Ny viden om praksisinddragelse i EUD

Om antologien
Torsdag d. 5. oktober var jeg (Marianne) til reception i anledning af, at flere af mine NCE-kolleger har udgivet en antologi med titlen “Ind i praksis – praksisinddragelse og differentiering i erhvervsuddannelserne”.

Antologien er blevet til på baggrund af forskningsprojektet “Kompetenceløft i praksis“, der har haft som formål at skabe viden om de forskellige måder, hvorpå erhvervsskolelærere underviser eleverne i – og mod en given erhvervsmæssig praksis. Henrik Hersom, har været projektleder og herudover har Geert Allermand, Kjeld Sten Iversen, Claus Bo Jørgensen, Hans Jørgen Knudsen og Rene´Nordin Bloch deltaget. Endvidere har Peter Koudahl (tidligere docent i NCE) og Susanne Gottlieb (tidligere afdelingsleder i NCE) bidraget til antologien.

Ifm. recpetionen fortalte Hersom om projektets gennemførelse og antologiens tilblivelse, der på den redaktionelle side er sket i tæt samarbejde med Forlaget Praxis.

Hersom gav en kort opsummering af de vigtigste pointer fra hvert kapitel, der har følgende titler:

  1. Indledning
  2. Praksislæring i erhvervsuddannelserne
  3. Midt i praksis
  4. Hvad gør læreren, mens eleverne lærer? Lærerkompetencer i praksis
  5. Fra uddannelsespolitiske intentioner til differentieret undervisning
  6. Undervisningsdifferentiering i praksis
  7. Lærerteam på erhvervsskoler – i praksis

I NCE, og mere generelt på Professionshøjskolen Metropol, skal vi bedrive “anvendt forskning og udvikling” (jf. Frascati), og i NCE betyder det, at der er en forventning om, at vores videnskabelse kan anvendes direkte ind i vores undervisning. Antologien er derfor skrevet med henblik på anvendelse på især Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, som er vores hoveduddannelse.

Om anvendelse af antologien i praksis
Min kollega, Peder Hjort-Madsen og jeg afvikler i øjeblikket valgmodulet “Praksisrelateret Undervisning“, hvor vi har valgt at anvende kapitel 2, som byder på udvikling af en model om praksislæring. Modellen er vokset frem af de empiriske fund, der er gjort i forskningsprojektet og er samtidig inspireret af Basil Bernsteins (1977, 1990, 2000) begreber om klassifikation og rammesætning. Modellen kaldes Praksislæringsmodellen og kan ses herunder:



Hersom (2017, s. 25)

De fire hjørner repræsenterer forskellige måder at inddrage praksis på og har vidt forskellige konsekvenser for elevernes læringmuligheder og tilrettelæggelsen af undervisning. I kapitlet, der er knap 50 sider langt, udfolder Hersom modellens forskellige begreber og kommer med eksempler på og fra praksis.

I vores undervisning, har vi inddraget modellen som et tænkeværktøj, der kan inspirere de studerende til at reflektere over egen (og andres) praksis. Det umiddelbare indtryk er, at modellen giver god mening, og at den er god til at fremme refleksion, men de studerende påpeger også, at det kan være vanskeligt at klassificere lære- og undervisningsprocesser på denne måde. Og den slags overvejelser fra de studerende er gode ift. diskussion af, hvad vi overhovedet skal/kan bruge teori, begreber og modeller til. Hersom selv påpeger, at modellen er analytisk, og at læringsformerne ikke nødvendigvis er konkret og fysisk tilstede i undervisningen (ibid.). Praksis er med andre ord ofte mere kompleks og dermed vanskelig at indfange i fastlagte kategorier, og som de studerende påpeger veksles der typisk mellem formerne afhængig af både formål, mål og undervisningens øvrige elementer.

Hvor man kunne forvente, at de studerende ville finde en sådan skelnen mellem forskellige praksislæringsformer en tand for “akademisk” og dekontekstualiseret (hvilket de studerende ofte påpeger ift. teori mm.), så ser det ud til, at modellen faktisk hjælper de studerende til at skærpe deres tænkning. Som sådan er den første (omend sparsomme) empiriske vurdering, at modellen udgør et væsentlig bidrag til erhvervskolelærernes pædagogiske-didaktiske værktøjskasse.

Vi har endnu ikke haft lejlighed til at nærlæse de øvrige kapitler, men det kan sagtens tænkes, at flere vil blive inddraget fremadrettet på modulet – eksempelvis har Allermand i sit kapitel 3 bla. fokus på “arbejdsinstruktioner i praksis” med henvisning til Sennett (2009), som vi i forvejen anvender på modulet. Hertil kommer inddragelse i undervisningen på de øvrige moduler, hvor antologien kan bidrage til at skabe et mere nuanceret billede af erhvervsrettet praksis – i praksis. Som Hersom påpeger afslutningsvis, så er et mere nuanceret billede væsentligt fordi:

Det har nemlig læringsmæssige, dannelsesmæssige og samfundsmæssige konsekvenser, om erhvervsskolelærerne og erhvervsskolerne arbejder med praksislæring på den ene eller den anden måde. (Hersom, 2017, s. 70)

/Marianne

Referencer

Bernstein, B. (2000). Pedagogy. Symbolic control and identity.

Bernstein, B. (1990).  Class, codes and control: Vol. 4 – The structuring of pedagogic discourse.

Bernstein, B. (1977). Class, codes and control: Vol. 3 – Towards a theory of educational transmissions.

Sennett, R. (2009). Håndværkeren. Arbejdets kulturhistorie, hånd og ånd.

Reklamer

Afprøvning af tænkeværktøjer ift. transfer og it

Tirsdag d. 1. november afholdt jeg (Marianne)  to x 90 min. workshop på Forsker-Praktikernetværkets årlige EUD konference. Formålet med workshoppen var at øge deltagernes bevidsthed omkring de udfordringer og muligheder, der kan være i forhold til at skabe betingelser for transfer, både med og uden it-værktøjer.

1nov2016a

I forskningsprojektet har vi udviklet en række modeller, som vi afprøver i vores undervisning på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP’en) her i efteråret 2016. Målet er at få skabt nogle modeller, der kan bruges som tænke- og dialogværktøjer med henblik på at understøtte EUD-læreres pædagogisk-didaktiske arbejde med at planlægge og gennemføre undervisning med fokus på transfer gennem brug af it-værktøjer.

Til workshoppen havde jeg valgt at medbringe to modeller, som har forskellige formål:

  1. Identifikation af faktorer, der påvirker transfer (se slide #4 i præsentationen nedenfor). Denne model har vist sig at være velegnet til at få startet en drøftelse af de mange forhold, der har indflydelse på transfer.
  2. Identifikation af it-værktøjer (se slide #9). Denne model er velegnet til at fokusere samtalen omkring it-værktøjer, der kan bruges til fire forskellige formål (dokumentation, simulation, konstruktion og interaktion). Hertil kommer at værktøjerne er tænkt ind ift. fire specifikke processer (identifikation, koordination, refleksion og transformation).

Især modellen til identifikation af it-værktøjer har vist sig at være vanskelig at anvende i praksis. Modellen sætter typisk gang i en masse drøftelser, men forholdet mellem elementerne i modellen bliver kritiseret for at være uklar. Det er en kritik som vi også har fået fra vores studerende, så nu går arbejdet i gang med at udvikle version 2.0. En væsentlig pointe ift. denne model er, at det er det didaktiske formål som afgør, hvorvidt et it-værktøj bliver brugt til det ene eller det andet formål  og til at understøtte den ene eller anden proces – og det var også en pointe som workshopdeltagerne kom frem til. Se slide #10, hvor der er bud på konkrete værktøjer. It-værktøjer er aldrig neutrale, men udviklet til at understøtte bestemt formål og processer. Mange nye it-værktøjer, især Web 2.0, kan imidlertid bruges til forskellige formål og processer samtidig, og det skal der skabes opmærksomhed omkring.

Vi har fået mange interessante forslag til forbedringer af modellerne, både fra vores studerende og nu også fra workshop deltagerne, så det bliver spændende at gå i gang med revisionen. Forskningsmæssigt skelner vi også mellem it-værktøjer og teknologi-medierende grænseobjekter (TGO’er -jf. slide #10). Pointen her er, at et it-værktøj ikke i sig selv udgør et grænseobjekt, men at dette også afhænger af den pædagogisk-didaktiske brug. Det er noget som vi også kommer til at arbejde videre med i projektet.

1nov2016b

Grundet en større deadline dagen før havde jeg kun fået få timers søvn, så jeg var lidt nervøs for om jeg kunne skabe noget, der var meningsfuldt for deltagerne, men at dømme ud fra de mange engagerede diskussioner over modellerne, så gik det fint – om ikke andet var der flere som sagde, at de havde fået noget at tænke over og ville forsøge sig med modellerne hjemme på deres skoler.

Mange deltagere efterlod, på min opfordring, deres udfyldte papir-modeller, så mange tak for det – det bliver interessant at få analyseret de mange ideer og forslag :-)

/Marianne

OBS! Fotos af deltagerne er brugt med deres tilladelse.

Slides fra de øvrige præsentationer kan ses her – i højre side.

 

Konference om EUD-reformen 1/11 – workshop om it og transfer

FP_logoDer er stadig ledige pladser til Forsker-Praktikernetværkets årlige EUD-konference d. 1. november 2016, som denne gang er tilrettelagt i samarbejde med EUD-udvalget. Temaet er hvorvidt EUD-reformen har givet et kvalitetsløft.

På programmet er bla. KORA og EVA, der vil komme med et statustjek på baggrund af deres følgeforskning ift. implementering af reformen. Mine NCE-kolleger, Peter Koudahl og Peder Hjort-Madsen vil komme med et bud på, hvad reformen har betydet for lærerrollen og så vil det være muligt at deltage i forskellige workshops. Se hele programmet og alle workshopbeskrivelser her.

Jeg holder også workshop (nr.4), denne gang med fokus på de udfordringer og muligheder, der ligger i at anvende it som transferværktøj – jvf. beskrivelsen her:

På baggrund af et aktuelt forskningsprojekt, giver Marianne Riis fra Metropol/NCE et kort oplæg om foreløbige resultater i forhold til EUD-læreres transferforståelser og -praksisser i undervisningen gennem brug af it. Herefter lægges der op til to øvelser. I den første øvelse er formålet at identificere faktorer, der har betydning for, hvorvidt der kan skabes betingelser for transfer i undervisningen. I den anden øvelse er formålet at identificere it-værktøjer, der kan benyttes i undervisningen i forhold til fire specifikke transferprocesser: identifikation, koordination, refleksion og transformation. Begge øvelser tager udgangspunkt i didaktiske modeller udviklet i projektet.

Min kollega, Carsten Lund Rasmussen og jeg er i øjeblikket ved at afprøve disse modeller med EUD-lærerstuderende på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, og vi er allerede blevet klogere på modellernes svagheder og styrker! Det bliver derfor vældig interessant at opleve, hvordan andre EUD-aktører reagerer på disse modeller – som kom endelig og vær med :-)

Der er tilmelding til konferencen her deadline 24. oktober 2016!

/Marianne

Tænkeværktøj for didaktisk design af transferforløb

Et vigtig mål i vores forskningsprojekt er at udvikle didaktisk inspirationsmateriale til Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, hvor vi efter- og videreuddanner erhvervs-skolelærere. Det didaktiske inspirationsmateriale kan fx bestå af modeller, cases og øvelser, der samlet set kan betegnes som tænkeværktøjer. Jeg (Marianne) har i min undervisning for nylig haft mulighed for at anvende et par nyudviklede modeller for design af transferforløb, som jeg vil præsentere her. Det skal understreges, at der er tale om ideer og modeller som er under udvikling og afprøvning, dvs. der er tale om work-in-progress :-) De endelige tænkeværktøjer vil blive beskrevet mere udføreligt med teoretiske begrundelser og konkrete, praktiske eksempler senere.

I transferforskningen er der ikke enighed om, hvordan transfer skal forstås og dermed heller ikke om, hvordan der i en pædagogisk-didaktisk sammenhæng kan skabes betingelser for at transfer kan forekomme. Forskellige litteraturreview peger på en mangfoldighed af transfertilgange og -forståelser, der med fordel kan kategoriseres afhængig af det bagvedliggende læringsteoretiske udgangspunkt, således som det gøres bla. af Konkola et al. (2007). Skemaet nedenfor giver en oversigt over fire dominerende tilgange.

Transfertilgange_oversigtTabel 1. Transfertilgange (modificeret efter Konkola et al., 2007, p. 218)

Det fører for vidt at udfolde skemaet i denne blogpost, men i undervisning kan det danne et fint udgangspunkt for diskussion af forskellige forståelser og konsekvenserne heraf. Et væsentligt stridspunkt blandt forskellige opfattelser er, hvorvidt transfer blot handler om overførsel af viden (færdigheder og kompetencer), sådan som der er en tendens til at opfatte fænomenet i især kognitive tilgange, eller om der skal mere til?

En ofte citeret definition på transfer, der netop ikke ser transfer som ren overførsel stammer tilbage fra 80’erne, men er stadig interessant:

Transfer of training, therefore, is more than a function of learning in a training program. For transfer to have occurred, learned behavior must be generalized to the job context and maintained over a period of time on the job. (Baldwin & Ford, 1988, p. 63 – min fremhævelse).

Det kan problematiseres, at transferforståelsen her har et snævert behavioristisk fokus, men det væsentlige er, at transfer ikke ses som en uomgængelig eller automatisk konsekvens af læring – der skal mere til! Der skelnes mellem en tilegnelses- og applikationskontekst, som, i øvrigt ret vigtigt, er adskilt over tid, og det lærte skal på en eller anden måde omsættes eller transformeres til den nye kontekst.

Transferpointe1

Figur 1. Transferpointe: fokus på både tilegnelse og applikation.

Som illustreret i figur 1, er det også væsentlig at bemærke pilene, der går begge veje. Idet vi helt overordnet i projektet arbejder ud fra en dialektisk tilgang til transferfænomenet (som det eksempelvis udtrykkes i Aktivitetsteori), så har vi også blik for at omsættelsen eller transformationen påvirker og ændrer fx den viden, der er tilegnet i kontekst 1 – og det er bla. dette pilene skal illustrere. Det interessante bliver nu, hvordan pointen om at have fokus på både tilegnelse og applikation kan udfolde sig i en pædagogisk-didaktisk sammenhæng. Et bud kunne være at koble gængse didaktiske kategorier til den dialektiske kerne, som illustreret i figur 2. nedenfor.

Transferdesign_centrale_kategorierFigur 2. Centrale didaktiske kategorier i design for transfer.

De gængse didaktiske kategorier 1-6, er her suppleret med vurderingskategorier A-C, der lægger op til fokus på selve transferklimaet omkring det pågældende forløb. Bla. Wahlgren (2009) påpeger vigtigheden af at have fokus på betingelser transfer både før, under og efter et egentligt forløb. Det bliver derfor afgørende også at foretage en didaktisk vurdering af disse og eksempelvis justere undervejs. Figur 2, kan i undervisningen være godt til at skabe et overblik over væsentlige elementer, der skal tænkes over, når der designes med henblik på transfer, men figuren er stadig relativt abstrakt. Hvad er det mere præcist, de didaktiske overvejelser skal fokusere på?

Figur 3 nedenfor er et bud på en skabelon, der kan bruges til at gøre sig systematiske didaktiske overvejelser – ikke blot om tilegnelsesdelen af forløbet, men også applikationsdelen.

TransferDesignskabelon_vers1Figur 3. Design af transferforløb – version 1.0

En pointe – der kan være vanskelig at fange el. illustrere rent grafisk – er, at  læringmål forbliver de samme i hhv. tilegnelses- og applikationsfasen. Ellers ville der ikke være tale om transfer, men netop om læring af forskellige mål. Det ændrer dog ikke på, at der skal ske en vis modifikation af den viden, de færdigheder og de kompetencer, der søges omsat eller transformeret. Det kan derfor også diskuteres om formålet ændrer sig og/eller om det altid er dobbelt (for hhv. den ene og anden kontekst). Og heri ligger nok en af forklaringerne på, at det kan være meget vanskeligt at arbejde med og designe for transfer. Det bliver i praksis vanskeligt at adskille læring og transfer – og spørgsmålet er også, om det overhovedet er muligt eller ønskeligt.

Min erfaring fra undervisningen i transfer –  ikke kun baseret på disse tænkeværktøjer – er, at det faktisk kræver et meget stort fagkendskab og en stor portion pædagogisk fantasi at forestille sig og forudse, hvordan noget lært i en kontekst kan/skal omsættes eller transformeres til en anden. Det er bestemt ikke umuligt, men det er krævende, idet der skal reflekteres dobbelt over centrale elementer – jf. figuren.

I det videre arbejde med udvikling af en brugbar didaktisk model el. skabelon for design af transfer, kan det komme på tale at zoome ind på selve transferkolonnen, og der skal i hvert fald udvikles noget understøttende materiale til hele skabelonen. Endelig kan det ikke udelukkes, at vi finder på et helt andet tænkeværktøj.

/Marianne

Referencer

Baldwin, T.T. & Ford, J.K. (1988). Transfer of training: a review and directions for future research. Personnel Psychology, Vol. 41, Issue 1, pp. 63-105. Citeret fra: Burke, L.A. & Hutchins, H.M. (2007). Training transfer: An integrative literature review. Human Resource Development Review Vol. 6, No. 3 September 2007 263-296.

Konkola, R., Tuomi-Gröhn, T., Lambert, P. & Ludvigsen, S. (2007). Promoting learning and transfer between school and workplace. Journal of Education and Work, 20(3), 211-228.

Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde. Nationalt Center for Kompetenceudvikling. Hæfte.