Om transfer og grænsekrydsning

Om projektets teoretiske baggrund
– fokus på transfer og forskellige transferforståelser

På alle uddannelser er målet at levere god undervisning, og i forhold til vurdering af undervisning er det, ifølge Wahlgren (2009), helt centralt også at fokusere på hvor meget og i hvilke sammenhænge, det lærte kan anvendes, hvilket peger i retning af opmærksomhed omkring transfer. Den generelle forskningsinteresse for transfer, der er drevet af et ønske om at blive klogere på, hvad der virker ift. at skabe gunstige betingelser for transfer og størst mulig effekt af uddannelsesaktiviteter, er støt stigende inden for hele uddannelsesfeltet (ibid., s. 10).

Transfer bliver betragtet som et klassisk problemområde inden for erhvervsuddannelsesforskningen (Aarkrog, 2010). Transferforskning er ikke noget nyt felt, men den konstante interesse vidner om et komplekst fænomen. I forskningen hersker der således hverken enighed om selve begrebet eller om hvorvidt, begrebet er nyttigt ift. at italesætte og indfange den proces, hvorigennem lærende kan anvende viden, færdigheder og kompetencer i nye sammenhænge (Wahlgren, 2009).

Transfer, forstået snævert som simpel overførsel af viden fra en kontekst til en anden, kritiseres fra flere sider og foreslås af flere forfattere helt eller delvist erstattet af begrebet transformation (se fx Henningsen & Mogensen, 2013; Gerken & Carlsen, 2011; Hager & Hodkinson, 2009; Bottrup; Jørgensen & Roepstorff, 2008; Bottrup & Fibæk, 2006). Aarkrog hører til blandt de forskere, som tænker transfer sammen med transformation:

”Transfer betyder at overføre og anvende noget, man har lært eller erfaret i en situation, i en anden situation. Transferprocessen indeholder en transformation af det, man har med sig fra tidligere situationer, således at det tilpasses de kendetegn, der er ved den situation, hvori det skal anvendes.” (Aarkrog, 2012, s. 32 – vores fremhævelse)

I et større forskningsprojekt etableret ved UC Syddanmark i 2010 med titlen ”Styrkelse af samspillet mellem den teoretiske undervisning og praktikken/klinikken”, hvor undervisere og studerende fra seks forskellige grunduddannelser deltog, fastholdes brugen af transfer og der identificeres såkaldte transfermedierende artefakter (Henningsen & Mogensen, 2013). Projektet er interessant i denne sammenhæng, fordi der blev lagt vægt på også at udforske artefakter eller redskaber, hvilket dette projekt også sigter imod. Figuren nedenfor viser centrale elementer i transferprocesser.

Itieud_transferelementer

Oversigt over centrale elementer i transferprocesser.
(Inspireret af Aarkrog, 2012 og Henningsen & Mogensen, 2013)

Som det fremgår af figuren, er der tale om deltagerrelaterede faktorer, undervisnings- og lære-procesrelaterede faktorer, kontekstrelaterede faktorer og ikt-baserede redskaber har potentiale til at fungere transfer-medierende. Begrebet transfermedierende artefakter stammer fra Säljö (2003) og tages op af Henningsen & Mogensen (2013), hvorom de skriver, at disse artefakter eller redskaber:

”(…) består af de midler/medier, gennem hvilke viden aktualiseres, udveksles og transformeres mellem de involverede aktører (…) Artefakterne har indbygget en række transfermekanismer, som muliggør at viden, færdigheder og kompetencer kan udvikles indenfor et område, der er af gensidig interesse for uddannelse og professionspraksis. Flere af disse artefakter inviterer til en social, interaktiv og dynamisk proces, hvorunder transfer kan studeres”. (Ibid., s. 109)

Henningsen & Mogensen har imidlertid ikke specifikt fokus på ikt-baserede transfermedierende redskaber (de nævner dog video), så her kan dette forskningsprojekt bidrage med et nyt perspektiv. Henningsen & Mogensen skelner mellem fire hovedtyper af redskaber:

  1. Konstruktionsredskaber, der understøtter deltagernes læring gennem konstruktion af ny viden i praksis
  2. Interaktionsredskaber, der understøtter deltagernes samspil og samarbejde i praksis
  3. Simulationsredskaber, der understøtter deltagernes læring gennem simulering af praksis
  4. Refleksionsredskaber, der understøtter deltagernes læring gennem refleksion i-og-over praksis

Hertil kommenterer Henningsen & Mogensen (ibid.), at der også kan være tale om informerende redskaber, som anvendes til at opnå og formidle viden uden, at der er andre aktører involveret, og de eksemplificerer med henvisning til videnskabelige artikler. Når man beskæftiger sig med ikt, giver det naturligvis ikke mening at afgrænse sig fra hverken information eller kommunikation, hvorfor vi ser disse som iboende affordances[1] ved de redskaber, som vi ønsker at undersøge i projektet. Dette betyder, at de redskaber, vi undersøger, principielt har minimum tre affordances: information, kommunikation og én af de fire øvrige former. Henningsen og Mogensen (ibid., s. 110) pointerer ydermere, at de forskellige redskaber ikke anvendes isoleret, men i sammenhæng. Når vi taler nyere ikt, er der ofte tale om mediekonvergens[2], og hvilken affordance, der dominerer, vil afhænge af den konkrete anvendelse og aktivitet.

Den forskningsmæssige interesse for transfermedierende redskaber og transfer, leder os frem til en nærmere undersøgelse af hhv. grænseobjekter og grænsekrydsning, der kan ses som en udfoldelse af transfermediering og en kritisk udvidelse af transferbegrebet. Akkerman & Bakker (2012) skriver herom:

”Boundary crossing is a concept that has been proposed as an enriched notion of transfer (Tuomi-Gröhn et al., 2003), but differs from transfer in various ways. First of all, whereas transfer is mostly about one-time and one-directional transitions, primarily affecting an individual who moves from one context of learning (e.g. school) to one of application (e.g. work), the notion of boundary crossing includes ongoing, two-sided actions and interactions between practices (Säljö, 2003). Second, whereas transfer emphasizes the need for similarities between practices, boundary crossing is about finding productive ways of relating intersecting dissimilar practices.” (ibid., s. 155)

Udover det dialektiske perspektiv, finder vi ikke mindst sidstnævnte ide’ om at finde nye måder, hvorpå der kan skabes produktivt samspil mellem forskellige kontekster og praksisser interessant, da den klassiske ide’ om at skabe identiske elementer i undervisnings- og læreprocesser ofte er vanskelig i praksis. Vi tænker derfor, at både erhvervsskolelærere, praktikvirksomheder og vi selv (især som undervisere) kunne have stor gavn af at blive klogere på dette.

Begreberne grænseobjekter og grænsekrydsning skriver sig ind i en nyere transferforskningsdiskurs, hvor der i større eller mindre grad tages afstand fra, hvad Lobato (2006) benævner det klassiske transferperspektiv. Kritikken af det klassiske perspektiv går især på ”a fundamentally flawed transportation metaphor” (ibid., s. 431), der kan føres tilbage til teoriens behavioristiske rødder med Thorndike’s påpegning af vigtigheden af identiske elementer, som bærende element i transferprocessen. Lobato identificerer fem alternativer til det klassiske perspektiv, som har vundet indflydelse i den nyere transferforskning, heriblandt det aktivitetsteoretiske perspektiv, hvor grænseobjekter og grænsekrydsning således er de underliggende metaforer. Baseret på et litteraturreview om de to sidstnævnte begreber, finder Akkerman & Bakker (2011) fire potentielle dialogbaserede læreprocesser, der kan foregå i grænseområdet:

  • Identifikation – en form for problemidentifikation, hvor ligheder og ikke mindst forskelle mellem to aktiviteter eller praksisser klarlægges
  • Koordination – som bygger på dialog mellem deltagere med henblik på at fastholde arbejdsflow på trods af forskelle/modsætninger
  • Refleksion – hvor fokus er på perspektivtagning, der modsat identifikation er fremadrettet
  • Transformation – som kun kan foregå på basis af en konfrontation mellem forskellige aktiviteter og praksisser

Vi forestiller os, at disse læreprocesser (forstået som grænsekrydsning) kan kobles sammen med de fire førnævnte transfermedierende ikt-redskaber (grænseobjekter) i forskellige konstellationer.

[1] Affordance henviser til et redskabs latente handlemuligheder i form af reelle (Gibson, 1979) eller subjektivt opfattede egenskaber (Norman, 1990), som redskabet stiller til rådighed for brugeren. Skruetrækkeren tilbyder mig en reel mulighed for at skrue, men jeg kan også opfatte (og dermed bruge) den som et våben.

[2] Tablets og smartphones er gode eksempel på medier, der er ”smeltet sammen”, idet vi både kan bruge dem som tv, radio, computer og telefon.

Referencer

Akkerman, S.F. & Bakker, A. (2012). Crossing boundaries between school and work during apprenticeship. Vocations and Learning. 5:153-173

Akkerman, S.F. & Bakker, A. (2011). Boundary crossing and boundary objects. I: Review of Educational Research. June 2011, Vol. 81, No. 2, pp. 132-169

Bottrup, P., Jørgensen, C. H., & Roepstorff, L. (2008). Fra transfer til transformativ læring: dilemmaer i praksisnær kompetenceudvikling. Horsens: VIA University College.

Bottrup, P., & Fibæk, L. (2006). Transfer i praksisnær kompetenceudvikling. Århus: KUBIX og Social- og Sundhedsskolen.

Gerken, S. & Carlsen, D. (2011). Teori-praksisspørgsmålet og bloggen som læremiddel. I: Tidsskrift for Læremiddeldidaktik. Nr. 5, november 2011. s.12-24

Gibson, J. J. (1979:1986). The Ecological Approach to Visual Perception. Lawrence Erlbaum Associates, Publishers

Hager, P. & Hodkinson, P. (2009). Moving beyond the metaphor of transfer of learning. British Educational Research Journal. Vol. 35, Issue 4, s. 619-638

Henningsen, S.E. & Mogensen, F. (red.) (2013). Mellem teori og praksis. Om transfer i professionsuddannelser. VIA Systime.

Lobato, J. (2006). Alternative perspectives on the transfer of learning. History, issues, and challenges for future research. The Journal of The Learning Sciences, 15(4), 431-449.

Norman, D. A. (1990). The design of everyday things. Doubleday.

Säljö, R. (2003). Læring i praksis: et sociokulturelt perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag.

Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde. Kan hentes her

Aarkrog, V. (2012). Fra teori til praksis. Undervisning med fokus på transfer. Munksgaard.

Aarkrog, V. (2010). Erhvervsuddannelsesforskningen i Danmark. In: Størner, T. & Hansen, J.A. (red.) Erhvervspædagogik – mål, temaer og vilkår i eud’s verden. Erhvervsskolernes Forlag. s. 73-82.