Anvendelse af digitale læringsplatforme

I regi af Styregruppen for it i folkeskolen  igangsatte Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Digitaliseringsstyrelsen i efteråret 2016 et forskningsprojekt, som drejer sig om folkeskolers anvendelse af digitale læringsplatforme og læremidler.

Projektet ledes af Professor, Morten Misfeldt (AAU) og involverer forskere fra både AAU, SDU, UC Lillebælt, UC Sjælland, UC Syd og Alexandra Instituttet. Baggrunden for projektet er, at alle kommuner inden udgangen af 2017, som en del af digitaliseringen af den offentlige sektor, skal anskaffe og anvende en læringsplatform, som kan understøtte folkeskolernes arbejde. Anvendelsen af en læringsplatform er knyttet sammen med brugerportalsinitiativet (BPI), som KL og Staten indgik aftale om i forlængelse af folkeskolereformen, og skal sikre lærere, elever og forældre adgang til lokale pædagogiske it-systemer. Herudover bygger projektet videre på viden fra en undersøgelse Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) publicerede i 2016 om Implementering af digitale læringsplatforme. De første erfaringer. 

Det aktuelle forskningsprojekt er i sin afsluttende fase, og i den anledning er Misfeldt blevet interviewet til Folkeskolen.dk. En af de væsentligste pointer fra Misfeldt er, at anvendelse af digitale læringsplatforme kræver tid, dialog og samarbejde mellem alle aktører, og at arbejdet hermed tager udgangspunkt i den daglige pædagogiske praksis. Forskningsprojektet har været tilrettelagt med fokus på brugerinvolvering (bl.a. gennem fremtidsværksteder, designworkshops og igangsættelse af forskellige lokalt bestemte aktioner ude på skolerne), og jeg ser derfor frem til at læse den endelige rapport, som forventes at udkomme i maj måned.

I slutningen af marts, deltog jeg (Marianne) i den årlige NERA konference, hvor jeg havde mulighed for at høre en lang række meget spændende oplæg om foreløbige resultater fra de mange forskere involveret i projektet. I den forbindelse havde jeg en snak med Misfeldt om, at vi inden for erhvervsuddannelsessystemet også har brug for viden om implementering og anvendelse af digitale læringsplatforme. Vi har derfor aftalt at tales ved, når rapporten er udkommet for at kigge nærmere på, hvordan udvalgte resultater eventuelt kan omsættes og afprøves i EUD regi. Det kræver naturligvis finansiering at igangsætte et sådant projekt, men med tanke på, hvor meget implementering og anvendelse af digitale læringsplatforme også fylder på erhvervsskolerne, er der ingen tvivl om, at det ville være relevant.

Forskningsprojektet afsluttes med en konference d. 7. juni på AAU i Sydhavn. Konferencens første del er forbeholdt projektets deltagere, men om eftermiddagen åbnes der op for alle interesserede fra kl. 13:00-15:30. Tilmelding er gratis og kan ske her.

/Marianne

Faglærtes manglende it-færdigheder?

Knap hver anden virksomhed oplever medarbejdere med utilstrækkelige it-færdigheder” sådan lød det i overskriften på en pressemeddelse som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA udsendte 6. april 2017. Endvidere uddybes det i pressemeddelelsen, at 43% af virksomhederne, i den pågældende undersøgelse, oplever at have faglærte medarbejdere, som ikke kan løse it-relaterede opgaver på et helt basalt niveau – fx at kunne skrive e-mails eller at kunne dokumentere arbejdsgange i it-systemer.

Den slags konklusioner kan jo godt virke alarmerende, så jeg (Marianne) satte mig derfor for at læse rapporten for at blive klogere. I undersøgelsen har EVA haft fokus på både ufaglærtes og faglærtes it-færdigheder, men i denne blogpost interesserer jeg mig kun for sidstnævnte målgruppe.

Download rapporten her.

Om undersøgelsen
Rapporten “It-færdigheder på et digitaliseret arbejdsmarked”, er blevet skabt på baggrund af en undersøgelse, EVA har gennemført i perioden marts 2016 til marts 2017, hvor EVA har haft som formål at belyse:

  1. hvordan danske virksomheder oplever deres medarbejderes grundlæggende it-færdigheder,
  2. om virksomhederne oplever at medarbejderne har de grundlæggende it-færdigheder, som deres arbejdsopgaver kræver, og
  3. hvorvidt virksomhederne vurderer, at medarbejderne har brug for kompetenceudvikling

Rapporten henvender sig især til beslutningstagere inden for det almene og erhvervsrettede VEU-område, men jeg mener nu også, at den kan have mere bred interesse for erhvervsskoler, hvilket jeg vil vende tilbage til. Inden jeg retter fokus på udvalgte resultater, skal det bemærkes, at disse resultater sammenholdes med resultater fra den såkaldte PIAAC-undersøgelse fra 2013*. PIAAC-undersøgelsen viste, at over en million voksne danskere generelt har svage grundlæggende it-færdigheder (fx at sende e-mails, søge information på nettet og bruge borger.dk). Endelig skal det nævnes, at undersøgelsen bygger på følgende data:

  • Data fra PIAAC-undersøgelsen kombineret med registerdata
  • En repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige og private virksomheder med mindst fem ansatte, og hvor mindst 10% af de ansatte er ufaglærte eller faglærte. 1.103 virksomheder har deltaget i undersøgelsen
  • Telefoninterview med virksomheder fra spørgeskemaundersøgelsen (10 virksomheds-repræsentanter)
  • Telefoninterview med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer inden for de brancher, hvor de kvantitative undersøgelser viser, at der er særlige behov for bedre it-færdigheder** (6 interview, hhv. 4 med fagforeninger og 2 med arbejdsgiver-organisationer)

Udvalgte resultater
Som nævnt er et hovedresultat, at 43% af de adspurgte virksomheder oplever faglærte, som har behov for bedre it-færdigheder, men – og der er et væsentligt men – størstedelen af virksomhederne vurderer, at det kun gør sig gældende for få af deres medarbejdere. Det er jo en væsentlig pointe, som fremgår af tabellen herunder (fra rapporten s. 43):

Kigger man nærmere på antallet af faglærte, der har behov for at opkvalificere deres it-færdigheder ift. virksomhedsstørrelse, tegner der sig et billede af, at især mellemstore og store virksomheder oplever behovet, hvilket fremgår af tabellen herunder (fra rapporten s. 45):

Endelig er der også forskel på, hvilke brancher, der især oplever, at nogle af deres medarbejdere har behov for it-opkvalificering, hvilket fremgår af tabellen her (fra rapporten s. 46):

Brancher som Industri, råstof og forsyning, Ejendomshandel og udlejning, Erhvervsservice og Offentlig administration, undervisning og sundhed, er blandt de, som oplever det største behov. Her er der i øvrigt sket en interessant udvikling ift. resultaterne fra PIAAC-undersøgelsen, hvor andre brancher (Bygge og anlæg, samt Landbrug, skovbrug og fiskeri) oplevede større behov. Som EVA påpeger, så kan det tyde på, at den teknologiske udvikling og deraf følgende behov for it-færdigheder påvirker brancherne forskelligt, og at brancherne reagerer forskelligt på denne udvikling.

Et interessant spørgsmål i denne sammenhæng er, i hvor høj grad de erhvervsskoler, som uddanner til lige netop disse brancher, er opmærksomme på disse behov.

Relevansen for EUD og EUV
I undersøgelsen har EVA haft fokus på blandt andre faglærte, som dog ikke defineres nærmere. I Uddannelsesguiden bruges faglært som betegnelse for erhvervsuddannelse for voksne (EUV) over 25 år, men i daglige tale benyttes det også mere generelt om alle, der har gennemført en erhvervsuddannelse (og jo altså kan være under 25 år). Om EVA skelner mellem faglærte, der har gennemført enten EUD el. EUV, kan jeg ikke gennemskue. Det væsentlige her er imidlertid også, at der er tale om en gruppe mennesker, som har gennemført en eller anden form for erhvervsuddannelse, og derved kan undersøgelsens resultater være relevante for både EUD og EUV.

Hvis en andel uddannede opleves ikke at have de basale og påkrævede it-færdigheder, er der jo sandsynligvis behov for at gentænke uddannelsernes imødekommelse af disse behov. Jeg skriver helt bevidst sandsynligvis, for vi ved reelt ikke meget om det. Forskellige andre undersøgelser gennemført de senere år (fra både EVA og brancheorganisationer) tyder dog på, at både erhvervsskoler og andre udbydere skal blive bedre til at klæde elever og kursister på ift. it-færdigheder. Det kom også til udtryk i den seneste store EUDreform og i STILs “Strategi for den digitale erhvervsuddannelse” fra 2015.

Når jeg bevidst skriver sandsynligvis, hænger det dog også sammen med, at vi skal huske på det dobbelte formål med især EUD. Ja, erhvervsuddannelserne retter sig mod et arbejdsmarked som kræver både basale it-færdigheder og for nogle uddannelser også højt specialiserede færdigheder. Erhvervsuddannelser har imidlertid også som formål, at

“at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling” (LBK nr 271 af 24/03/2017 – kapitel 1, § 1, stk. 2, pkt. 3)

Derfor er vi, efter min mening, nødt til at balancere og prioritere imellem de mange krav og forventninger, der er til færdiguddannede elever og kursister – og det kræver mere specifik viden om både individers, virksomheders og samfundets behov og interesser. Og så er vi nødt til at udvide fokus fra de basale it-færdigheder til også at omfatte, hvad man kunne kalde erhvervsrettet digital dannelse. En pointe som jeg tidligere har fremført her.

Stof til eftertanke
Jeg har fuld forståelse for, at pressemeddelelser skal skabe opmærksomhed, men jeg synes, at det ville have klædt brødteksten, hvis pointen om, at det faktisk kun er relativt få faglærte medarbejdere, som virksomhederne oplever ikke har tilstrækkelige it-færdigheder, havde været med.

Meget tyder på, at der inden for de erhvervsrettede uddannelser er behov for at styrke digitalisering og pædagogisk it, men når jeg følger den aktuelle debat, bliver jeg bekymret over, dels de mange brændende platforme, og dels de mange antagelser om læringsudbytte ifm. inddragelse af it i undervisnings- og læreprocesser.

Hvis vi reelt skal blive klogere på og kunne handle ift. et tilsyneladende stigende behov for både basale og specialiserede it-færdigheder og digital dannelse i de erhvervsrettede uddannelser og inden for diverse erhvervsrettede efter- og videreuddannelsestilbud, må vi skabe ny, konkret viden herom.

Der er, som jeg ser det, et behov for at få klarlagt mere præcist, hvilke erhvervsrettede it-behov, der ønskes imødekommet og hvorfor, og i forlængelse heraf, hvilke pædagogiske-didaktiske konsekvenser, der så måtte være for erhvervsskolerne – og ikke mindst de lærere, som skal forsøge at leve op til de mange forventninger.

/Marianne

*) PIAAC – The Programme for the International Assessment of Adult Competencies. SFI’s undersøgelse af danskernes kompetencer fra 2013.

**) Brancheorganisationer, der har deltaget i undersøgelsen omfatter: 3F, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Dansk Metal, Dansk Industri, HK Kommunal og Kommunernes Landsforening.

Indtryk fra Danmarks Læringsfestival 2017

Den 1. marts deltog Marianne og jeg (Mette) i sporet om Erhvervs- og voksenuddannelse på Danmarks Læringsfestival. Temaet for dette års konference var ”Fremtidens kompetencer”, og i Erhvervs- og voksenuddannelses sporet hørte vi mange inspirerende oplæg om forskellige bud på hvordan IT fremmer og nødvendiggør udvikling af fremtidens kompetencer.

Programmet for konferencen kan ses her, hvor der er også er linket til alle PowerPoints fra de enkelte præsentationer.

 

Dagen blev startet med et oplæg af Anders Hvid, som er CEO og medstifter af Dare Disrupt. Han satte fokus på, hvordan man kan forstå fremtidens læring, og han pointerede at ligesom mennesker udvikler teknologier, så definerer teknologien samfundet og arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigt, at vi lærer at forstå teknologien. Anders mener, at der i uddannelsessystemet tænkes for lineært, hvilket han ikke mener er passende for den eksponentielle udvikling, der foregår af teknologi. Ifølge Anders burde man tænke mere langsigtet og turde reagere på signaler i udviklingen. Her brugte Anders begrebet teknologisk intuition.

Ifølge Anders skal uddannelser fokusere på at uddanne studerende til den verden teknologien forlænger vores kunnen til. Man kan overveje, hvorvidt børn skal lære at regne i hovedet, om de skal lære sprog osv., for vi har teknologi, der kan gøre det for os. Derfor er udgangspunktet for uddannelse ændret, og vi er nødt til at genoverveje hvad der er nødvendig/brugbar viden?

 

Sonja Marie Staffeldt og Anne Katrine Kamstrup fra Danmarks Evalueringsinstitut præsenterede sammen med pædagogiske IT-supportere Annette Degn Larsen fra Randers Social- og Sundhedsskole, og Louise Lynge Olesen fra EUC Nordvest, de foreløbige  resultater fra forsknings- og udviklingsprogrammet ”It som pædagogisk værktøj”.


Sonja & Anne Katrine.

EVA har på ti erhvervsskoler lavet forsøg om, hvordan IT i højere grad kan bruges som pædagogiske og didaktiske værktøjer. Dette kommer til at munde ud i en rapport og et inspirationskatalog med anvendelsesorienteret viden i forhold til IT og undervisningsdifferentiering og hvordan IT kan bruges til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. I oplægget satte EVA særligt fokus på, hvordan lærerrollen er forandret ved brug at IT som didaktisk og pædagogisk redskab.

En af de foreløbige fund i undersøgelsen er, at lærerrollen er skiftet fra den traditionelle formidlerrolle til en rolle som facilitator og vejleder. Lærerne skal i højere grad end at formidle nu give vejledning, feedback, og feedforward i forhold til hvordan eleverne kommer videre i deres opgaveløsning med teknologier. Det betyder, at lærerne i højere grad bevæger sig mere rundt blandt eleverne, og dermed bedre kan følge elevernes progression og behov, hvilket ifølge EVA giver bedre plads til differentiering. Desuden oplevedes det i projektet, at elevrollerne blev ændret, og at eleverne i højere grad stillede spørgsmål i undervisningen. Derudover mente EVA, at forholdet mellem lærer og elev er gået fra at være formelt til mere uformelt, da elever ofte kan hjælpe læreren med tekniske udfordringer.

EVA understregede, at IT ikke kan erstatte lærernes indblanding i undervisningen, da man ikke kan vide hvorvidt en opgave er løst på et reflekteret niveau bare fordi den er løst korrekt. Læreren skal derfor aktivt sikre, at opgaver løses på en pædagogisk og didaktisk hensigtsmæssig måde. Derudover er både det tekniske og det IT-didaktiske en udfordring for mange erhvervsskolelærere.

 

Annette Degn Larsen fra Randers social- og sundhedsskole fortalte om skolens erfaringer med at bruge Onenote som en fælles læringsplatform til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. Fokus havde her været på at skabe et fælles digitalt redskab til brug for kontaktlærer og praktikvejeledere til at følge progression af elever, og til at spotte særlige behov hos elever. Eleven blev gjort til bærer af egen uddannelsesmappe ved at de selv skulle oprette og dele den med praktikvejleder og kontaktlærer. Mappen indeholder én sektion for hver skoleperiode og én sektion for hver praktikperiode, hvori eleven skal dokumentere og reflektere.

Annette.

Ifølge Annette opfattede både elever, oplærere, og lærere det som meningsfuldt at bruge elevmappen, som blev oplevet både nem og dynamisk. Ikke alle elever var aktive i brugen af mappen, hvilket ifølge Annette kunne skyldes, at de ikke ved, hvordan man reflekterer. Derfor erfarede skolen, at det er vigtigt, at skolen har fokus på lære eleverne at reflekterer, og at lærerne får tydeliggjort fordelen og formålet med brug af platformen.

  

Louise Lynge Olesen fra EUC Nordvest beskrev hvordan skolen havde eksperimenteret med Flippedlearning, for at kunne skabe mere undervisningsdifferentiering. Udfordringerne ved dette havde været at bryde med vaner, at afsætte nok tid til udvikling af digitale materialer, at skabe tryghed ved brugen af metoden, og elevernes skepsis for den eksperimenterende tilgang. Louise beskrev indførelsen af Flippedlearning som en stor omvæltning, fordi der skulle implementeres en ændret didaktisk planlægning af undervisningen.

 

Louise.

Louise forklarede hvordan indførelsen af Flippedlearning havde givet mere aktiv tid til opgaveløsning i værkstederne, hvilket havde været motiverende for eleverne. Desuden frigav det tid til hjælp til eleverne.

På EUC Nordvest har de udviklet en hjemmeside om Flippedlearning, som kan ses her. På siden kan du finde information og inspiration til Flippedlearning, og siden giver gode råd og metoder til hvordan man selv kan komme i gang med at Flippe.

 

 

I andet oplæg fortalte Jens Kolstrup og Gitte Jensen, som er hhv. direktør og vicedirektør af Social- og Sundhedsskolen i Skive-Thisted-Viborg om, hvordan de havde grebet implementeringen af Moodle an. Oplægget var fokuseret på, hvordan man implementerer Moodle som en strategi for hele organisationen, fremfor at det kun er frontløberne, der kommer i gang med digitaliseringen. Denne digitaliseringsstrategi blev på SOSU-STV igangsat med fokus på at øge differentiering for at alle elever kunne udfylde deres fulde potentiale. Implementeringen af Moodle krævede en række organisatoriske ændringer, fordi der skulle ske et didaktisk og pædagogisk paradigmeskifte, hvor fokus flyttedes fra ”hvad skal eleverne lære?” til ”hvad har eleverne lært?”. Her var fokus blandt andet på skabelsen af et fælles curriculum, og udviklingen af professionelle lærende fællesskaber og brug af den professionelle læringscirkel. Ifølge Gitte gav disse tilgange målretning i processen, og gav brud med de forhenværende strukturer, hvilket gav plads for udvikling. Den professionelle læringscirkel giver en metodisk tilgang til refleksion over egen praksis.

SOSU STV har desuden udviklet en oversigt over de krævede kompetencer for henholdsvis den professionelle underviser, den professionelle uddannelseskoordinator, og den professionelle pædagogiske ledelse, som også viser den helhedsorienterede tilgang til implementeringen af Moodle.

 

Derudover hørte vi Jeppe Egendal, som er læringskonsulent i Undervisningsministeriet og underviser på VIA, fortælle om pædagogiske veje til at bruge IT i erhvervsskoler. Jeppe satte fokus på det dialektiske forhold, der eksisterer mellem teknologi og mennesket – mennesket skaber teknologien, og teknologien påvirker og udvikler vores samfund og adfærd, i tråd med hvad vi havde hørt Anders Hvid snakke om tidligere på dagen. Jeppe stillede derfor også spørgsmålet ”hvad kom først, teknologien eller pædagogikken?”. Han påpeger her, at det er vigtigt at have det pædagogiske formål som fokus i brugen af teknologi i erhvervsuddannelserne, og for at kunne bruge digitale læremidler meningsfuldt er man nødt til at sætte sig ind i de didaktiske og pædagogiske værdier bag, ligesom man ville gøre med en lærebog eller andre læremidler. Ligeledes mente han, at digitaliseringen ikke handler om teknologi men snarere om organisationsudvikling, og at afgørende faktorer i implementeringen er relateret til tid, udstyr og kompetencer.

Jeppe Egendal.

Dagens sidste oplæg blev afholdt af Vincent F. Hendricks, som er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og direktør for Center for Information og Boblestudier. Vincent talte om digital dannelse, pluralistic Ignorance, social capital, profilering og polarisering, og hans hovedpointe var, i tråd med hvad vi havde hørt tidligere på dagen, at vi i uddannelsessystemet skal reflektere mere over, hvordan og hvorfor vi bruger IT, og hvad det er for en digital dannelse, vi medvirker til. Vincent sluttede oplægget af med at fortælle om deres nye projekt D.U.D.E, som skal lære unge om digital dannelse.

Slide fra Vincent’s oplæg, som stiller skarpt på hvilke virkemidler der skaber transmission af posts på internettet

 

Dagen var altså fyldt med spændende oplæg med fokus på potentialer og faldgruber i brugen af IKT i uddannelserne, og måske mest interessant, hvilke  uudnyttede potentialer der eksperimenteres med ude på skolerne. Forskellige holdninger til hvordan og hvorfor IT skal bruges i undervisning blev præsenteret, hvilket gav stof til eftertanke og videre diskussioner.

/Mette

Tværgående samarbejde er nødvendigt ift. digitalisering i EUD

FP_logo

I sommer skrev jeg (Marianne) en stafet i Forsker-praktikernetværket, hvor jeg efterlyste mere forskning om digitalisering i og af EUD. Mit indlæg var egentlig stilet til ministeriet/STIL, men nu har Arnt Louw fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet ført stafetten videre i et rigtig godt indlæg, der kan læses i sin fulde længde her.

Louw skriver bl.a.:

Digitalisering er ikke et mål i sig selv, og udfordringen består således ikke i at løbe efter øget digitalisering, som et succeskriterie i sig selv, men i højere grad om mere målrettet og klog digitalisering af EUD til gavn for elevernes læring.

Jeg er ikke overraskende meget enig, og jeg deler Louws bekymring om, at hvis vi ikke får skabt ordentlig viden på området, så risikerer vi at gentage de “børnesygdomme” eller ureflekterede investeringer og tiltag, der har præget andre uddannelsesområder.

Som Louw også skriver, så ved vi, at der er rigtig mange spændende tiltag i gang ude på erhvervsskolerne, hvor der vedholdende eksperimenteres med erhvervspædagogisk it i undervisnings- og læreprocesser. Udfordringen er dog bla., at der ikke samles op på disse tiltag, hvilket alt andet lige gør det vanskeligt at sprede ny viden og gode tiltag.

EUD er i det hele taget et meget lille felt inden for den danske uddannelsesforskning, og Louw kommer derfor også med denne opfordring, som jeg støtter fuldt ud:

… disse spørgsmål kalder på viden. Og her tror jeg det kunne være gavnligt, at de relativt få erhvervsfaglige miljøer der er i Danmark, i højere grad tænkte i etablering af tværgående forskningssamarbejder, der kan tilvejebringe den kontinuitet og brede forankring af den forskningsbaserede viden, som Christian Helms Jørgensen efterlyser i en tidligere stafet. Ud fra et fælles mål om at bevæge feltet fremad, og udvikle pædagogikken på EUD til gavn for eleverne. (min fremhævelse)

Ved at samarbejde forskningsmiljøerne imellem ville vi uden tvivl kunne dække den komplicerede udfordring med anvendelse af erhvervspædagogisk it og digitalisering langt bedre, end vi er i stand til i dag.

Ud over tværgående samarbejder blandt forskere, vil jeg også advokere for, at der etableres en form for Special Interest Group (SIG) som skulle arbejde mere målrettet med dette tema løbende og som med fordel kunne involvere andre parter. En sådan SIG kunne måske knyttes til Forsker-praktikernetværket og dermed også have deltagelse af flere interessenter (ledere, lærere og organisationer) end lige os forskere. Jeg har allerede været i dialog med bla. Christoffer Jørgensen fra HL om dette, og jeg ved, at Uddannelsesforbundet* også er meget opmærksomme på udfordringerne og potentialerne ift. digitalisering i EUD. Herudover er det naturligvis også vigtigt at lytte til elevernes repræsentanter.

Tidligere på året, var Christoffer Jørgensen i øvrigt medforfatter på et debatindlæg om digitalisering i EUD, og i den forbindelse blev der også lagt op til at få etableret en form for køreplan baseret på tværgående samarbejde i sektoren. Om forskellige tiltag kan/skal kombineres eller ej, har jeg ikke lige taget stilling til, men i en tid med knappe ressourcer, er der ingen tvivl om, at det giver det ekstra god mening at samarbejde.

Så hermed en invitation til dialog om, hvordan vi sammen kommer videre!

/Marianne

*) Se fx dette nummer af Uddannelsesbladet 

Afprøvning af tænkeværktøjer ift. transfer og it

Tirsdag d. 1. november afholdt jeg (Marianne)  to x 90 min. workshop på Forsker-Praktikernetværkets årlige EUD konference. Formålet med workshoppen var at øge deltagernes bevidsthed omkring de udfordringer og muligheder, der kan være i forhold til at skabe betingelser for transfer, både med og uden it-værktøjer.

1nov2016a

I forskningsprojektet har vi udviklet en række modeller, som vi afprøver i vores undervisning på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP’en) her i efteråret 2016. Målet er at få skabt nogle modeller, der kan bruges som tænke- og dialogværktøjer med henblik på at understøtte EUD-læreres pædagogisk-didaktiske arbejde med at planlægge og gennemføre undervisning med fokus på transfer gennem brug af it-værktøjer.

Til workshoppen havde jeg valgt at medbringe to modeller, som har forskellige formål:

  1. Identifikation af faktorer, der påvirker transfer (se slide #4 i præsentationen nedenfor). Denne model har vist sig at være velegnet til at få startet en drøftelse af de mange forhold, der har indflydelse på transfer.
  2. Identifikation af it-værktøjer (se slide #9). Denne model er velegnet til at fokusere samtalen omkring it-værktøjer, der kan bruges til fire forskellige formål (dokumentation, simulation, konstruktion og interaktion). Hertil kommer at værktøjerne er tænkt ind ift. fire specifikke processer (identifikation, koordination, refleksion og transformation).

Især modellen til identifikation af it-værktøjer har vist sig at være vanskelig at anvende i praksis. Modellen sætter typisk gang i en masse drøftelser, men forholdet mellem elementerne i modellen bliver kritiseret for at være uklar. Det er en kritik som vi også har fået fra vores studerende, så nu går arbejdet i gang med at udvikle version 2.0. En væsentlig pointe ift. denne model er, at det er det didaktiske formål som afgør, hvorvidt et it-værktøj bliver brugt til det ene eller det andet formål  og til at understøtte den ene eller anden proces – og det var også en pointe som workshopdeltagerne kom frem til. Se slide #10, hvor der er bud på konkrete værktøjer. It-værktøjer er aldrig neutrale, men udviklet til at understøtte bestemt formål og processer. Mange nye it-værktøjer, især Web 2.0, kan imidlertid bruges til forskellige formål og processer samtidig, og det skal der skabes opmærksomhed omkring.

Vi har fået mange interessante forslag til forbedringer af modellerne, både fra vores studerende og nu også fra workshop deltagerne, så det bliver spændende at gå i gang med revisionen. Forskningsmæssigt skelner vi også mellem it-værktøjer og teknologi-medierende grænseobjekter (TGO’er -jf. slide #10). Pointen her er, at et it-værktøj ikke i sig selv udgør et grænseobjekt, men at dette også afhænger af den pædagogisk-didaktiske brug. Det er noget som vi også kommer til at arbejde videre med i projektet.

1nov2016b

Grundet en større deadline dagen før havde jeg kun fået få timers søvn, så jeg var lidt nervøs for om jeg kunne skabe noget, der var meningsfuldt for deltagerne, men at dømme ud fra de mange engagerede diskussioner over modellerne, så gik det fint – om ikke andet var der flere som sagde, at de havde fået noget at tænke over og ville forsøge sig med modellerne hjemme på deres skoler.

Mange deltagere efterlod, på min opfordring, deres udfyldte papir-modeller, så mange tak for det – det bliver interessant at få analyseret de mange ideer og forslag :-)

/Marianne

OBS! Fotos af deltagerne er brugt med deres tilladelse.

Slides fra de øvrige præsentationer kan ses her – i højre side.