Ny viden om praksisinddragelse i EUD

Om antologien
Torsdag d. 5. oktober var jeg (Marianne) til reception i anledning af, at flere af mine NCE-kolleger har udgivet en antologi med titlen “Ind i praksis – praksisinddragelse og differentiering i erhvervsuddannelserne”.

Antologien er blevet til på baggrund af forskningsprojektet “Kompetenceløft i praksis“, der har haft som formål at skabe viden om de forskellige måder, hvorpå erhvervsskolelærere underviser eleverne i – og mod en given erhvervsmæssig praksis. Henrik Hersom, har været projektleder og herudover har Geert Allermand, Kjeld Sten Iversen, Claus Bo Jørgensen, Hans Jørgen Knudsen og Rene´Nordin Bloch deltaget. Endvidere har Peter Koudahl (tidligere docent i NCE) og Susanne Gottlieb (tidligere afdelingsleder i NCE) bidraget til antologien.

Ifm. recpetionen fortalte Hersom om projektets gennemførelse og antologiens tilblivelse, der på den redaktionelle side er sket i tæt samarbejde med Forlaget Praxis.

Hersom gav en kort opsummering af de vigtigste pointer fra hvert kapitel, der har følgende titler:

  1. Indledning
  2. Praksislæring i erhvervsuddannelserne
  3. Midt i praksis
  4. Hvad gør læreren, mens eleverne lærer? Lærerkompetencer i praksis
  5. Fra uddannelsespolitiske intentioner til differentieret undervisning
  6. Undervisningsdifferentiering i praksis
  7. Lærerteam på erhvervsskoler – i praksis

I NCE, og mere generelt på Professionshøjskolen Metropol, skal vi bedrive “anvendt forskning og udvikling” (jf. Frascati), og i NCE betyder det, at der er en forventning om, at vores videnskabelse kan anvendes direkte ind i vores undervisning. Antologien er derfor skrevet med henblik på anvendelse på især Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, som er vores hoveduddannelse.

Om anvendelse af antologien i praksis
Min kollega, Peder Hjort-Madsen og jeg afvikler i øjeblikket valgmodulet “Praksisrelateret Undervisning“, hvor vi har valgt at anvende kapitel 2, som byder på udvikling af en model om praksislæring. Modellen er vokset frem af de empiriske fund, der er gjort i forskningsprojektet og er samtidig inspireret af Basil Bernsteins (1977, 1990, 2000) begreber om klassifikation og rammesætning. Modellen kaldes Praksislæringsmodellen og kan ses herunder:



Hersom (2017, s. 25)

De fire hjørner repræsenterer forskellige måder at inddrage praksis på og har vidt forskellige konsekvenser for elevernes læringmuligheder og tilrettelæggelsen af undervisning. I kapitlet, der er knap 50 sider langt, udfolder Hersom modellens forskellige begreber og kommer med eksempler på og fra praksis.

I vores undervisning, har vi inddraget modellen som et tænkeværktøj, der kan inspirere de studerende til at reflektere over egen (og andres) praksis. Det umiddelbare indtryk er, at modellen giver god mening, og at den er god til at fremme refleksion, men de studerende påpeger også, at det kan være vanskeligt at klassificere lære- og undervisningsprocesser på denne måde. Og den slags overvejelser fra de studerende er gode ift. diskussion af, hvad vi overhovedet skal/kan bruge teori, begreber og modeller til. Hersom selv påpeger, at modellen er analytisk, og at læringsformerne ikke nødvendigvis er konkret og fysisk tilstede i undervisningen (ibid.). Praksis er med andre ord ofte mere kompleks og dermed vanskelig at indfange i fastlagte kategorier, og som de studerende påpeger veksles der typisk mellem formerne afhængig af både formål, mål og undervisningens øvrige elementer.

Hvor man kunne forvente, at de studerende ville finde en sådan skelnen mellem forskellige praksislæringsformer en tand for “akademisk” og dekontekstualiseret (hvilket de studerende ofte påpeger ift. teori mm.), så ser det ud til, at modellen faktisk hjælper de studerende til at skærpe deres tænkning. Som sådan er den første (omend sparsomme) empiriske vurdering, at modellen udgør et væsentlig bidrag til erhvervskolelærernes pædagogiske-didaktiske værktøjskasse.

Vi har endnu ikke haft lejlighed til at nærlæse de øvrige kapitler, men det kan sagtens tænkes, at flere vil blive inddraget fremadrettet på modulet – eksempelvis har Allermand i sit kapitel 3 bla. fokus på “arbejdsinstruktioner i praksis” med henvisning til Sennett (2009), som vi i forvejen anvender på modulet. Hertil kommer inddragelse i undervisningen på de øvrige moduler, hvor antologien kan bidrage til at skabe et mere nuanceret billede af erhvervsrettet praksis – i praksis. Som Hersom påpeger afslutningsvis, så er et mere nuanceret billede væsentligt fordi:

Det har nemlig læringsmæssige, dannelsesmæssige og samfundsmæssige konsekvenser, om erhvervsskolelærerne og erhvervsskolerne arbejder med praksislæring på den ene eller den anden måde. (Hersom, 2017, s. 70)

/Marianne

Referencer

Bernstein, B. (2000). Pedagogy. Symbolic control and identity.

Bernstein, B. (1990).  Class, codes and control: Vol. 4 – The structuring of pedagogic discourse.

Bernstein, B. (1977). Class, codes and control: Vol. 3 – Towards a theory of educational transmissions.

Sennett, R. (2009). Håndværkeren. Arbejdets kulturhistorie, hånd og ånd.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s