Ny viden om praksisinddragelse i EUD

Om antologien
Torsdag d. 5. oktober var jeg (Marianne) til reception i anledning af, at flere af mine NCE-kolleger har udgivet en antologi med titlen “Ind i praksis – praksisinddragelse og differentiering i erhvervsuddannelserne”.

Antologien er blevet til på baggrund af forskningsprojektet “Kompetenceløft i praksis“, der har haft som formål at skabe viden om de forskellige måder, hvorpå erhvervsskolelærere underviser eleverne i – og mod en given erhvervsmæssig praksis. Henrik Hersom, har været projektleder og herudover har Geert Allermand, Kjeld Sten Iversen, Claus Bo Jørgensen, Hans Jørgen Knudsen og Rene´Nordin Bloch deltaget. Endvidere har Peter Koudahl (tidligere docent i NCE) og Susanne Gottlieb (tidligere afdelingsleder i NCE) bidraget til antologien.

Ifm. recpetionen fortalte Hersom om projektets gennemførelse og antologiens tilblivelse, der på den redaktionelle side er sket i tæt samarbejde med Forlaget Praxis.

Hersom gav en kort opsummering af de vigtigste pointer fra hvert kapitel, der har følgende titler:

  1. Indledning
  2. Praksislæring i erhvervsuddannelserne
  3. Midt i praksis
  4. Hvad gør læreren, mens eleverne lærer? Lærerkompetencer i praksis
  5. Fra uddannelsespolitiske intentioner til differentieret undervisning
  6. Undervisningsdifferentiering i praksis
  7. Lærerteam på erhvervsskoler – i praksis

I NCE, og mere generelt på Professionshøjskolen Metropol, skal vi bedrive “anvendt forskning og udvikling” (jf. Frascati), og i NCE betyder det, at der er en forventning om, at vores videnskabelse kan anvendes direkte ind i vores undervisning. Antologien er derfor skrevet med henblik på anvendelse på især Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik, som er vores hoveduddannelse.

Om anvendelse af antologien i praksis
Min kollega, Peder Hjort-Madsen og jeg afvikler i øjeblikket valgmodulet “Praksisrelateret Undervisning“, hvor vi har valgt at anvende kapitel 2, som byder på udvikling af en model om praksislæring. Modellen er vokset frem af de empiriske fund, der er gjort i forskningsprojektet og er samtidig inspireret af Basil Bernsteins (1977, 1990, 2000) begreber om klassifikation og rammesætning. Modellen kaldes Praksislæringsmodellen og kan ses herunder:



Hersom (2017, s. 25)

De fire hjørner repræsenterer forskellige måder at inddrage praksis på og har vidt forskellige konsekvenser for elevernes læringmuligheder og tilrettelæggelsen af undervisning. I kapitlet, der er knap 50 sider langt, udfolder Hersom modellens forskellige begreber og kommer med eksempler på og fra praksis.

I vores undervisning, har vi inddraget modellen som et tænkeværktøj, der kan inspirere de studerende til at reflektere over egen (og andres) praksis. Det umiddelbare indtryk er, at modellen giver god mening, og at den er god til at fremme refleksion, men de studerende påpeger også, at det kan være vanskeligt at klassificere lære- og undervisningsprocesser på denne måde. Og den slags overvejelser fra de studerende er gode ift. diskussion af, hvad vi overhovedet skal/kan bruge teori, begreber og modeller til. Hersom selv påpeger, at modellen er analytisk, og at læringsformerne ikke nødvendigvis er konkret og fysisk tilstede i undervisningen (ibid.). Praksis er med andre ord ofte mere kompleks og dermed vanskelig at indfange i fastlagte kategorier, og som de studerende påpeger veksles der typisk mellem formerne afhængig af både formål, mål og undervisningens øvrige elementer.

Hvor man kunne forvente, at de studerende ville finde en sådan skelnen mellem forskellige praksislæringsformer en tand for “akademisk” og dekontekstualiseret (hvilket de studerende ofte påpeger ift. teori mm.), så ser det ud til, at modellen faktisk hjælper de studerende til at skærpe deres tænkning. Som sådan er den første (omend sparsomme) empiriske vurdering, at modellen udgør et væsentlig bidrag til erhvervskolelærernes pædagogiske-didaktiske værktøjskasse.

Vi har endnu ikke haft lejlighed til at nærlæse de øvrige kapitler, men det kan sagtens tænkes, at flere vil blive inddraget fremadrettet på modulet – eksempelvis har Allermand i sit kapitel 3 bla. fokus på “arbejdsinstruktioner i praksis” med henvisning til Sennett (2009), som vi i forvejen anvender på modulet. Hertil kommer inddragelse i undervisningen på de øvrige moduler, hvor antologien kan bidrage til at skabe et mere nuanceret billede af erhvervsrettet praksis – i praksis. Som Hersom påpeger afslutningsvis, så er et mere nuanceret billede væsentligt fordi:

Det har nemlig læringsmæssige, dannelsesmæssige og samfundsmæssige konsekvenser, om erhvervsskolelærerne og erhvervsskolerne arbejder med praksislæring på den ene eller den anden måde. (Hersom, 2017, s. 70)

/Marianne

Referencer

Bernstein, B. (2000). Pedagogy. Symbolic control and identity.

Bernstein, B. (1990).  Class, codes and control: Vol. 4 – The structuring of pedagogic discourse.

Bernstein, B. (1977). Class, codes and control: Vol. 3 – Towards a theory of educational transmissions.

Sennett, R. (2009). Håndværkeren. Arbejdets kulturhistorie, hånd og ånd.

Reklamer

Ny viden i, om og med EUD

Rambøll har netop udgivet rapporten “Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af EUD-reformen” (Rambøll, 2017). Rapporten er resultatet af et forsøgs- og udviklingsprogram igangsat under Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og er udarbejdet i samarbejde med VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) på Metropol. Med andre ord har kolleger fra NCE været med i projektet – dog ingen af os her på bloggen.

Formålet med forsøgs- og udviklingsprogrammet har været at udvikle konkrete forandringstiltag med afsæt i eksisterende viden om, hvad der virker i forhold til at understøtte vigtige dele af EUD-reformen, og der har været fokus på tre temaer:

  1.  Erhvervsrettede læringsmiljøer for unge og voksne
  2. Kobling mellem skole- og praktikperioder
  3. Brug af resultater af realkompetencevurderinger i tilrettelæggelse og gennemførsel af erhvervsuddannelse for voksne.

I  forbindelse med programmet er der udarbejdet et såkaldt vidensnotat, der opsummerer aktuel viden inden for de tre temaer. Her i projektet er vi naturligvis nysgerrige på, hvad programmet er nået frem til især ift. koblingen mellem skole- og praktikperioder, hvilket jeg vil vende tilbage til i en senere blogpost.

Overordnet set fremhæves følgende hovedpointer fra programmet:

  • Undervisningsministeriet har som led i programmet inviteret erhvervsskoler til at arbejde med udvalgte, reformrelevante temaer og har givet skolerne mulighed for at få indflydelse på de konkrete tiltag.
  • Kombinationen af relevans og skolernes medindflydelse ift. udviklingen, oversættelsen og afprøvningen af konkrete tiltag har skabt en frugtbar ramme for programmets udfoldelse.
  • Konkret er der udviklet en række anvendelige og realitetsafstemte tiltag, som i størstedelen af tilfældene er videreudviklingsmuligheder og/eller fortsat afprøvning af tiltag.
  • Samlet set viser evalueringen, at forsøgs- og udviklingsprogrammet har opnået formålet om, at udvikle, tilpasse og afprøve konkrete tiltag med afsæt i den bedst tilgængelige viden på området.
  • Tiltagende vurderes at kunne støtte skolerne i at nå EUD-reformens målsætninger og har potentiale for videre udvikling.
  • Programmet synes at have skabt øget opmærksomhed på vigtige områder i reformen samt at have igangsat positive forandringsprocesser på skolerne både for elever og undervisere (kilde).

Rapporten og de tilhørende materialer (som ud over vidensnotatet omfatter forandringsteorier og onepagers) udgør således et godt bidrag til ny viden inden for de nævnte områder.

Det er imidlertid også interessant at læse om programmets vurdering af vidensbaseret arbejde, der fremhæves som en ny måde at udvikle og afvikle forsøgs- og udviklings- programmer, hvilket bla. har betydet, at skolerne selv har arbejdet med og taget stilling til vidensgrundlaget for deres konkrete tiltag. Det har ikke været uden udfordringer at arbejde på denne måde, hvilket bla. skyldes, at:

  1. den tilgængelige viden på erhvervsskoleområdet som helhed, herunder i relation til de tre temaer i programmet, på nuværende tidspunkt er begrænset. Det spinkle vidensgrundlag har bl.a. medført, at skolerne i programmet har stillet spørgsmålstegn ved både relevans og nyhedsværdi af den viden, de skulle arbejde med afsæt i. Fremadrettet kan det være relevant at inddrage viden fra andre uddannelsesområder og/eller at understøtte vidensudvikling på erhvervsskoleområdet – eksempelvis gennem forsøgs- og udviklingsprogrammer som det nærværende.
  2. … vidensbaseret arbejde for mange erhvervsskoler er en ny dimension i kvalitetsarbejdet. Derfor kan der være behov for, som led i fx politiske initiativer, forsøgs- og udviklingsprogrammer og lignende, at arbejde aktivt med at understøtte skolernes kulturelle udvikling hen imod et større fokus på videnbasering. Det handler eksempelvis om at gøre det synligt for skolerne, hvad fordelene ved at arbejde vidensbaseret er. Desuden er det vigtigt at understrege, at vidensbaseret arbejde ofte kan være i tråd med skolernes allerede eksisterende praksis og således blot kan nuancere og understøtte denne. (Rambøll, 2017, p. 7 – mine fremhævelser).

Jeg har i flere sammenhænge peget på, at der mangler viden, hvad angår erhvervsskolernes anvendelse af it i undervisnings- og læreprocesser, men det synes at være et mere generelt problem inden for feltet. Der er i erhvervsskolesektoren en årelang tradition for at arbejde med forsøgs- og udviklingsprojekter. I mange år har disse projekter været udslagsgivende for skolernes lokale udvikling, men udfordringen var ofte, at resultaterne af disse forsøg kun vanskeligt lod sig generalisere og omsætte til andre kontekster/skoler.

Omkring 2013 (hvis jeg husker korrekt) besluttede UVM at stramme op og sikre bedre mulighed for vidensskabelse og vidensspredning, hvilket kom til udtryk i en ny strategi for forsøgs- og udviklingsprojekter og en egentlig programtænkning. Efterfølgende har der i UVMs forsøgs- og udviklingsarbejde været tilknyttet en ekstern institution (fx EVA, Rambøll eller Professionshøjskolerne), som har haft ansvar for at lede, støtte, opsamle og evaluere skolernes projekter – og det er, efter min mening, et rigtig godt og vigtigt tiltag ift. at sikre kvalitetsudvikling. Det er min erfaring, at skolerne generelt er meget udviklingsparate og videbegærlige, men som det altså også konkluderes i ovennævnte rapport, er vidensbasering ikke nogen nem sag.

Det er mit indtryk, at der i UVM er en generel anerkendelse af behov for ny viden inden for erhvervsuddannelserne. Senest (27.09.17) har UVM opfordret skolerne til at byde ind med nye forsøg inden for fire områder:

  1. Større fleksibilitet i forhold til praktik
  2. Forsøg med uddannelsernes struktur/studiemiljø
  3. Forsøg med skolehjem
  4. Forsøg med eux

At dømme ud fra udbudsmaterialet, lægges der igen op til, at der knyttes en ekstern institution som evaluator til programmet, og det er for så vidt fint. Det kunne imidlertid også være interessant, hvis den eksterne institution kunne være med til at hjælpe skolerne med at kvalificere deres ideer i den indledende projektudviklingsfase, da det jo er her fundamentet lægges. Men det kan være, at det også er meningen …

Som nævnt har der i mange år været kutyme for udbredt forsøgs- og udviklingsarbejde inden for erhvervsuddannelserne, men det slår mig igen, at der ikke har været investeret i de helt store forskningssatsninger i samme omfang, som vi har set på fx folkeskole- og gymnasieområdet. I det aktuelle udbud ovenfor lægges der vægt på, at skolerne selv kan byde ind, og det er også meget vigtigt, men det kan man nu også sagtens imødekomme gennem forskningsprojekter. I dag er det ikke usædvanligt, at forskning i, om og med praksis baserer sig på forskningstilgange som aktionsforsking og design-based-research, der netop kendetegnes ved høj deltagerindflydelse og fokus på, hvad der giver mening og dermed værdi og kvalitet i praksis .

/Marianne