undervisningen. I den anden øvelse er formålet at identificere it-værktøjer, der kan benyttes i undervisningen i forhold til fire specifikke transferprocesser: identifikation, koordination, refleksion og transformation. Begge øvelser tager udgangspunkt i didaktiske modeller udviklet i projektet.

Min kollega, Carsten Lund Rasmussen og jeg er i øjeblikket ved at afprøve disse modeller med EUD-lærerstuderende på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, og vi er allerede blevet klogere på modellernes svagheder og styrker! Det bliver derfor vældig interessant at opleve, hvordan andre EUD-aktører reagerer på disse modeller – som kom endelig og vær med :-)

Der er tilmelding til konferencen her deadline 24. oktober 2016!

/Marianne