Ny viden i, om og med EUD

Rambøll har netop udgivet rapporten “Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af EUD-reformen” (Rambøll, 2017). Rapporten er resultatet af et forsøgs- og udviklingsprogram igangsat under Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og er udarbejdet i samarbejde med VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) på Metropol. Med andre ord har kolleger fra NCE været med i projektet – dog ingen af os her på bloggen.

Formålet med forsøgs- og udviklingsprogrammet har været at udvikle konkrete forandringstiltag med afsæt i eksisterende viden om, hvad der virker i forhold til at understøtte vigtige dele af EUD-reformen, og der har været fokus på tre temaer:

  1.  Erhvervsrettede læringsmiljøer for unge og voksne
  2. Kobling mellem skole- og praktikperioder
  3. Brug af resultater af realkompetencevurderinger i tilrettelæggelse og gennemførsel af erhvervsuddannelse for voksne.

I  forbindelse med programmet er der udarbejdet et såkaldt vidensnotat, der opsummerer aktuel viden inden for de tre temaer. Her i projektet er vi naturligvis nysgerrige på, hvad programmet er nået frem til især ift. koblingen mellem skole- og praktikperioder, hvilket jeg vil vende tilbage til i en senere blogpost.

Overordnet set fremhæves følgende hovedpointer fra programmet:

  • Undervisningsministeriet har som led i programmet inviteret erhvervsskoler til at arbejde med udvalgte, reformrelevante temaer og har givet skolerne mulighed for at få indflydelse på de konkrete tiltag.
  • Kombinationen af relevans og skolernes medindflydelse ift. udviklingen, oversættelsen og afprøvningen af konkrete tiltag har skabt en frugtbar ramme for programmets udfoldelse.
  • Konkret er der udviklet en række anvendelige og realitetsafstemte tiltag, som i størstedelen af tilfældene er videreudviklingsmuligheder og/eller fortsat afprøvning af tiltag.
  • Samlet set viser evalueringen, at forsøgs- og udviklingsprogrammet har opnået formålet om, at udvikle, tilpasse og afprøve konkrete tiltag med afsæt i den bedst tilgængelige viden på området.
  • Tiltagende vurderes at kunne støtte skolerne i at nå EUD-reformens målsætninger og har potentiale for videre udvikling.
  • Programmet synes at have skabt øget opmærksomhed på vigtige områder i reformen samt at have igangsat positive forandringsprocesser på skolerne både for elever og undervisere (kilde).

Rapporten og de tilhørende materialer (som ud over vidensnotatet omfatter forandringsteorier og onepagers) udgør således et godt bidrag til ny viden inden for de nævnte områder.

Det er imidlertid også interessant at læse om programmets vurdering af vidensbaseret arbejde, der fremhæves som en ny måde at udvikle og afvikle forsøgs- og udviklings- programmer, hvilket bla. har betydet, at skolerne selv har arbejdet med og taget stilling til vidensgrundlaget for deres konkrete tiltag. Det har ikke været uden udfordringer at arbejde på denne måde, hvilket bla. skyldes, at:

  1. den tilgængelige viden på erhvervsskoleområdet som helhed, herunder i relation til de tre temaer i programmet, på nuværende tidspunkt er begrænset. Det spinkle vidensgrundlag har bl.a. medført, at skolerne i programmet har stillet spørgsmålstegn ved både relevans og nyhedsværdi af den viden, de skulle arbejde med afsæt i. Fremadrettet kan det være relevant at inddrage viden fra andre uddannelsesområder og/eller at understøtte vidensudvikling på erhvervsskoleområdet – eksempelvis gennem forsøgs- og udviklingsprogrammer som det nærværende.
  2. … vidensbaseret arbejde for mange erhvervsskoler er en ny dimension i kvalitetsarbejdet. Derfor kan der være behov for, som led i fx politiske initiativer, forsøgs- og udviklingsprogrammer og lignende, at arbejde aktivt med at understøtte skolernes kulturelle udvikling hen imod et større fokus på videnbasering. Det handler eksempelvis om at gøre det synligt for skolerne, hvad fordelene ved at arbejde vidensbaseret er. Desuden er det vigtigt at understrege, at vidensbaseret arbejde ofte kan være i tråd med skolernes allerede eksisterende praksis og således blot kan nuancere og understøtte denne. (Rambøll, 2017, p. 7 – mine fremhævelser).

Jeg har i flere sammenhænge peget på, at der mangler viden, hvad angår erhvervsskolernes anvendelse af it i undervisnings- og læreprocesser, men det synes at være et mere generelt problem inden for feltet. Der er i erhvervsskolesektoren en årelang tradition for at arbejde med forsøgs- og udviklingsprojekter. I mange år har disse projekter været udslagsgivende for skolernes lokale udvikling, men udfordringen var ofte, at resultaterne af disse forsøg kun vanskeligt lod sig generalisere og omsætte til andre kontekster/skoler.

Omkring 2013 (hvis jeg husker korrekt) besluttede UVM at stramme op og sikre bedre mulighed for vidensskabelse og vidensspredning, hvilket kom til udtryk i en ny strategi for forsøgs- og udviklingsprojekter og en egentlig programtænkning. Efterfølgende har der i UVMs forsøgs- og udviklingsarbejde været tilknyttet en ekstern institution (fx EVA, Rambøll eller Professionshøjskolerne), som har haft ansvar for at lede, støtte, opsamle og evaluere skolernes projekter – og det er, efter min mening, et rigtig godt og vigtigt tiltag ift. at sikre kvalitetsudvikling. Det er min erfaring, at skolerne generelt er meget udviklingsparate og videbegærlige, men som det altså også konkluderes i ovennævnte rapport, er vidensbasering ikke nogen nem sag.

Det er mit indtryk, at der i UVM er en generel anerkendelse af behov for ny viden inden for erhvervsuddannelserne. Senest (27.09.17) har UVM opfordret skolerne til at byde ind med nye forsøg inden for fire områder:

  1. Større fleksibilitet i forhold til praktik
  2. Forsøg med uddannelsernes struktur/studiemiljø
  3. Forsøg med skolehjem
  4. Forsøg med eux

At dømme ud fra udbudsmaterialet, lægges der igen op til, at der knyttes en ekstern institution som evaluator til programmet, og det er for så vidt fint. Det kunne imidlertid også være interessant, hvis den eksterne institution kunne være med til at hjælpe skolerne med at kvalificere deres ideer i den indledende projektudviklingsfase, da det jo er her fundamentet lægges. Men det kan være, at det også er meningen …

Som nævnt har der i mange år været kutyme for udbredt forsøgs- og udviklingsarbejde inden for erhvervsuddannelserne, men det slår mig igen, at der ikke har været investeret i de helt store forskningssatsninger i samme omfang, som vi har set på fx folkeskole- og gymnasieområdet. I det aktuelle udbud ovenfor lægges der vægt på, at skolerne selv kan byde ind, og det er også meget vigtigt, men det kan man nu også sagtens imødekomme gennem forskningsprojekter. I dag er det ikke usædvanligt, at forskning i, om og med praksis baserer sig på forskningstilgange som aktionsforsking og design-based-research, der netop kendetegnes ved høj deltagerindflydelse og fokus på, hvad der giver mening og dermed værdi og kvalitet i praksis .

/Marianne

Reklamer

EUD-debat på Folkemødet 2016

Torsdag d. 16. og fredag d. 17. juni 2016 var jeg (Marianne) til Folkemødet på Bornholm, hvor jeg var inviteret til at deltage i to debatter om EUD.

Det var mit første folkemøde og faktisk også mit første besøg på Bornholm, så jeg var glad for at kunne følges rundt med min NCE-kollega, René Bloch Nordin, som har boet mange år på øen. René og min anden NCE-kollega, Hans Jørgen Knudsen, var på Folkemødet sammen med en flok EUD-ledere fra det såkaldte SAMlær samarbejde, som havde valgt at lægge deres traditionelle 12/12-seminar på Bornholm. SAMlær er et samarbejde mellem EUC Nord, Tradium, IBC, EUC Syd, Kold College, Svendborg Erhvervsskole, CELF, Selandia og Campus Bornholm (som var vært).

Jeg ankom torsdag eftermiddag og brugte tiden på at gå rundt med René og Nadja Hviid (Udviklingschef, EUC Nord) for at få en fornemmelse af Folkemødet, som er spredt over et større område på begge sider af Allinge Havn og fint integreret i forskellige dele af byen. Om aftenen mødtes vi alle og spiste sammen, og vi overnattede i et par fælles huse i Gudhjem. Undervejs drog vi fordel af både Renés og Jens Peter Kofoeds (Afdelingsleder, Campus Bornholm) viden og sjove ankedoter om både Folkemødet og Bornholm.

René og nogle af SAMlær-lederne.

Jeg var rigtig glad for at opleve øen i solskin og for at få lejlighed til at snakke med SAMlær-flokken om stort og småt, der rører sig på erhvervsskolerne. Det er en gruppe meget engagerede ledere, som i øvrigt længe har interesseret sig for og arbejdet med digitalisering og pædagogisk it på deres skoler.

Fredag formiddag havde Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) inviteret mig til at deltage i en debat med titlen “På plads med reformen?” I debatten deltog også Mie Hovmark (EEO), Lone Hansen (TEC) og Lone Folmer (DI).

Debatten skete på baggrund af en dugfrisk undersøgelse* som DCUM har udarbejdet i samarbejde med konsulenthuset Signal. Ledere, lærere og elever fra 19 erhvervsskoler, der alle udbyder grund- og hovedforløb har deltaget i en survey, hvor der bla. er blevet spurgt ind til skolernes fysiske rum og rammer, praksisnær undervisning og muligheder for at skabe og rumme fællesskaber og åben skole.

Det er vanskeligt at gengive en times debat, men en af de pointer jeg husker bedst, var Hovmarks understregning af, at EUD-elever naturligvis også ønsker hinandens fællesskab, både socialt og fagligt, og at dette er også er meget vigtigt at tænke over og handle på i forhold til praktikperioderne, hvor især de meget unge EUD-lærlinge godt kan føle sig ensomme. Her blev muligheden for at danne lærlingekollegier bragt på banen som en spændende løsning. Hovmark var meget begejstret for praksisnær undervisning, især når den resulterede i konkrete, skabende og relevante processer og produkter. Samtidig var Hovmark dog bekymret for, at netop den praksisnære undervisning kan risikere at blive nedprioriteret som følge af øgede reformkrav og vanskelig økonomi. Adspurgt, hvad lærerne efterspørger når det drejer sig om praksisnær undervisning, nævnte jeg inspiration og gode eksempler, hvortil muligheden for korte virksomhedsforløb kunne være en del af løsningen. Min NCE-kollega Merete Hende har i samarbejde med Teknologisk Institut været involveret i et forsøgs- og udviklingsprojekt, hvor over 20 erhvervsskoler, heriblandt TEC, har eksperimenteret med at sende lærerne ud i kortere virksomhedsforløb. Det har bla. givet en række gode resultater i forhold til at øge lærernes indsigt i hvilke kompetence- behov, der efterlyses i praksis, hvilket dermed også kan inspirere til mere praksisnær undervisning – se slutrapport og bilag her.  Det var alt i alt en god og livlig debat med konstruktive forslag til, hvordan erhvervsskolerne kan komme endnu bedre på plads i forhold til reformens målsætninger. Det var også dejligt at opleve de tre kvinders dybe engagement i EUD og det erhvervsfaglige felt, som de alle tydeligvis brænder for.

Fmdk_4

Debat med Lone Hansen, Mie Hovmark & Lone Folmer

Samtidig med vores session havde KORA en lignende debat med titlen “Har vi fået bedre erhvervsskoler efter reformen?”.  KORA, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Danmarks Statistik er i gang med en række undersøgelser om, hvordan reformens implementering forløber, og hvilken effekt reformen har. I den forbindelse har de netop udgivet en baselineundersøgelse om hovedforløbet, hvor der bla. også er fokus på undervisningsmiljø, undervisningskvalitet og samspil mellem skole og praktik. Rapporten kan ses her.

Fmdk_5Fredag eftermiddag var jeg inviteret af Handelsskolernes Lærerforening (HL) til at deltage i en debat med titlen “Er fremtidens lærer en app?”. I debatten deltog også Christine Antorini (Socialdemokraterne) Alex Ahrendtsen, (Dansk Folkeparti), Lars Kunov (Danske Erhvervsskoler), Laurits Rønn (Dansk Erhverv), Dorte Lange (Danmarks Lærerforening) og min egen rektor, Stefan Hermann.

Som tidligere beskrevet, har bla. HL, Dansk Erhverv, Kunov og Hermann været medforfattere på et debatoplæg om digitalisering af erhvervsuddannelserne, hvor det foreslås, at der dannes en alliance mellem forskellige aktører indenfor EUD-området, tilbagerulning af besparelser og udtænkning af en konkret køreplan for digitalisering. En ambitiøs plan, som skal balancere passende mellem effektivisering og kvalitetsudvikling.

Igen er det vanskeligt at gengive en times debat, men jeg startede selv med at understrege, at vi faktisk har forbavsende lidt forskningsviden om digitalisering i EUD. Til gengæld har vi en del viden fra forsøgs- og udviklingsprojekter og diverse undersøgelser fra fx EVA. Mangel på forskningsbaseret viden på området blev eksempelvis også meget tydeligt sidste år, da Styrelsen for It og Læring (STIL) udgav en strategi for den digitale erhvervsuddannelse, hvor der i bilagsmaterialet blev refereret til erfaringer fra andre uddannelsesområder og udlandet. Pointen hermed er, at vi ikke indenfor EUD, på samme måde som fx folkeskolen, kan stille os oven på en masse “sikker viden” om potentialerne i og konsekvenserne af digitalisering.  Omvendt fremhævede Hermann netop den viden, der findes indenfor folkeskolen og på gymnasieområdet og anbefalede, at vi tager ved lære deraf. Debatten bar generelt præg af den manglende viden på EUD-området, idet langt de fleste paneldeltagere kom med eksempler fra især folkeskolen, når de skulle være konkrete.

Jeg er for så vidt enig med Hermann i, at der ikke er nogen tvivl om, at der er noget at lære fra andre uddannelsesområder, men min erfaring med erhvervsskolelærere er, at de er godt trætte af altid at høre argumentation baseret på folkeskolen i forhold til deres EUD-praksis og kontekst. Så min stille bøn til politikere, beslutningstagere og meningsdannere i øvrigt vil være, at de anerkender og respekterer EUD’s særpræg og taler ind i og om EUD på disse uddannelsers egne præmisser. Lærerengagement og ejerskab i den udvikling, som panelet ønsker i forhold til digitalisering, kræver at lærerne kan se mening og relevans, og allerhelst i forhold til deres specifikke fag  – og det kan godt blive meget vanskeligt, hvis referencen fortsætter med at være andre uddannelsesområder. Det samme må også siges at gøre sig gældende for elevernes vedkommende, og netop elevernes med- og modspil, tænker jeg bør være en drivende kraft i en sådan udvikling. Kunov var heldigvis rigtig god til hele tiden at tale ind i EUD-konteksten og nævnte bla. den pædagogiske ledelses betydning i forhold til digitalisering. Der var i panelet bred enighed om, at øget digitalisering kræver en kulturforandring, at processerne ikke kan baseres på ildsjæle alene, og at det er nødvendigt med en stærk ledelsesopbakning. Og selv om der var mange forventninger til både effektiviserings- og kvalitetspotentialet i forbindelse med digitalisering, var der ingen i panelet, som ønskede fremtidens lærer erstattet af en app!

Det var sjovt og lærerigt at deltage på Folkemødet, både som tilskuer og som debattør, så stor tak til både DCUM og HL for invitationen. Jeg fik et godt indtryk af hvad, der kan være interessant at deltage i (i begge roller), og er især meget positiv overfor netværksdelen af sådan et arrangement. Ud over de mange gode samtaler om EUD, var det også rigtig fint at opleve, hvordan eleverne og deres repræsentanter fra alle organisationerne kontinuerligt tog ansvar for og engageret deltog i debattene omkring udvikling af deres uddannelser og skoler/institutioner. Og så er Bornholm absolut et besøg værd – uanset vejret ;-)

Fmdk_7

Skøn udsigt fra vores overnatning i Gudhjem.

/Marianne

*) Hele rapporten om undersøgelsen offentliggøres i august.