Ny viden om praksisinddragelse i EUD

Om antologien
Torsdag d. 5. oktober var jeg (Marianne) til reception i anledning af, at flere af mine NCE-kolleger har udgivet en antologi med titlen “Ind i praksis – praksisinddragelse og differentiering i erhvervsuddannelserne”.

Antologien er blevet til på baggrund af forskningsprojektet “Kompetenceløft i praksis“, der har haft som formål at skabe viden om de forskellige måder, hvorpå erhvervsskolelærere underviser eleverne i – og mod en given erhvervsmæssig praksis. Henrik Hersom, har været projektleder og herudover har Geert Allermand, Kjeld Sten Iversen, Claus Bo Jørgensen, Hans Jørgen Knudsen og Rene´Nordin Bloch deltaget. Endvidere har Peter Koudahl (tidligere docent i NCE) og Susanne Gottlieb (tidligere afdelingsleder i NCE) bidraget til antologien.

Ifm. recpetionen fortalte Hersom om projektets gennemførelse og antologiens tilblivelse, der på den redaktionelle side er sket i tæt samarbejde med Forlaget Praxis.

Hersom gav en kort opsummering af de vigtigste pointer fra hvert kapitel, der har følgende titler:

  1. Indledning
  2. Praksislæring i erhvervsuddannelserne
  3. Midt i praksis
  4. Hvad gør læreren, mens eleverne lærer? Lærerkompetencer i praksis
  5. Fra uddannelsespolitiske intentioner til differentieret undervisning
  6. Undervisningsdifferentiering i praksis
  7. Lærerteam på erhvervsskoler – i praksis

I NCE, og mere generelt på Professionshøjskolen Metropol, skal vi bedrive “anvendt forskning og udvikling” (jf. Frascati), og i NCE betyder det, at der er en forventning om, at vores videnskabelse kan anvendes direkte ind i vores undervisning. Antologien er derfor skrevet med henblik på anvendelse på især Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, som er vores hoveduddannelse.

Om anvendelse af antologien i praksis
Min kollega, Peder Hjort-Madsen og jeg afvikler i øjeblikket valgmodulet “Praksisrelateret Undervisning“, hvor vi har valgt at anvende kapitel 2, som byder på udvikling af en model om praksislæring. Modellen er vokset frem af de empiriske fund, der er gjort i forskningsprojektet og er samtidig inspireret af Basil Bernsteins (1977, 1990, 2000) begreber om klassifikation og rammesætning. Modellen kaldes Praksislæringsmodellen og kan ses herunder:



Hersom (2017, s. 25)

De fire hjørner repræsenterer forskellige måder at inddrage praksis på og har vidt forskellige konsekvenser for elevernes læringmuligheder og tilrettelæggelsen af undervisning. I kapitlet, der er knap 50 sider langt, udfolder Hersom modellens forskellige begreber og kommer med eksempler på og fra praksis.

I vores undervisning, har vi inddraget modellen som et tænkeværktøj, der kan inspirere de studerende til at reflektere over egen (og andres) praksis. Det umiddelbare indtryk er, at modellen giver god mening, og at den er god til at fremme refleksion, men de studerende påpeger også, at det kan være vanskeligt at klassificere lære- og undervisningsprocesser på denne måde. Og den slags overvejelser fra de studerende er gode ift. diskussion af, hvad vi overhovedet skal/kan bruge teori, begreber og modeller til. Hersom selv påpeger, at modellen er analytisk, og at læringsformerne ikke nødvendigvis er konkret og fysisk tilstede i undervisningen (ibid.). Praksis er med andre ord ofte mere kompleks og dermed vanskelig at indfange i fastlagte kategorier, og som de studerende påpeger veksles der typisk mellem formerne afhængig af både formål, mål og undervisningens øvrige elementer.

Hvor man kunne forvente, at de studerende ville finde en sådan skelnen mellem forskellige praksislæringsformer en tand for “akademisk” og dekontekstualiseret (hvilket de studerende ofte påpeger ift. teori mm.), så ser det ud til, at modellen faktisk hjælper de studerende til at skærpe deres tænkning. Som sådan er den første (omend sparsomme) empiriske vurdering, at modellen udgør et væsentlig bidrag til erhvervskolelærernes pædagogiske-didaktiske værktøjskasse.

Vi har endnu ikke haft lejlighed til at nærlæse de øvrige kapitler, men det kan sagtens tænkes, at flere vil blive inddraget fremadrettet på modulet – eksempelvis har Allermand i sit kapitel 3 bla. fokus på “arbejdsinstruktioner i praksis” med henvisning til Sennett (2009), som vi i forvejen anvender på modulet. Hertil kommer inddragelse i undervisningen på de øvrige moduler, hvor antologien kan bidrage til at skabe et mere nuanceret billede af erhvervsrettet praksis – i praksis. Som Hersom påpeger afslutningsvis, så er et mere nuanceret billede væsentligt fordi:

Det har nemlig læringsmæssige, dannelsesmæssige og samfundsmæssige konsekvenser, om erhvervsskolelærerne og erhvervsskolerne arbejder med praksislæring på den ene eller den anden måde. (Hersom, 2017, s. 70)

/Marianne

Referencer

Bernstein, B. (2000). Pedagogy. Symbolic control and identity.

Bernstein, B. (1990).  Class, codes and control: Vol. 4 – The structuring of pedagogic discourse.

Bernstein, B. (1977). Class, codes and control: Vol. 3 – Towards a theory of educational transmissions.

Sennett, R. (2009). Håndværkeren. Arbejdets kulturhistorie, hånd og ånd.

Reklamer

Ny viden i, om og med EUD

Rambøll har netop udgivet rapporten “Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af EUD-reformen” (Rambøll, 2017). Rapporten er resultatet af et forsøgs- og udviklingsprogram igangsat under Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og er udarbejdet i samarbejde med VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) på Metropol. Med andre ord har kolleger fra NCE været med i projektet – dog ingen af os her på bloggen.

Formålet med forsøgs- og udviklingsprogrammet har været at udvikle konkrete forandringstiltag med afsæt i eksisterende viden om, hvad der virker i forhold til at understøtte vigtige dele af EUD-reformen, og der har været fokus på tre temaer:

  1.  Erhvervsrettede læringsmiljøer for unge og voksne
  2. Kobling mellem skole- og praktikperioder
  3. Brug af resultater af realkompetencevurderinger i tilrettelæggelse og gennemførsel af erhvervsuddannelse for voksne.

I  forbindelse med programmet er der udarbejdet et såkaldt vidensnotat, der opsummerer aktuel viden inden for de tre temaer. Her i projektet er vi naturligvis nysgerrige på, hvad programmet er nået frem til især ift. koblingen mellem skole- og praktikperioder, hvilket jeg vil vende tilbage til i en senere blogpost.

Overordnet set fremhæves følgende hovedpointer fra programmet:

  • Undervisningsministeriet har som led i programmet inviteret erhvervsskoler til at arbejde med udvalgte, reformrelevante temaer og har givet skolerne mulighed for at få indflydelse på de konkrete tiltag.
  • Kombinationen af relevans og skolernes medindflydelse ift. udviklingen, oversættelsen og afprøvningen af konkrete tiltag har skabt en frugtbar ramme for programmets udfoldelse.
  • Konkret er der udviklet en række anvendelige og realitetsafstemte tiltag, som i størstedelen af tilfældene er videreudviklingsmuligheder og/eller fortsat afprøvning af tiltag.
  • Samlet set viser evalueringen, at forsøgs- og udviklingsprogrammet har opnået formålet om, at udvikle, tilpasse og afprøve konkrete tiltag med afsæt i den bedst tilgængelige viden på området.
  • Tiltagende vurderes at kunne støtte skolerne i at nå EUD-reformens målsætninger og har potentiale for videre udvikling.
  • Programmet synes at have skabt øget opmærksomhed på vigtige områder i reformen samt at have igangsat positive forandringsprocesser på skolerne både for elever og undervisere (kilde).

Rapporten og de tilhørende materialer (som ud over vidensnotatet omfatter forandringsteorier og onepagers) udgør således et godt bidrag til ny viden inden for de nævnte områder.

Det er imidlertid også interessant at læse om programmets vurdering af vidensbaseret arbejde, der fremhæves som en ny måde at udvikle og afvikle forsøgs- og udviklings- programmer, hvilket bla. har betydet, at skolerne selv har arbejdet med og taget stilling til vidensgrundlaget for deres konkrete tiltag. Det har ikke været uden udfordringer at arbejde på denne måde, hvilket bla. skyldes, at:

  1. den tilgængelige viden på erhvervsskoleområdet som helhed, herunder i relation til de tre temaer i programmet, på nuværende tidspunkt er begrænset. Det spinkle vidensgrundlag har bl.a. medført, at skolerne i programmet har stillet spørgsmålstegn ved både relevans og nyhedsværdi af den viden, de skulle arbejde med afsæt i. Fremadrettet kan det være relevant at inddrage viden fra andre uddannelsesområder og/eller at understøtte vidensudvikling på erhvervsskoleområdet – eksempelvis gennem forsøgs- og udviklingsprogrammer som det nærværende.
  2. … vidensbaseret arbejde for mange erhvervsskoler er en ny dimension i kvalitetsarbejdet. Derfor kan der være behov for, som led i fx politiske initiativer, forsøgs- og udviklingsprogrammer og lignende, at arbejde aktivt med at understøtte skolernes kulturelle udvikling hen imod et større fokus på videnbasering. Det handler eksempelvis om at gøre det synligt for skolerne, hvad fordelene ved at arbejde vidensbaseret er. Desuden er det vigtigt at understrege, at vidensbaseret arbejde ofte kan være i tråd med skolernes allerede eksisterende praksis og således blot kan nuancere og understøtte denne. (Rambøll, 2017, p. 7 – mine fremhævelser).

Jeg har i flere sammenhænge peget på, at der mangler viden, hvad angår erhvervsskolernes anvendelse af it i undervisnings- og læreprocesser, men det synes at være et mere generelt problem inden for feltet. Der er i erhvervsskolesektoren en årelang tradition for at arbejde med forsøgs- og udviklingsprojekter. I mange år har disse projekter været udslagsgivende for skolernes lokale udvikling, men udfordringen var ofte, at resultaterne af disse forsøg kun vanskeligt lod sig generalisere og omsætte til andre kontekster/skoler.

Omkring 2013 (hvis jeg husker korrekt) besluttede UVM at stramme op og sikre bedre mulighed for vidensskabelse og vidensspredning, hvilket kom til udtryk i en ny strategi for forsøgs- og udviklingsprojekter og en egentlig programtænkning. Efterfølgende har der i UVMs forsøgs- og udviklingsarbejde været tilknyttet en ekstern institution (fx EVA, Rambøll eller Professionshøjskolerne), som har haft ansvar for at lede, støtte, opsamle og evaluere skolernes projekter – og det er, efter min mening, et rigtig godt og vigtigt tiltag ift. at sikre kvalitetsudvikling. Det er min erfaring, at skolerne generelt er meget udviklingsparate og videbegærlige, men som det altså også konkluderes i ovennævnte rapport, er vidensbasering ikke nogen nem sag.

Det er mit indtryk, at der i UVM er en generel anerkendelse af behov for ny viden inden for erhvervsuddannelserne. Senest (27.09.17) har UVM opfordret skolerne til at byde ind med nye forsøg inden for fire områder:

  1. Større fleksibilitet i forhold til praktik
  2. Forsøg med uddannelsernes struktur/studiemiljø
  3. Forsøg med skolehjem
  4. Forsøg med eux

At dømme ud fra udbudsmaterialet, lægges der igen op til, at der knyttes en ekstern institution som evaluator til programmet, og det er for så vidt fint. Det kunne imidlertid også være interessant, hvis den eksterne institution kunne være med til at hjælpe skolerne med at kvalificere deres ideer i den indledende projektudviklingsfase, da det jo er her fundamentet lægges. Men det kan være, at det også er meningen …

Som nævnt har der i mange år været kutyme for udbredt forsøgs- og udviklingsarbejde inden for erhvervsuddannelserne, men det slår mig igen, at der ikke har været investeret i de helt store forskningssatsninger i samme omfang, som vi har set på fx folkeskole- og gymnasieområdet. I det aktuelle udbud ovenfor lægges der vægt på, at skolerne selv kan byde ind, og det er også meget vigtigt, men det kan man nu også sagtens imødekomme gennem forskningsprojekter. I dag er det ikke usædvanligt, at forskning i, om og med praksis baserer sig på forskningstilgange som aktionsforsking og design-based-research, der netop kendetegnes ved høj deltagerindflydelse og fokus på, hvad der giver mening og dermed værdi og kvalitet i praksis .

/Marianne

Den Digitale Erhvervsskole 5.0 – ses vi?

For femte år i træk inviterer Praxis -Erhvervsskolernes Forlag i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -gymnasier, Uddannelsesforbundet og Handelsskolernes Lærerforening til konference om Den Digitale Erhvervsskole. Konferencen foregår 12.- og 13. oktober i Odense Congress Center. Invitation, inkl. program og workshopbeskrivelser kan ses her.

I år er konferencen en opfølgning på det materiale om Den Digitale Erhvervsskole, som Uddannelsesforbundet, HL og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier sendte ud til erhvervsskolerne i foråret. Materialet består bl.a. af en plakat, der visualiserer den digitale erhvervsskole. Plakaten er tænkt som et dialogværktøj, der kan bruges til at få sat diskussioner om centrale temaer igang mellem ledere og lærere indbyrdes. Plakaten kan downloades i stor størrelse her. Det er muligt at finde inspiration til de forskellige temaer i plakaten, hvis man scanner de forskellige QR-koder*.

Plakaten viser ialt 12 forskellige temaer, der kan tages op til diskussion, og på selve konferencen vil der være fokus på flere af temaerne. Jeg er selv inviteret til at holde 2 x workshop inden for temaet Samarbejde med virksomheder, hvor jeg vil sætte fokus på nogle af de erfaringer, som vi har gjort os i forskningsprojektet. I år er vi workshopholdere blevet bedt om at lave en ganske kort pitch om vores workshops, som deltagerne så kan vælge ud fra – og min kan ses herunder:

Ud over workshops med fokus på digitaliseringserfaringer fra mange forskellige erhvervsskoler, er Professor Ole Sejer Iversen (AU) inviteret til at holde plenumoplæg om  Digital dannelse i en erhvervsrettet kontekst. Iversen og to af hans kolleger, Christian Dindler & Rachel Charlotte Smith, er lige på trapperne med en ny bog om Digital teknologi og design i undervisningen. Bogen er, som jeg har forstået det, blevet til på baggrund af forskningserfaringer gjort ifm. Fablab@school projektet og er i udgangspunktet rettet mod Folkeskolen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at flere af de kortlagte erfaringer med fx digital fabrikation og design kan generaliseres, så jeg ser virkelig frem til at høre Iversens tanker omsat til en erhvervsrettet kontekst – måske ses vi?

Der er tilmeldingsfrist til konferencen d. 02. oktober, så det kan stadig nås – se mere her.

/Marianne

UPDATE: Her er de slides, som jeg brugte:

*) Alternativt kan man besøge DEGs hjemmeside om digitalisering, hvor der også er links til de 12 temaer:
  1. Digital dannelse
  2. Digital strategi
  3. Samarbejde med virksomheder
  4. Administrative værktøjer
  5. Læring i praksis
  6. Virtuelle læringsrum
  7. Læringsplatforme
  8. Erhvervs-, fag- og almenfaglige teknologier
  9. Digitale læremidler
  10. Faglig udvikling gennem teknologier
  11. Digitale evalueringer
  12. Digitale relationer
Til hvert tema er der formuleret en række spørgsmål, som kan hjælpe med at sætte diskussionerne i gang.

Udfordringer ifm. selvevaluering gennem teknologi

22. og 23. august 2017, var min NCE-kollega, Ole Dibbern Andersen og jeg (Marianne) i Kristianssand, Norge for at deltage i en afslutningskonference i Nordplus-projektet “Elevens og Lærlingens EgenVurdering”. Især Ole har deltaget aktivt i ELEV-projektet sammen med Lisbeth Amhag (Malmö Högskola/Universitet) og Hilde Witsø (Universitet i Agder). I projektet har der været fokus på, hvordan erhvervsskoleelever og lærlinge kan anvende digitale teknologier til at skabe bedre læring gennem refleksion og selvevaluering* i og imellem skole- og virksomhedsperioder. I hhv. Sverige og Norge, har der også deltaget en række erhvervsskolelærere og -elever, mens det desværre i Danmark, af mange forskellige årsager, har været vanskeligt at finde deltagere.

Lisbeth, Ole og jeg ankom dagen før konferencen, hvor vi tog direkte ud på Universitetet i Agder (UiA) for at mødes med Hilde og planlægge de sidste detaljer ift. afslutningskonferencen.

Jeg havde aldrig været på UiA før og besøget var kort, men jeg må sige, at det virkede som et meget fint studie-, undervisnings- og forskningsmiljø i naturskønne omgivelser med masser af kunst på væggene, grupperum til de studerende, biblioteks- og it-faciliteter centralt placeret og enkeltm/k-kontorer til forskerne (sikke en luksus!).

 

Besøget i selve Kristianssand var desværre også meget kort, men byen viste sig fra sin smukkeste solskinsside og gave bestemt anledning til, at vi alle havde lyst til at komme tilbage. Aftenen før konferencen mødtes vi med en række deltagere fra projektet og spiste middag på Sjøhuset Restaurant, hvor vi også havde den dejligste udsigt.

 

Der var tilmeldt omkring 70 deltagere til konferencen, primært praktikere og programmet så således ud:

Ift. forskningsoplæggene, startede Per E. Garmannslund fra UiA ud med et spændende oplæg om lærings- og arbejdsvaner hos lærlinge, der gav en fin introduktion til begrebet “nudging”, der populært sagt handler om at give eleverne/lærlingene et kærligt puf i den rigtige (bedre) retning ved at arbejde med tydeliggørelse af valgmuligheder. Det interessante i denne sammenhæng er, hvordan lærere kan arbejde med vaner i undervisningen på baggrund af elevernes/ lærlingenes selvevalueringer eksempelvis fra virksomhedsperioderne. Som Per konkluderede, så er der ingen lette svar, men en vigtig del af arbejdet handler om at identificere de situationer, hvor lærlingene træffer uhensigtmæssige valg (fx ifm. sikkerhed) og så bruge disse som udgangspunkt for refleksion og dialog.

I næste oplæg fortalte, Lisbeth om de erfaringer og resultater, der var kommet ud af svenske erhvervsskolelærere og -elevers forsøg med at anvende bla. Google Drive og en nyudviklet app, kaldet YrkApp. Begge teknologier var tænkt som artefakter, der kunne anvendes til at skabe sammenhæng mellem læring i og imellem forskellige kontekster – især baseret på elevernes egen refleksion over opgaver og processer. Lisbeth har i sin analyse bla. været inspireret af Wenger (1998)’s fokus på mening, praksis, fællesskab og identitet og af Bain et al. (2002)’s fokus på refleksion gennem praksis, som det udtrykkes igennem 5 forskellige processer (The 5R framework). Der var mange interessante og væsentlige pointer i Lisbeths oplæg, og noget af det jeg tog med mig, var de udfordringer som eleverne havde med at reflektere på et kvalificeret niveau ift. Bain et al.’s taksonomi. Uanset teknologivalg skal eleverne lære at reflektere og lærerne skal lære at understøtte processen og give kvalificeret feedback. Som en del af projektet, har Lisbeth også publiceret en artikel vedr. arbejde med at klæde erhvervsskolelærerne på ift. anvendelse af teknologi.

Jeg holdt dernæst oplæg om nogle af vores resultater fra Ikt-projektet, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da Carsten, Anna og jeg i øjeblikket arbejder på vores afsluttende analyser og rapport i projektet, så der skal nok komme rig lejlighed til at præsentere vores resultater senere. Mine slides kan dog ses til sidst i dette indlæg.

Som en del af ELEV-projektet, har Hilde & Per undersøgt brugen af en digitalt teknologi, der hedder OLKWEB. Som vi fik præsenteret teknologien, mindede den mig mest af alt om det, som vi i Danmark i øjeblikket (i øvrigt noget misvisende) omtaler som læringsplatforme. Dvs. der er tale om en teknologi, som giver mulighed for – ofte mange – forskellige handlemuligheder. I OLKWEBs tilfælde lægger producenten især vægt på: dokumentation, opfølgning, administration og afrapportering.

Hilde & Per havde også en masse interessante pointer, og har bla. skrevet om deres fund i denne artikel. Det slog mig efterfølgende, hvor vanskeligt det generelt er at undersøge teknologiers rolle i samspillet med mennesker og på den baggrund konkludere noget substantielt. Som Hilde & Per pointerede, så er det vanskeligt at konkludere, om det reelt er den valgte teknologi, der har haft en særlig effekt. Andre teknologier kunne måske have haft en lignende effekt – og måske er det slet ikke teknologien, men snarere en ændret didaktik, der har haft betydning. I vores aktuelle forskningsprojekt, døjer Carsten, Anna og jeg med de samme spørgsmål, men hælder til at svaret ligger i en kombination.

OLKWEB var også i fokus i oplægget fra de efterfølgende praktikere som var både norske erhvervsskolelærere og -elever. Her havde både Ole og jeg dog nogle sproglige udfordringer, men umiddelbart virkede begge parter meget tilfredse med anvendelsen. Det var i hvert fald tydeligt at teknologien havde givet deltagerne mulighed for at kommunikere på en ny måde om elevernes læring og selvevaluering i og imellem kontekster.

Det var en rigtig fin konference som gave både ny inspiration og anledning til refleksion. På tværs af oplæg sad jeg dog tilbage med en bekymring ift. teknologianvendelsen. Målet i projektet har været at styrke elever/lærlinges selvevaluering, og refleksion var et gennemgående begreb i alle dagens oplæg. Men som vi så i især Lisbeths oplæg, så er der udfordringer ift. at få elever til at reflektere på et kvalificeret niveau. Mange af de eksempler vi så på elevernes anvendelse af teknologierne fik karakter af at være meget beskrivende, dvs. forholdsvis ureflekteret dokumentation og herudover virkede det som en meget tidskrævende og didaktisk udfordrende opgave for de involverede lærere at skulle forholde sig kritisk og konstruktivt til elevernes mange indlæg. Det skal ikke forstås som en kritik af de involverede deltagere, men snarere som en generel bekymring, der også er baseret på mine erfaringer her fra Danmark.

Sat på spidsen er der ved en meget instrumentel anvendelse af fx læringsplatforme en stor risiko for, at læreren bliver reduceret til en slags bogholder, der blot registrerer opnåelse af læringsmål, “liker” eller kommenterer nytteløst (i et lærings- og evalueringsperspektiv). Det fremstår for mig som en tydelig konklusion på projektet, at anvendelse af teknologi som artefakt, der kan mediere, skabe sammenhæng og samspil i og imellem kontekster, handlinger og mennesker, ikke kun kræver gode teknologi-kompetencer, men nok så vigtig, at både lærere og elever besidder et solidt didaktisk og læringsmæssigt repertoire. Denne observation peger også tilbage til, hvilken undervisnings- og læringsforståelse, der danner baggrund for arbejdet med teknologi. Endelig er det heller ikke ligegyldigt, hvilke handlemuligheder teknologien i sig selv indbyder til – og teknologier er aldrig pædagogisk-didaktisk neutrale!

/Marianne

*) Jeg vælger her at oversætte det norske begreb egenvurdering til selvevaluering, som jeg synes giver bedre mening i en dansk kontekst. Det er ikke uproblematisk, da forholdet mellem evaluering og vurdering er omdiskuteret, men eksempelvis Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) definerer evaluering således:

En evaluering er en særlig type undersøgelse, hvor man foretager vurderinger på baggrund af evalueringskriterier. Kilde.

 

Anvendelse af digitale læringsplatforme

I regi af Styregruppen for it i folkeskolen  igangsatte Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Digitaliseringsstyrelsen i efteråret 2016 et forskningsprojekt, som drejer sig om folkeskolers anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler.

Projektet ledes af Professor, Morten Misfeldt (AAU) og involverer forskere fra både AAU, SDU, UC Lillebælt, UC Sjælland, UC Syd og Alexandra Instituttet. Baggrunden for projektet er, at alle kommuner inden udgangen af 2017, som en del af digitaliseringen af den offentlige sektor, skal anskaffe og anvende en læringsplatform, som kan understøtte folkeskolernes arbejde. Anvendelsen af en læringsplatform er knyttet sammen med brugerportalsinitiativet (BPI), som KL og Staten indgik aftale om i forlængelse af folkeskolereformen, og skal sikre lærere, elever og forældre adgang til lokale pædagogiske it-systemer. Herudover bygger projektet videre på viden fra en undersøgelse Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) publicerede i 2016 om Implementering af digitale læringsplatforme. De første erfaringer. 

Det aktuelle forskningsprojekt er i sin afsluttende fase, og i den anledning er Misfeldt blevet interviewet til Folkeskolen.dk. En af de væsentligste pointer fra Misfeldt er, at anvendelse af digitale læringsplatforme kræver tid, dialog og samarbejde mellem alle aktører, og at arbejdet hermed tager udgangspunkt i den daglige pædagogiske praksis. Forskningsprojektet har været tilrettelagt med fokus på brugerinvolvering (bl.a. gennem fremtidsværksteder, designworkshops og igangsættelse af forskellige lokalt bestemte aktioner ude på skolerne), og jeg ser derfor frem til at læse den endelige rapport, som forventes at udkomme i maj måned.

I slutningen af marts, deltog jeg (Marianne) i den årlige NERA konference, hvor jeg havde mulighed for at høre en lang række meget spændende oplæg om foreløbige resultater fra de mange forskere involveret i projektet. I den forbindelse havde jeg en snak med Misfeldt om, at vi inden for erhvervsuddannelsessystemet også har brug for viden om implementering og anvendelse af digitale læringsplatforme. Vi har derfor aftalt at tales ved, når rapporten er udkommet for at kigge nærmere på, hvordan udvalgte resultater eventuelt kan omsættes og afprøves i EUD regi. Det kræver naturligvis finansiering at igangsætte et sådant projekt, men med tanke på, hvor meget implementering og anvendelse af digitale læringsplatforme også fylder på erhvervsskolerne, er der ingen tvivl om, at det ville være relevant.

Forskningsprojektet afsluttes med en konference d. 7. juni på AAU i Sydhavn. Konferencens første del er forbeholdt projektets deltagere, men om eftermiddagen åbnes der op for alle interesserede fra kl. 13:00-15:30. Tilmelding er gratis og kan ske her.

/Marianne