Deltagelse på NordYrk 2016 konferencen

NordYrk_logo 8.-10. juni deltager jeg (Marianne) igen som repræsentant for projektet på en forskningskonference – denne gang på NordYrk, den årlige Nordiske konference for erhvervsuddannelsesforskere.

NordYrk er et nordisk forskernetværk om erhvervspædagogik og erhvervsdidaktik. Deltagerlande er Norge, Sverige, Finland, Danmark og Island. De nationale erhvervspædagogiske forskningsmiljøer er små, og det er derfor vigtigt på tværs af landene at samarbejde om at styrke og formidle forskning i erhvervsuddannelserne og erhvervspædagogik, samt at udvikle og styrke uddannelse af erhvervsuddannelseslærere. (citat fra hjemmesiden)

I år er det os selv, dvs. NCE, og i særdeleshed mine kolleger Henrik Hersom, Lisbeth Magnussen & Julie Krastoft-Christensen, der har arrangeret konferencen, som kommer til at foregå på Octavia i Roskilde. 114 deltagere har meldt deres ankomst, og programmet kan ses her.

Konferencens tema er i år “Fælles nordiske udfordringer”, og i forskningsprojektet deltager vi med et dansk paper om erhvervsskolelæreres udfordringer med at skabe betingelser for transfer og grænsekrydsning. Paperet er baseret på de samme seks interviews, som dannede baggrund for vores engelske paper til Designs for Learning konferencen, som er beskrevet her og her. Derfor er der også et vist overlap mellem de to papers, men det danske er lidt længere og inkluderer bla. en oversigt over fire dominerende transfertilgange, som vi tidligere har beskrevet her. Herudover er der eksempler på de udfordringer, som de interviewede lærere oplever, og vi runder af med at pege på fire potentielle udfaldsrum af lærernes pædagogiske-didaktiske bestræbelser. Abstract for paperet lyder som følger:

På baggrund af seks enkeltinterviews, sætter vi i dette paper fokus på erhvervsskolelæreres erfaringer med at skabe betingelser for transfer i skole-praktiksamspillet. Transferforskning er ikke noget nyt felt, men den konstante interesse vidner om et komplekst fænomen. Konkola et al. (2007) identificerer fire perspektiver, som har vundet indflydelse i den nyere transferforskning, heriblandt det aktivitetsteoretiske perspektiv, som bygger på en horisontal forståelse af læreprocesser. I en horisontal forståelse studeres læring som en proces, der foregår i og imellem sociokulturelle systemer, mens en vertikal forståelse fokuserer på læring inden for et enkelt system (Akkerman & Van Eijck, 2013).

De seks interviews er gennemført og analyseret med udgangspunkt i tredje generations Aktivitetsteori (Konkola et al., 2007; Tuomi-Gröhn; Engeström & Young, 2003), hvor transfer opfattes som en horisontal læreproces, der betegnes som grænsekrydsning i og imellem forskellige kontekster i et systemisk og dialektisk perspektiv. Selve grænsekrydsningen har til formål at etablere kontinuitet i handlinger og interaktioner på tværs af sociokulturelle forskelle. I Aktivitetsteori udgør to systemers samspil den mindste analytiske enhed, og hvert system består af seks indbyrdes afhængige elementer, mens systemerne ideelt set kobles sammen gennem såkaldte grænseobjekter (ibid.).

Analysen peger på, at erhvervsskolelærerne har erfaringer med at planlægge og gennemføre undervisning, der skaber betingelser for både vertikale og horisontale læreprocesser. Der er pædagogiske-didaktiske udfordringer forbundet med begge typer af processer, og analysen peger på udfordringer både mellem elementer internt i systemerne og imellem systemerne. I forlængelse af analysen, præsenteres fire potentielle udfaldsrum i forhold til at skabe transfer og/eller grænsekrydsning. Paperet afsluttes med at pege på fremtidige forskningsmuligheder.

Abstracts og symposium kan ses her, mens papers kan ses her (vores er paper nr. 6, s. 15-21).

Jeg skal præsentere paperet i en dobbelt session, hvor Vibe Aarkrog (AU) også skal præsentere, og da Vibe er en af de danske transferforskere, som vi bla. er inspireret af i projektet, ser jeg virkelig frem til det. Jeg ved, at Vibe også kommer til at tale om vertikal vs. horisontal læring, så det bliver interessant at høre hendes syn på dette. Jeg tænker også, at vi kommer til at diskutere transfertilgange, og her er jeg faktisk ikke sikker på, at Vibe er helt enig i den ovenfor nævnte oversigt – så jeg forventer, at vi får nogle spændende og lærerige drøftelser!

Det er tredje gang, at jeg deltager på NordYrk konferencen, og da forskningsmiljøerne omkring EUD, som nævnt er relativt små, så er det lidt som at deltage i en bedre fætter-kusinefest :-)

/Marianne

Deltagelse på “Designs for Learning” med paper om EUD-lærere

DFL16_logo18.-20. maj 2016 deltager jeg (Marianne) på Designs for Learning konferencen på Aalborg Universitet (AAU) i Sydhavn, København.

Som repræsentant for projektet, deltager jeg med et såkaldt short paper, som vi har skrevet på baggrund af seks interviews med erhvervsskolelærere udført i vinteren 2015-2016. Papers er en særlig genre inden for akademisk skrivning, der typisk benyttes ifm. konferencer. Short paper er, som antydet, meget korte skriv (i dette tilfælde max. 2000 ord, inkl. referencer), der i en vis udtrækning kan betragtes som tale-papir og ofte bruges til at præsentere research-in-progress. I modsætning til full papers, er de sjældent fagfælle bedømt (peer-reviewed), men er blot blevet vurderet egnet ift. konferencens tema. Alle konferencens papers kan hentes her – vores er under short papers s. 97-101 og har titlen “Challenges in Designing for Horizontal Learning – in the Danish VET system”.

Abstract for vores paper lyder som følger:

As part of an on-going research project (2015-2017) at The National Centre for Vocational Pedagogy, Metropolitan University College, we are studying why and how vocational teachers understand and design for boundary crossing through the use of ICT-based artefacts. The research project is based on a sociocultural framework with cultural-historical activity theory (CHAT) guiding the initial phases. In this short paper, we present preliminary findings based on six ethnographic interviews with vocational teachers, and we zoom in on the teachers’ experiences with central elements of their bounded systems. We found that these teachers use ICT as mediating tool within a single system, but rarely as boundary object in and between systems.

Paperet er, som skrevet, baseret på data fra seks interviews, som vi gennemførte i vinteren 2015-2016. I dette delstudie var vi især nysgerrige på EUD-læreres oplevelser og erfaringer med at skabe transfer og/eller grænsekrydsning – og i hvorvidt lærerne bruger ikt til dette formål. På tværs af de tre klassiske hovedområder inden for EUD, dvs. tekniske, merkantile og social- og sundhedsuddannelser kan vi konstatere:

  1. at de interviewede lærere primært taler og arbejder ud fra en traditionel transferopfattelse baseret på en vertikal forståelse af læring og transfer (se evt. vores magasin #2 for uddybning af forskellige transferforståelser)
  2. at de interviewede lærere er opmærksomme på at læring og transfer også bør ske i et horisontalt perspektiv (dvs. i og imellem sociokulturelle systemer el. kontekster som fx skole og praktik)
  3. at de interviewede lærere bruger forskellige typer af ikt i undervisningen (hvor især video er et populært medie til at skabe sammenhæng mellem eksempelvis teori og praksis), men at disse ikt-værktøjer sjældent kan karakteriseres som egentlige grænseobjekter (dvs. at de anvendes og giver mening i og for to el. flere interagerende sociokulturelle systemer og deres aktører). Den elektroniske Elevplan nævnes af alle de interviewede lærere, men anvendes af forskellige årsager ikke som grænseobjekt
  4. at de interviewede lærere oplever forskellige udfordringer på flere niveauer i det duale EUD-system ift. at arbejde ud fra en horisontal forståelse og ift. at anvende ikt i dette arbejde

Da det, som nævnt, er et short paper, var der ikke rigtig plads til at udfolde disse fund, så det er især dem og de didaktiske konsekvenser heraf, som jeg vil fokusere på i min præsentation, der er sat til torsdag d. 19. maj (slides gøres tilgængelige i en ny blogpost herefter).

Som erfarne ikt-pædagogiske forskere (og praktikere) vil vide, er der egentlig ikke ret meget nyt eller overraskende i vores indledende fund. Her er det imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at en del af begrundelsen for overhovedet at igangsætte vores forskningsprojekt er, at der reelt ikke eksisterer ret meget dansk forskning omkring pædagogisk brug af ikt i EUD. Derfor er et første vigtigt skridt at få dokumenteret og belyst baggrunden for den praksis, hvori vi studerer fænomenet (ikt som grænseobjekt). Og dette var således også formålet med vores interviews i den indledende fase af projektet.

Vi er aktuelt i gang med at observere undervisning på skolerne og interviewe elever og oplærere/praktikvejledere ude i praktikken, og vi planlægger at zoome nærmere ind på ikt aspektet fra efteråret 2016.

Ud over at præsentere vores oplæg, skal jeg naturligvis deltage i andre sessioner, i en workshop arrangeret af Nina Bonderup Dohn (SDU) mfl. om “Digital Educational Design” og være ordstyrer på en session om MOOCs, hvor bla. andre min Metropol kollega, Docent Mikala Hansbøl skal præsentere et full paper – så der skal nok komme masser af inspiration til næste blogpost om konferencen.

/Marianne

Magasin #2 om transferforståelser og -oplevelser

Så er vi klar med et nyt nummer af magasinet “Ikt og transfer i EUD”.  Denne gang stiller vi skarpt på de mange forskellige forståelser af transfer, der eksisterer både i forskningen og i praksis. På baggrund af 6 interviews gennemført med erhvervsskolelærere i vinteren 2015, beskriver vi kort nogle af de udfordringer, som lærerne oplever ift. det didaktiske arbejde med at skabe betingelser for transfer og/eller grænsekrydsning. Fra forskningen har vi også hentet inspiration til en oversigt over transferforståelser, der kan bruges både som tænke- og dialogværktøj.

Hvad angår forsøgs- og udviklingsarbejde henter vi inspiration fra Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium – UddX. I værktøjskassen er der denne gang fokus på ikt-værktøjer og -ressourcer, der er gode ift. undervisnings-, lære- og transferprocesser, der tager udgangspunkt i billeder, hhv. Pinterest, ThingLink, TinEye og Pixabay. Desuden anbefaler vi hjemmesiden undervislovligt.dk som en rigtig god ressource ift. at blive klogere på, hvad man må/ikke må som underviser og elever/studerende.

Du kan downloade magasinet via linket under billedet.

Magasin_2

IoT_magasinet_nr2_apr16

God fornøjelse og læselyst!

På vegne af os alle,
/Marianne

It som pædagogisk værktøj i EUD – fou-program

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling (MBUL) har igangsat et forsøgs- og udviklingsprogram på EUD-området som omhandler pædagogisk brug af it. Programmet har baggrund i den aktuelle EUD-reform, den strategi for den digitale erhvervsuddanelse, som Styrelsen for It og Læring (STIL)  udgav sidste år og en undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om pædagogisk brug af it på ungdomsuddannelserne – også fra 2015.  Af ansøgningen til programmet fremgik det, at formålet er:

(…) at opnå viden om, hvordan læreres brug af it i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen indvirker på elevernes motivation for at lære og læringsudbytte. Programmet sætter særlig fokus på, hvordan it kan anvendes til at understøtte undervisnings- differentiering og kobling af skole- og praktikdelene af uddannelserne, herunder praksisrelateret undervisning.

10 erhvervsskoler, der alle ønsker at arbejde med pædagogisk udvikling af brugen af it ift. undervisningsdifferentiering og/eller kobling mellem skole og praktik er blevet udvalgt til at deltage i programmet og EVA er blevet valgt som programleder. Ministeriet har besluttet at skolerne skal arbejde med aktionslæring og der er tale om et længerevarende projekt, der som jeg forstod det, har afslutningsseminar sidst på foråret 2017. EVA skal både sørge for at støtte skolerne i deres udviklingsarbejde og samle op på den viden, der genereres i projektet.

Torsdag d. 31. marts var der opstartsseminar i projektet, hvor skolerne bla. skulle have inspiration til konkret brug af it og igang med at tænke deres udviklingsprojekter som aktionslæringsforløb med inspiration fra Uddannelseslaboratoriet-UddX og det dertil udviklede eksperimenthjul.

UddX_eksperimenthjulLæs mere om eksperimenter her.

EVA fortalte selv om nogle af de resultater, der var kommet ud af ovennævnte undersøgelse, om aktionslæring og eksperimenthjul og derudover havde de inviteret mig (Marianne) til at holde et kort oplæg om konkret brug af it ift. både undervisningsdifferentiering og kobling mellem teori-praksis, skole-praktik. Min kontakt hos EVA, Mille Katrine Petersen, og jeg havde talt om, at det skolerne nok allermest havde brug for, på dette tidspunkt i projektet, var konkrete eksempler og knap så mange teoretiske overvejelser. Jeg havde dog også valgt at vise et par pædagogiske-didaktiske modeller/tænkeværktøjer, som vi aktuelt bruger på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, når vi underviser i disse temaer.

Opstartsseminaret blev afholdt hos Kold College, som er en af de deltagende skoler, og efter frokost fik vi en rundvisning i deres spændende nye køkken- og teorilokaler:

KC_koekkenskaerme

I køkkenet er der hængt kameraer, mikrofoner og fladskærme op forskellige steder. På køkkenskærm 1 vises der eksempelvis franske gloser eller råvarekendskab i loop, når der ikke streames live. På køkkenskræm 2 er der mulighed for at lave split-screen mellem forskellige lokationer og zoom.

KC_demonstration

I den ene ende af køkkenet er lærerens demonstrationbord placeret og bagved er der indrettet et minikøkken, der fungerer som en form for studie, når der eksempelvis skal optages instruktionsvideoer.

KC_teorilokale

Der er glasvinduer og glasdør mellem køkkenet og teorilokalet. Via storskærmen i teorilokalet er det muligt at åbne op for direkte streaming eksempelvis fra køkkenet, således at eleverne i teori kan høre køkkenfaglærerens instruktioner, eller der kan streames uden lyd, hvor læreren i teorilokalet så forklarer. Alt teknisk udstyr styres via en tablet, og i indkøb af udstyret er der lagt stor vægt på brugervenlighed, således at alle lærere føler sig trygge ved brugen. Iflg.  de involverede lærere giver de nye faciliteter rigtig gode muligheder for både at skabe betingelser for undervisningsdifferentiering og at skabe koblinger mellem teori og praksis. Praktikvirksomheder er også glade for på denne måde at få mulighed for at blive inddraget gennem eksempelvis streaming fra elevfremlæggelser, praktiske prøver, konkurrencer mv.  Det var en ganske kort introduktion vi fik, men som tidligere køkkenfaglærer og nuværende forsker i transfer, så jeg bestemt mange muligheder for at gennemføre meningsfuld og motiverende undervisning – både fra skolen til virksomhederne og omvendt.

EVA’s områdechef for ungdomsuddannelser, Camilla Hutters, var også med på seminaret (og holdt bla. oplæg om aktionslæring og eksperimenthjulet), og vi talte om, at der faktisk er en del faglige overlap mellem deres fou-program og vores aktuelle forskningsprojekt. Vi har derfor aftalt at tale nærmere om samarbejdsmuligheder fremadrettet. Det bliver under alle omstændigheder virkelig spændende at følge fou-programmet og dets resultater.

/Marianne

OBS! Som omtalt, var der i mit oplæg ikke lagt op til at teoretisere, men uanset hvordan vi vælger at anskue fænomener som undervisningsdifferentiering og transfer, så handler det i sidste ende om at skabe god, motiverende og meningsfuld undervisning for EUD-eleverne. I den forbindelse, vil jeg varmt anbefale Camilla Hutters & Astrid Lundby’s 2014 forskningsrapport “Læring, der rykker – læring, motivation og deltagelse – set fra elevers og studerendes perspektiv”, der netop blev udarbejdet på baggrund af eksperimenter i UddX, og som indeholder mange interessante perspektiver og anbefalinger.

Årets Diplomopgaver i Erhvervspædagogik – bla. med fokus på transfer

AaretsDEPopgaveSom noget nyt, er Forlaget Praxis og de professionshøjskoler, der udbyder Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP), gået sammen om at kåre Årets DEP-opgave.

Studerende på DEP er erfarne praktikere fra de erhvervsrettede uddannelser. Gennem DEP-uddannelsens forskellige moduler identificerer og behandler, de studerende problemstillinger fra deres egen praksis med inddragelse af teori og resultater fra undersøgelses- og udviklingsarbejde. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt*, hvor de studerende arbejder med en erhvervspædagogisk, teoretisk og praktisk problemstilling, der går på tværs af uddannelsens temaer.

Årets DEP-opgave har til formål at sætte fokus på netop denne viden, der samles på Praxis’ hjemmeside, som skal være med til:

at synliggøre DEP-studerendes vidensproduktion og eksponere den erhvervspædagogiske lærerfaglighed. Derudover vil hjemmesiden være et udstillingsvindue for det undersøgelses- og udviklingsarbejde, som DEP-studerende udfører, og er dermed med til at belyse faglige og pædagogiske problemstillinger i de erhvervsrettede uddannelser

Her i 2016 foregik årets kåring på konferencen Ny Viden om Erhvervsuddannelser (NVE), som NCE havde arrangeret 1. og 2. marts. Der blev kåret tre vindere:

  1. pladsen gik til Mette Agnete Nielsen Bowyer fra Aalborg Handelsskole. Mette havde beskæftiget sig med engelsk undervisning set gennem elevernes øjne. Se mere her.
  2. pladsen gik til Christina Arnfred Nissen fra SOSU Syd. Christina havde beskæftiget sig med, hvordan transfer kan bidrage til AMU-kursisters læring. Se mere her.
  3. pladsen gik til Kim Schmidt Pedersen fra Construction College Aalborg. Kim havde beskæftiget sig med elevers motivation i undervisningen på GF1. Se mere her.

Opgaverne giver et fint indtryk af den mangfoldighed (ift. foki, teorier og metoder), men også den enhed (ift. det erhvervspædagogiske felt), der karakteriserer DEP’en og de problemstillinger fra praksis, som de studerende er optagede af. I alt otte opgaver var nomineret til prisen – se dem alle her.

/Marianne

*) DEP’en er placeret på niveau 6 i den nationale kvalifikationsramme og afgangsprojektets omfang er max. 25 normalsider ved individuelt udarbejdede projekter.