It som pædagogisk værktøj i EUD – fou-program

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling (MBUL) har igangsat et forsøgs- og udviklingsprogram på EUD-området som omhandler pædagogisk brug af it. Programmet har baggrund i den aktuelle EUD-reform, den strategi for den digitale erhvervsuddanelse, som Styrelsen for It og Læring (STIL)  udgav sidste år og en undersøgelse af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om pædagogisk brug af it på ungdomsuddannelserne – også fra 2015.  Af ansøgningen til programmet fremgik det, at formålet er:

(…) at opnå viden om, hvordan læreres brug af it i tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen indvirker på elevernes motivation for at lære og læringsudbytte. Programmet sætter særlig fokus på, hvordan it kan anvendes til at understøtte undervisnings- differentiering og kobling af skole- og praktikdelene af uddannelserne, herunder praksisrelateret undervisning.

10 erhvervsskoler, der alle ønsker at arbejde med pædagogisk udvikling af brugen af it ift. undervisningsdifferentiering og/eller kobling mellem skole og praktik er blevet udvalgt til at deltage i programmet og EVA er blevet valgt som programleder. Ministeriet har besluttet at skolerne skal arbejde med aktionslæring og der er tale om et længerevarende projekt, der som jeg forstod det, har afslutningsseminar sidst på foråret 2017. EVA skal både sørge for at støtte skolerne i deres udviklingsarbejde og samle op på den viden, der genereres i projektet.

Torsdag d. 31. marts var der opstartsseminar i projektet, hvor skolerne bla. skulle have inspiration til konkret brug af it og igang med at tænke deres udviklingsprojekter som aktionslæringsforløb med inspiration fra Uddannelseslaboratoriet-UddX og det dertil udviklede eksperimenthjul.

UddX_eksperimenthjulLæs mere om eksperimenter her.

EVA fortalte selv om nogle af de resultater, der var kommet ud af ovennævnte undersøgelse, om aktionslæring og eksperimenthjul og derudover havde de inviteret mig (Marianne) til at holde et kort oplæg om konkret brug af it ift. både undervisningsdifferentiering og kobling mellem teori-praksis, skole-praktik. Min kontakt hos EVA, Mille Katrine Petersen, og jeg havde talt om, at det skolerne nok allermest havde brug for, på dette tidspunkt i projektet, var konkrete eksempler og knap så mange teoretiske overvejelser. Jeg havde dog også valgt at vise et par pædagogiske-didaktiske modeller/tænkeværktøjer, som vi aktuelt bruger på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, når vi underviser i disse temaer.

Opstartsseminaret blev afholdt hos Kold College, som er en af de deltagende skoler, og efter frokost fik vi en rundvisning i deres spændende nye køkken- og teorilokaler:

KC_koekkenskaerme

I køkkenet er der hængt kameraer, mikrofoner og fladskærme op forskellige steder. På køkkenskærm 1 vises der eksempelvis franske gloser eller råvarekendskab i loop, når der ikke streames live. På køkkenskræm 2 er der mulighed for at lave split-screen mellem forskellige lokationer og zoom.

KC_demonstration

I den ene ende af køkkenet er lærerens demonstrationbord placeret og bagved er der indrettet et minikøkken, der fungerer som en form for studie, når der eksempelvis skal optages instruktionsvideoer.

KC_teorilokale

Der er glasvinduer og glasdør mellem køkkenet og teorilokalet. Via storskærmen i teorilokalet er det muligt at åbne op for direkte streaming eksempelvis fra køkkenet, således at eleverne i teori kan høre køkkenfaglærerens instruktioner, eller der kan streames uden lyd, hvor læreren i teorilokalet så forklarer. Alt teknisk udstyr styres via en tablet, og i indkøb af udstyret er der lagt stor vægt på brugervenlighed, således at alle lærere føler sig trygge ved brugen. Iflg.  de involverede lærere giver de nye faciliteter rigtig gode muligheder for både at skabe betingelser for undervisningsdifferentiering og at skabe koblinger mellem teori og praksis. Praktikvirksomheder er også glade for på denne måde at få mulighed for at blive inddraget gennem eksempelvis streaming fra elevfremlæggelser, praktiske prøver, konkurrencer mv.  Det var en ganske kort introduktion vi fik, men som tidligere køkkenfaglærer og nuværende forsker i transfer, så jeg bestemt mange muligheder for at gennemføre meningsfuld og motiverende undervisning – både fra skolen til virksomhederne og omvendt.

EVA’s områdechef for ungdomsuddannelser, Camilla Hutters, var også med på seminaret (og holdt bla. oplæg om aktionslæring og eksperimenthjulet), og vi talte om, at der faktisk er en del faglige overlap mellem deres fou-program og vores aktuelle forskningsprojekt. Vi har derfor aftalt at tale nærmere om samarbejdsmuligheder fremadrettet. Det bliver under alle omstændigheder virkelig spændende at følge fou-programmet og dets resultater.

/Marianne

OBS! Som omtalt, var der i mit oplæg ikke lagt op til at teoretisere, men uanset hvordan vi vælger at anskue fænomener som undervisningsdifferentiering og transfer, så handler det i sidste ende om at skabe god, motiverende og meningsfuld undervisning for EUD-eleverne. I den forbindelse, vil jeg varmt anbefale Camilla Hutters & Astrid Lundby’s 2014 forskningsrapport “Læring, der rykker – læring, motivation og deltagelse – set fra elevers og studerendes perspektiv”, der netop blev udarbejdet på baggrund af eksperimenter i UddX, og som indeholder mange interessante perspektiver og anbefalinger.

Reklamer

Ikt-medieret Praktikum – som bindeled og læringsrum

Skole_PraktikTorsdag d. 1. oktober skal Palle, Hans og jeg (Marianne) deltage i Forsker-Praktikerneværksmøde om “Kvalitet i samspillet mellem skole og praktik“. Programmet byder på en række spændende oplæg, og noget af det vi især ser frem til at høre om, er Praktikum som bindeled mellem skole og praktik – udfordringer og muligheder v. Torben Ahlman Valsgaard fra TEC.

Hans, der bl.a. er uddannet værktøjsmager og har arbejdet en årrække på KTS som faglærer, deltog i sin tid i en række forsøgs- og udviklingsprojekter, som omhandlede såkaldte Praktikum-opgaver (Lundsgaard, 2005; Koch & Lundsgaard, 2004; Koch & Lundsgaard, 2000). I forskningsprojektet er vi interesserede i at arbejde videre med nogle af de erfaringer Hans og kollegerne gjorde sig dengang. Forsøgene blev igangsat i slutningen af 1990’erne, hvor ikt ikke spillede den store rolle, og vi tænker at netop brugen af ikt vil kunne bidrage positivt til at fremme afvikling af praktikum. Selve praktikum-begrebet er hentet fra Donald A. Schön, der beskriver det således:

Praktikum er det arrangement der er direkte designet til den opgave at lære en praksis. I en sammenhæng der er tilnærmet en praksisverden, lærer praktikanter gennem ”learning-by-doing”, selv om deres ”doing” ofte ikke kan leve op til forholdene i det virkelige arbejdsliv. De lærer ved at gennemføre projekter der simulerer og forenkler praksis, eller de deltager i projekter i den virkelige verden under tæt vejledning. Praktikum er virtuel verden, relativt fri for pres, forstyrrelser og risici fra den virkelighedens verden, som den dog alligevel efterligner. Den befinder sig i et mellemrum mellem den praktiske verden, det almindelige lægmandsliv og specialisternes særlige verden. (Schön, 1987, s. 266-267).

Sammenhæng_grønMed henvisning til Schön bruges praktikum altså til at italesætte det særlige læringsrum, der kan designes med henblik på at bringe elever tættere på en erhvervsfaglig praksis. I princippet kan dette foregå både på grund- og hovedforløb, men i forskningsprojektet her er vi særligt optaget af det sidste. På flere uddannelser er deltagelse i og gennemførelse af praktikum et krav for at kunne gå til svendeprøve, som eksempelvis på maleruddannelserne. Malerfagets Faglige Fællesudvalg (MFFU) beskriver praktikum på følgende måde:

Praktikum går i al sin enkelthed ud på, at eleven sammen med sin mester udvælger en arbejdsopgave, hvor eleven deltager. Den beskrives og dokumenteres, og eleven skal herefter arbejde videre med opgaven på det efterfølgende skoleophold. Til slut fremlægger eleven sin praktikum-opgave for de andre elever og sin mester på skoleopholdet. (kilde)

Både i maler- og værktøjmageruddannelserne anlægges et opgaveorienteret syn på praktikum, hvilket giver god mening. I de forsøg, hvor Hans deltog, nåede man frem til bl.a. følgende konklusioner:

  • praktikum kan være med til at sikre et tættere samarbejde mellem skole og virksomhed, da opgaveformuleringen skal ske i et samarbejde
  • praktikum kan være med til at sikre en bedre sammenhæng mellem læring på skolen og i virksomheden, da opgaven skal tage udgangspunkt i elevens/lærlingens her-og-nu situation
  • praktikum kan være med til at øge fokus på elevinddragelse, skabe helhedsforståelse, produktrelevans og autencitet i undervisnings- og læreprocesser
  • praktikum kan medvirke til at oplærer får en bedre føling med hvad der foregår på skolen, og omvendt får faglærere bedre føling med, hvad der sker i virksomheden og mulighed for at holde sig faglige ajour
  • evnen til at reflektere over den faglige praksis i virksomheden vil kunne brede sig til andre medarbejdere end de oplæringsansvarlige og vil således kunne fremme udvikling og innovation

I og med, der skabes bedre sammenhæng mellem skole og virksomhed øges også mulighederne for, at der kan skabes transfer. Figuren nedenfor viser de potentielle læringsrum, der opstår ifm. arbejdet med praktikum.

Ikt-medieret Praktikum

Ud over selve praktikumopgaven, der kan siges at udgøre et fælles rum* for de tre parter og som kan understøttes gennem brug af ikt, så er det også væsentligt at huske på de øvrige rum (og særligt 1-3), hvor vi også forestiller os, at der med fordel kunne arbejdes med ikt. Ift. selve praktikum-opgaven nævner MFFU i øvrigt også muligheden for at benytte andre dokumentationsformer end den skriftlige, fx fotos og hertil kunne der jo tilføjes video. Endvidere kunne der tænkes i brug af deciderede kommunikations- og samarbejdsværktøjer som fx Facebook eller Google+-grupper, der kunne fungere som bindeled.

I et nyere forsøgs-og udviklingsprojekt (afsluttet i 2013), Blended designs – en vifte af konteksttilpassede tilgange til blended learning, var fokus netop på, hvordan forskellige former for ikt kunne bruges til at skabe bindeled mellem læring i forskellige kontekster (hvilket også har et differentieringspotentiale). I et delforsøg var fokus på, hvordan det gennem brug af ikt kan sikres at eleverne får fleksibel adgang til teori uden for skolen, og også i dette projekt var fokus på praktikum, der blev defineret på følgende måde: “Når opgaver og undervisning forbindes på tværs af skole og praktiksted, kaldes det praktikum.” Det vil sige, at her indtænkes også de øvrige processer ud over selve praktikum-opgaven. Et fint eksempel er casen med Mette, der kan læses her.

Projekter som de ovennævnte, samt vores øvrige erfaring med brug af ikt i praksis, medvirker til, at vi også interesserer os for praktikum-tilgange i vores projekt.

/Marianne

*) Et praktikum behøver ikke at være begrænset til en decideret opgave, men kan med fordel også tænkes som et såkaldt “3. space”, men her skal man bare være opmærksom på, at begrebet tillægges forskellige betydninger i forskningslitteraturen. Begrebet peger tilbage til såkaldt ”hybridity theory”, og betegner bl.a. et ”rum”, der fungerer som bindeled mellem forskellige vidensformer og diskurser, mellem formelle og uformelle læringskontekster (se fx Moje et al., 2004), og der er klare overlap til Schön’s oprindelige definition.

Referencer

Koch, H.H. & Lundsgaard, S. (2004). Praktikum i praksis. Forsøg med nyt praksisrum indenfor vekseluddannelsessystemet. Casestudy: Værktøjsmagerfaget. Fou-projekt. Kan hentes her.

Koch, H.H. & Lundsgaard, S. (2000). Praktikum. Broen mellem skole og virksomhed – et praksisrum til læring indenfor vekseluddannelsessystemet. Casestudy: Værktøjsmagerfaget. Fou-projekt. Kan hentes her.

Lundsgaard, S. (2005). Praktikum i praksis – aktivering af skole-virksomhedssamspillet. UVM. Kan hentes her.

Moje, E.B.; Ciechanowski, K.M.; Kramer, K.; Ellis, L.; Carrillo, R. & Collazo, T. (2004) Working toward third space in content area literacy: an examination of everyday funds of knowledge and discource. Reading Research Quarterly. Vol. 39, No. 1. January/February/March 2004. s. 38-70

Schön, D. A. (1987). Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling. I: Illeris, K. (red.) (2000) Tekster om læring. Roskilde Universitetsforlag. s. 254-269