#Lærfest16, netværk og relationer

Logo-DKLF-2016Tirsdag d. 15. marts havde Styrelsen for It og Læring (STIL) inviteret mig (Marianne) til at holde oplæg om vores forskningsprojekt på Danmarks Læringsfestival. Jeg var spændt på hvor mange erhvervsskolefolk, der egentlig ville dukke op, men der var faktisk mange blandt deltagerne. Normalt når vi er ude og tale om vores forskningsprojekt med praktikere, holder vi os til begrebet transfer, da det er det begreb, som de fleste kender og anvender. I projektet er vi imidlertid optaget af forskellige forståelser af transfer og vi er især interesserede i den type transfer, der benævnes grænsekrydsning, og denne distinktion havde jeg valgt at tage med i oplægget. At dømme ud fra de kommentarer jeg fik efterfølgende, gav det anledning til kritiske overvejelser over fænomenet, hvilket jeg var glad for, da en del af vores rolle som forskere jo netop er at invitere og inspirere til refleksion.

En generel udfordring ved at holde oplæg er, at man typisk skal skrive nogle linjer om indholdet i god tid inden af hensyn til programmet, hvilket kan gøre det lidt vanskeligt at forudse, hvad man rent faktisk kan tale om. Jeg havde lovet at fortælle lidt om vores foreløbige resultater og at komme med eksempler på ikt-værktøjer, men som en af deltagerne påpegede, så var der ikke meget nyt omkring værktøjer. Det er en kritik som jeg fuldt ud anerkender, og det skyldes, at vi endu ikke har ret mange empiriske resultater på det område. Vores forskning er inddelt i forskellige faser (slide 11), og oplægget var baseret på 6 baggrundsinterviews med lærere, som vi gennemførte i efteråret 2015. Formålet med disse baggrundsinterviews var at blive klogere på, hvordan lærerne i det hele taget opfatter og italesætter fænomenet transfer. Disse baggrundsinterviews var struktureret ud fra en Aktivitetsteoretisk systemmodel (slides 10 og 13), og selv om værktøjer indgår som et væsentligt element, var det ikke der fokus lå hos de interviewede lærere. I den aktuelle fase i projektet har vi revideret vores spørgeramme, så fremadrettet kommer der mere fokus på værktøjer og grænseobjekter (slide 25 og 29), og disse interviews kombineres også med observationer.

Efter mit eget oplæg, valgte jeg bla. at høre Jesper Tække (AU) og Michael Paulsen (AAU) fortælle om “Digital dannelse i ungdomsuddannelserne”. Tække og Paulsen har været rigtig gode til at publicere og dele viden ud fra det forskningsprojekt, som de baserer deres viden på, så deres projekthjemmeside Social Media Education Experiment er bestemt et besøg værd. Oplægget havde bla. fokus på deres teori om, at undervisning med medier kan karakteriseres ift. 3 bølger, og oplægget kan, så vidt jeg har forstået det, ses i Facebook-gruppen Den tredje bølge i undervisningen. Tække og Paulsen udkommer med en ny bog i maj om “Undervisningsfællesskaber og læringsnetværk i en digital tidsalder”, hvor de bla. vil udfolde teorien om de 3 bølger. Jeg bliver altid glad, når forskere også interesserer sig for den historiske kontekst, så jeg ser frem til at læse mere om medieudviklingens indflydelse på undervisning og læring.

UndervisningsfaellesskaberOPDATERET 14. juni 2016: Så er Tække & Paulsens’ bog på gaden – se mere her. Lidt citat fra beskrivelsen:

Overordnet set beskriver bogen en udvikling, hvor de digitale medier oversvømmer skolen i tre bølger.
I den første bølge trækkes opmærksomheden væk fra undervisningen.
I den anden bølge begynder lærerne at anvende sociale medier i deres undervisning, hvilket både giver bedre undervisning og lærer eleverne at bruge de nye medier til faglige formål.
I den tredje og sidste bølge begynder lærerne sammen med deres elever at bruge internettet til at skabe interaktion med eksterne personer (fx forfattere, mennesker i andre lande, politikere osv.), hvilket både ser ud til at styrke undervisningen, gøre den mere tidssvarende, samt udvide elevernes læringsnetværk og udvikle dannelse.

Jeg valgte også at høre Karsten Gynther (UCSJ) tale om “”Den digitale erhvervsskole” i et et forandringsledelsesperspektiv”, der er baseret på Gynther og kollegers undersøgelse af udenlandske erfaringer med e-læring inden for erhvervsuddannelse og læreruddannelse for erhvervsskolelærere. Rapporten, der udkom på baggrund af undersøgelsen, samt diverse gode tænketeknologier og modeller kan hentes på projektets hjemmeside her. Gynther mestrer til fulde ikke blot at invitere og inspirere, men også at provokere til kritisk refleksion, og det var et vældig godt oplæg, hvor vi fik stillet spørgsmålstegn ved centrale begreber såsom digitalisering, e-læring og Everett M.Rogers’ typologisering af brugere. Jeg har bla. noteret mig at Rogers’ skal genlæses i tilfælde af fremtidig brug, da Gynther havde nogle interessante pointer om, hvordan Rogers ofte mistolkes eller misbruges. Jeg har hørt Gynther holde oplæg før, men det var første gang, at jeg også lige fik lejlighed til en snak bagefter, hvilket jeg var meget glad for, da det altid er rart “at få sat ansigt på ” folk man læser og eksempelvis følger via sociale medier.

Det meste af dagen fulgtes jeg rundt med min gode ven Roland Hachmann, hvilket gav anledning til spændende samtaler om bla. vores aktuelle forskningsprojekter. Roland er netop blevet ansat som Ph.d. studerende i forskningsprojektet Designing for Situated Knowledge in a World of Change (SDU).  Bort set fra, at vi beskæftiger os med forskellige målgrupper, er der mange overlap mellem vores forskningsinteresser, og jeg ser frem til at videndele med Roland og resten af projektet fremadrettet – det er jeg ikke i tvivl om, at vi i vores forskningsprojekt vil kunne drage stor nytte af.

Ud over inspirerende oplæg, bød dagen også på gensyn med mange både kendte og nye ansigter, og for mig er der ingen tvivl om, at det bedste ved den type arrangementer netop er netværksdelen, udvidelsen og styrkelsen af de personlige relationer. Så tak til STIL for invitationen og til alle jeg mødte :-)

/Marianne