Tværgående samarbejde er nødvendigt ift. digitalisering i EUD

FP_logo

I sommer skrev jeg (Marianne) en stafet i Forsker-praktikernetværket, hvor jeg efterlyste mere forskning om digitalisering i og af EUD. Mit indlæg var egentlig stilet til ministeriet/STIL, men nu har Arnt Louw fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet ført stafetten videre i et rigtig godt indlæg, der kan læses i sin fulde længde her.

Louw skriver bl.a.:

Digitalisering er ikke et mål i sig selv, og udfordringen består således ikke i at løbe efter øget digitalisering, som et succeskriterie i sig selv, men i højere grad om mere målrettet og klog digitalisering af EUD til gavn for elevernes læring.

Jeg er ikke overraskende meget enig, og jeg deler Louws bekymring om, at hvis vi ikke får skabt ordentlig viden på området, så risikerer vi at gentage de “børnesygdomme” eller ureflekterede investeringer og tiltag, der har præget andre uddannelsesområder.

Som Louw også skriver, så ved vi, at der er rigtig mange spændende tiltag i gang ude på erhvervsskolerne, hvor der vedholdende eksperimenteres med erhvervspædagogisk it i undervisnings- og læreprocesser. Udfordringen er dog bla., at der ikke samles op på disse tiltag, hvilket alt andet lige gør det vanskeligt at sprede ny viden og gode tiltag.

EUD er i det hele taget et meget lille felt inden for den danske uddannelsesforskning, og Louw kommer derfor også med denne opfordring, som jeg støtter fuldt ud:

… disse spørgsmål kalder på viden. Og her tror jeg det kunne være gavnligt, at de relativt få erhvervsfaglige miljøer der er i Danmark, i højere grad tænkte i etablering af tværgående forskningssamarbejder, der kan tilvejebringe den kontinuitet og brede forankring af den forskningsbaserede viden, som Christian Helms Jørgensen efterlyser i en tidligere stafet. Ud fra et fælles mål om at bevæge feltet fremad, og udvikle pædagogikken på EUD til gavn for eleverne. (min fremhævelse)

Ved at samarbejde forskningsmiljøerne imellem ville vi uden tvivl kunne dække den komplicerede udfordring med anvendelse af erhvervspædagogisk it og digitalisering langt bedre, end vi er i stand til i dag.

Ud over tværgående samarbejder blandt forskere, vil jeg også advokere for, at der etableres en form for Special Interest Group (SIG) som skulle arbejde mere målrettet med dette tema løbende og som med fordel kunne involvere andre parter. En sådan SIG kunne måske knyttes til Forsker-praktikernetværket og dermed også have deltagelse af flere interessenter (ledere, lærere og organisationer) end lige os forskere. Jeg har allerede været i dialog med bla. Christoffer Jørgensen fra HL om dette, og jeg ved, at Uddannelsesforbundet* også er meget opmærksomme på udfordringerne og potentialerne ift. digitalisering i EUD. Herudover er det naturligvis også vigtigt at lytte til elevernes repræsentanter.

Tidligere på året, var Christoffer Jørgensen i øvrigt medforfatter på et debatindlæg om digitalisering i EUD, og i den forbindelse blev der også lagt op til at få etableret en form for køreplan baseret på tværgående samarbejde i sektoren. Om forskellige tiltag kan/skal kombineres eller ej, har jeg ikke lige taget stilling til, men i en tid med knappe ressourcer, er der ingen tvivl om, at det giver det ekstra god mening at samarbejde.

Så hermed en invitation til dialog om, hvordan vi sammen kommer videre!

/Marianne

*) Se fx dette nummer af Uddannelsesbladet 

Afprøvning af tænkeværktøjer ift. transfer og it

Tirsdag d. 1. november afholdt jeg (Marianne)  to x 90 min. workshop på Forsker-Praktikernetværkets årlige EUD konference. Formålet med workshoppen var at øge deltagernes bevidsthed omkring de udfordringer og muligheder, der kan være i forhold til at skabe betingelser for transfer, både med og uden it-værktøjer.

1nov2016a

I forskningsprojektet har vi udviklet en række modeller, som vi afprøver i vores undervisning på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP’en) her i efteråret 2016. Målet er at få skabt nogle modeller, der kan bruges som tænke- og dialogværktøjer med henblik på at understøtte EUD-læreres pædagogisk-didaktiske arbejde med at planlægge og gennemføre undervisning med fokus på transfer gennem brug af it-værktøjer.

Til workshoppen havde jeg valgt at medbringe to modeller, som har forskellige formål:

  1. Identifikation af faktorer, der påvirker transfer (se slide #4 i præsentationen nedenfor). Denne model har vist sig at være velegnet til at få startet en drøftelse af de mange forhold, der har indflydelse på transfer.
  2. Identifikation af it-værktøjer (se slide #9). Denne model er velegnet til at fokusere samtalen omkring it-værktøjer, der kan bruges til fire forskellige formål (dokumentation, simulation, konstruktion og interaktion). Hertil kommer at værktøjerne er tænkt ind ift. fire specifikke processer (identifikation, koordination, refleksion og transformation).

Især modellen til identifikation af it-værktøjer har vist sig at være vanskelig at anvende i praksis. Modellen sætter typisk gang i en masse drøftelser, men forholdet mellem elementerne i modellen bliver kritiseret for at være uklar. Det er en kritik som vi også har fået fra vores studerende, så nu går arbejdet i gang med at udvikle version 2.0. En væsentlig pointe ift. denne model er, at det er det didaktiske formål som afgør, hvorvidt et it-værktøj bliver brugt til det ene eller det andet formål  og til at understøtte den ene eller anden proces – og det var også en pointe som workshopdeltagerne kom frem til. Se slide #10, hvor der er bud på konkrete værktøjer. It-værktøjer er aldrig neutrale, men udviklet til at understøtte bestemt formål og processer. Mange nye it-værktøjer, især Web 2.0, kan imidlertid bruges til forskellige formål og processer samtidig, og det skal der skabes opmærksomhed omkring.

Vi har fået mange interessante forslag til forbedringer af modellerne, både fra vores studerende og nu også fra workshop deltagerne, så det bliver spændende at gå i gang med revisionen. Forskningsmæssigt skelner vi også mellem it-værktøjer og teknologi-medierende grænseobjekter (TGO’er -jf. slide #10). Pointen her er, at et it-værktøj ikke i sig selv udgør et grænseobjekt, men at dette også afhænger af den pædagogisk-didaktiske brug. Det er noget som vi også kommer til at arbejde videre med i projektet.

1nov2016b

Grundet en større deadline dagen før havde jeg kun fået få timers søvn, så jeg var lidt nervøs for om jeg kunne skabe noget, der var meningsfuldt for deltagerne, men at dømme ud fra de mange engagerede diskussioner over modellerne, så gik det fint – om ikke andet var der flere som sagde, at de havde fået noget at tænke over og ville forsøge sig med modellerne hjemme på deres skoler.

Mange deltagere efterlod, på min opfordring, deres udfyldte papir-modeller, så mange tak for det – det bliver interessant at få analyseret de mange ideer og forslag :-)

/Marianne

OBS! Fotos af deltagerne er brugt med deres tilladelse.

Slides fra de øvrige præsentationer kan ses her – i højre side.