Indtryk fra Danmarks Læringsfestival 2017

Den 1. marts deltog Marianne og jeg (Mette) i sporet om Erhvervs- og voksenuddannelse på Danmarks Læringsfestival. Temaet for dette års konference var ”Fremtidens kompetencer”, og i Erhvervs- og voksenuddannelses sporet hørte vi mange inspirerende oplæg om forskellige bud på hvordan IT fremmer og nødvendiggør udvikling af fremtidens kompetencer.

Programmet for konferencen kan ses her, hvor der er også er linket til alle PowerPoints fra de enkelte præsentationer.

 

Dagen blev startet med et oplæg af Anders Hvid, som er CEO og medstifter af Dare Disrupt. Han satte fokus på, hvordan man kan forstå fremtidens læring, og han pointerede at ligesom mennesker udvikler teknologier, så definerer teknologien samfundet og arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigt, at vi lærer at forstå teknologien. Anders mener, at der i uddannelsessystemet tænkes for lineært, hvilket han ikke mener er passende for den eksponentielle udvikling, der foregår af teknologi. Ifølge Anders burde man tænke mere langsigtet og turde reagere på signaler i udviklingen. Her brugte Anders begrebet teknologisk intuition.

Ifølge Anders skal uddannelser fokusere på at uddanne studerende til den verden teknologien forlænger vores kunnen til. Man kan overveje, hvorvidt børn skal lære at regne i hovedet, om de skal lære sprog osv., for vi har teknologi, der kan gøre det for os. Derfor er udgangspunktet for uddannelse ændret, og vi er nødt til at genoverveje hvad der er nødvendig/brugbar viden?

 

Sonja Marie Staffeldt og Anne Katrine Kamstrup fra Danmarks Evalueringsinstitut præsenterede sammen med pædagogiske IT-supportere Annette Degn Larsen fra Randers Social- og Sundhedsskole, og Louise Lynge Olesen fra EUC Nordvest, de foreløbige  resultater fra forsknings- og udviklingsprogrammet ”It som pædagogisk værktøj”.


Sonja & Anne Katrine.

EVA har på ti erhvervsskoler lavet forsøg om, hvordan IT i højere grad kan bruges som pædagogiske og didaktiske værktøjer. Dette kommer til at munde ud i en rapport og et inspirationskatalog med anvendelsesorienteret viden i forhold til IT og undervisningsdifferentiering og hvordan IT kan bruges til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. I oplægget satte EVA særligt fokus på, hvordan lærerrollen er forandret ved brug at IT som didaktisk og pædagogisk redskab.

En af de foreløbige fund i undersøgelsen er, at lærerrollen er skiftet fra den traditionelle formidlerrolle til en rolle som facilitator og vejleder. Lærerne skal i højere grad end at formidle nu give vejledning, feedback, og feedforward i forhold til hvordan eleverne kommer videre i deres opgaveløsning med teknologier. Det betyder, at lærerne i højere grad bevæger sig mere rundt blandt eleverne, og dermed bedre kan følge elevernes progression og behov, hvilket ifølge EVA giver bedre plads til differentiering. Desuden oplevedes det i projektet, at elevrollerne blev ændret, og at eleverne i højere grad stillede spørgsmål i undervisningen. Derudover mente EVA, at forholdet mellem lærer og elev er gået fra at være formelt til mere uformelt, da elever ofte kan hjælpe læreren med tekniske udfordringer.

EVA understregede, at IT ikke kan erstatte lærernes indblanding i undervisningen, da man ikke kan vide hvorvidt en opgave er løst på et reflekteret niveau bare fordi den er løst korrekt. Læreren skal derfor aktivt sikre, at opgaver løses på en pædagogisk og didaktisk hensigtsmæssig måde. Derudover er både det tekniske og det IT-didaktiske en udfordring for mange erhvervsskolelærere.

 

Annette Degn Larsen fra Randers social- og sundhedsskole fortalte om skolens erfaringer med at bruge Onenote som en fælles læringsplatform til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik. Fokus havde her været på at skabe et fælles digitalt redskab til brug for kontaktlærer og praktikvejeledere til at følge progression af elever, og til at spotte særlige behov hos elever. Eleven blev gjort til bærer af egen uddannelsesmappe ved at de selv skulle oprette og dele den med praktikvejleder og kontaktlærer. Mappen indeholder én sektion for hver skoleperiode og én sektion for hver praktikperiode, hvori eleven skal dokumentere og reflektere.

Annette.

Ifølge Annette opfattede både elever, oplærere, og lærere det som meningsfuldt at bruge elevmappen, som blev oplevet både nem og dynamisk. Ikke alle elever var aktive i brugen af mappen, hvilket ifølge Annette kunne skyldes, at de ikke ved, hvordan man reflekterer. Derfor erfarede skolen, at det er vigtigt, at skolen har fokus på lære eleverne at reflekterer, og at lærerne får tydeliggjort fordelen og formålet med brug af platformen.

  

Louise Lynge Olesen fra EUC Nordvest beskrev hvordan skolen havde eksperimenteret med Flippedlearning, for at kunne skabe mere undervisningsdifferentiering. Udfordringerne ved dette havde været at bryde med vaner, at afsætte nok tid til udvikling af digitale materialer, at skabe tryghed ved brugen af metoden, og elevernes skepsis for den eksperimenterende tilgang. Louise beskrev indførelsen af Flippedlearning som en stor omvæltning, fordi der skulle implementeres en ændret didaktisk planlægning af undervisningen.

 

Louise.

Louise forklarede hvordan indførelsen af Flippedlearning havde givet mere aktiv tid til opgaveløsning i værkstederne, hvilket havde været motiverende for eleverne. Desuden frigav det tid til hjælp til eleverne.

På EUC Nordvest har de udviklet en hjemmeside om Flippedlearning, som kan ses her. På siden kan du finde information og inspiration til Flippedlearning, og siden giver gode råd og metoder til hvordan man selv kan komme i gang med at Flippe.

 

 

I andet oplæg fortalte Jens Kolstrup og Gitte Jensen, som er hhv. direktør og vicedirektør af Social- og Sundhedsskolen i Skive-Thisted-Viborg om, hvordan de havde grebet implementeringen af Moodle an. Oplægget var fokuseret på, hvordan man implementerer Moodle som en strategi for hele organisationen, fremfor at det kun er frontløberne, der kommer i gang med digitaliseringen. Denne digitaliseringsstrategi blev på SOSU-STV igangsat med fokus på at øge differentiering for at alle elever kunne udfylde deres fulde potentiale. Implementeringen af Moodle krævede en række organisatoriske ændringer, fordi der skulle ske et didaktisk og pædagogisk paradigmeskifte, hvor fokus flyttedes fra ”hvad skal eleverne lære?” til ”hvad har eleverne lært?”. Her var fokus blandt andet på skabelsen af et fælles curriculum, og udviklingen af professionelle lærende fællesskaber og brug af den professionelle læringscirkel. Ifølge Gitte gav disse tilgange målretning i processen, og gav brud med de forhenværende strukturer, hvilket gav plads for udvikling. Den professionelle læringscirkel giver en metodisk tilgang til refleksion over egen praksis.

SOSU STV har desuden udviklet en oversigt over de krævede kompetencer for henholdsvis den professionelle underviser, den professionelle uddannelseskoordinator, og den professionelle pædagogiske ledelse, som også viser den helhedsorienterede tilgang til implementeringen af Moodle.

 

Derudover hørte vi Jeppe Egendal, som er læringskonsulent i Undervisningsministeriet og underviser på VIA, fortælle om pædagogiske veje til at bruge IT i erhvervsskoler. Jeppe satte fokus på det dialektiske forhold, der eksisterer mellem teknologi og mennesket – mennesket skaber teknologien, og teknologien påvirker og udvikler vores samfund og adfærd, i tråd med hvad vi havde hørt Anders Hvid snakke om tidligere på dagen. Jeppe stillede derfor også spørgsmålet ”hvad kom først, teknologien eller pædagogikken?”. Han påpeger her, at det er vigtigt at have det pædagogiske formål som fokus i brugen af teknologi i erhvervsuddannelserne, og for at kunne bruge digitale læremidler meningsfuldt er man nødt til at sætte sig ind i de didaktiske og pædagogiske værdier bag, ligesom man ville gøre med en lærebog eller andre læremidler. Ligeledes mente han, at digitaliseringen ikke handler om teknologi men snarere om organisationsudvikling, og at afgørende faktorer i implementeringen er relateret til tid, udstyr og kompetencer.

Jeppe Egendal.

Dagens sidste oplæg blev afholdt af Vincent F. Hendricks, som er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og direktør for Center for Information og Boblestudier. Vincent talte om digital dannelse, pluralistic Ignorance, social capital, profilering og polarisering, og hans hovedpointe var, i tråd med hvad vi havde hørt tidligere på dagen, at vi i uddannelsessystemet skal reflektere mere over, hvordan og hvorfor vi bruger IT, og hvad det er for en digital dannelse, vi medvirker til. Vincent sluttede oplægget af med at fortælle om deres nye projekt D.U.D.E, som skal lære unge om digital dannelse.

Slide fra Vincent’s oplæg, som stiller skarpt på hvilke virkemidler der skaber transmission af posts på internettet

 

Dagen var altså fyldt med spændende oplæg med fokus på potentialer og faldgruber i brugen af IKT i uddannelserne, og måske mest interessant, hvilke  uudnyttede potentialer der eksperimenteres med ude på skolerne. Forskellige holdninger til hvordan og hvorfor IT skal bruges i undervisning blev præsenteret, hvilket gav stof til eftertanke og videre diskussioner.

/Mette