Tværgående samarbejde er nødvendigt ift. digitalisering i EUD

FP_logo

I sommer skrev jeg (Marianne) en stafet i Forsker-praktikernetværket, hvor jeg efterlyste mere forskning om digitalisering i og af EUD. Mit indlæg var egentlig stilet til ministeriet/STIL, men nu har Arnt Louw fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet ført stafetten videre i et rigtig godt indlæg, der kan læses i sin fulde længde her.

Louw skriver bl.a.:

Digitalisering er ikke et mål i sig selv, og udfordringen består således ikke i at løbe efter øget digitalisering, som et succeskriterie i sig selv, men i højere grad om mere målrettet og klog digitalisering af EUD til gavn for elevernes læring.

Jeg er ikke overraskende meget enig, og jeg deler Louws bekymring om, at hvis vi ikke får skabt ordentlig viden på området, så risikerer vi at gentage de “børnesygdomme” eller ureflekterede investeringer og tiltag, der har præget andre uddannelsesområder.

Som Louw også skriver, så ved vi, at der er rigtig mange spændende tiltag i gang ude på erhvervsskolerne, hvor der vedholdende eksperimenteres med erhvervspædagogisk it i undervisnings- og læreprocesser. Udfordringen er dog bla., at der ikke samles op på disse tiltag, hvilket alt andet lige gør det vanskeligt at sprede ny viden og gode tiltag.

EUD er i det hele taget et meget lille felt inden for den danske uddannelsesforskning, og Louw kommer derfor også med denne opfordring, som jeg støtter fuldt ud:

… disse spørgsmål kalder på viden. Og her tror jeg det kunne være gavnligt, at de relativt få erhvervsfaglige miljøer der er i Danmark, i højere grad tænkte i etablering af tværgående forskningssamarbejder, der kan tilvejebringe den kontinuitet og brede forankring af den forskningsbaserede viden, som Christian Helms Jørgensen efterlyser i en tidligere stafet. Ud fra et fælles mål om at bevæge feltet fremad, og udvikle pædagogikken på EUD til gavn for eleverne. (min fremhævelse)

Ved at samarbejde forskningsmiljøerne imellem ville vi uden tvivl kunne dække den komplicerede udfordring med anvendelse af erhvervspædagogisk it og digitalisering langt bedre, end vi er i stand til i dag.

Ud over tværgående samarbejder blandt forskere, vil jeg også advokere for, at der etableres en form for Special Interest Group (SIG) som skulle arbejde mere målrettet med dette tema løbende og som med fordel kunne involvere andre parter. En sådan SIG kunne måske knyttes til Forsker-praktikernetværket og dermed også have deltagelse af flere interessenter (ledere, lærere og organisationer) end lige os forskere. Jeg har allerede været i dialog med bla. Christoffer Jørgensen fra HL om dette, og jeg ved, at Uddannelsesforbundet* også er meget opmærksomme på udfordringerne og potentialerne ift. digitalisering i EUD. Herudover er det naturligvis også vigtigt at lytte til elevernes repræsentanter.

Tidligere på året, var Christoffer Jørgensen i øvrigt medforfatter på et debatindlæg om digitalisering i EUD, og i den forbindelse blev der også lagt op til at få etableret en form for køreplan baseret på tværgående samarbejde i sektoren. Om forskellige tiltag kan/skal kombineres eller ej, har jeg ikke lige taget stilling til, men i en tid med knappe ressourcer, er der ingen tvivl om, at det giver det ekstra god mening at samarbejde.

Så hermed en invitation til dialog om, hvordan vi sammen kommer videre!

/Marianne

*) Se fx dette nummer af Uddannelsesbladet 

Reklamer

Afprøvning af tænkeværktøjer ift. transfer og it

Tirsdag d. 1. november afholdt jeg (Marianne)  to x 90 min. workshop på Forsker-Praktikernetværkets årlige EUD konference. Formålet med workshoppen var at øge deltagernes bevidsthed omkring de udfordringer og muligheder, der kan være i forhold til at skabe betingelser for transfer, både med og uden it-værktøjer.

1nov2016a

I forskningsprojektet har vi udviklet en række modeller, som vi afprøver i vores undervisning på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP’en) her i efteråret 2016. Målet er at få skabt nogle modeller, der kan bruges som tænke- og dialogværktøjer med henblik på at understøtte EUD-læreres pædagogisk-didaktiske arbejde med at planlægge og gennemføre undervisning med fokus på transfer gennem brug af it-værktøjer.

Til workshoppen havde jeg valgt at medbringe to modeller, som har forskellige formål:

  1. Identifikation af faktorer, der påvirker transfer (se slide #4 i præsentationen nedenfor). Denne model har vist sig at være velegnet til at få startet en drøftelse af de mange forhold, der har indflydelse på transfer.
  2. Identifikation af it-værktøjer (se slide #9). Denne model er velegnet til at fokusere samtalen omkring it-værktøjer, der kan bruges til fire forskellige formål (dokumentation, simulation, konstruktion og interaktion). Hertil kommer at værktøjerne er tænkt ind ift. fire specifikke processer (identifikation, koordination, refleksion og transformation).

Især modellen til identifikation af it-værktøjer har vist sig at være vanskelig at anvende i praksis. Modellen sætter typisk gang i en masse drøftelser, men forholdet mellem elementerne i modellen bliver kritiseret for at være uklar. Det er en kritik som vi også har fået fra vores studerende, så nu går arbejdet i gang med at udvikle version 2.0. En væsentlig pointe ift. denne model er, at det er det didaktiske formål som afgør, hvorvidt et it-værktøj bliver brugt til det ene eller det andet formål  og til at understøtte den ene eller anden proces – og det var også en pointe som workshopdeltagerne kom frem til. Se slide #10, hvor der er bud på konkrete værktøjer. It-værktøjer er aldrig neutrale, men udviklet til at understøtte bestemt formål og processer. Mange nye it-værktøjer, især Web 2.0, kan imidlertid bruges til forskellige formål og processer samtidig, og det skal der skabes opmærksomhed omkring.

Vi har fået mange interessante forslag til forbedringer af modellerne, både fra vores studerende og nu også fra workshop deltagerne, så det bliver spændende at gå i gang med revisionen. Forskningsmæssigt skelner vi også mellem it-værktøjer og teknologi-medierende grænseobjekter (TGO’er -jf. slide #10). Pointen her er, at et it-værktøj ikke i sig selv udgør et grænseobjekt, men at dette også afhænger af den pædagogisk-didaktiske brug. Det er noget som vi også kommer til at arbejde videre med i projektet.

1nov2016b

Grundet en større deadline dagen før havde jeg kun fået få timers søvn, så jeg var lidt nervøs for om jeg kunne skabe noget, der var meningsfuldt for deltagerne, men at dømme ud fra de mange engagerede diskussioner over modellerne, så gik det fint – om ikke andet var der flere som sagde, at de havde fået noget at tænke over og ville forsøge sig med modellerne hjemme på deres skoler.

Mange deltagere efterlod, på min opfordring, deres udfyldte papir-modeller, så mange tak for det – det bliver interessant at få analyseret de mange ideer og forslag :-)

/Marianne

OBS! Fotos af deltagerne er brugt med deres tilladelse.

Slides fra de øvrige præsentationer kan ses her – i højre side.

 

Konference om EUD-reformen 1/11 – workshop om it og transfer

FP_logoDer er stadig ledige pladser til Forsker-Praktikernetværkets årlige EUD-konference d. 1. november 2016, som denne gang er tilrettelagt i samarbejde med EUD-udvalget. Temaet er hvorvidt EUD-reformen har givet et kvalitetsløft.

På programmet er bla. KORA og EVA, der vil komme med et statustjek på baggrund af deres følgeforskning ift. implementering af reformen. Mine NCE-kolleger, Peter Koudahl og Peder Hjort-Madsen vil komme med et bud på, hvad reformen har betydet for lærerrollen og så vil det være muligt at deltage i forskellige workshops. Se hele programmet og alle workshopbeskrivelser her.

Jeg holder også workshop (nr.4), denne gang med fokus på de udfordringer og muligheder, der ligger i at anvende it som transferværktøj – jvf. beskrivelsen her:

På baggrund af et aktuelt forskningsprojekt, giver Marianne Riis fra Metropol/NCE et kort oplæg om foreløbige resultater i forhold til EUD-læreres transferforståelser og -praksisser i undervisningen gennem brug af it. Herefter lægges der op til to øvelser. I den første øvelse er formålet at identificere faktorer, der har betydning for, hvorvidt der kan skabes betingelser for transfer i undervisningen. I den anden øvelse er formålet at identificere it-værktøjer, der kan benyttes i undervisningen i forhold til fire specifikke transferprocesser: identifikation, koordination, refleksion og transformation. Begge øvelser tager udgangspunkt i didaktiske modeller udviklet i projektet.

Min kollega, Carsten Lund Rasmussen og jeg er i øjeblikket ved at afprøve disse modeller med EUD-lærerstuderende på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, og vi er allerede blevet klogere på modellernes svagheder og styrker! Det bliver derfor vældig interessant at opleve, hvordan andre EUD-aktører reagerer på disse modeller – som kom endelig og vær med :-)

Der er tilmelding til konferencen her deadline 24. oktober 2016!

/Marianne

Forskning om digitalisering i EUD efterlyses!

FP_logo

Nedenstående indlæg er oprindeligt publiceret på Forsker-Praktikernetværkets hjemmeside som en del af den igangværende stafet. Indlægget skal også ses i lyset af, at vi her i forskningsprojektet står for at planlægge det faglige indhold på netværkets næste møde, d. 4. oktober 2016, hvor temaet netop er “Hvordan styrker it EUD?”.  For at svare på det spørgsmål, har vi også brug for forskningsbaseret viden, men det kniber det med, så derfor dette opråb!

/Marianne

Tilgængelighed?  Ja, men det afhænger også af udbuddet af relevant forskning

I de seneste to stafetter undrer Peter Koudahl sig over politikernes manglende inddragelse af forskningsviden, når der skal træffes beslutninger eksempelvis i forbindelse med reformer. Lars Kunov spørger efterfølgende, om det måske kan have noget at gøre med tilgængelighed af den viden, der skabes. Ifølge Kunov er den store mængde forskning vanskelig at overskue, både for politikere og praktikere, og der efterlyses nye, mere brugervenlige måder at formidle forskningsviden på. Jeg er enig med Kunov i, at vi som forskere hele tiden skal arbejde på at blive bedre til at formidle og omsætte ny viden på forskellige måder. Når det gælder mit eget forskningsområde, Erhvervspædagogisk it, er situationen imidlertid den, at der ikke eksisterer “store mængder forskning”.

Faktisk er der forbavsende lidt forskningsbaseret viden på området, hvilket kom meget tydeligt til udtryk, da Styrelsen for It og Læring (STIL) sidste år udsendte strategien for den digitale erhvervsuddannelse i forbindelse med reformens øgede krav til digitalisering. Som eksempler på forskningsbaseret viden, der kunne understøtte erhvervsskolernes arbejde med digitalisering, blev der således henvist til forskning fra folkeskole- og gymnasieområdet og erfaringer fra udlandet, hvor erhvervsuddannelser organiseres anderledes end i Danmark. Som kompensation for den manglende forskningsbaserede viden inden for EUD-området, havde STIL bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at udarbejde et inspirationskatalog til skolerne. Jeg vil med det samme understrege, at jeg har stor respekt for EVA’s arbejde. EVA er nemlig dygtig til at sammenfatte og formidle viden på en måde, som praktikere finder anvendelig, hvilket vi eksempelvis oplever, når vi bruger EVA’s undersøgelser og rapporter i undervisningen på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik. Men den viden, EVA skaber, er ikke forskning i traditionel forstand. Typisk er der tale om vidensopsamling i forbindelse med forsøgs- og udviklingsprojekter eller viden skabt på baggrund af surveys og interviews uden egentligt forskningsmæssigt fundament. Det er ikke EVA’s opdrag at levere traditionel forskning, så det er ikke en kritik af EVA, men det er meget tankevækkende og problematisk, at det meste af den viden, vi aktuelt har om erhvervspædagogisk it, ikke er forskningsbaseret.

For nylig var både Kunov og jeg, blandt andre, inviteret til at deltage i en paneldebat om digitalisering i uddannelserne på Folkemødet på Bornholm, hvor også balancen mellem effektivisering og kvalitetsudvikling blev drøftet. I debatten lagde jeg ud med at påpege problemet med den manglende forskningsbaserede viden inden for EUD. Metropols rektor, Stefan Hermann, fremhævede omvendt den store mængde forskningsbaseret viden, der reelt eksisterer på især folkeskoleområdet, og foreslog, at vi tog ved lære af denne. Hermann og andre paneldeltagere trak flere gange eksempler på pædagogisk it frem, men fra folkeskolens store demonstrationsskoleprojekt, mens det var yderst sparsomt med konkrete eksempler om og fra EUD, på nær fra Kunov.

Hermann og andre har ret i, at der eksisterer forskningsbaseret viden fra både folkeskolen og andre uddannelsesområder, som vi kan lære af. Det er imidlertid lettere sagt end gjort, for hvem er det lige, der skal omsætte viden skabt i folkeskolen eller gymnasiet til en EUD-kontekst? Forskerne? Praktikerne? Langt de fleste erhvervsuddannelser i Danmark bygger på vekseluddannelsesprincippet. Men den viden, der er skabt uden for EUD, har jo netop ikke øje for det erhvervsfaglige og det erhvervspædagogiske, og det gør den altså mindre tilgængelig og svær at omsætte.

Det er min erfaring, at erhvervsskolelærere er godt trætte af, at argumenter for digitalisering og pædagogisk brug af it altid baseres på andre uddannelsestyper. Det gør det, alt andet lige, vanskeligt at bruge på en meningsfyldt og relevant måde. Hvis man som nysgerrig erhvervsskolelærer eksempelvis søger forskningsbaseret inspiration igennem demonstrationsskoleprojektet, er der tale om almene fag og udskolingselever i 8. klasse, er det højeste trin. Det kræver selvsagt en stor portion pædagogisk fantasi og fagdidaktisk kompetence at omsætte den viden til en EUD-kontekst – og det tager tid.

Omvendt kan den nysgerrige erhvervsskolelærer finde lettere tilgængelig og omsættelig viden med udgangspunkt i EUD gennem eksempelvis forsøgs- og udviklingsprojekter i EMU-databasen eller i EVA’s førnævnte rapporter. Problemet her er dog, som tidligere nævnt, at der ikke er tale om forskningsbaseret viden. Og vi har brug for forskningsbaseret viden, hvis vi skal blive klogere på, ikke blot hvordan digitalisering virker/ikke virker, men nok så vigtigt hvorfor/hvorfor ikke. Med forskningsbaseret viden om de bagvedliggende mekanismer, skabes det bedste fundament for innovation og bæredygtighed. Min påstand vil således være, at kun gennem brug af solid forskningsbaseret viden, kommer vi til at realisere både det effektiviseringspotentiale og den kvalitetsudvikling, der kan følge med digitalisering.

I Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) på Metropol, har vi taget handsken op og har i øjeblikket (2015-2017) et forskningsprojekt om koblingen mellem it, transfer og bedre skole-praktiksamspil, som dermed skaber viden om den ene af de fire sigtelinjer, der nævnes i STIL’s digitaliseringsstrategi. Men hvad med forskningsviden i relation til de andre sigtelinjer og temaer uden for strategien?

I forhold til digitalisering, har folkeskolen blandt andet gavn af demonstrations-skoleprojektet (2012-2017), og gymnasierne har eksempelvis gavn af projekterne Undervisningsorganisering, -former og -medier – på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser (2010-2014) og Socio Media Education Eksperimentet (2011- 2014), for blot at nævne nogle af de større projekter.

Mig bekendt har vi ikke set lignende store forskningsinitiativer på EUD-området? Hvorfor ikke?  Som yderligere inspiration til digitalisering af EUD i forbindelse med den seneste reform, valgte ministeriet her i foråret 2016, at igangsætte endnu et forsøgs- og udviklingsprojekt (med EVA som paraplyorganisation), men altså ikke et decideret forskningsprojekt. Hvorfor prioriteres forskning ikke i denne forbindelse på EUD-området? Hvorfor skal EUD nøjes med at “lære af andre”? Hvorfor anerkendes og respekteres EUD ikke på egne præmisser, når det drejer sig om digitalisering?

I en tid, hvor politikere og andre beslutningstagere både efterlyser forskningsbaseret evidens og flere dygtige faglærte, undrer det mig og jeg synes, at det kunne være spændende, hvis Undervisningsministeriet vil gribe stafetten!

Ikt-medieret Praktikum – som bindeled og læringsrum

Skole_PraktikTorsdag d. 1. oktober skal Palle, Hans og jeg (Marianne) deltage i Forsker-Praktikerneværksmøde om “Kvalitet i samspillet mellem skole og praktik“. Programmet byder på en række spændende oplæg, og noget af det vi især ser frem til at høre om, er Praktikum som bindeled mellem skole og praktik – udfordringer og muligheder v. Torben Ahlman Valsgaard fra TEC.

Hans, der bl.a. er uddannet værktøjsmager og har arbejdet en årrække på KTS som faglærer, deltog i sin tid i en række forsøgs- og udviklingsprojekter, som omhandlede såkaldte Praktikum-opgaver (Lundsgaard, 2005; Koch & Lundsgaard, 2004; Koch & Lundsgaard, 2000). I forskningsprojektet er vi interesserede i at arbejde videre med nogle af de erfaringer Hans og kollegerne gjorde sig dengang. Forsøgene blev igangsat i slutningen af 1990’erne, hvor ikt ikke spillede den store rolle, og vi tænker at netop brugen af ikt vil kunne bidrage positivt til at fremme afvikling af praktikum. Selve praktikum-begrebet er hentet fra Donald A. Schön, der beskriver det således:

Praktikum er det arrangement der er direkte designet til den opgave at lære en praksis. I en sammenhæng der er tilnærmet en praksisverden, lærer praktikanter gennem ”learning-by-doing”, selv om deres ”doing” ofte ikke kan leve op til forholdene i det virkelige arbejdsliv. De lærer ved at gennemføre projekter der simulerer og forenkler praksis, eller de deltager i projekter i den virkelige verden under tæt vejledning. Praktikum er virtuel verden, relativt fri for pres, forstyrrelser og risici fra den virkelighedens verden, som den dog alligevel efterligner. Den befinder sig i et mellemrum mellem den praktiske verden, det almindelige lægmandsliv og specialisternes særlige verden. (Schön, 1987, s. 266-267).

Sammenhæng_grønMed henvisning til Schön bruges praktikum altså til at italesætte det særlige læringsrum, der kan designes med henblik på at bringe elever tættere på en erhvervsfaglig praksis. I princippet kan dette foregå både på grund- og hovedforløb, men i forskningsprojektet her er vi særligt optaget af det sidste. På flere uddannelser er deltagelse i og gennemførelse af praktikum et krav for at kunne gå til svendeprøve, som eksempelvis på maleruddannelserne. Malerfagets Faglige Fællesudvalg (MFFU) beskriver praktikum på følgende måde:

Praktikum går i al sin enkelthed ud på, at eleven sammen med sin mester udvælger en arbejdsopgave, hvor eleven deltager. Den beskrives og dokumenteres, og eleven skal herefter arbejde videre med opgaven på det efterfølgende skoleophold. Til slut fremlægger eleven sin praktikum-opgave for de andre elever og sin mester på skoleopholdet. (kilde)

Både i maler- og værktøjmageruddannelserne anlægges et opgaveorienteret syn på praktikum, hvilket giver god mening. I de forsøg, hvor Hans deltog, nåede man frem til bl.a. følgende konklusioner:

  • praktikum kan være med til at sikre et tættere samarbejde mellem skole og virksomhed, da opgaveformuleringen skal ske i et samarbejde
  • praktikum kan være med til at sikre en bedre sammenhæng mellem læring på skolen og i virksomheden, da opgaven skal tage udgangspunkt i elevens/lærlingens her-og-nu situation
  • praktikum kan være med til at øge fokus på elevinddragelse, skabe helhedsforståelse, produktrelevans og autencitet i undervisnings- og læreprocesser
  • praktikum kan medvirke til at oplærer får en bedre føling med hvad der foregår på skolen, og omvendt får faglærere bedre føling med, hvad der sker i virksomheden og mulighed for at holde sig faglige ajour
  • evnen til at reflektere over den faglige praksis i virksomheden vil kunne brede sig til andre medarbejdere end de oplæringsansvarlige og vil således kunne fremme udvikling og innovation

I og med, der skabes bedre sammenhæng mellem skole og virksomhed øges også mulighederne for, at der kan skabes transfer. Figuren nedenfor viser de potentielle læringsrum, der opstår ifm. arbejdet med praktikum.

Ikt-medieret Praktikum

Ud over selve praktikumopgaven, der kan siges at udgøre et fælles rum* for de tre parter og som kan understøttes gennem brug af ikt, så er det også væsentligt at huske på de øvrige rum (og særligt 1-3), hvor vi også forestiller os, at der med fordel kunne arbejdes med ikt. Ift. selve praktikum-opgaven nævner MFFU i øvrigt også muligheden for at benytte andre dokumentationsformer end den skriftlige, fx fotos og hertil kunne der jo tilføjes video. Endvidere kunne der tænkes i brug af deciderede kommunikations- og samarbejdsværktøjer som fx Facebook eller Google+-grupper, der kunne fungere som bindeled.

I et nyere forsøgs-og udviklingsprojekt (afsluttet i 2013), Blended designs – en vifte af konteksttilpassede tilgange til blended learning, var fokus netop på, hvordan forskellige former for ikt kunne bruges til at skabe bindeled mellem læring i forskellige kontekster (hvilket også har et differentieringspotentiale). I et delforsøg var fokus på, hvordan det gennem brug af ikt kan sikres at eleverne får fleksibel adgang til teori uden for skolen, og også i dette projekt var fokus på praktikum, der blev defineret på følgende måde: “Når opgaver og undervisning forbindes på tværs af skole og praktiksted, kaldes det praktikum.” Det vil sige, at her indtænkes også de øvrige processer ud over selve praktikum-opgaven. Et fint eksempel er casen med Mette, der kan læses her.

Projekter som de ovennævnte, samt vores øvrige erfaring med brug af ikt i praksis, medvirker til, at vi også interesserer os for praktikum-tilgange i vores projekt.

/Marianne

*) Et praktikum behøver ikke at være begrænset til en decideret opgave, men kan med fordel også tænkes som et såkaldt “3. space”, men her skal man bare være opmærksom på, at begrebet tillægges forskellige betydninger i forskningslitteraturen. Begrebet peger tilbage til såkaldt ”hybridity theory”, og betegner bl.a. et ”rum”, der fungerer som bindeled mellem forskellige vidensformer og diskurser, mellem formelle og uformelle læringskontekster (se fx Moje et al., 2004), og der er klare overlap til Schön’s oprindelige definition.

Referencer

Koch, H.H. & Lundsgaard, S. (2004). Praktikum i praksis. Forsøg med nyt praksisrum indenfor vekseluddannelsessystemet. Casestudy: Værktøjsmagerfaget. Fou-projekt. Kan hentes her.

Koch, H.H. & Lundsgaard, S. (2000). Praktikum. Broen mellem skole og virksomhed – et praksisrum til læring indenfor vekseluddannelsessystemet. Casestudy: Værktøjsmagerfaget. Fou-projekt. Kan hentes her.

Lundsgaard, S. (2005). Praktikum i praksis – aktivering af skole-virksomhedssamspillet. UVM. Kan hentes her.

Moje, E.B.; Ciechanowski, K.M.; Kramer, K.; Ellis, L.; Carrillo, R. & Collazo, T. (2004) Working toward third space in content area literacy: an examination of everyday funds of knowledge and discource. Reading Research Quarterly. Vol. 39, No. 1. January/February/March 2004. s. 38-70

Schön, D. A. (1987). Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling. I: Illeris, K. (red.) (2000) Tekster om læring. Roskilde Universitetsforlag. s. 254-269