Den Digitale Erhvervsskole 5.0 – ses vi?

For femte år i træk inviterer Praxis -Erhvervsskolernes Forlag i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -gymnasier, Uddannelsesforbundet og Handelsskolernes Lærerforening til konference om Den Digitale Erhvervsskole. Konferencen foregår 12.- og 13. oktober i Odense Congress Center. Invitation, inkl. program og workshopbeskrivelser kan ses her.

I år er konferencen en opfølgning på det materiale om Den Digitale Erhvervsskole, som Uddannelsesforbundet, HL og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier sendte ud til erhvervsskolerne i foråret. Materialet består bl.a. af en plakat, der visualiserer den digitale erhvervsskole. Plakaten er tænkt som et dialogværktøj, der kan bruges til at få sat diskussioner om centrale temaer igang mellem ledere og lærere indbyrdes. Plakaten kan downloades i stor størrelse her. Det er muligt at finde inspiration til de forskellige temaer i plakaten, hvis man scanner de forskellige QR-koder*.

Plakaten viser ialt 12 forskellige temaer, der kan tages op til diskussion, og på selve konferencen vil der være fokus på flere af temaerne. Jeg er selv inviteret til at holde 2 x workshop inden for temaet Samarbejde med virksomheder, hvor jeg vil sætte fokus på nogle af de erfaringer, som vi har gjort os i forskningsprojektet. I år er vi workshopholdere blevet bedt om at lave en ganske kort pitch om vores workshops, som deltagerne så kan vælge ud fra – og min kan ses herunder:

Ud over workshops med fokus på digitaliseringserfaringer fra mange forskellige erhvervsskoler, er Professor Ole Sejer Iversen (AU) inviteret til at holde plenumoplæg om  Digital dannelse i en erhvervsrettet kontekst. Iversen og to af hans kolleger, Christian Dindler & Rachel Charlotte Smith, er lige på trapperne med en ny bog om Digital teknologi og design i undervisningen. Bogen er, som jeg har forstået det, blevet til på baggrund af forskningserfaringer gjort ifm. Fablab@school projektet og er i udgangspunktet rettet mod Folkeskolen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at flere af de kortlagte erfaringer med fx digital fabrikation og design kan generaliseres, så jeg ser virkelig frem til at høre Iversens tanker omsat til en erhvervsrettet kontekst – måske ses vi?

Der er tilmeldingsfrist til konferencen d. 02. oktober, så det kan stadig nås – se mere her.

/Marianne

UPDATE: Her er de slides, som jeg brugte:

*) Alternativt kan man besøge DEGs hjemmeside om digitalisering, hvor der også er links til de 12 temaer:
  1. Digital dannelse
  2. Digital strategi
  3. Samarbejde med virksomheder
  4. Administrative værktøjer
  5. Læring i praksis
  6. Virtuelle læringsrum
  7. Læringsplatforme
  8. Erhvervs-, fag- og almenfaglige teknologier
  9. Digitale læremidler
  10. Faglig udvikling gennem teknologier
  11. Digitale evalueringer
  12. Digitale relationer
Til hvert tema er der formuleret en række spørgsmål, som kan hjælpe med at sætte diskussionerne i gang.
Reklamer

Udfordringer ifm. selvevaluering gennem teknologi

22. og 23. august 2017, var min NCE-kollega, Ole Dibbern Andersen og jeg (Marianne) i Kristianssand, Norge for at deltage i en afslutningskonference i Nordplus-projektet “Elevens og Lærlingens EgenVurdering”. Især Ole har deltaget aktivt i ELEV-projektet sammen med Lisbeth Amhag (Malmö Högskola/Universitet) og Hilde Witsø (Universitet i Agder). I projektet har der været fokus på, hvordan erhvervsskoleelever og lærlinge kan anvende digitale teknologier til at skabe bedre læring gennem refleksion og selvevaluering* i og imellem skole- og virksomhedsperioder. I hhv. Sverige og Norge, har der også deltaget en række erhvervsskolelærere og -elever, mens det desværre i Danmark, af mange forskellige årsager, har været vanskeligt at finde deltagere.

Lisbeth, Ole og jeg ankom dagen før konferencen, hvor vi tog direkte ud på Universitetet i Agder (UiA) for at mødes med Hilde og planlægge de sidste detaljer ift. afslutningskonferencen.

Jeg havde aldrig været på UiA før og besøget var kort, men jeg må sige, at det virkede som et meget fint studie-, undervisnings- og forskningsmiljø i naturskønne omgivelser med masser af kunst på væggene, grupperum til de studerende, biblioteks- og it-faciliteter centralt placeret og enkeltm/k-kontorer til forskerne (sikke en luksus!).

 

Besøget i selve Kristianssand var desværre også meget kort, men byen viste sig fra sin smukkeste solskinsside og gave bestemt anledning til, at vi alle havde lyst til at komme tilbage. Aftenen før konferencen mødtes vi med en række deltagere fra projektet og spiste middag på Sjøhuset Restaurant, hvor vi også havde den dejligste udsigt.

 

Der var tilmeldt omkring 70 deltagere til konferencen, primært praktikere og programmet så således ud:

Ift. forskningsoplæggene, startede Per E. Garmannslund fra UiA ud med et spændende oplæg om lærings- og arbejdsvaner hos lærlinge, der gav en fin introduktion til begrebet “nudging”, der populært sagt handler om at give eleverne/lærlingene et kærligt puf i den rigtige (bedre) retning ved at arbejde med tydeliggørelse af valgmuligheder. Det interessante i denne sammenhæng er, hvordan lærere kan arbejde med vaner i undervisningen på baggrund af elevernes/ lærlingenes selvevalueringer eksempelvis fra virksomhedsperioderne. Som Per konkluderede, så er der ingen lette svar, men en vigtig del af arbejdet handler om at identificere de situationer, hvor lærlingene træffer uhensigtmæssige valg (fx ifm. sikkerhed) og så bruge disse som udgangspunkt for refleksion og dialog.

I næste oplæg fortalte, Lisbeth om de erfaringer og resultater, der var kommet ud af svenske erhvervsskolelærere og -elevers forsøg med at anvende bla. Google Drive og en nyudviklet app, kaldet YrkApp. Begge teknologier var tænkt som artefakter, der kunne anvendes til at skabe sammenhæng mellem læring i og imellem forskellige kontekster – især baseret på elevernes egen refleksion over opgaver og processer. Lisbeth har i sin analyse bla. været inspireret af Wenger (1998)’s fokus på mening, praksis, fællesskab og identitet og af Bain et al. (2002)’s fokus på refleksion gennem praksis, som det udtrykkes igennem 5 forskellige processer (The 5R framework). Der var mange interessante og væsentlige pointer i Lisbeths oplæg, og noget af det jeg tog med mig, var de udfordringer som eleverne havde med at reflektere på et kvalificeret niveau ift. Bain et al.’s taksonomi. Uanset teknologivalg skal eleverne lære at reflektere og lærerne skal lære at understøtte processen og give kvalificeret feedback. Som en del af projektet, har Lisbeth også publiceret en artikel vedr. arbejde med at klæde erhvervsskolelærerne på ift. anvendelse af teknologi.

Jeg holdt dernæst oplæg om nogle af vores resultater fra Ikt-projektet, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da Carsten, Anna og jeg i øjeblikket arbejder på vores afsluttende analyser og rapport i projektet, så der skal nok komme rig lejlighed til at præsentere vores resultater senere. Mine slides kan dog ses til sidst i dette indlæg.

Som en del af ELEV-projektet, har Hilde & Per undersøgt brugen af en digitalt teknologi, der hedder OLKWEB. Som vi fik præsenteret teknologien, mindede den mig mest af alt om det, som vi i Danmark i øjeblikket (i øvrigt noget misvisende) omtaler som læringsplatforme. Dvs. der er tale om en teknologi, som giver mulighed for – ofte mange – forskellige handlemuligheder. I OLKWEBs tilfælde lægger producenten især vægt på: dokumentation, opfølgning, administration og afrapportering.

Hilde & Per havde også en masse interessante pointer, og har bla. skrevet om deres fund i denne artikel. Det slog mig efterfølgende, hvor vanskeligt det generelt er at undersøge teknologiers rolle i samspillet med mennesker og på den baggrund konkludere noget substantielt. Som Hilde & Per pointerede, så er det vanskeligt at konkludere, om det reelt er den valgte teknologi, der har haft en særlig effekt. Andre teknologier kunne måske have haft en lignende effekt – og måske er det slet ikke teknologien, men snarere en ændret didaktik, der har haft betydning. I vores aktuelle forskningsprojekt, døjer Carsten, Anna og jeg med de samme spørgsmål, men hælder til at svaret ligger i en kombination.

OLKWEB var også i fokus i oplægget fra de efterfølgende praktikere som var både norske erhvervsskolelærere og -elever. Her havde både Ole og jeg dog nogle sproglige udfordringer, men umiddelbart virkede begge parter meget tilfredse med anvendelsen. Det var i hvert fald tydeligt at teknologien havde givet deltagerne mulighed for at kommunikere på en ny måde om elevernes læring og selvevaluering i og imellem kontekster.

Det var en rigtig fin konference som gave både ny inspiration og anledning til refleksion. På tværs af oplæg sad jeg dog tilbage med en bekymring ift. teknologianvendelsen. Målet i projektet har været at styrke elever/lærlinges selvevaluering, og refleksion var et gennemgående begreb i alle dagens oplæg. Men som vi så i især Lisbeths oplæg, så er der udfordringer ift. at få elever til at reflektere på et kvalificeret niveau. Mange af de eksempler vi så på elevernes anvendelse af teknologierne fik karakter af at være meget beskrivende, dvs. forholdsvis ureflekteret dokumentation og herudover virkede det som en meget tidskrævende og didaktisk udfordrende opgave for de involverede lærere at skulle forholde sig kritisk og konstruktivt til elevernes mange indlæg. Det skal ikke forstås som en kritik af de involverede deltagere, men snarere som en generel bekymring, der også er baseret på mine erfaringer her fra Danmark.

Sat på spidsen er der ved en meget instrumentel anvendelse af fx læringsplatforme en stor risiko for, at læreren bliver reduceret til en slags bogholder, der blot registrerer opnåelse af læringsmål, “liker” eller kommenterer nytteløst (i et lærings- og evalueringsperspektiv). Det fremstår for mig som en tydelig konklusion på projektet, at anvendelse af teknologi som artefakt, der kan mediere, skabe sammenhæng og samspil i og imellem kontekster, handlinger og mennesker, ikke kun kræver gode teknologi-kompetencer, men nok så vigtig, at både lærere og elever besidder et solidt didaktisk og læringsmæssigt repertoire. Denne observation peger også tilbage til, hvilken undervisnings- og læringsforståelse, der danner baggrund for arbejdet med teknologi. Endelig er det heller ikke ligegyldigt, hvilke handlemuligheder teknologien i sig selv indbyder til – og teknologier er aldrig pædagogisk-didaktisk neutrale!

/Marianne

*) Jeg vælger her at oversætte det norske begreb egenvurdering til selvevaluering, som jeg synes giver bedre mening i en dansk kontekst. Det er ikke uproblematisk, da forholdet mellem evaluering og vurdering er omdiskuteret, men eksempelvis Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) definerer evaluering således:

En evaluering er en særlig type undersøgelse, hvor man foretager vurderinger på baggrund af evalueringskriterier. Kilde.

 

Anvendelse af digitale læringsplatforme

I regi af Styregruppen for it i folkeskolen  igangsatte Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Digitaliseringsstyrelsen i efteråret 2016 et forskningsprojekt, som drejer sig om folkeskolers anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler.

Projektet ledes af Professor, Morten Misfeldt (AAU) og involverer forskere fra både AAU, SDU, UC Lillebælt, UC Sjælland, UC Syd og Alexandra Instituttet. Baggrunden for projektet er, at alle kommuner inden udgangen af 2017, som en del af digitaliseringen af den offentlige sektor, skal anskaffe og anvende en læringsplatform, som kan understøtte folkeskolernes arbejde. Anvendelsen af en læringsplatform er knyttet sammen med brugerportalsinitiativet (BPI), som KL og Staten indgik aftale om i forlængelse af folkeskolereformen, og skal sikre lærere, elever og forældre adgang til lokale pædagogiske it-systemer. Herudover bygger projektet videre på viden fra en undersøgelse Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) publicerede i 2016 om Implementering af digitale læringsplatforme. De første erfaringer. 

Det aktuelle forskningsprojekt er i sin afsluttende fase, og i den anledning er Misfeldt blevet interviewet til Folkeskolen.dk. En af de væsentligste pointer fra Misfeldt er, at anvendelse af digitale læringsplatforme kræver tid, dialog og samarbejde mellem alle aktører, og at arbejdet hermed tager udgangspunkt i den daglige pædagogiske praksis. Forskningsprojektet har været tilrettelagt med fokus på brugerinvolvering (bl.a. gennem fremtidsværksteder, designworkshops og igangsættelse af forskellige lokalt bestemte aktioner ude på skolerne), og jeg ser derfor frem til at læse den endelige rapport, som forventes at udkomme i maj måned.

I slutningen af marts, deltog jeg (Marianne) i den årlige NERA konference, hvor jeg havde mulighed for at høre en lang række meget spændende oplæg om foreløbige resultater fra de mange forskere involveret i projektet. I den forbindelse havde jeg en snak med Misfeldt om, at vi inden for erhvervsuddannelsessystemet også har brug for viden om implementering og anvendelse af digitale læringsplatforme. Vi har derfor aftalt at tales ved, når rapporten er udkommet for at kigge nærmere på, hvordan udvalgte resultater eventuelt kan omsættes og afprøves i EUD regi. Det kræver naturligvis finansiering at igangsætte et sådant projekt, men med tanke på, hvor meget implementering og anvendelse af digitale læringsplatforme også fylder på erhvervsskolerne, er der ingen tvivl om, at det ville være relevant.

Forskningsprojektet afsluttes med en konference d. 7. juni på AAU i Sydhavn. Konferencens første del er forbeholdt projektets deltagere, men om eftermiddagen åbnes der op for alle interesserede fra kl. 13:00-15:30. Tilmelding er gratis og kan ske her.

/Marianne

Indtryk fra Danmarks Læringsfestival 2017

Den 1. marts deltog Marianne og jeg (Mette) i sporet om Erhvervs- og voksenuddannelse på Danmarks Læringsfestival. Temaet for dette års konference var ”Fremtidens kompetencer”, og i Erhvervs- og voksenuddannelses sporet hørte vi mange inspirerende oplæg om forskellige bud på hvordan IT fremmer og nødvendiggør udvikling af fremtidens kompetencer.

Programmet for konferencen kan ses her, hvor der er også er linket til alle PowerPoints fra de enkelte præsentationer.

 

Dagen blev startet med et oplæg af Anders Hvid, som er CEO og medstifter af Dare Disrupt. Han satte fokus på, hvordan man kan forstå fremtidens læring, og han pointerede at ligesom mennesker udvikler teknologier, så definerer teknologien samfundet og arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigt, at vi lærer at forstå teknologien. Anders mener, at der i uddannelsessystemet tænkes for lineært, hvilket han ikke mener er passende for den eksponentielle udvikling, der foregår af teknologi. Ifølge Anders burde man tænke mere langsigtet og turde reagere på signaler i udviklingen. Her brugte Anders begrebet teknologisk intuition.

Ifølge Anders skal uddannelser fokusere på at uddanne studerende til den verden teknologien forlænger vores kunnen til. Man kan overveje, hvorvidt børn skal lære at regne i hovedet, om de skal lære sprog osv., for vi har teknologi, der kan gøre det for os. Derfor er udgangspunktet for uddannelse ændret, og vi er nødt til at genoverveje hvad der er nødvendig/brugbar viden?

 

Sonja Marie Staffeldt og Anne Katrine Kamstrup fra Danmarks Evalueringsinstitut præsenterede sammen med pædagogiske IT-supportere Annette Degn Larsen fra Randers Social- og Sundhedsskole, og Louise Lynge Olesen fra EUC Nordvest, de foreløbige  resultater fra forsknings- og udviklingsprogrammet ”It som pædagogisk værktøj”.


Sonja & Anne Katrine.

EVA har på ti erhvervsskoler lavet forsøg om, hvordan IT i højere grad kan bruges som pædagogiske og didaktiske værktøjer. Dette kommer til at munde ud i en rapport og et inspirationskatalog med anvendelsesorienteret viden i forhold til IT og undervisningsdifferentiering og hvordan IT kan bruges til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. I oplægget satte EVA særligt fokus på, hvordan lærerrollen er forandret ved brug at IT som didaktisk og pædagogisk redskab.

En af de foreløbige fund i undersøgelsen er, at lærerrollen er skiftet fra den traditionelle formidlerrolle til en rolle som facilitator og vejleder. Lærerne skal i højere grad end at formidle nu give vejledning, feedback, og feedforward i forhold til hvordan eleverne kommer videre i deres opgaveløsning med teknologier. Det betyder, at lærerne i højere grad bevæger sig mere rundt blandt eleverne, og dermed bedre kan følge elevernes progression og behov, hvilket ifølge EVA giver bedre plads til differentiering. Desuden oplevedes det i projektet, at elevrollerne blev ændret, og at eleverne i højere grad stillede spørgsmål i undervisningen. Derudover mente EVA, at forholdet mellem lærer og elev er gået fra at være formelt til mere uformelt, da elever ofte kan hjælpe læreren med tekniske udfordringer.

EVA understregede, at IT ikke kan erstatte lærernes indblanding i undervisningen, da man ikke kan vide hvorvidt en opgave er løst på et reflekteret niveau bare fordi den er løst korrekt. Læreren skal derfor aktivt sikre, at opgaver løses på en pædagogisk og didaktisk hensigtsmæssig måde. Derudover er både det tekniske og det IT-didaktiske en udfordring for mange erhvervsskolelærere.

 

Annette Degn Larsen fra Randers social- og sundhedsskole fortalte om skolens erfaringer med at bruge Onenote som en fælles læringsplatform til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. Fokus havde her været på at skabe et fælles digitalt redskab til brug for kontaktlærer og praktikvejeledere til at følge progression af elever, og til at spotte særlige behov hos elever. Eleven blev gjort til bærer af egen uddannelsesmappe ved at de selv skulle oprette og dele den med praktikvejleder og kontaktlærer. Mappen indeholder én sektion for hver skoleperiode og én sektion for hver praktikperiode, hvori eleven skal dokumentere og reflektere.

Annette.

Ifølge Annette opfattede både elever, oplærere, og lærere det som meningsfuldt at bruge elevmappen, som blev oplevet både nem og dynamisk. Ikke alle elever var aktive i brugen af mappen, hvilket ifølge Annette kunne skyldes, at de ikke ved, hvordan man reflekterer. Derfor erfarede skolen, at det er vigtigt, at skolen har fokus på lære eleverne at reflekterer, og at lærerne får tydeliggjort fordelen og formålet med brug af platformen.

  

Louise Lynge Olesen fra EUC Nordvest beskrev hvordan skolen havde eksperimenteret med Flippedlearning, for at kunne skabe mere undervisningsdifferentiering. Udfordringerne ved dette havde været at bryde med vaner, at afsætte nok tid til udvikling af digitale materialer, at skabe tryghed ved brugen af metoden, og elevernes skepsis for den eksperimenterende tilgang. Louise beskrev indførelsen af Flippedlearning som en stor omvæltning, fordi der skulle implementeres en ændret didaktisk planlægning af undervisningen.

 

Louise.

Louise forklarede hvordan indførelsen af Flippedlearning havde givet mere aktiv tid til opgaveløsning i værkstederne, hvilket havde været motiverende for eleverne. Desuden frigav det tid til hjælp til eleverne.

På EUC Nordvest har de udviklet en hjemmeside om Flippedlearning, som kan ses her. På siden kan du finde information og inspiration til Flippedlearning, og siden giver gode råd og metoder til hvordan man selv kan komme i gang med at Flippe.

 

 

I andet oplæg fortalte Jens Kolstrup og Gitte Jensen, som er hhv. direktør og vicedirektør af Social- og Sundhedsskolen i Skive-Thisted-Viborg om, hvordan de havde grebet implementeringen af Moodle an. Oplægget var fokuseret på, hvordan man implementerer Moodle som en strategi for hele organisationen, fremfor at det kun er frontløberne, der kommer i gang med digitaliseringen. Denne digitaliseringsstrategi blev på SOSU-STV igangsat med fokus på at øge differentiering for at alle elever kunne udfylde deres fulde potentiale. Implementeringen af Moodle krævede en række organisatoriske ændringer, fordi der skulle ske et didaktisk og pædagogisk paradigmeskifte, hvor fokus flyttedes fra ”hvad skal eleverne lære?” til ”hvad har eleverne lært?”. Her var fokus blandt andet på skabelsen af et fælles curriculum, og udviklingen af professionelle lærende fællesskaber og brug af den professionelle læringscirkel. Ifølge Gitte gav disse tilgange målretning i processen, og gav brud med de forhenværende strukturer, hvilket gav plads for udvikling. Den professionelle læringscirkel giver en metodisk tilgang til refleksion over egen praksis.

SOSU STV har desuden udviklet en oversigt over de krævede kompetencer for henholdsvis den professionelle underviser, den professionelle uddannelseskoordinator, og den professionelle pædagogiske ledelse, som også viser den helhedsorienterede tilgang til implementeringen af Moodle.

 

Derudover hørte vi Jeppe Egendal, som er læringskonsulent i Undervisningsministeriet og underviser på VIA, fortælle om pædagogiske veje til at bruge IT i erhvervsskoler. Jeppe satte fokus på det dialektiske forhold, der eksisterer mellem teknologi og mennesket – mennesket skaber teknologien, og teknologien påvirker og udvikler vores samfund og adfærd, i tråd med hvad vi havde hørt Anders Hvid snakke om tidligere på dagen. Jeppe stillede derfor også spørgsmålet ”hvad kom først, teknologien eller pædagogikken?”. Han påpeger her, at det er vigtigt at have det pædagogiske formål som fokus i brugen af teknologi i erhvervsuddannelserne, og for at kunne bruge digitale læremidler meningsfuldt er man nødt til at sætte sig ind i de didaktiske og pædagogiske værdier bag, ligesom man ville gøre med en lærebog eller andre læremidler. Ligeledes mente han, at digitaliseringen ikke handler om teknologi men snarere om organisationsudvikling, og at afgørende faktorer i implementeringen er relateret til tid, udstyr og kompetencer.

Jeppe Egendal.

Dagens sidste oplæg blev afholdt af Vincent F. Hendricks, som er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og direktør for Center for Information og Boblestudier. Vincent talte om digital dannelse, pluralistic Ignorance, social capital, profilering og polarisering, og hans hovedpointe var, i tråd med hvad vi havde hørt tidligere på dagen, at vi i uddannelsessystemet skal reflektere mere over, hvordan og hvorfor vi bruger IT, og hvad det er for en digital dannelse, vi medvirker til. Vincent sluttede oplægget af med at fortælle om deres nye projekt D.U.D.E, som skal lære unge om digital dannelse.

Slide fra Vincent’s oplæg, som stiller skarpt på hvilke virkemidler der skaber transmission af posts på internettet

 

Dagen var altså fyldt med spændende oplæg med fokus på potentialer og faldgruber i brugen af IKT i uddannelserne, og måske mest interessant, hvilke  uudnyttede potentialer der eksperimenteres med ude på skolerne. Forskellige holdninger til hvordan og hvorfor IT skal bruges i undervisning blev præsenteret, hvilket gav stof til eftertanke og videre diskussioner.

/Mette

Tværgående samarbejde er nødvendigt ift. digitalisering i EUD

FP_logo

I sommer skrev jeg (Marianne) en stafet i Forsker-praktikernetværket, hvor jeg efterlyste mere forskning om digitalisering i og af EUD. Mit indlæg var egentlig stilet til ministeriet/STIL, men nu har Arnt Louw fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet ført stafetten videre i et rigtig godt indlæg, der kan læses i sin fulde længde her.

Louw skriver bl.a.:

Digitalisering er ikke et mål i sig selv, og udfordringen består således ikke i at løbe efter øget digitalisering, som et succeskriterie i sig selv, men i højere grad om mere målrettet og klog digitalisering af EUD til gavn for elevernes læring.

Jeg er ikke overraskende meget enig, og jeg deler Louws bekymring om, at hvis vi ikke får skabt ordentlig viden på området, så risikerer vi at gentage de “børnesygdomme” eller ureflekterede investeringer og tiltag, der har præget andre uddannelsesområder.

Som Louw også skriver, så ved vi, at der er rigtig mange spændende tiltag i gang ude på erhvervsskolerne, hvor der vedholdende eksperimenteres med erhvervspædagogisk it i undervisnings- og læreprocesser. Udfordringen er dog bla., at der ikke samles op på disse tiltag, hvilket alt andet lige gør det vanskeligt at sprede ny viden og gode tiltag.

EUD er i det hele taget et meget lille felt inden for den danske uddannelsesforskning, og Louw kommer derfor også med denne opfordring, som jeg støtter fuldt ud:

… disse spørgsmål kalder på viden. Og her tror jeg det kunne være gavnligt, at de relativt få erhvervsfaglige miljøer der er i Danmark, i højere grad tænkte i etablering af tværgående forskningssamarbejder, der kan tilvejebringe den kontinuitet og brede forankring af den forskningsbaserede viden, som Christian Helms Jørgensen efterlyser i en tidligere stafet. Ud fra et fælles mål om at bevæge feltet fremad, og udvikle pædagogikken på EUD til gavn for eleverne. (min fremhævelse)

Ved at samarbejde forskningsmiljøerne imellem ville vi uden tvivl kunne dække den komplicerede udfordring med anvendelse af erhvervspædagogisk it og digitalisering langt bedre, end vi er i stand til i dag.

Ud over tværgående samarbejder blandt forskere, vil jeg også advokere for, at der etableres en form for Special Interest Group (SIG) som skulle arbejde mere målrettet med dette tema løbende og som med fordel kunne involvere andre parter. En sådan SIG kunne måske knyttes til Forsker-praktikernetværket og dermed også have deltagelse af flere interessenter (ledere, lærere og organisationer) end lige os forskere. Jeg har allerede været i dialog med bla. Christoffer Jørgensen fra HL om dette, og jeg ved, at Uddannelsesforbundet* også er meget opmærksomme på udfordringerne og potentialerne ift. digitalisering i EUD. Herudover er det naturligvis også vigtigt at lytte til elevernes repræsentanter.

Tidligere på året, var Christoffer Jørgensen i øvrigt medforfatter på et debatindlæg om digitalisering i EUD, og i den forbindelse blev der også lagt op til at få etableret en form for køreplan baseret på tværgående samarbejde i sektoren. Om forskellige tiltag kan/skal kombineres eller ej, har jeg ikke lige taget stilling til, men i en tid med knappe ressourcer, er der ingen tvivl om, at det giver det ekstra god mening at samarbejde.

Så hermed en invitation til dialog om, hvordan vi sammen kommer videre!

/Marianne

*) Se fx dette nummer af Uddannelsesbladet