Udfordringer ifm. selvevaluering gennem teknologi

22. og 23. august 2017, var min NCE-kollega, Ole Dibbern Andersen og jeg (Marianne) i Kristianssand, Norge for at deltage i en afslutningskonference i Nordplus-projektet “Elevens og Lærlingens EgenVurdering”. Især Ole har deltaget aktivt i ELEV-projektet sammen med Lisbeth Amhag (Malmö Högskola/Universitet) og Hilde Witsø (Universitet i Agder). I projektet har der været fokus på, hvordan erhvervsskoleelever og lærlinge kan anvende digitale teknologier til at skabe bedre læring gennem refleksion og selvevaluering* i og imellem skole- og virksomhedsperioder. I hhv. Sverige og Norge, har der også deltaget en række erhvervsskolelærere og -elever, mens det desværre i Danmark, af mange forskellige årsager, har været vanskeligt at finde deltagere.

Lisbeth, Ole og jeg ankom dagen før konferencen, hvor vi tog direkte ud på Universitetet i Agder (UiA) for at mødes med Hilde og planlægge de sidste detaljer ift. afslutningskonferencen.

Jeg havde aldrig været på UiA før og besøget var kort, men jeg må sige, at det virkede som et meget fint studie-, undervisnings- og forskningsmiljø i naturskønne omgivelser med masser af kunst på væggene, grupperum til de studerende, biblioteks- og it-faciliteter centralt placeret og enkeltm/k-kontorer til forskerne (sikke en luksus!).

 

Besøget i selve Kristianssand var desværre også meget kort, men byen viste sig fra sin smukkeste solskinsside og gave bestemt anledning til, at vi alle havde lyst til at komme tilbage. Aftenen før konferencen mødtes vi med en række deltagere fra projektet og spiste middag på Sjøhuset Restaurant, hvor vi også havde den dejligste udsigt.

 

Der var tilmeldt omkring 70 deltagere til konferencen, primært praktikere og programmet så således ud:

Ift. forskningsoplæggene, startede Per E. Garmannslund fra UiA ud med et spændende oplæg om lærings- og arbejdsvaner hos lærlinge, der gav en fin introduktion til begrebet “nudging”, der populært sagt handler om at give eleverne/lærlingene et kærligt puf i den rigtige (bedre) retning ved at arbejde med tydeliggørelse af valgmuligheder. Det interessante i denne sammenhæng er, hvordan lærere kan arbejde med vaner i undervisningen på baggrund af elevernes/ lærlingenes selvevalueringer eksempelvis fra virksomhedsperioderne. Som Per konkluderede, så er der ingen lette svar, men en vigtig del af arbejdet handler om at identificere de situationer, hvor lærlingene træffer uhensigtmæssige valg (fx ifm. sikkerhed) og så bruge disse som udgangspunkt for refleksion og dialog.

I næste oplæg fortalte, Lisbeth om de erfaringer og resultater, der var kommet ud af svenske erhvervsskolelærere og -elevers forsøg med at anvende bla. Google Drive og en nyudviklet app, kaldet YrkApp. Begge teknologier var tænkt som artefakter, der kunne anvendes til at skabe sammenhæng mellem læring i og imellem forskellige kontekster – især baseret på elevernes egen refleksion over opgaver og processer. Lisbeth har i sin analyse bla. været inspireret af Wenger (1998)’s fokus på mening, praksis, fællesskab og identitet og af Bain et al. (2002)’s fokus på refleksion gennem praksis, som det udtrykkes igennem 5 forskellige processer (The 5R framework). Der var mange interessante og væsentlige pointer i Lisbeths oplæg, og noget af det jeg tog med mig, var de udfordringer som eleverne havde med at reflektere på et kvalificeret niveau ift. Bain et al.’s taksonomi. Uanset teknologivalg skal eleverne lære at reflektere og lærerne skal lære at understøtte processen og give kvalificeret feedback. Som en del af projektet, har Lisbeth også publiceret en artikel vedr. arbejde med at klæde erhvervsskolelærerne på ift. anvendelse af teknologi.

Jeg holdt dernæst oplæg om nogle af vores resultater fra Ikt-projektet, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da Carsten, Anna og jeg i øjeblikket arbejder på vores afsluttende analyser og rapport i projektet, så der skal nok komme rig lejlighed til at præsentere vores resultater senere. Mine slides kan dog ses til sidst i dette indlæg.

Som en del af ELEV-projektet, har Hilde & Per undersøgt brugen af en digitalt teknologi, der hedder OLKWEB. Som vi fik præsenteret teknologien, mindede den mig mest af alt om det, som vi i Danmark i øjeblikket (i øvrigt noget misvisende) omtaler som læringsplatforme. Dvs. der er tale om en teknologi, som giver mulighed for – ofte mange – forskellige handlemuligheder. I OLKWEBs tilfælde lægger producenten især vægt på: dokumentation, opfølgning, administration og afrapportering.

Hilde & Per havde også en masse interessante pointer, og har bla. skrevet om deres fund i denne artikel. Det slog mig efterfølgende, hvor vanskeligt det generelt er at undersøge teknologiers rolle i samspillet med mennesker og på den baggrund konkludere noget substantielt. Som Hilde & Per pointerede, så er det vanskeligt at konkludere, om det reelt er den valgte teknologi, der har haft en særlig effekt. Andre teknologier kunne måske have haft en lignende effekt – og måske er det slet ikke teknologien, men snarere en ændret didaktik, der har haft betydning. I vores aktuelle forskningsprojekt, døjer Carsten, Anna og jeg med de samme spørgsmål, men hælder til at svaret ligger i en kombination.

OLKWEB var også i fokus i oplægget fra de efterfølgende praktikere som var både norske erhvervsskolelærere og -elever. Her havde både Ole og jeg dog nogle sproglige udfordringer, men umiddelbart virkede begge parter meget tilfredse med anvendelsen. Det var i hvert fald tydeligt at teknologien havde givet deltagerne mulighed for at kommunikere på en ny måde om elevernes læring og selvevaluering i og imellem kontekster.

Det var en rigtig fin konference som gave både ny inspiration og anledning til refleksion. På tværs af oplæg sad jeg dog tilbage med en bekymring ift. teknologianvendelsen. Målet i projektet har været at styrke elever/lærlinges selvevaluering, og refleksion var et gennemgående begreb i alle dagens oplæg. Men som vi så i især Lisbeths oplæg, så er der udfordringer ift. at få elever til at reflektere på et kvalificeret niveau. Mange af de eksempler vi så på elevernes anvendelse af teknologierne fik karakter af at være meget beskrivende, dvs. forholdsvis ureflekteret dokumentation og herudover virkede det som en meget tidskrævende og didaktisk udfordrende opgave for de involverede lærere at skulle forholde sig kritisk og konstruktivt til elevernes mange indlæg. Det skal ikke forstås som en kritik af de involverede deltagere, men snarere som en generel bekymring, der også er baseret på mine erfaringer her fra Danmark.

Sat på spidsen er der ved en meget instrumentel anvendelse af fx læringsplatforme en stor risiko for, at læreren bliver reduceret til en slags bogholder, der blot registrerer opnåelse af læringsmål, “liker” eller kommenterer nytteløst (i et lærings- og evalueringsperspektiv). Det fremstår for mig som en tydelig konklusion på projektet, at anvendelse af teknologi som artefakt, der kan mediere, skabe sammenhæng og samspil i og imellem kontekster, handlinger og mennesker, ikke kun kræver gode teknologi-kompetencer, men nok så vigtig, at både lærere og elever besidder et solidt didaktisk og læringsmæssigt repertoire. Denne observation peger også tilbage til, hvilken undervisnings- og læringsforståelse, der danner baggrund for arbejdet med teknologi. Endelig er det heller ikke ligegyldigt, hvilke handlemuligheder teknologien i sig selv indbyder til – og teknologier er aldrig pædagogisk-didaktisk neutrale!

/Marianne

*) Jeg vælger her at oversætte det norske begreb egenvurdering til selvevaluering, som jeg synes giver bedre mening i en dansk kontekst. Det er ikke uproblematisk, da forholdet mellem evaluering og vurdering er omdiskuteret, men eksempelvis Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) definerer evaluering således:

En evaluering er en særlig type undersøgelse, hvor man foretager vurderinger på baggrund af evalueringskriterier. Kilde.

 

Reklamer

Afprøvning af tænkeværktøjer ift. transfer og it

Tirsdag d. 1. november afholdt jeg (Marianne)  to x 90 min. workshop på Forsker-Praktikernetværkets årlige EUD konference. Formålet med workshoppen var at øge deltagernes bevidsthed omkring de udfordringer og muligheder, der kan være i forhold til at skabe betingelser for transfer, både med og uden it-værktøjer.

1nov2016a

I forskningsprojektet har vi udviklet en række modeller, som vi afprøver i vores undervisning på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP’en) her i efteråret 2016. Målet er at få skabt nogle modeller, der kan bruges som tænke- og dialogværktøjer med henblik på at understøtte EUD-læreres pædagogisk-didaktiske arbejde med at planlægge og gennemføre undervisning med fokus på transfer gennem brug af it-værktøjer.

Til workshoppen havde jeg valgt at medbringe to modeller, som har forskellige formål:

  1. Identifikation af faktorer, der påvirker transfer (se slide #4 i præsentationen nedenfor). Denne model har vist sig at være velegnet til at få startet en drøftelse af de mange forhold, der har indflydelse på transfer.
  2. Identifikation af it-værktøjer (se slide #9). Denne model er velegnet til at fokusere samtalen omkring it-værktøjer, der kan bruges til fire forskellige formål (dokumentation, simulation, konstruktion og interaktion). Hertil kommer at værktøjerne er tænkt ind ift. fire specifikke processer (identifikation, koordination, refleksion og transformation).

Især modellen til identifikation af it-værktøjer har vist sig at være vanskelig at anvende i praksis. Modellen sætter typisk gang i en masse drøftelser, men forholdet mellem elementerne i modellen bliver kritiseret for at være uklar. Det er en kritik som vi også har fået fra vores studerende, så nu går arbejdet i gang med at udvikle version 2.0. En væsentlig pointe ift. denne model er, at det er det didaktiske formål som afgør, hvorvidt et it-værktøj bliver brugt til det ene eller det andet formål  og til at understøtte den ene eller anden proces – og det var også en pointe som workshopdeltagerne kom frem til. Se slide #10, hvor der er bud på konkrete værktøjer. It-værktøjer er aldrig neutrale, men udviklet til at understøtte bestemt formål og processer. Mange nye it-værktøjer, især Web 2.0, kan imidlertid bruges til forskellige formål og processer samtidig, og det skal der skabes opmærksomhed omkring.

Vi har fået mange interessante forslag til forbedringer af modellerne, både fra vores studerende og nu også fra workshop deltagerne, så det bliver spændende at gå i gang med revisionen. Forskningsmæssigt skelner vi også mellem it-værktøjer og teknologi-medierende grænseobjekter (TGO’er -jf. slide #10). Pointen her er, at et it-værktøj ikke i sig selv udgør et grænseobjekt, men at dette også afhænger af den pædagogisk-didaktiske brug. Det er noget som vi også kommer til at arbejde videre med i projektet.

1nov2016b

Grundet en større deadline dagen før havde jeg kun fået få timers søvn, så jeg var lidt nervøs for om jeg kunne skabe noget, der var meningsfuldt for deltagerne, men at dømme ud fra de mange engagerede diskussioner over modellerne, så gik det fint – om ikke andet var der flere som sagde, at de havde fået noget at tænke over og ville forsøge sig med modellerne hjemme på deres skoler.

Mange deltagere efterlod, på min opfordring, deres udfyldte papir-modeller, så mange tak for det – det bliver interessant at få analyseret de mange ideer og forslag :-)

/Marianne

OBS! Fotos af deltagerne er brugt med deres tilladelse.

Slides fra de øvrige præsentationer kan ses her – i højre side.

 

Refleksioner over NordYrk2016 konferencen

NordYrk_logoSom tidligere beskrevet deltog jeg (Marianne) i NordYrk 2016 konferencen i dagene 8.-10. juni. Konferencen foregik i Roskilde på Octavia som er et kursus- og konferencecenter tilknyttet erhvervsskolen ZBC.

Programmet kan ses her, alle papers kan findes her og jeg har tidligere skrevet om vores bidrag her.

Torsdag d. 9. juni præsenterede jeg nogle af resultaterne fra vores forskningsprojekt via disse slides:

På NordYrk er det kutyme, at deltagerne præsenterer på deres eget sprog, hvilket jeg så også havde valgt at gøre. Det viste sig desværre, at der var store sproglige udfordringer, også selv om jeg forsøgte at tale m e g e t langsomt. Så det var begrænset, hvad jeg fik af feedback. Faktisk var de fleste spørgsmål af opklarende karakter, så det var en lidt ærgerlig oplevelse. På sidste års NordYrk konference havde min kollega, Palle og jeg en lignende oplevelse, så hvis jeg/vi vælger at deltage en anden gang, bliver det under forudsætning af at præsentationen kan være på engelsk. I år var alle plenumoplæg på engelsk, men der er mange medlemmer af NordYrk-netværket som synes det vil være synd og skam, hvis det kommer til at gælde alle oplæg. Selv om jeg da synes, at det er hyggeligt, at vi kan tale “nordisk” sammen, så synes jeg trods alt, at det er vigtigere, at vi forstår hinanden.

NordYrk16_Vibe

Det andet oplæg i min session var af Vibe Aarkrog (AU), der i sin aktuelle forskning har ladet sig inspirere af den franske matematik-didaktiker Guy Brousseau, som står bag Teorien om Didaktiske Situationer (TDS).

Iflg. Brousseau består et didaktisk design af to typer af situationer, hhv. didaktiske og a-didaktiske, hvor eleven i sidstnævnte overtager og skal arbejde selvstændigt og/eller med andre elever omkring opgaver, som læreren har tilrettelagt. Selve forløbet af det didaktiske design, kan opdeles i 5 faser, hvor eleven/eleverne arbejder uden læreren i de midterste tre. Lærerens rolle består således primært i at igangsætte og opsamle (det er naturligvis en forsimpling af en kompleks teori fra min side af pladshensyn).

Vibe havde analyseret empiri indhentet på en SoSu-skole og fundet, at TDS er brugbar, og at eleverne oplevede en sammenhæng mellem de forskellige faser i det didaktiske design, hvorfor teorien også bliver interessant ift. vertikal transfer. Brousseau’s ideer er, på dansk, bla. beskrevet i “Didaktiske elementer – en indføring i matematikkens og naturfagenes didaktik“.

Ud over at præsentere, hørte jeg alle plenumoplæg og deltog i en række sessioner, og her følger et lille udpluk med fokus på, hvad jeg tog med hjem som inspiration.

NordYrk16_AnnaAnna Hagen Tønder (Fafo) havde i sit plenumoplæg valgt at se nærmere på “Integrating workplace learning in VET” i en Norsk kontekst. I Norge er erhvervs-uddannelser organiseret i en såkaldt 2+2 model, hvor eleverne først er 2 år på skole, derefter 2 år ude i virksomhederne. Selv om det er en anden organisering, end den vi har i Danmark, bed jeg særligt mærke i to ting i Annas konklusion: 1) vigtigheden af at skabe samarbejde og tillid mellem skoler og virksomheder, og 2) erkendelsen af, at grænsekrydsning ikke kun kan være en udfordring for eleverne, men også for lærerene og oplærerne (jf. den blå ramme, som jeg har sat ind). Så selv om vi har forskellige organiseringsmodeller på tværs af landende, bakser vi med mange af de samme udfordringer.

RecognitionPriorLearning Per Andersson (Lindköping Universitet), holdt et meget interessant plenumoplæg med titlen “Recognition of prior learning vs. vocational education and training – links in a chain or strands in a rope?”.

Per skelnede mellem recognition of prior learning med hhv. store bogstaver, RPL og små bogstaver, rpl, hvor førstnævnte svarer til den real-kompetence-vurdering vi kender så godt fra erhvervsskolerne. Pers pointe var, at udover den gængse RPL, der jo foregår før uddannelsesstart, er det også vigtigt at anerkende elevers kompetencer løbende, altså rpl, som en integreret del af de daglige læreprocesser. Som sådan oplevede jeg Per tale for, at alle elevers erfaringer og viden bør anerkendes og danne udgangspunkt for undervisningen i langt højre grad end det er tilfældet i dag. En anden pointe var, at det læringsmæssige potentiale ikke må glemmes ifm. RPL; anerkendelse handler ikke kun om kortlægning, men også om anvendelse.

For mit vedkommende satte Pers oplæg en masse tanker i gang ift. hvordan vi selv, på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP), indhenter og anvender viden om deltagernes kompetencer og de potentielle udviklingsmuligheder, der må følge heraf. Men herudover tænker jeg også, at rpl er vigtig ift. transfer- og grænsekrydsningprocesser, så det er bestemt noget, som jeg vil kigge nærmere på. Per har publiceret en lang række artikler om emnet og skrevet og bidraget til flere bøger – udover den viste.

NJVET-2Per er i øvrigt også redaktør på The Nordic Journal of Vocational Education and Training (NJVET).  I forbindelse med den traditionelle konferencemiddag havde jeg lejlighed til at tale med Per om bla. det publiceringskrav, der præger forskningsarbejdet på universiteterne på godt og ondt. Det er naturligvis godt, at forskning publiceres og dermed potentielt spredes til de, som kan have gavn heraf, men der er også risiko for at der “publiceres for publiceringens skyld”, at forskningskvaliteten falder, og at universitetsforskere presses urimeligt.

Jeg er i hvert fald glad for, at vi på professionshøjskolerne ikke er underlagt et sådant krav. Artikelskrivning og publicering er en tidskrævende og langstrakt aktivitet, som bedst lader sig gøre i veletablerede forskningsmiljøer, hvor der er de rette rammer og ressourcer, og i den henseende oplever jeg, at vi stadig er i en opbygningsfase.

NordYrk16_ChristianChristian Helms Jørgensen (RUC) leverede også et virkelig interssant plenumoplæg om “Dilemmas for policy and pedagogy in vocational education in the Nordic countries.”

Christian har i regi af Nord-Vet forskningsprojektet The future of Vocational Education – Learning from the Nordic countries, bla. lavet en komparativ analyse af den måde, hvorpå vi bedriver erhvervsskole og vilkårene herfor i især de Nordiske lande. Christian viste en meget tankevækkende oversigt over tre dominerende modeller for erhvervsuddannelse:

  1. En markedsbaseret model (især dominerende i England og USA), hvor der er et arbejdsmarkedsrationale og virksomhederne afgør formål, mål og indholdet af uddannelsen. Nøgleordet her er beskæftigelse.
  2. En statsledet model (især dominerende i Finland og Sverige), hvor der er et borgerskabsrationale og staten afgør formål, mål og indhold. Nøgleordet her er empowerment.
  3. En erhvervsmæssig selvstyrende model (især dominerende i Norge og Danmark), hvor der er et professionaliseringsrationale og arbejdsmarkedets organisationer afgør formål, mål og indhold. Nøgleordet her er professionalisme.

Som Christian pointerede, så er der i praksis sjældent tale om rene modeller, men ofte et mix med forskellig overvægt. Det virkelig interessante er naturligvis, hvilke muligheder for at bedrive erhvervsskole de forskellige organiseringer lægger op til og rammesætter. Her tænker jeg også på mere almene kundskaber og dannelse, som umiddelbart har de bedste vilkår i borgerskabsmodellen. Der er i øjeblikket stor fokus på dannelse i folkeskole- og gymnasiedebatten i Danmark, og her fik Christians oplæg mig til at overveje, hvordan vi kan øge fokus på den dannelse, der rent faktisk også sker i erhvervsuddannelser og som, i min erfaring, også efterspørges af de danske virksomheder? Jeg har ikke umiddelbart nogle nemme eller hurtige bud, men det er noget, som vi ofte drøfter internt i NCE, og Christians oplæg har givet yderligere stof til eftertanke*.

NordYrk16_HildeWHilde Witsø (Universitetet i Agder) præsenterede nogle meget spændende resultater fra et forskningsprojekt, der ligesom vores også undersøger muligheden for at skabe bedre skole-praktiksamspil – bl.a. gennem brug af ikt-medierede artefakter.  Hilde havde i sin præsentation fokus på, hvordan elever klædes på til deres arbejdsopgaver som lærlinge, og hvordan især tavs viden spiller en rolle i denne sammenhæng (jf. modellen til venstre).

I forskningsprojektet har Hilde og hendes kolleger bl.a. kigget på brugen af ikt-værktøjet OLKWEB, der fungerer som grænseobjekt mellem elev, lærer og oplærer. Som jeg opfattede det, minder OLKWEB meget om det dialogværktøj, som TUR er ved at udvikle på transportområdet ifm. projektet “Succes på Vejen”. Hilde fortalte, at OLKWEB har vist sig at være et godt hjælpemiddel til at styrke lærlingens lærings- og arbejdsvaner, samt forståelsen af arbejdsopgaver. Samtidig strukturerer og styrker værktøjet kommunikationen mellem de involverede parter. Som en del af projektet har Hilde og kolleger også kigge på, hvordan de gode erfaringer med OLKWEB kan bruges i skoledelen, og her har der været fokus på at opøve elevernes dokumentations- og refleksionskompetencer. Endvidere lagde Hilde vægt på samtale-i-handling som et supplement til Schöns refleksion-i-handling.

Hilde er sammen med svenske kolleger, og min NCE-kollega, Ole Dibbern Andersen involveret i et Nordplus projekt, der netop handler om styrket skole-praktiksamspil. Ole har i den anledning allerede spurgt, om vi i vores projekt kunne tænke os at blive inddraget på en eller anden måde, så det fik jeg også en snak med Hilde om. Jeg synes det kunne være meget spændende at se nærmere på dette og ville sætte stor pris på at få et eller andet samarbejde med Hilde, da vi har en række fælles forskningsinteresser – og så er hun en meget sympatisk kvinde.

omsl.Pedagogisk_AksjonsforskningHilde Hiim & Eva Schwencke (HiOA) præsenterede delresultater fra paraplyprojektet Relevant yrkesutdanning og yrkesfaglærerutdanning (ReCarol). I projektet fokuseres bl.a. på den manglende sammenhæng, der kan være mellem uddannelsesindhold og de kvalifikationsbehov, der er i erhvervene. Det er et stort projekt og der var mange pointer, men det som interesserede mig mest i denne sammenhæng, var den aktionsforskningsmæssige tilgang, og den måde, hvorpå denne bliver anvendt til at inddrage de studerende (erhvervsskolelærerne på Masterniveau).

Det er en tilgang, som vi i projektet har drøftet som en mulighed i vores videre arbejde og ifm. med DEP valgmodulet Praksisrelateret undervisning, som min projekt-kollega Carsten og jeg skal afvikle sammen for første gang her i efteråret 16. Så Hilde og kollegers arbejde, er bestemt også noget,som vi kommer til at kigge nærmere på.

SkillsTools Jan Erik Heimdal‘s (HiOA) fortalte i en af pauserne om SkillsTube, der er en del af et større EU-projekt, hvor video bruges til at dokumentere individuelle præstationer i henhold til ECVET. Også her er fokus på best practice og tavs viden, og det lyder som om, det hænger fint sammen med de pointer Per havde om anerkendelse af kompetencer. Ud over en flyer om projektet, blev jeg ikke så meget klogere, men det lyder også som noget, der skal undersøges nærmere.

Sidst, men ikke mindst havde jeg sammen med min NCE-kollega, Dorrit Sørensen, også en god pausesnak med Lázaro Moreno Herrera (Stockholm Universitet) om bl.a. design, didaktisk design og anvendelsen af begrebet didaktik på engelsk. At diskutere begreber er, som jeg også skrev om ifm. Designs for Learning konferencen, en del af forskningens DNA. Det, der var særlig interessant ved at diskutere dette med Lázaro var, at han faktisk er en af de forskere, som konsekvent anvender begrebet didactics, når han skriver på engelsk – se fx. dette særnummer af IRJVET, hvor Lázaro har bidraget med flere artikler. Det er ellers alment accepteret i flere forskningsfelter, at man som forsker ikke bruger didactics, når man kommunikerer på engelsk, idet begrebet har meget negative konnotationer blandt især amerikanere og englændere. Problemet er imidlertid, som jeg ser det, at hvis vi (især europæiske) forskere undlader at bruge begrebet, er der risiko for, at vi negligerer vores historie og pædagogisk-filosofiske fundament for i det hele taget at tænke og praktisere skole og uddannelse, og det gør det, efter min mening, også vanskeligt at italesætte og indtænke dannelse. Det er imidlertid en vanskelig og længere diskussion, som jeg vil vende tilbage til på et andet tidspunkt. Lázaro er i øvrigt kollega med Staffan Selander, som er en del af forskningsmiljøet omkring Designs for Learning (både konferencerne og den tilknyttede journal), og vi talte om muligheden for, at Dorrit, jeg og andre NCE-kolleger kan tage til Stockholm og besøge dem, hvilket kunne være virkelig spændende og lærerigt.

Torsdag eftermiddag var vi alle på rundvisning i det nye museum for pop, rock og ungdomskultur, Ragnarock, i Roskilde. Det var en helt fantastisk oplevelse og kan varmt anbefales. Stedet emmer af engagement, professionalisme og kærlighed til musikken og de smukke unge mennesker. Centalt i udstillingen står et kæmpe læderhjerte, og det fik mig til at tænke på Den Lille Prins’ vise ord om, at vi skal have hjertet med – også når vi forsker og ikke mindst når vi uddanner :-)

LeCaeur

Det var tre dejlige, inspirerende og lærerige dage med skønne mennesker og virkelig god mad ;-) Så stor tak til alle deltagere, og ikke mindst til mine seje NCE-kolleger, Henrik, Julie & Lisbeth som sørgede for at gøre #NordYrk2016 til en succes.

/Marianne

*) Hvis der skulle være nysgerrighed ift. hvad dannelse kan være for en størrelse i en erhvervspædagogisk kontekst, kan jeg anbefale Ruhi Tysons afhandling “Vocational Bildung in action“.

Deltagelse på “Designs for Learning” med paper om EUD-lærere

DFL16_logo18.-20. maj 2016 deltager jeg (Marianne) på Designs for Learning konferencen på Aalborg Universitet (AAU) i Sydhavn, København.

Som repræsentant for projektet, deltager jeg med et såkaldt short paper, som vi har skrevet på baggrund af seks interviews med erhvervsskolelærere udført i vinteren 2015-2016. Papers er en særlig genre inden for akademisk skrivning, der typisk benyttes ifm. konferencer. Short paper er, som antydet, meget korte skriv (i dette tilfælde max. 2000 ord, inkl. referencer), der i en vis udtrækning kan betragtes som tale-papir og ofte bruges til at præsentere research-in-progress. I modsætning til full papers, er de sjældent fagfælle bedømt (peer-reviewed), men er blot blevet vurderet egnet ift. konferencens tema. Alle konferencens papers kan hentes her – vores er under short papers s. 97-101 og har titlen “Challenges in Designing for Horizontal Learning – in the Danish VET system”.

Abstract for vores paper lyder som følger:

As part of an on-going research project (2015-2017) at The National Centre for Vocational Pedagogy, Metropolitan University College, we are studying why and how vocational teachers understand and design for boundary crossing through the use of ICT-based artefacts. The research project is based on a sociocultural framework with cultural-historical activity theory (CHAT) guiding the initial phases. In this short paper, we present preliminary findings based on six ethnographic interviews with vocational teachers, and we zoom in on the teachers’ experiences with central elements of their bounded systems. We found that these teachers use ICT as mediating tool within a single system, but rarely as boundary object in and between systems.

Paperet er, som skrevet, baseret på data fra seks interviews, som vi gennemførte i vinteren 2015-2016. I dette delstudie var vi især nysgerrige på EUD-læreres oplevelser og erfaringer med at skabe transfer og/eller grænsekrydsning – og i hvorvidt lærerne bruger ikt til dette formål. På tværs af de tre klassiske hovedområder inden for EUD, dvs. tekniske, merkantile og social- og sundhedsuddannelser kan vi konstatere:

  1. at de interviewede lærere primært taler og arbejder ud fra en traditionel transferopfattelse baseret på en vertikal forståelse af læring og transfer (se evt. vores magasin #2 for uddybning af forskellige transferforståelser)
  2. at de interviewede lærere er opmærksomme på at læring og transfer også bør ske i et horisontalt perspektiv (dvs. i og imellem sociokulturelle systemer el. kontekster som fx skole og praktik)
  3. at de interviewede lærere bruger forskellige typer af ikt i undervisningen (hvor især video er et populært medie til at skabe sammenhæng mellem eksempelvis teori og praksis), men at disse ikt-værktøjer sjældent kan karakteriseres som egentlige grænseobjekter (dvs. at de anvendes og giver mening i og for to el. flere interagerende sociokulturelle systemer og deres aktører). Den elektroniske Elevplan nævnes af alle de interviewede lærere, men anvendes af forskellige årsager ikke som grænseobjekt
  4. at de interviewede lærere oplever forskellige udfordringer på flere niveauer i det duale EUD-system ift. at arbejde ud fra en horisontal forståelse og ift. at anvende ikt i dette arbejde

Da det, som nævnt, er et short paper, var der ikke rigtig plads til at udfolde disse fund, så det er især dem og de didaktiske konsekvenser heraf, som jeg vil fokusere på i min præsentation, der er sat til torsdag d. 19. maj (slides gøres tilgængelige i en ny blogpost herefter).

Som erfarne ikt-pædagogiske forskere (og praktikere) vil vide, er der egentlig ikke ret meget nyt eller overraskende i vores indledende fund. Her er det imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at en del af begrundelsen for overhovedet at igangsætte vores forskningsprojekt er, at der reelt ikke eksisterer ret meget dansk forskning omkring pædagogisk brug af ikt i EUD. Derfor er et første vigtigt skridt at få dokumenteret og belyst baggrunden for den praksis, hvori vi studerer fænomenet (ikt som grænseobjekt). Og dette var således også formålet med vores interviews i den indledende fase af projektet.

Vi er aktuelt i gang med at observere undervisning på skolerne og interviewe elever og oplærere/praktikvejledere ude i praktikken, og vi planlægger at zoome nærmere ind på ikt aspektet fra efteråret 2016.

Ud over at præsentere vores oplæg, skal jeg naturligvis deltage i andre sessioner, i en workshop arrangeret af Nina Bonderup Dohn (SDU) mfl. om “Digital Educational Design” og være ordstyrer på en session om MOOCs, hvor bla. andre min Metropol kollega, Docent Mikala Hansbøl skal præsentere et full paper – så der skal nok komme masser af inspiration til næste blogpost om konferencen.

/Marianne