Teknologi, myter og potentialer

Jeg (Marianne) har netop set to videoer med den amerikanske forfatter og uddannelseskonsulent, Allan November, som jeg finder meget inspirerende og derfor vil dele her. I den første  video taler November passioneret om, hvorfor vi endnu ikke har formået at udnytte det potentiale, der så ofte knyttes til brug af teknologi i skolen. Og selv om videoen er fra 2010, vil jeg mene, at hans pointer stadig er aktuelle!

En meget central pointe hos November er, at teknologien skal bruges til at skabe betingelser for, at eleverne kommer til at arbejde med at skabe ny viden, og at dette netop ved hjælp af teknologi kan foregå i globale såvel som lokale læringsnetværk*.

I den anden fine video taler November bla. om lærerens vigtige rolle – også når der undervises i og med teknologi.

En central pointe hos November er, at vi ofte kommer til at anvende teknologi som “meget dyre blyanter” ( jf. the 1000 dollar pencil plan), dvs. at vi faktisk ikke udnytter de muligheder teknologierne byder på, men blot reproducerer og remedierer gammel praksis med nye værktøjer.

Men det er ikke kun vores teknologianvendelse, som forhindrer os i at tænke undervisning og læring mere innovativt. Iflg. November kan problemet også være, at vi ikke redidaktiserer. November peger på, at der fx anvendes opgaveformuleringer, som reelt hører en anden tid til, hvor mulighederne for informationssøgning, -deling og – skabelse var anderledes begrænsede (jf. Google søgning eksemplet).

For at dæmme op for dette foreslår November, at man stiller følgende 6 centrale selvkritiske spørgsmål til det arbejde, man sætter eleverne i gang med:

Spørgsmålene kan gå både opgaver og aktiviteter, men også på valg af teknologi og i hvilken grad disse understøtter transformative læreprocesser.

/Marianne

*) Sådan som vi i øvrigt kender det fra FabLab Schools, hvor der netop er udkommet en ny rapport om danske erfaringer.

 

It som pædagogisk værktøj i EUD – fou-program

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling (MBUL) har igangsat et forsøgs- og udviklingsprogram på EUD-området som omhandler pædagogisk brug af it. Programmet har baggrund i den aktuelle EUD-reform, den strategi for den digitale erhvervsuddanelse, som Styrelsen for It og Læring (STIL)  udgav sidste år og en undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om pædagogisk brug af it på ungdomsuddannelserne – også fra 2015.  Af ansøgningen til programmet fremgik det, at formålet er:

(…) at opnå viden om, hvordan læreres brug af it i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen indvirker på elevernes motivation for at lære og læringsudbytte. Programmet sætter særlig fokus på, hvordan it kan anvendes til at understøtte undervisnings- differentiering og kobling af skole- og praktikdelene af uddannelserne, herunder praksisrelateret undervisning.

10 erhvervsskoler, der alle ønsker at arbejde med pædagogisk udvikling af brugen af it ift. undervisningsdifferentiering og/eller kobling mellem skole og praktik er blevet udvalgt til at deltage i programmet og EVA er blevet valgt som programleder. Ministeriet har besluttet at skolerne skal arbejde med aktionslæring og der er tale om et længerevarende projekt, der som jeg forstod det, har afslutningsseminar sidst på foråret 2017. EVA skal både sørge for at støtte skolerne i deres udviklingsarbejde og samle op på den viden, der genereres i projektet.

Torsdag d. 31. marts var der opstartsseminar i projektet, hvor skolerne bla. skulle have inspiration til konkret brug af it og igang med at tænke deres udviklingsprojekter som aktionslæringsforløb med inspiration fra Uddannelseslaboratoriet-UddX og det dertil udviklede eksperimenthjul.

UddX_eksperimenthjulLæs mere om eksperimenter her.

EVA fortalte selv om nogle af de resultater, der var kommet ud af ovennævnte undersøgelse, om aktionslæring og eksperimenthjul og derudover havde de inviteret mig (Marianne) til at holde et kort oplæg om konkret brug af it ift. både undervisningsdifferentiering og kobling mellem teori-praksis, skole-praktik. Min kontakt hos EVA, Mille Katrine Petersen, og jeg havde talt om, at det skolerne nok allermest havde brug for, på dette tidspunkt i projektet, var konkrete eksempler og knap så mange teoretiske overvejelser. Jeg havde dog også valgt at vise et par pædagogiske-didaktiske modeller/tænkeværktøjer, som vi aktuelt bruger på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, når vi underviser i disse temaer.

Opstartsseminaret blev afholdt hos Kold College, som er en af de deltagende skoler, og efter frokost fik vi en rundvisning i deres spændende nye køkken- og teorilokaler:

KC_koekkenskaerme

I køkkenet er der hængt kameraer, mikrofoner og fladskærme op forskellige steder. På køkkenskærm 1 vises der eksempelvis franske gloser eller råvarekendskab i loop, når der ikke streames live. På køkkenskræm 2 er der mulighed for at lave split-screen mellem forskellige lokationer og zoom.

KC_demonstration

I den ene ende af køkkenet er lærerens demonstrationbord placeret og bagved er der indrettet et minikøkken, der fungerer som en form for studie, når der eksempelvis skal optages instruktionsvideoer.

KC_teorilokale

Der er glasvinduer og glasdør mellem køkkenet og teorilokalet. Via storskærmen i teorilokalet er det muligt at åbne op for direkte streaming eksempelvis fra køkkenet, således at eleverne i teori kan høre køkkenfaglærerens instruktioner, eller der kan streames uden lyd, hvor læreren i teorilokalet så forklarer. Alt teknisk udstyr styres via en tablet, og i indkøb af udstyret er der lagt stor vægt på brugervenlighed, således at alle lærere føler sig trygge ved brugen. Iflg.  de involverede lærere giver de nye faciliteter rigtig gode muligheder for både at skabe betingelser for undervisningsdifferentiering og at skabe koblinger mellem teori og praksis. Praktikvirksomheder er også glade for på denne måde at få mulighed for at blive inddraget gennem eksempelvis streaming fra elevfremlæggelser, praktiske prøver, konkurrencer mv.  Det var en ganske kort introduktion vi fik, men som tidligere køkkenfaglærer og nuværende forsker i transfer, så jeg bestemt mange muligheder for at gennemføre meningsfuld og motiverende undervisning – både fra skolen til virksomhederne og omvendt.

EVA’s områdechef for ungdomsuddannelser, Camilla Hutters, var også med på seminaret (og holdt bla. oplæg om aktionslæring og eksperimenthjulet), og vi talte om, at der faktisk er en del faglige overlap mellem deres fou-program og vores aktuelle forskningsprojekt. Vi har derfor aftalt at tale nærmere om samarbejdsmuligheder fremadrettet. Det bliver under alle omstændigheder virkelig spændende at følge fou-programmet og dets resultater.

/Marianne

OBS! Som omtalt, var der i mit oplæg ikke lagt op til at teoretisere, men uanset hvordan vi vælger at anskue fænomener som undervisningsdifferentiering og transfer, så handler det i sidste ende om at skabe god, motiverende og meningsfuld undervisning for EUD-eleverne. I den forbindelse, vil jeg varmt anbefale Camilla Hutters & Astrid Lundby’s 2014 forskningsrapport “Læring, der rykker – læring, motivation og deltagelse – set fra elevers og studerendes perspektiv”, der netop blev udarbejdet på baggrund af eksperimenter i UddX, og som indeholder mange interessante perspektiver og anbefalinger.