Udfordringer ifm. selvevaluering gennem teknologi

22. og 23. august 2017, var min NCE-kollega, Ole Dibbern Andersen og jeg (Marianne) i Kristianssand, Norge for at deltage i en afslutningskonference i Nordplus-projektet “Elevens og Lærlingens EgenVurdering”. Især Ole har deltaget aktivt i ELEV-projektet sammen med Lisbeth Amhag (Malmö Högskola/Universitet) og Hilde Witsø (Universitet i Agder). I projektet har der været fokus på, hvordan erhvervsskoleelever og lærlinge kan anvende digitale teknologier til at skabe bedre læring gennem refleksion og selvevaluering* i og imellem skole- og virksomhedsperioder. I hhv. Sverige og Norge, har der også deltaget en række erhvervsskolelærere og -elever, mens det desværre i Danmark, af mange forskellige årsager, har været vanskeligt at finde deltagere.

Lisbeth, Ole og jeg ankom dagen før konferencen, hvor vi tog direkte ud på Universitetet i Agder (UiA) for at mødes med Hilde og planlægge de sidste detaljer ift. afslutningskonferencen.

Jeg havde aldrig været på UiA før og besøget var kort, men jeg må sige, at det virkede som et meget fint studie-, undervisnings- og forskningsmiljø i naturskønne omgivelser med masser af kunst på væggene, grupperum til de studerende, biblioteks- og it-faciliteter centralt placeret og enkeltm/k-kontorer til forskerne (sikke en luksus!).

 

Besøget i selve Kristianssand var desværre også meget kort, men byen viste sig fra sin smukkeste solskinsside og gave bestemt anledning til, at vi alle havde lyst til at komme tilbage. Aftenen før konferencen mødtes vi med en række deltagere fra projektet og spiste middag på Sjøhuset Restaurant, hvor vi også havde den dejligste udsigt.

 

Der var tilmeldt omkring 70 deltagere til konferencen, primært praktikere og programmet så således ud:

Ift. forskningsoplæggene, startede Per E. Garmannslund fra UiA ud med et spændende oplæg om lærings- og arbejdsvaner hos lærlinge, der gav en fin introduktion til begrebet “nudging”, der populært sagt handler om at give eleverne/lærlingene et kærligt puf i den rigtige (bedre) retning ved at arbejde med tydeliggørelse af valgmuligheder. Det interessante i denne sammenhæng er, hvordan lærere kan arbejde med vaner i undervisningen på baggrund af elevernes/ lærlingenes selvevalueringer eksempelvis fra virksomhedsperioderne. Som Per konkluderede, så er der ingen lette svar, men en vigtig del af arbejdet handler om at identificere de situationer, hvor lærlingene træffer uhensigtmæssige valg (fx ifm. sikkerhed) og så bruge disse som udgangspunkt for refleksion og dialog.

I næste oplæg fortalte, Lisbeth om de erfaringer og resultater, der var kommet ud af svenske erhvervsskolelærere og -elevers forsøg med at anvende bla. Google Drive og en nyudviklet app, kaldet YrkApp. Begge teknologier var tænkt som artefakter, der kunne anvendes til at skabe sammenhæng mellem læring i og imellem forskellige kontekster – især baseret på elevernes egen refleksion over opgaver og processer. Lisbeth har i sin analyse bla. været inspireret af Wenger (1998)’s fokus på mening, praksis, fællesskab og identitet og af Bain et al. (2002)’s fokus på refleksion gennem praksis, som det udtrykkes igennem 5 forskellige processer (The 5R framework). Der var mange interessante og væsentlige pointer i Lisbeths oplæg, og noget af det jeg tog med mig, var de udfordringer som eleverne havde med at reflektere på et kvalificeret niveau ift. Bain et al.’s taksonomi. Uanset teknologivalg skal eleverne lære at reflektere og lærerne skal lære at understøtte processen og give kvalificeret feedback. Som en del af projektet, har Lisbeth også publiceret en artikel vedr. arbejde med at klæde erhvervsskolelærerne på ift. anvendelse af teknologi.

Jeg holdt dernæst oplæg om nogle af vores resultater fra Ikt-projektet, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da Carsten, Anna og jeg i øjeblikket arbejder på vores afsluttende analyser og rapport i projektet, så der skal nok komme rig lejlighed til at præsentere vores resultater senere. Mine slides kan dog ses til sidst i dette indlæg.

Som en del af ELEV-projektet, har Hilde & Per undersøgt brugen af en digitalt teknologi, der hedder OLKWEB. Som vi fik præsenteret teknologien, mindede den mig mest af alt om det, som vi i Danmark i øjeblikket (i øvrigt noget misvisende) omtaler som læringsplatforme. Dvs. der er tale om en teknologi, som giver mulighed for – ofte mange – forskellige handlemuligheder. I OLKWEBs tilfælde lægger producenten især vægt på: dokumentation, opfølgning, administration og afrapportering.

Hilde & Per havde også en masse interessante pointer, og har bla. skrevet om deres fund i denne artikel. Det slog mig efterfølgende, hvor vanskeligt det generelt er at undersøge teknologiers rolle i samspillet med mennesker og på den baggrund konkludere noget substantielt. Som Hilde & Per pointerede, så er det vanskeligt at konkludere, om det reelt er den valgte teknologi, der har haft en særlig effekt. Andre teknologier kunne måske have haft en lignende effekt – og måske er det slet ikke teknologien, men snarere en ændret didaktik, der har haft betydning. I vores aktuelle forskningsprojekt, døjer Carsten, Anna og jeg med de samme spørgsmål, men hælder til at svaret ligger i en kombination.

OLKWEB var også i fokus i oplægget fra de efterfølgende praktikere som var både norske erhvervsskolelærere og -elever. Her havde både Ole og jeg dog nogle sproglige udfordringer, men umiddelbart virkede begge parter meget tilfredse med anvendelsen. Det var i hvert fald tydeligt at teknologien havde givet deltagerne mulighed for at kommunikere på en ny måde om elevernes læring og selvevaluering i og imellem kontekster.

Det var en rigtig fin konference som gave både ny inspiration og anledning til refleksion. På tværs af oplæg sad jeg dog tilbage med en bekymring ift. teknologianvendelsen. Målet i projektet har været at styrke elever/lærlinges selvevaluering, og refleksion var et gennemgående begreb i alle dagens oplæg. Men som vi så i især Lisbeths oplæg, så er der udfordringer ift. at få elever til at reflektere på et kvalificeret niveau. Mange af de eksempler vi så på elevernes anvendelse af teknologierne fik karakter af at være meget beskrivende, dvs. forholdsvis ureflekteret dokumentation og herudover virkede det som en meget tidskrævende og didaktisk udfordrende opgave for de involverede lærere at skulle forholde sig kritisk og konstruktivt til elevernes mange indlæg. Det skal ikke forstås som en kritik af de involverede deltagere, men snarere som en generel bekymring, der også er baseret på mine erfaringer her fra Danmark.

Sat på spidsen er der ved en meget instrumentel anvendelse af fx læringsplatforme en stor risiko for, at læreren bliver reduceret til en slags bogholder, der blot registrerer opnåelse af læringsmål, “liker” eller kommenterer nytteløst (i et lærings- og evalueringsperspektiv). Det fremstår for mig som en tydelig konklusion på projektet, at anvendelse af teknologi som artefakt, der kan mediere, skabe sammenhæng og samspil i og imellem kontekster, handlinger og mennesker, ikke kun kræver gode teknologi-kompetencer, men nok så vigtig, at både lærere og elever besidder et solidt didaktisk og læringsmæssigt repertoire. Denne observation peger også tilbage til, hvilken undervisnings- og læringsforståelse, der danner baggrund for arbejdet med teknologi. Endelig er det heller ikke ligegyldigt, hvilke handlemuligheder teknologien i sig selv indbyder til – og teknologier er aldrig pædagogisk-didaktisk neutrale!

/Marianne

*) Jeg vælger her at oversætte det norske begreb egenvurdering til selvevaluering, som jeg synes giver bedre mening i en dansk kontekst. Det er ikke uproblematisk, da forholdet mellem evaluering og vurdering er omdiskuteret, men eksempelvis Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) definerer evaluering således:

En evaluering er en særlig type undersøgelse, hvor man foretager vurderinger på baggrund af evalueringskriterier. Kilde.

 

Reklamer

Tværgående samarbejde er nødvendigt ift. digitalisering i EUD

FP_logo

I sommer skrev jeg (Marianne) en stafet i Forsker-praktikernetværket, hvor jeg efterlyste mere forskning om digitalisering i og af EUD. Mit indlæg var egentlig stilet til ministeriet/STIL, men nu har Arnt Louw fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet ført stafetten videre i et rigtig godt indlæg, der kan læses i sin fulde længde her.

Louw skriver bl.a.:

Digitalisering er ikke et mål i sig selv, og udfordringen består således ikke i at løbe efter øget digitalisering, som et succeskriterie i sig selv, men i højere grad om mere målrettet og klog digitalisering af EUD til gavn for elevernes læring.

Jeg er ikke overraskende meget enig, og jeg deler Louws bekymring om, at hvis vi ikke får skabt ordentlig viden på området, så risikerer vi at gentage de “børnesygdomme” eller ureflekterede investeringer og tiltag, der har præget andre uddannelsesområder.

Som Louw også skriver, så ved vi, at der er rigtig mange spændende tiltag i gang ude på erhvervsskolerne, hvor der vedholdende eksperimenteres med erhvervspædagogisk it i undervisnings- og læreprocesser. Udfordringen er dog bla., at der ikke samles op på disse tiltag, hvilket alt andet lige gør det vanskeligt at sprede ny viden og gode tiltag.

EUD er i det hele taget et meget lille felt inden for den danske uddannelsesforskning, og Louw kommer derfor også med denne opfordring, som jeg støtter fuldt ud:

… disse spørgsmål kalder på viden. Og her tror jeg det kunne være gavnligt, at de relativt få erhvervsfaglige miljøer der er i Danmark, i højere grad tænkte i etablering af tværgående forskningssamarbejder, der kan tilvejebringe den kontinuitet og brede forankring af den forskningsbaserede viden, som Christian Helms Jørgensen efterlyser i en tidligere stafet. Ud fra et fælles mål om at bevæge feltet fremad, og udvikle pædagogikken på EUD til gavn for eleverne. (min fremhævelse)

Ved at samarbejde forskningsmiljøerne imellem ville vi uden tvivl kunne dække den komplicerede udfordring med anvendelse af erhvervspædagogisk it og digitalisering langt bedre, end vi er i stand til i dag.

Ud over tværgående samarbejder blandt forskere, vil jeg også advokere for, at der etableres en form for Special Interest Group (SIG) som skulle arbejde mere målrettet med dette tema løbende og som med fordel kunne involvere andre parter. En sådan SIG kunne måske knyttes til Forsker-praktikernetværket og dermed også have deltagelse af flere interessenter (ledere, lærere og organisationer) end lige os forskere. Jeg har allerede været i dialog med bla. Christoffer Jørgensen fra HL om dette, og jeg ved, at Uddannelsesforbundet* også er meget opmærksomme på udfordringerne og potentialerne ift. digitalisering i EUD. Herudover er det naturligvis også vigtigt at lytte til elevernes repræsentanter.

Tidligere på året, var Christoffer Jørgensen i øvrigt medforfatter på et debatindlæg om digitalisering i EUD, og i den forbindelse blev der også lagt op til at få etableret en form for køreplan baseret på tværgående samarbejde i sektoren. Om forskellige tiltag kan/skal kombineres eller ej, har jeg ikke lige taget stilling til, men i en tid med knappe ressourcer, er der ingen tvivl om, at det giver det ekstra god mening at samarbejde.

Så hermed en invitation til dialog om, hvordan vi sammen kommer videre!

/Marianne

*) Se fx dette nummer af Uddannelsesbladet 

Årets Diplomopgaver i Erhvervspædagogik – bla. med fokus på transfer

AaretsDEPopgaveSom noget nyt, er Forlaget Praxis og de professionshøjskoler, der udbyder Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP), gået sammen om at kåre Årets DEP-opgave.

Studerende på DEP er erfarne praktikere fra de erhvervsrettede uddannelser. Gennem DEP-uddannelsens forskellige moduler identificerer og behandler, de studerende problemstillinger fra deres egen praksis med inddragelse af teori og resultater fra undersøgelses- og udviklingsarbejde. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt*, hvor de studerende arbejder med en erhvervspædagogisk, teoretisk og praktisk problemstilling, der går på tværs af uddannelsens temaer.

Årets DEP-opgave har til formål at sætte fokus på netop denne viden, der samles på Praxis’ hjemmeside, som skal være med til:

at synliggøre DEP-studerendes vidensproduktion og eksponere den erhvervspædagogiske lærerfaglighed. Derudover vil hjemmesiden være et udstillingsvindue for det undersøgelses- og udviklingsarbejde, som DEP-studerende udfører, og er dermed med til at belyse faglige og pædagogiske problemstillinger i de erhvervsrettede uddannelser

Her i 2016 foregik årets kåring på konferencen Ny Viden om Erhvervsuddannelser (NVE), som NCE havde arrangeret 1. og 2. marts. Der blev kåret tre vindere:

  1. pladsen gik til Mette Agnete Nielsen Bowyer fra Aalborg Handelsskole. Mette havde beskæftiget sig med engelsk undervisning set gennem elevernes øjne. Se mere her.
  2. pladsen gik til Christina Arnfred Nissen fra SOSU Syd. Christina havde beskæftiget sig med, hvordan transfer kan bidrage til AMU-kursisters læring. Se mere her.
  3. pladsen gik til Kim Schmidt Pedersen fra Construction College Aalborg. Kim havde beskæftiget sig med elevers motivation i undervisningen på GF1. Se mere her.

Opgaverne giver et fint indtryk af den mangfoldighed (ift. foki, teorier og metoder), men også den enhed (ift. det erhvervspædagogiske felt), der karakteriserer DEP’en og de problemstillinger fra praksis, som de studerende er optagede af. I alt otte opgaver var nomineret til prisen – se dem alle her.

/Marianne

*) DEP’en er placeret på niveau 6 i den nationale kvalifikationsramme og afgangsprojektets omfang er max. 25 normalsider ved individuelt udarbejdede projekter.

Ikt-medieret Praktikum – som bindeled og læringsrum

Skole_PraktikTorsdag d. 1. oktober skal Palle, Hans og jeg (Marianne) deltage i Forsker-Praktikerneværksmøde om “Kvalitet i samspillet mellem skole og praktik“. Programmet byder på en række spændende oplæg, og noget af det vi især ser frem til at høre om, er Praktikum som bindeled mellem skole og praktik – udfordringer og muligheder v. Torben Ahlman Valsgaard fra TEC.

Hans, der bl.a. er uddannet værktøjsmager og har arbejdet en årrække på KTS som faglærer, deltog i sin tid i en række forsøgs- og udviklingsprojekter, som omhandlede såkaldte Praktikum-opgaver (Lundsgaard, 2005; Koch & Lundsgaard, 2004; Koch & Lundsgaard, 2000). I forskningsprojektet er vi interesserede i at arbejde videre med nogle af de erfaringer Hans og kollegerne gjorde sig dengang. Forsøgene blev igangsat i slutningen af 1990’erne, hvor ikt ikke spillede den store rolle, og vi tænker at netop brugen af ikt vil kunne bidrage positivt til at fremme afvikling af praktikum. Selve praktikum-begrebet er hentet fra Donald A. Schön, der beskriver det således:

Praktikum er det arrangement der er direkte designet til den opgave at lære en praksis. I en sammenhæng der er tilnærmet en praksisverden, lærer praktikanter gennem ”learning-by-doing”, selv om deres ”doing” ofte ikke kan leve op til forholdene i det virkelige arbejdsliv. De lærer ved at gennemføre projekter der simulerer og forenkler praksis, eller de deltager i projekter i den virkelige verden under tæt vejledning. Praktikum er virtuel verden, relativt fri for pres, forstyrrelser og risici fra den virkelighedens verden, som den dog alligevel efterligner. Den befinder sig i et mellemrum mellem den praktiske verden, det almindelige lægmandsliv og specialisternes særlige verden. (Schön, 1987, s. 266-267).

Sammenhæng_grønMed henvisning til Schön bruges praktikum altså til at italesætte det særlige læringsrum, der kan designes med henblik på at bringe elever tættere på en erhvervsfaglig praksis. I princippet kan dette foregå både på grund- og hovedforløb, men i forskningsprojektet her er vi særligt optaget af det sidste. På flere uddannelser er deltagelse i og gennemførelse af praktikum et krav for at kunne gå til svendeprøve, som eksempelvis på maleruddannelserne. Malerfagets Faglige Fællesudvalg (MFFU) beskriver praktikum på følgende måde:

Praktikum går i al sin enkelthed ud på, at eleven sammen med sin mester udvælger en arbejdsopgave, hvor eleven deltager. Den beskrives og dokumenteres, og eleven skal herefter arbejde videre med opgaven på det efterfølgende skoleophold. Til slut fremlægger eleven sin praktikum-opgave for de andre elever og sin mester på skoleopholdet. (kilde)

Både i maler- og værktøjmageruddannelserne anlægges et opgaveorienteret syn på praktikum, hvilket giver god mening. I de forsøg, hvor Hans deltog, nåede man frem til bl.a. følgende konklusioner:

  • praktikum kan være med til at sikre et tættere samarbejde mellem skole og virksomhed, da opgaveformuleringen skal ske i et samarbejde
  • praktikum kan være med til at sikre en bedre sammenhæng mellem læring på skolen og i virksomheden, da opgaven skal tage udgangspunkt i elevens/lærlingens her-og-nu situation
  • praktikum kan være med til at øge fokus på elevinddragelse, skabe helhedsforståelse, produktrelevans og autencitet i undervisnings- og læreprocesser
  • praktikum kan medvirke til at oplærer får en bedre føling med hvad der foregår på skolen, og omvendt får faglærere bedre føling med, hvad der sker i virksomheden og mulighed for at holde sig faglige ajour
  • evnen til at reflektere over den faglige praksis i virksomheden vil kunne brede sig til andre medarbejdere end de oplæringsansvarlige og vil således kunne fremme udvikling og innovation

I og med, der skabes bedre sammenhæng mellem skole og virksomhed øges også mulighederne for, at der kan skabes transfer. Figuren nedenfor viser de potentielle læringsrum, der opstår ifm. arbejdet med praktikum.

Ikt-medieret Praktikum

Ud over selve praktikumopgaven, der kan siges at udgøre et fælles rum* for de tre parter og som kan understøttes gennem brug af ikt, så er det også væsentligt at huske på de øvrige rum (og særligt 1-3), hvor vi også forestiller os, at der med fordel kunne arbejdes med ikt. Ift. selve praktikum-opgaven nævner MFFU i øvrigt også muligheden for at benytte andre dokumentationsformer end den skriftlige, fx fotos og hertil kunne der jo tilføjes video. Endvidere kunne der tænkes i brug af deciderede kommunikations- og samarbejdsværktøjer som fx Facebook eller Google+-grupper, der kunne fungere som bindeled.

I et nyere forsøgs-og udviklingsprojekt (afsluttet i 2013), Blended designs – en vifte af konteksttilpassede tilgange til blended learning, var fokus netop på, hvordan forskellige former for ikt kunne bruges til at skabe bindeled mellem læring i forskellige kontekster (hvilket også har et differentieringspotentiale). I et delforsøg var fokus på, hvordan det gennem brug af ikt kan sikres at eleverne får fleksibel adgang til teori uden for skolen, og også i dette projekt var fokus på praktikum, der blev defineret på følgende måde: “Når opgaver og undervisning forbindes på tværs af skole og praktiksted, kaldes det praktikum.” Det vil sige, at her indtænkes også de øvrige processer ud over selve praktikum-opgaven. Et fint eksempel er casen med Mette, der kan læses her.

Projekter som de ovennævnte, samt vores øvrige erfaring med brug af ikt i praksis, medvirker til, at vi også interesserer os for praktikum-tilgange i vores projekt.

/Marianne

*) Et praktikum behøver ikke at være begrænset til en decideret opgave, men kan med fordel også tænkes som et såkaldt “3. space”, men her skal man bare være opmærksom på, at begrebet tillægges forskellige betydninger i forskningslitteraturen. Begrebet peger tilbage til såkaldt ”hybridity theory”, og betegner bl.a. et ”rum”, der fungerer som bindeled mellem forskellige vidensformer og diskurser, mellem formelle og uformelle læringskontekster (se fx Moje et al., 2004), og der er klare overlap til Schön’s oprindelige definition.

Referencer

Koch, H.H. & Lundsgaard, S. (2004). Praktikum i praksis. Forsøg med nyt praksisrum indenfor vekseluddannelsessystemet. Casestudy: Værktøjsmagerfaget. Fou-projekt. Kan hentes her.

Koch, H.H. & Lundsgaard, S. (2000). Praktikum. Broen mellem skole og virksomhed – et praksisrum til læring indenfor vekseluddannelsessystemet. Casestudy: Værktøjsmagerfaget. Fou-projekt. Kan hentes her.

Lundsgaard, S. (2005). Praktikum i praksis – aktivering af skole-virksomhedssamspillet. UVM. Kan hentes her.

Moje, E.B.; Ciechanowski, K.M.; Kramer, K.; Ellis, L.; Carrillo, R. & Collazo, T. (2004) Working toward third space in content area literacy: an examination of everyday funds of knowledge and discource. Reading Research Quarterly. Vol. 39, No. 1. January/February/March 2004. s. 38-70

Schön, D. A. (1987). Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling. I: Illeris, K. (red.) (2000) Tekster om læring. Roskilde Universitetsforlag. s. 254-269