Faglærtes manglende it-færdigheder?

Knap hver anden virksomhed oplever medarbejdere med utilstrækkelige it-færdigheder” sådan lød det i overskriften på en pressemeddelse som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA udsendte 6. april 2017. Endvidere uddybes det i pressemeddelelsen, at 43% af virksomhederne, i den pågældende undersøgelse, oplever at have faglærte medarbejdere, som ikke kan løse it-relaterede opgaver på et helt basalt niveau – fx at kunne skrive e-mails eller at kunne dokumentere arbejdsgange i it-systemer.

Den slags konklusioner kan jo godt virke alarmerende, så jeg (Marianne) satte mig derfor for at læse rapporten for at blive klogere. I undersøgelsen har EVA haft fokus på både ufaglærtes og faglærtes it-færdigheder, men i denne blogpost interesserer jeg mig kun for sidstnævnte målgruppe.

Download rapporten her.

Om undersøgelsen
Rapporten “It-færdigheder på et digitaliseret arbejdsmarked”, er blevet skabt på baggrund af en undersøgelse, EVA har gennemført i perioden marts 2016 til marts 2017, hvor EVA har haft som formål at belyse:

  1. hvordan danske virksomheder oplever deres medarbejderes grundlæggende it-færdigheder,
  2. om virksomhederne oplever at medarbejderne har de grundlæggende it-færdigheder, som deres arbejdsopgaver kræver, og
  3. hvorvidt virksomhederne vurderer, at medarbejderne har brug for kompetenceudvikling

Rapporten henvender sig især til beslutningstagere inden for det almene og erhvervsrettede VEU-område, men jeg mener nu også, at den kan have mere bred interesse for erhvervsskoler, hvilket jeg vil vende tilbage til. Inden jeg retter fokus på udvalgte resultater, skal det bemærkes, at disse resultater sammenholdes med resultater fra den såkaldte PIAAC-undersøgelse fra 2013*. PIAAC-undersøgelsen viste, at over en million voksne danskere generelt har svage grundlæggende it-færdigheder (fx at sende e-mails, søge information på nettet og bruge borger.dk). Endelig skal det nævnes, at undersøgelsen bygger på følgende data:

  • Data fra PIAAC-undersøgelsen kombineret med registerdata
  • En repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige og private virksomheder med mindst fem ansatte, og hvor mindst 10% af de ansatte er ufaglærte eller faglærte. 1.103 virksomheder har deltaget i undersøgelsen
  • Telefoninterview med virksomheder fra spørgeskemaundersøgelsen (10 virksomheds-repræsentanter)
  • Telefoninterview med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer inden for de brancher, hvor de kvantitative undersøgelser viser, at der er særlige behov for bedre it-færdigheder** (6 interview, hhv. 4 med fagforeninger og 2 med arbejdsgiver-organisationer)

Udvalgte resultater
Som nævnt er et hovedresultat, at 43% af de adspurgte virksomheder oplever faglærte, som har behov for bedre it-færdigheder, men – og der er et væsentligt men – størstedelen af virksomhederne vurderer, at det kun gør sig gældende for få af deres medarbejdere. Det er jo en væsentlig pointe, som fremgår af tabellen herunder (fra rapporten s. 43):

Kigger man nærmere på antallet af faglærte, der har behov for at opkvalificere deres it-færdigheder ift. virksomhedsstørrelse, tegner der sig et billede af, at især mellemstore og store virksomheder oplever behovet, hvilket fremgår af tabellen herunder (fra rapporten s. 45):

Endelig er der også forskel på, hvilke brancher, der især oplever, at nogle af deres medarbejdere har behov for it-opkvalificering, hvilket fremgår af tabellen her (fra rapporten s. 46):

Brancher som Industri, råstof og forsyning, Ejendomshandel og udlejning, Erhvervsservice og Offentlig administration, undervisning og sundhed, er blandt de, som oplever det største behov. Her er der i øvrigt sket en interessant udvikling ift. resultaterne fra PIAAC-undersøgelsen, hvor andre brancher (Bygge og anlæg, samt Landbrug, skovbrug og fiskeri) oplevede større behov. Som EVA påpeger, så kan det tyde på, at den teknologiske udvikling og deraf følgende behov for it-færdigheder påvirker brancherne forskelligt, og at brancherne reagerer forskelligt på denne udvikling.

Et interessant spørgsmål i denne sammenhæng er, i hvor høj grad de erhvervsskoler, som uddanner til lige netop disse brancher, er opmærksomme på disse behov.

Relevansen for EUD og EUV
I undersøgelsen har EVA haft fokus på blandt andre faglærte, som dog ikke defineres nærmere. I Uddannelsesguiden bruges faglært som betegnelse for erhvervsuddannelse for voksne (EUV) over 25 år, men i daglige tale benyttes det også mere generelt om alle, der har gennemført en erhvervsuddannelse (og jo altså kan være under 25 år). Om EVA skelner mellem faglærte, der har gennemført enten EUD el. EUV, kan jeg ikke gennemskue. Det væsentlige her er imidlertid også, at der er tale om en gruppe mennesker, som har gennemført en eller anden form for erhvervsuddannelse, og derved kan undersøgelsens resultater være relevante for både EUD og EUV.

Hvis en andel uddannede opleves ikke at have de basale og påkrævede it-færdigheder, er der jo sandsynligvis behov for at gentænke uddannelsernes imødekommelse af disse behov. Jeg skriver helt bevidst sandsynligvis, for vi ved reelt ikke meget om det. Forskellige andre undersøgelser gennemført de senere år (fra både EVA og brancheorganisationer) tyder dog på, at både erhvervsskoler og andre udbydere skal blive bedre til at klæde elever og kursister på ift. it-færdigheder. Det kom også til udtryk i den seneste store EUDreform og i STILs “Strategi for den digitale erhvervsuddannelse” fra 2015.

Når jeg bevidst skriver sandsynligvis, hænger det dog også sammen med, at vi skal huske på det dobbelte formål med især EUD. Ja, erhvervsuddannelserne retter sig mod et arbejdsmarked som kræver både basale it-færdigheder og for nogle uddannelser også højt specialiserede færdigheder. Erhvervsuddannelser har imidlertid også som formål, at

“at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling” (LBK nr 271 af 24/03/2017 – kapitel 1, § 1, stk. 2, pkt. 3)

Derfor er vi, efter min mening, nødt til at balancere og prioritere imellem de mange krav og forventninger, der er til færdiguddannede elever og kursister – og det kræver mere specifik viden om både individers, virksomheders og samfundets behov og interesser. Og så er vi nødt til at udvide fokus fra de basale it-færdigheder til også at omfatte, hvad man kunne kalde erhvervsrettet digital dannelse. En pointe som jeg tidligere har fremført her.

Stof til eftertanke
Jeg har fuld forståelse for, at pressemeddelelser skal skabe opmærksomhed, men jeg synes, at det ville have klædt brødteksten, hvis pointen om, at det faktisk kun er relativt få faglærte medarbejdere, som virksomhederne oplever ikke har tilstrækkelige it-færdigheder, havde været med.

Meget tyder på, at der inden for de erhvervsrettede uddannelser er behov for at styrke digitalisering og pædagogisk it, men når jeg følger den aktuelle debat, bliver jeg bekymret over, dels de mange brændende platforme, og dels de mange antagelser om læringsudbytte ifm. inddragelse af it i undervisnings- og læreprocesser.

Hvis vi reelt skal blive klogere på og kunne handle ift. et tilsyneladende stigende behov for både basale og specialiserede it-færdigheder og digital dannelse i de erhvervsrettede uddannelser og inden for diverse erhvervsrettede efter- og videreuddannelsestilbud, må vi skabe ny, konkret viden herom.

Der er, som jeg ser det, et behov for at få klarlagt mere præcist, hvilke erhvervsrettede it-behov, der ønskes imødekommet og hvorfor, og i forlængelse heraf, hvilke pædagogiske-didaktiske konsekvenser, der så måtte være for erhvervsskolerne – og ikke mindst de lærere, som skal forsøge at leve op til de mange forventninger.

/Marianne

*) PIAAC – The Programme for the International Assessment of Adult Competencies. SFI’s undersøgelse af danskernes kompetencer fra 2013.

**) Brancheorganisationer, der har deltaget i undersøgelsen omfatter: 3F, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Dansk Metal, Dansk Industri, HK Kommunal og Kommunernes Landsforening.

Reklamer