Udfordringer ifm. selvevaluering gennem teknologi

22. og 23. august 2017, var min NCE-kollega, Ole Dibbern Andersen og jeg (Marianne) i Kristianssand, Norge for at deltage i en afslutningskonference i Nordplus-projektet “Elevens og Lærlingens EgenVurdering”. Især Ole har deltaget aktivt i ELEV-projektet sammen med Lisbeth Amhag (Malmö Högskola/Universitet) og Hilde Witsø (Universitet i Agder). I projektet har der været fokus på, hvordan erhvervsskoleelever og lærlinge kan anvende digitale teknologier til at skabe bedre læring gennem refleksion og selvevaluering* i og imellem skole- og virksomhedsperioder. I hhv. Sverige og Norge, har der også deltaget en række erhvervsskolelærere og -elever, mens det desværre i Danmark, af mange forskellige årsager, har været vanskeligt at finde deltagere.

Lisbeth, Ole og jeg ankom dagen før konferencen, hvor vi tog direkte ud på Universitetet i Agder (UiA) for at mødes med Hilde og planlægge de sidste detaljer ift. afslutningskonferencen.

Jeg havde aldrig været på UiA før og besøget var kort, men jeg må sige, at det virkede som et meget fint studie-, undervisnings- og forskningsmiljø i naturskønne omgivelser med masser af kunst på væggene, grupperum til de studerende, biblioteks- og it-faciliteter centralt placeret og enkeltm/k-kontorer til forskerne (sikke en luksus!).

 

Besøget i selve Kristianssand var desværre også meget kort, men byen viste sig fra sin smukkeste solskinsside og gave bestemt anledning til, at vi alle havde lyst til at komme tilbage. Aftenen før konferencen mødtes vi med en række deltagere fra projektet og spiste middag på Sjøhuset Restaurant, hvor vi også havde den dejligste udsigt.

 

Der var tilmeldt omkring 70 deltagere til konferencen, primært praktikere og programmet så således ud:

Ift. forskningsoplæggene, startede Per E. Garmannslund fra UiA ud med et spændende oplæg om lærings- og arbejdsvaner hos lærlinge, der gav en fin introduktion til begrebet “nudging”, der populært sagt handler om at give eleverne/lærlingene et kærligt puf i den rigtige (bedre) retning ved at arbejde med tydeliggørelse af valgmuligheder. Det interessante i denne sammenhæng er, hvordan lærere kan arbejde med vaner i undervisningen på baggrund af elevernes/ lærlingenes selvevalueringer eksempelvis fra virksomhedsperioderne. Som Per konkluderede, så er der ingen lette svar, men en vigtig del af arbejdet handler om at identificere de situationer, hvor lærlingene træffer uhensigtmæssige valg (fx ifm. sikkerhed) og så bruge disse som udgangspunkt for refleksion og dialog.

I næste oplæg fortalte, Lisbeth om de erfaringer og resultater, der var kommet ud af svenske erhvervsskolelærere og -elevers forsøg med at anvende bla. Google Drive og en nyudviklet app, kaldet YrkApp. Begge teknologier var tænkt som artefakter, der kunne anvendes til at skabe sammenhæng mellem læring i og imellem forskellige kontekster – især baseret på elevernes egen refleksion over opgaver og processer. Lisbeth har i sin analyse bla. været inspireret af Wenger (1998)’s fokus på mening, praksis, fællesskab og identitet og af Bain et al. (2002)’s fokus på refleksion gennem praksis, som det udtrykkes igennem 5 forskellige processer (The 5R framework). Der var mange interessante og væsentlige pointer i Lisbeths oplæg, og noget af det jeg tog med mig, var de udfordringer som eleverne havde med at reflektere på et kvalificeret niveau ift. Bain et al.’s taksonomi. Uanset teknologivalg skal eleverne lære at reflektere og lærerne skal lære at understøtte processen og give kvalificeret feedback. Som en del af projektet, har Lisbeth også publiceret en artikel vedr. arbejde med at klæde erhvervsskolelærerne på ift. anvendelse af teknologi.

Jeg holdt dernæst oplæg om nogle af vores resultater fra Ikt-projektet, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da Carsten, Anna og jeg i øjeblikket arbejder på vores afsluttende analyser og rapport i projektet, så der skal nok komme rig lejlighed til at præsentere vores resultater senere. Mine slides kan dog ses til sidst i dette indlæg.

Som en del af ELEV-projektet, har Hilde & Per undersøgt brugen af en digitalt teknologi, der hedder OLKWEB. Som vi fik præsenteret teknologien, mindede den mig mest af alt om det, som vi i Danmark i øjeblikket (i øvrigt noget misvisende) omtaler som læringsplatforme. Dvs. der er tale om en teknologi, som giver mulighed for – ofte mange – forskellige handlemuligheder. I OLKWEBs tilfælde lægger producenten især vægt på: dokumentation, opfølgning, administration og afrapportering.

Hilde & Per havde også en masse interessante pointer, og har bla. skrevet om deres fund i denne artikel. Det slog mig efterfølgende, hvor vanskeligt det generelt er at undersøge teknologiers rolle i samspillet med mennesker og på den baggrund konkludere noget substantielt. Som Hilde & Per pointerede, så er det vanskeligt at konkludere, om det reelt er den valgte teknologi, der har haft en særlig effekt. Andre teknologier kunne måske have haft en lignende effekt – og måske er det slet ikke teknologien, men snarere en ændret didaktik, der har haft betydning. I vores aktuelle forskningsprojekt, døjer Carsten, Anna og jeg med de samme spørgsmål, men hælder til at svaret ligger i en kombination.

OLKWEB var også i fokus i oplægget fra de efterfølgende praktikere som var både norske erhvervsskolelærere og -elever. Her havde både Ole og jeg dog nogle sproglige udfordringer, men umiddelbart virkede begge parter meget tilfredse med anvendelsen. Det var i hvert fald tydeligt at teknologien havde givet deltagerne mulighed for at kommunikere på en ny måde om elevernes læring og selvevaluering i og imellem kontekster.

Det var en rigtig fin konference som gave både ny inspiration og anledning til refleksion. På tværs af oplæg sad jeg dog tilbage med en bekymring ift. teknologianvendelsen. Målet i projektet har været at styrke elever/lærlinges selvevaluering, og refleksion var et gennemgående begreb i alle dagens oplæg. Men som vi så i især Lisbeths oplæg, så er der udfordringer ift. at få elever til at reflektere på et kvalificeret niveau. Mange af de eksempler vi så på elevernes anvendelse af teknologierne fik karakter af at være meget beskrivende, dvs. forholdsvis ureflekteret dokumentation og herudover virkede det som en meget tidskrævende og didaktisk udfordrende opgave for de involverede lærere at skulle forholde sig kritisk og konstruktivt til elevernes mange indlæg. Det skal ikke forstås som en kritik af de involverede deltagere, men snarere som en generel bekymring, der også er baseret på mine erfaringer her fra Danmark.

Sat på spidsen er der ved en meget instrumentel anvendelse af fx læringsplatforme en stor risiko for, at læreren bliver reduceret til en slags bogholder, der blot registrerer opnåelse af læringsmål, “liker” eller kommenterer nytteløst (i et lærings- og evalueringsperspektiv). Det fremstår for mig som en tydelig konklusion på projektet, at anvendelse af teknologi som artefakt, der kan mediere, skabe sammenhæng og samspil i og imellem kontekster, handlinger og mennesker, ikke kun kræver gode teknologi-kompetencer, men nok så vigtig, at både lærere og elever besidder et solidt didaktisk og læringsmæssigt repertoire. Denne observation peger også tilbage til, hvilken undervisnings- og læringsforståelse, der danner baggrund for arbejdet med teknologi. Endelig er det heller ikke ligegyldigt, hvilke handlemuligheder teknologien i sig selv indbyder til – og teknologier er aldrig pædagogisk-didaktisk neutrale!

/Marianne

*) Jeg vælger her at oversætte det norske begreb egenvurdering til selvevaluering, som jeg synes giver bedre mening i en dansk kontekst. Det er ikke uproblematisk, da forholdet mellem evaluering og vurdering er omdiskuteret, men eksempelvis Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) definerer evaluering således:

En evaluering er en særlig type undersøgelse, hvor man foretager vurderinger på baggrund af evalueringskriterier. Kilde.

 

Reklamer

Tværgående samarbejde er nødvendigt ift. digitalisering i EUD

FP_logo

I sommer skrev jeg (Marianne) en stafet i Forsker-praktikernetværket, hvor jeg efterlyste mere forskning om digitalisering i og af EUD. Mit indlæg var egentlig stilet til ministeriet/STIL, men nu har Arnt Louw fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet ført stafetten videre i et rigtig godt indlæg, der kan læses i sin fulde længde her.

Louw skriver bl.a.:

Digitalisering er ikke et mål i sig selv, og udfordringen består således ikke i at løbe efter øget digitalisering, som et succeskriterie i sig selv, men i højere grad om mere målrettet og klog digitalisering af EUD til gavn for elevernes læring.

Jeg er ikke overraskende meget enig, og jeg deler Louws bekymring om, at hvis vi ikke får skabt ordentlig viden på området, så risikerer vi at gentage de “børnesygdomme” eller ureflekterede investeringer og tiltag, der har præget andre uddannelsesområder.

Som Louw også skriver, så ved vi, at der er rigtig mange spændende tiltag i gang ude på erhvervsskolerne, hvor der vedholdende eksperimenteres med erhvervspædagogisk it i undervisnings- og læreprocesser. Udfordringen er dog bla., at der ikke samles op på disse tiltag, hvilket alt andet lige gør det vanskeligt at sprede ny viden og gode tiltag.

EUD er i det hele taget et meget lille felt inden for den danske uddannelsesforskning, og Louw kommer derfor også med denne opfordring, som jeg støtter fuldt ud:

… disse spørgsmål kalder på viden. Og her tror jeg det kunne være gavnligt, at de relativt få erhvervsfaglige miljøer der er i Danmark, i højere grad tænkte i etablering af tværgående forskningssamarbejder, der kan tilvejebringe den kontinuitet og brede forankring af den forskningsbaserede viden, som Christian Helms Jørgensen efterlyser i en tidligere stafet. Ud fra et fælles mål om at bevæge feltet fremad, og udvikle pædagogikken på EUD til gavn for eleverne. (min fremhævelse)

Ved at samarbejde forskningsmiljøerne imellem ville vi uden tvivl kunne dække den komplicerede udfordring med anvendelse af erhvervspædagogisk it og digitalisering langt bedre, end vi er i stand til i dag.

Ud over tværgående samarbejder blandt forskere, vil jeg også advokere for, at der etableres en form for Special Interest Group (SIG) som skulle arbejde mere målrettet med dette tema løbende og som med fordel kunne involvere andre parter. En sådan SIG kunne måske knyttes til Forsker-praktikernetværket og dermed også have deltagelse af flere interessenter (ledere, lærere og organisationer) end lige os forskere. Jeg har allerede været i dialog med bla. Christoffer Jørgensen fra HL om dette, og jeg ved, at Uddannelsesforbundet* også er meget opmærksomme på udfordringerne og potentialerne ift. digitalisering i EUD. Herudover er det naturligvis også vigtigt at lytte til elevernes repræsentanter.

Tidligere på året, var Christoffer Jørgensen i øvrigt medforfatter på et debatindlæg om digitalisering i EUD, og i den forbindelse blev der også lagt op til at få etableret en form for køreplan baseret på tværgående samarbejde i sektoren. Om forskellige tiltag kan/skal kombineres eller ej, har jeg ikke lige taget stilling til, men i en tid med knappe ressourcer, er der ingen tvivl om, at det giver det ekstra god mening at samarbejde.

Så hermed en invitation til dialog om, hvordan vi sammen kommer videre!

/Marianne

*) Se fx dette nummer af Uddannelsesbladet 

Afprøvning af tænkeværktøjer ift. transfer og it

Tirsdag d. 1. november afholdt jeg (Marianne)  to x 90 min. workshop på Forsker-Praktikernetværkets årlige EUD konference. Formålet med workshoppen var at øge deltagernes bevidsthed omkring de udfordringer og muligheder, der kan være i forhold til at skabe betingelser for transfer, både med og uden it-værktøjer.

1nov2016a

I forskningsprojektet har vi udviklet en række modeller, som vi afprøver i vores undervisning på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP’en) her i efteråret 2016. Målet er at få skabt nogle modeller, der kan bruges som tænke- og dialogværktøjer med henblik på at understøtte EUD-læreres pædagogisk-didaktiske arbejde med at planlægge og gennemføre undervisning med fokus på transfer gennem brug af it-værktøjer.

Til workshoppen havde jeg valgt at medbringe to modeller, som har forskellige formål:

  1. Identifikation af faktorer, der påvirker transfer (se slide #4 i præsentationen nedenfor). Denne model har vist sig at være velegnet til at få startet en drøftelse af de mange forhold, der har indflydelse på transfer.
  2. Identifikation af it-værktøjer (se slide #9). Denne model er velegnet til at fokusere samtalen omkring it-værktøjer, der kan bruges til fire forskellige formål (dokumentation, simulation, konstruktion og interaktion). Hertil kommer at værktøjerne er tænkt ind ift. fire specifikke processer (identifikation, koordination, refleksion og transformation).

Især modellen til identifikation af it-værktøjer har vist sig at være vanskelig at anvende i praksis. Modellen sætter typisk gang i en masse drøftelser, men forholdet mellem elementerne i modellen bliver kritiseret for at være uklar. Det er en kritik som vi også har fået fra vores studerende, så nu går arbejdet i gang med at udvikle version 2.0. En væsentlig pointe ift. denne model er, at det er det didaktiske formål som afgør, hvorvidt et it-værktøj bliver brugt til det ene eller det andet formål  og til at understøtte den ene eller anden proces – og det var også en pointe som workshopdeltagerne kom frem til. Se slide #10, hvor der er bud på konkrete værktøjer. It-værktøjer er aldrig neutrale, men udviklet til at understøtte bestemt formål og processer. Mange nye it-værktøjer, især Web 2.0, kan imidlertid bruges til forskellige formål og processer samtidig, og det skal der skabes opmærksomhed omkring.

Vi har fået mange interessante forslag til forbedringer af modellerne, både fra vores studerende og nu også fra workshop deltagerne, så det bliver spændende at gå i gang med revisionen. Forskningsmæssigt skelner vi også mellem it-værktøjer og teknologi-medierende grænseobjekter (TGO’er -jf. slide #10). Pointen her er, at et it-værktøj ikke i sig selv udgør et grænseobjekt, men at dette også afhænger af den pædagogisk-didaktiske brug. Det er noget som vi også kommer til at arbejde videre med i projektet.

1nov2016b

Grundet en større deadline dagen før havde jeg kun fået få timers søvn, så jeg var lidt nervøs for om jeg kunne skabe noget, der var meningsfuldt for deltagerne, men at dømme ud fra de mange engagerede diskussioner over modellerne, så gik det fint – om ikke andet var der flere som sagde, at de havde fået noget at tænke over og ville forsøge sig med modellerne hjemme på deres skoler.

Mange deltagere efterlod, på min opfordring, deres udfyldte papir-modeller, så mange tak for det – det bliver interessant at få analyseret de mange ideer og forslag :-)

/Marianne

OBS! Fotos af deltagerne er brugt med deres tilladelse.

Slides fra de øvrige præsentationer kan ses her – i højre side.